Ansøgeren skal som udgangspunkt have arbejdet fuldtid i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år på det tidspunkt, der træffes afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse. Ved fuldtidsarbejde forstås som udgangspunkt arbejde på mindst 30 timer om ugen svarende til 120 timer om måneden. Der kan gives dispensation for beskæftigelseskravet, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, taler for det.