Justering af praksis i sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske statsborgerbørn, hvor den herboende ægtefælle har taget bopæl uden for Danmark efter Udlændingestyrelsens afgørelse

Udlændingenævnet har den 20. september 2021 besluttet at præcisere sin praksis, således at en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen (EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15) foretages i alle sager om afgørelser truffet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, hvor dommen er påberåbt, eller hvor sagen indeholder konkrete oplysninger, som kan give anledning til at foretage en sådan vurdering.

Chavez-Vilchez-dommen vedrører fortolkningen af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 20 i de særlige tilfælde, hvor en tredjelandsforælder til et mindreårigt unionsborgerbarn undtagelsesvist og under særlige omstændigheder kan opnå en afledt opholdsret. Adgangen til familiesammenføring på baggrund af Chavez-Vilchez-dommen er bl.a. betinget af, at der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og tredjelandsforælderen. Det afgørende i denne vurdering er, om afhængighedsforholdet er af en sådan karakter, at det danske barn reelt vil være nødt til at forlade Unionens område, såfremt tredjelandsforælderen får afslag på ophold i Danmark. En sådan tilladelse vil skulle gives efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet har ikke hidtil foretaget en særskilt vurdering efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, af, om der mellem tredjelandsforælderen og det danske statsborgerbarn består et kvalificeret afhængighedsforhold i henhold til kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen i sager, hvor den herboende ægtefælle har taget bopæl uden for Danmark efter Udlændingestyrelsens afgørelse.

Udlændingenævnet har hidtil givet afslag på familiesammenføring i sådanne tilfælde under henvisning til, at det i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er en grundlæggende betingelse, at den ægtefælle, der søges familiesammenføring til, skal være fastboende i Danmark.

Såfremt der måtte blive påklaget afgørelser til Udlændingenævnet, hvor den herboende ægtefælle har taget bopæl uden for Danmark, efter at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse, og hvor der samtidig foreligger oplysninger i sagen, som kan give anledning til at foretage en særskilt vurdering efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på baggrund af Chavez-Vilchez-dommen, og hvor Udlændingestyrelsen som førsteinstans ikke har taget stilling hertil, vil Udlændingenævnet hjemvise denne del af sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

For så vidt angår tidligere afgjorte sager af denne karakter vil den enkelte ansøger kunne søge om genoptagelse hos Udlændingenævnet, såfremt ansøgeren mener, at vedkommendes sag giver anledning hertil.

Der vil være tale om afgørelser, som Udlændingenævnet har stadfæstet, hvor tredjelandsforælderen til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, har fået afslag allerede som følge af, at den herboende ægtefælle har taget bopæl uden for Danmark, og som derfor ikke har opfyldt den grundlæggende betingelse om, at der alene kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, når den ægtefælle, der søges familiesammenføring under henvisning til, er fastboende i Danmark, og hvor en vurdering efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen kunne have betydning for sagens udfald, men ikke er blevet foretaget i forbindelse med sagens afgørelse i Udlændingenævnet.

Senest opdateret: 11-10-2021
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen