En udlænding kan meddeles afslag på familiesammenføring, hvis udlændingen f.eks. er til fare for statens sikkerhed, har et indrejseforbud, er registreret som uønsket i SIS eller har begået kriminelle forhold i udlandet, som ville kunne medføre udvisning. Der kan dog meddeles opholdstilladelse, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed.