• Udlændingenævnet udgiver årsberetning for 2018
  (28-05-2019)
  I dag udgives Udlændingenævnets sjette årsberetning, der dækker Udlændingenævnets aktiviteter i 2018. Udlændingenævnet blev oprettet pr. 1. januar 2013 og behandler klager på udlændingeområdet vedrørende blandt andet afgørelser om familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, visum og administrativ ud- og afvisning truffet af Udlændingestyrelsen i første instans, samt klager vedrørende blandt andet afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af erhverv og beskæftigelse, studier og au pair ophold truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans.
  
  Udlændingenævnet hører organisatorisk til under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
  
  Beretningen over Udlændingenævnets virksomhed i det sjette år af Udlændingenævnets eksistens viser blandt andet, at Udlændingenævnet i 2018 behandlede i alt 3.392 sager, heraf 2.282 sager på familiesammenføringsområdet, 446 sager på erhvervsområdet, 313 sager på visumområdet, 80 øvrige sager og 271 genoptagelsessager. Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2018 205 dage, og Udlændingenævnet havde ved udgangen af 2018 2.540 verserende sager.
  
  Udlændingenævnet stadfæstede i 2018 63 % af de sager, hvor Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i første instans, mens 17 % af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, 3 % af sagerne blev omgjort, 9 % af sagerne blev afsluttet uden en afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 8 % af sagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage eller manglende indbetaling af gebyr).
  
  Udlændingenævnet stadfæstede endvidere i 2018 54 % af de sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde truffet afgørelse i første instans, mens 8 % af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 3 % af sagerne blev omgjort, 16 % af sagerne blev afsluttet uden afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 19 % af sagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage eller manglende indbetaling af gebyr).
  
  Udlændingenævnet stadfæstede desuden i 2018 77 % af de visumsager, hvor Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i første instans, mens 8 % af visumsagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, 4 % af visumsagerne blev omgjort, 9 % af visumsagerne blev afsluttet uden en afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 2 % af visumsagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage).
  
  Udover statistiske oplysninger indeholder Udlændingenævnets årsberetning for 2018 en gennemgang af de sagsområder, som Udlændingenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til i 2018, illustreret ved resuméer af en række afgørelser, som Udlændingenævnet har truffet i løbet af året.
  
  Årsberetningen kan ses ved at trykke på overskriften.
  
  Nærmere oplysninger om årsberetningen kan herudover fås ved at kontakte Udlændingenævnets formand, landsdommer Michael Kistrup, på telefon 99 68 62 00.
  
  
• Udlændingenævnet har overtaget behandlingen af EU-klagesager fra den 1. april 2019
  (09-04-2019)
  Ved lov nr. 173 af 27. februar 2019 er det besluttet at overføre ansvaret for behandlingen af EU-klagesager fra Udlændingestyrelsen til Udlændingenævnet pr. 1. april 2019. Udlændingenævnet har i forbindelse med overtagelsen af ansvaret for behandlingen af EU-klagesager tillige overtaget ansvaret for behandlingen af de godt 180 EU-klagesager, der verserede i Udlændingestyrelsen pr. 31. marts 2019.
  
  Udlændingenævnet er i færd med at oprette de allerede verserende EU-klagesager som klagesager i Udlændingenævnet, og Udlændingenævnet vil så hurtigt som muligt pr. brev orientere klagerne i de verserende EU-klagesager om, at Udlændingenævnet har overtaget behandlingen af den enkelte EU-klagesag, samt om hvornår Udlændingenævnet forventer, at den enkelte EU-klagesag kan være færdigbehandlet i Udlændingenævnet.
  
  
• Udlændingenævnets notat af 28. november 2018 om praksis for meddelelse af opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., i forbindelse med klage indgivet til Udlændingenævnet over afslag på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1
  (28-11-2018)
  Udlændingenævnet har foretaget en revision af Udlændingenævnets notat af 20. maj 2016 om justering af praksis for meddelelse af opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., i forbindelse med en klage indgivet til Udlændingenævnet over afslag på førstegangsansøgning om ægtefællesammenføring. Der er primært foretaget en præcisering af anvendelsesområdet og af de forhold, der blandt andet kan indgå i vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt en klage kan tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, når klagerens ægtefælle eller samlever er flygtning.
  
• Udlændingenævnet ændrer sagsbehandlingen i sager vedrørende somaliske statsborgere, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet
  (23-11-2018)
  Udlændingenævnets formandskab og koordinationsudvalg har besluttet, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet i sager vedrørende somaliske statsborgere ændres, således at Udlændingenævnet i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, vil afvente afgørelsen i referencens asylsag i Flygtningenævnet, før Udlændingenævnet træffer afgørelse i familiesammenføringssagen.
  

Nyhedsarkiv