En udenlandsk forælder, der søger om familiesammenføring med et herboende myndigt barn, vil alene kunne få opholdstilladelse, hvis der foreligger ganske særlige grunde. Det afgørende er, om der foreligger et helt særligt afhængighedsforhold mellem forælderen og det myndige barn, som rækker ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.