Tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år

For at en udlænding kan blive familiesammenført med sin ægtefælle, stilles der krav om, at den herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mindst 3 år. Kravet gælder ikke for danske eller nordiske statsborgere eller for en udlænding, der har fået asyl i Danmark. Kravet kan fraviges, hvis der foreligger ganske særlige grunde.