Øvrige

En udlænding vil også få afslag på visum, hvis vedkommende har et indrejseforbud, er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS), eller hvis en eller flere medlemsstater har gjort indsigelse mod udstedelse af visum som led i en konsultationsprocedure. Der kan desuden meddeles afslag på visum i en række andre situationer, herunder hvis ansøgerens rejsedokument ikke anerkendes, hvis ansøgeren ikke dokumenterer at råde over tilstrækkelige midler til opholdet og hjemrejsen, eller hvis de øvrige betingelser for visum ikke er opfyldt.