Udlændingenævnet fastholdt den 20. januar 2025 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Nederlandene, som havde søgt om registreringsbevis som person med tilstrækkelige midler efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 6. Sagens faktiske omstændigheder: Ansøgeren, som var 20 år og statsborger i Nederlandene, søgte i juni 2024 om registreringsbevis som person med tilstrækkelige midler. Af ansøgningen fremgik bl.a. at ansøgeren ville blive forsørget af sin mor, der ikke var indrejst sammen med ansøgeren og som fortsat ville være bosiddende i Nederlandene. Til ansøgningen var vedlagt en udskrift fra ansøgerens mors private bankkonto og fra hendes virksomhedskonto samt en forsørgererklæring fra moren. SIRI meddelte ansøgeren afslag på udstedelse af registreringsbevis, fordi SIRI vurderede, at det ikke var dokumenteret, at ansøgerens forsørger, hendes mor, havde midler nok til at forsørge ansøgeren og sin egen husholdning. Ansøgeren påklagede i september 2024 SIRI’s afgørelse til Udlændingenævnet. Til støtte for klagen var vedlagt en ny udskrift fra ansøgerens mors private konto. Udlændingenævnets afgørelse: ”Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ud fra de foreliggende oplysninger ikke har sandsynliggjort, at [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 6. Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har indsendt 3 hollandske kontoudtog vedrørende 2 konti, hvoraf den ene er [ansøgerens] mors privatkonto, og den anden er hendes virksomhedskonto. Det er ligeledes indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har indsendt en erklæring af […] juni 2024, hvoraf det fremgår, at [ansøgerens mor] påtager sig forsørgelsen af [ansøgeren]. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på denne baggrund kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] råder over sådanne tilstrækkelige midler til [sit] underhold i Danmark, at det kan antages, at [ansøgeren] ikke vil falde det offentlige til byrde. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at det i situationer, hvor midlerne til en unionsborgers underhold tilvejebringes af andre end unionsborgeren selv, er afgørende, at det kan dokumenteres, at unionsborgeren faktisk har adgang til midlerne (dvs. råder over dem), og derfor ikke kan antages at blive en byrde for det sociale system, eller, at der ud fra relationen mellem unionsborgeren og den, der påtager sig dennes forsørgelse, er konkrete holdepunkter for at antage, at dette er tilfældet. Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens mor] har sikret, at [ansøgeren] kan råde over midlerne, herunder eksempelvis ved at have overført midler til en konto, der tilhører [ansøgeren], eller fået udstedt et hævekort til [ansøgeren] således, at [ansøgeren] faktisk har adgang til midlerne. Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den familiemæssige relation mellem [ansøgeren] og [ansøgerens mor] ikke i sig selv kan medføre, at [ansøgeren] kan anses for at råde over hendes midler. Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at [ansøgeren] er myndig, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark med henblik på at tage fast ophold her i landet, og at [ansøgerens mor] ikke ledsager [ansøgeren] til Danmark, men derimod er forblevet bosiddende i Holland. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke herved er stillet krav om, at [ansøgerens mor] indrejser i Danmark med [ansøgeren], eller at der mellem [ansøgeren] og [ansøgerens mor] består en bindende retlig forsørgelsesforpligtelse, men at Udlændingenævnet har foretaget en konkret og individuel vurdering af, om [ansøgeren] kan anses for at råde over det indestående beløb på [ansøgerens mors] konti. Udlændingenævnet gør opmærksom på, at der ikke ved afgørelsen er foretaget en vurdering af, om [ansøgerens mors] midler kan anses for at have et sådan omfang, at de ville kunne anses for tilstrækkelige, eller betydningen af, at [ansøgeren mors] ene konto er en virksomhedskonto. Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.”
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var 20 år og statsborger i Nederlandene, søgte i juni 2024 om registreringsbevis som person med tilstrækkelige midler. Af ansøgningen fremgik bl.a. at ansøgeren ville blive forsørget af sin mor, der ikke var indrejst sammen med ansøgeren og som fortsat ville være bosiddende i Nederlandene. Til ansøgningen var vedlagt en udskrift fra ansøgerens mors private bankkonto og fra hendes virksomhedskonto samt en forsørgererklæring fra moren. SIRI meddelte ansøgeren afslag på udstedelse af registreringsbevis, fordi SIRI vurderede, at det ikke var dokumenteret, at ansøgerens forsørger, hendes mor, havde midler nok til at forsørge ansøgeren og sin egen husholdning.
Ansøgeren påklagede i september 2024 SIRI’s afgørelse til Udlændingenævnet. Til støtte for klagen var vedlagt en ny udskrift fra ansøgerens mors private konto.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ud fra de foreliggende oplysninger ikke har sandsynliggjort, at [ansøgeren] har ret til ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] har indsendt 3 hollandske kontoudtog vedrørende 2 konti, hvoraf den ene er [ansøgerens] mors privatkonto, og den anden er hendes virksomhedskonto.
Det er ligeledes indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har indsendt en erklæring af […] juni 2024, hvoraf det fremgår, at [ansøgerens mor] påtager sig forsørgelsen af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på denne baggrund kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] råder over sådanne tilstrækkelige midler til [sit] underhold i Danmark, at det kan antages, at [ansøgeren] ikke vil falde det offentlige til byrde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens praksis, at det i situationer, hvor midlerne til en unionsborgers underhold tilvejebringes af andre end unionsborgeren selv, er afgørende, at det kan dokumenteres, at unionsborgeren faktisk har adgang til midlerne (dvs. råder over dem), og derfor ikke kan antages at blive en byrde for det sociale system, eller, at der ud fra relationen mellem unionsborgeren og den, der påtager sig dennes forsørgelse, er konkrete holdepunkter for at antage, at dette er tilfældet.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens mor] har sikret, at [ansøgeren] kan råde over midlerne, herunder eksempelvis ved at have overført midler til en konto, der tilhører [ansøgeren], eller fået udstedt et hævekort til [ansøgeren] således, at [ansøgeren] faktisk har adgang til midlerne.
Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den familiemæssige relation mellem [ansøgeren] og [ansøgerens mor] ikke i sig selv kan medføre, at [ansøgeren] kan anses for at råde over hendes midler.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at [ansøgeren] er myndig, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark med henblik på at tage fast ophold her i landet, og at [ansøgerens mor] ikke ledsager [ansøgeren] til Danmark, men derimod er forblevet bosiddende i Holland.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke herved er stillet krav om, at [ansøgerens mor] indrejser i Danmark med [ansøgeren], eller at der mellem [ansøgeren] og [ansøgerens mor] består en bindende retlig forsørgelsesforpligtelse, men at Udlændingenævnet har foretaget en konkret og individuel vurdering af, om [ansøgeren] kan anses for at råde over det indestående beløb på [ansøgerens mors] konti.
Udlændingenævnet gør opmærksom på, at der ikke ved afgørelsen er foretaget en vurdering af, om [ansøgerens mors] midler kan anses for at have et sådan omfang, at de ville kunne anses for tilstrækkelige, eller betydningen af, at [ansøgeren mors] ene konto er en virksomhedskonto.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.”
EU/2025/21
