3 måneders fristen

For at et udenlandsk barn under 15 år kan blive familiesammenført med sin forælder, der bor i Danmark, skal ansøgningen være indgivet inden den såkaldte 3-måneders frist. Fristen gælder kun, hvis barnet har en fast omsorgsperson i hjemlandet. Beregningen af 3-måneders fristen afhænger af forælderens opholdsgrundlag i Danmark og barnets fødselstidspunkt. I særlige tilfælde kan 3-måneders fristen fraviges.