Bortfald af to udlændinges opholdstilladelser efter ophold i nærheden af fronten i et uropræget land samt udvisning med indrejseforbud for bestandig
Det var i sagerne ubestridt, at udlændingene havde opholdt sig i umiddelbar nærhed af fronten i et land, hvor sikkerhedssituationen på tidspunktet var præget af kamphandlinger mellem en terrororganisation og regeringsstyrker.
Udlændingenævnet fandt herefter – særligt henset til udlændingenes forhold forud for deres seneste udrejse af Danmark, herunder begges tilknytning til et militant miljø, hvor der sympatiseres med den pågældende terrororganisation – at der var grundlag for at antage, at udlændingene i udlandet havde deltaget i aktiviteter, hvor dette kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Udlændingenævnet meddelte som konsekvens heraf udlændingene indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 12.
Senest opdateret: 21-11-2017
Udgiver: Udlændingenævnet