Nyheder og pressemeddelelser fra 2018

  • Udlændingenævnets notat af 28. november 2018 om praksis for meddelelse af opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., i forbindelse med klage indgivet til Udlændingenævnet over afslag på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1

    Dato: 28-11-2018

    Udlændingenævnet har foretaget en revision af Udlændingenævnets notat af 20. maj 2016 om justering af praksis for meddelelse af opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., i forbindelse med en klage indgivet til Udlændingenævnet over afslag på førstegangsansøgning om ægtefællesammenføring. Der er primært foretaget en præcisering af anvendelsesområdet og af de forhold, der blandt andet kan indgå i vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt en klage kan tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, når klagerens ægtefælle eller samlever er flygtning.

  • Udlændingenævnet ændrer sagsbehandlingen i sager vedrørende somaliske statsborgere, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet

    Dato: 23-11-2018

    Udlændingenævnets formandskab og koordinationsudvalg har besluttet, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet i sager vedrørende somaliske statsborgere ændres, således at Udlændingenævnet i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, vil afvente afgørelsen i referencens asylsag i Flygtningenævnet, før Udlændingenævnet træffer afgørelse i familiesammenføringssagen.

  • Udlændingenævnet har nu gennemgået tidligere trufne afgørelser i familiesammenføringssager vedrørende somaliske statsborgere, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet

    Dato: 21-11-2018

    Den 1. november 2018 oplyste Udlændingenævnet, at Udlændingenævnet har genovervejet sin praksis for meddelelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager vedrørende somaliske statsborgere, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet.

    Udlændingenævnet oplyste i den forbindelse, at Udlændingenævnet fremover i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, ikke for tiden vil fastsætte en udrejsefrist. Udlændingenævnet vil i stedet orientere ansøgeren i familiesammenføringssagen om, at hvis Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse i den herboende references asylsag, skal ansøgeren i familiesammenføringssagen udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet i den forbindelse fastsatte udrejsefrist.

    Udlændingenævnet tilkendegav samtidig, at Udlændingenævnet ville overveje, om – og i givet fald i hvilket omfang – den besluttede justering af praksis for fastsættelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, kunne få betydning for sager, hvor Udlændingenævnet tidligere har truffet afgørelse.

    Udlændingenævnet har nu tilendebragt sine overvejelser.

    Udlændingenævnet har foretaget en manuel gennemgang af de sager, hvori Udlændingenævnet har truffet afgørelse i familiesammenføringssager vedrørende somaliske statsborgere siden starten af projektet vedrørende inddragelse/nægtelse af forlængelse af somaliske statsborgeres asyl- og familiesammenføringstilladelser.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse gennemgået de sager, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse i familiesammenføringssagen, før Flygtningenævnet har truffet afgørelse i referencens asylsag, og hvor referencens opholdsgrundlag fortsat på nuværende tidspunkt ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet. Udlændingenævnet har i disse sager sendt et brev til de pågældende om, at Udlændingenævnet har ændret sin beslutning om fastsættelse af udrejsefrist og har meddelt de pågældende, at Udlændingenævnet således ikke fastsætter en udrejsefrist for de pågældende. Udlændingenævnet har samtidig oplyst de pågældende om, at det påhviler de pågældende at udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet fastsatte udrejsefrist i referencens sag, såfremt Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse af referencens asylsag.

    Udlændingenævnet har derudover i enkelte sager, hvor Flygtningenævnet – efter at Udlændingenævnet har truffet afgørelse i familiesammenføringssagen og i den forbindelse fastsat en udrejsefrist – har omgjort eller hjemvist referencens asylsag, besluttet af egen drift at genoptage de pågældende familiesammenføringssager og at hjemvise disse sager til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen i første instans, således at familiesammenføringssagerne kan blive vurderet i forbindelse med den fornyede vurdering af referencens asylsag.

  • Udlændingenævnet justerer praksis vedrørende fastsættelse af udrejsefrist i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet

    Dato: 01-11-2018

    Der har i den seneste tid været fokus på udlændingemyndighedernes fastsættelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet. Udlændingenævnet har erfaret, at Udlændingestyrelsen har justeret sin praksis på dette område, således at styrelsen i forbindelse med en afgørelse i en familiesammenføringssag vejleder ansøgeren om, at hvis Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse i referencens asylsag, skal ansøgeren i familiesammenføringssagen udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet fastsatte udrejsefrist.

    På denne baggrund har Udlændingenævnet genovervejet sin praksis for meddelelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet.

    Udlændingenævnet vil således fremover i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, ikke for tiden fastsætte en udrejsefrist. Udlændingenævnet vil i stedet orientere ansøgeren i familiesammenføringssagen om, at hvis Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse i den herboende references asylsag, skal ansøgeren i familiesammenføringssagen udrejse i overensstemmelse med den af Flygtningenævnet i den forbindelse fastsatte udrejsefrist.

    Udlændingenævnet overvejer, om – og i givet fald i hvilket omfang – den besluttede justering af praksis for fastsættelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager, hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, kan få betydning for sager, hvor Udlændingenævnet tidligere har truffet afgørelse.

  • Kritik af Udlændingenævnet

    Dato: 03-10-2018

    FN’s Handikapkomité har i en udtalelse dateret den 31. august 2018 udtalt kritik af Udlændingenævnets afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en ukrainsk statsborger.

    Sagen vedrørte en kvindelig, ukrainsk statsborger, der i august 2013 af Udlændingestyrelsen blev meddelt afslag på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 5, idet hendes herboende ægtefælle, der var dansk statsborger, havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Den herboende ægtefælle var i 2009 kommet ud for en trafikulykke, og han havde i den forbindelse pådraget sig en hjerneskade, der påvirkede ham kognitivt og motorisk, og han havde på den baggrund været uarbejdsdygtig og efterfølgende modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på blandt andet, at den herboende ægtefælle havde været i et udredningsforløb, og at der ikke var oplysninger om, at parret ikke ville kunne tage ophold i Ukraine.

    I december 2015 ophævede Østre Landsret Udlændingenævnets afgørelse, men i december 2016 frifandt Højesteret Udlændingenævnet i sagen, hvorefter sagen blev indbragt for FN’s Handicapkomité.

    Udlændingenævnet har efter modtagelsen af udtalelsen fra FN’s Handicapkomité besluttet at genoptage behandlingen af sagen.

    FN’s Handicapkomités udtalelse kan læses på komitéens hjemmeside, når den er offentliggjort.

  • Udlændingenævnet udgiver årsberetning for 2017

    Dato: 14-06-2018

    I dag udgives Udlændingenævnets femte årsberetning, der dækker Udlændingenævnets aktiviteter i 2017. Udlændingenævnet blev oprettet pr. 1. januar 2013 og behandler klager på udlændingeområdet vedrørende blandt andet afgørelser om familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, visum og administrativ ud- og afvisning truffet af Udlændingestyrelsen i første instans, samt klager vedrørende blandt andet afgørelser om opholdstilladelse på grundlag af erhverv og beskæftigelse, studier og au pair ophold truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første instans.

    Udlændingenævnet hører organisatorisk til under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

    Beretningen over Udlændingenævnets virksomhed i det femte år af Udlændingenævnets eksistens viser blandt andet, at Udlændingenævnet i 2017 behandlede i alt 3.580 sager, heraf 2.765 sager på familiesammenføringsområdet, 538 sager på erhvervsområdet, 110 sager på visumområdet og 167 genoptagelsessager. Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2017 219 dage, og Udlændingenævnet havde ved udgangen af 2017 2.110 verserende sager.

    Udlændingenævnet stadfæstede i 2017 63 % af de sager, hvor Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i første instans, mens 15 % af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, 6 % af sagerne blev omgjort, 10 % af sagerne blev afsluttet uden en afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 6 % af sagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage eller manglende indbetaling af gebyr).

    Udlændingenævnet stadfæstede herudover i 2017 54 % af de sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde truffet afgørelse i første instans, mens 14 % af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 7 % af sagerne blev omgjort, 12 % af sagerne blev afsluttet uden afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 13 % af sagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage eller manglende indbetaling af gebyr).

    Udlændingenævnet overtog pr. 1. marts 2017 behandlingen af klagesager på visumområdet i de sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i første instans. Udlændingenævnet stadfæstede i 2017 45 % af de visumsager, hvor Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i første instans, mens 15 % af visumsagerne blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, 5 % af visumsagerne blev omgjort, 31 % af visumsagerne blev afsluttet uden en afgørelse (fordi klagen blev frafaldet, eller klagen af andre årsager ikke længere var relevant), og 4 % af visumsagerne blev afvist (typisk på grund af for sent indgivet klage).

    Udover statistiske oplysninger indeholder Udlændingenævnets årsberetning for 2017 en gennemgang af de sagsområder, som Udlændingenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til i 2017, illustreret ved resuméer af en række afgørelser, som Udlændingenævnet har truffet i løbet af året, herunder særskilte afsnit om Danmarks internationale forpligtelser og familiesammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

    Årsberetningen kan ses ved at trykke på overskriften.

    Nærmere oplysninger om årsberetningen kan herudover fås ved at kontakte Udlændingenævnets formand, landsdommer Michael Kistrup, på telefon 99 68 62 00, eller Udlændingenævnets sekretariatschef, Michael Lohmann Kjærgaard, på telefon 61 98 38 00.

  • Udlændingenævnet har fået nye telefon- og åbningstider fra fredag den 1. juni 2018

    Dato: 29-05-2018

    Udlændingenævnet har fået nye telefon- og åbningstider fra fredag den 1. juni 2018. Udlændingenævnet holder nu åbent for telefoniske og personlige henvendelser mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 9.00 til kl. 12.00 og torsdag fra kl. 12.00 til kl. 15.00.

  • Paposhvili-dommen

    Dato: 03-03-2018

    Den 13. december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer dom i sagen Paposhvili mod Belgien (app.nr. 41738/10). Dommen vedrører en meget alvorligt syg udlændings ret til at forblive i en EU-medlemsstat grundet sine helbredsmæssige forhold. I dommen tages der stilling til, hvornår en udlændings meget alvorlige helbredsmæssige forhold kan begrunde en tilladelse til at forblive i en EU-medlemsstat i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og artikel 8. Dommen kan have betydning i enkelte sager, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse efter den 13. december 2016. Udlændingenævnet har ikke statistikmæssig mulighed for at finde frem til eventuelle sager, hvor dommen måtte kunne have betydning, da Udlændingenævnet ikke særskilt registrerer helbredsmæssige forhold, og da Udlændingenævnet ikke har ressourcemæssige muligheder for at gennemgå samtlige sager, som er afgjort af Udlændingenævnet siden den 13. december 2016. Hvis man har modtaget en afgørelse fra Udlændingenævnet efter den 13. december 2016, og man mener, at Paposhvili-dommen kan have betydning for ens sag, kan man søge om genoptagelse af sagen ved at rette henvendelse til Udlændingenævnet. Det vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om der er grundlag for at genoptage sagen. Dommen kan i sin helhed findes ved at klikke på overskriften og derefter klikke på linket sidst i nyheden.

  • The Paposhvili judgement

    Dato: 02-03-2018

    On the 13th December 2016 the Grand Chamber of The European Court of Human Rights delivered a judgement regarding the case Paposhvili vs. Belgium (app.no. 41738/10). The judgement concerns a very seriously ill foreign citizen’s right to stay in a EU member state due to his medical condition. The judgement includes considerations concerning when a foreign citizen’s very serious medical condition can lead to a right to stay in a EU member state in accordance with the European Convention on Human Rights’ articles 3 and 8. The judgement may be of importance in certain cases, where the Immigration Appeals Board has reached a decision after the 13th December 2016. The Immigration Appeals Board has no possibility through statistics of finding any cases where the judgement may be of importance, as the Immigration Appeals Board does not separately register medical conditions, and as the Immigration Appeals Board does not have the resources to examine all cases, which have been decided upon by the Immigration Appeals Board since the 13th December 2016. If you have received a decision from the Immigration Appeals Board after the 13th December 2016, and you believe, that the Paposhvili judgement can be of importance in your case, you can request a resumption of your case by contacting the Immigration Appeals Board. It will depend on a concrete assessment of the circumstances of the case, whether there are grounds for reopening the case. The judgement can be found in its entirety by clicking the heading and then clicking the link at the end of the news.

Senest opdateret: 02-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen