Gebyr for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2018 – Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling – Gebyr for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en tyrkisk statsborger senest samtidig med indgivelsen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skulle indbetale et gebyr i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde truffet afgørelse om, at ansøgeren senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse skulle indbetale et gebyr i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke var fritaget for at indbetale gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgningen efter udlændingelovens § 11, stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at hverken Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsagde, at der ikke skulle indbetales et gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at partsrepræsentanten havde henvist til, at tyrkiske statsborgere er omfattet af stand still reglen i Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet, at gebyrer udgjorde en ny restriktion og således var forbudte, og at der i vurderingen af, hvorvidt ansøgeren var økonomisk aktiv, måtte medtages tidligere og forventet kommende arbejde, ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse til grund, at ansøgeren selv havde oplyst, at hun ikke var i arbejde på ansøgningstidspunktet, og at hun modtog sygedagpenge. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren ikke var økonomisk aktiv på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt desuden, at det anførte om, at ansøgeren siden december 2010 havde været tilknyttet arbejdsmarkedet, og at hun stadig var tilknyttet arbejdsmarkedet som arbejdssøgende gennem a-kassen, ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet gjorde opmærksom på, at det afgørende for vurderingen er, at vedkommende er i beskæftigelse på ansøgningstidspunktet, og at tidligere beskæftigelse eller fremtidig forventet beskæftigelse således ikke kan inddrages i vurderingen. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren ikke modtog sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold, idet ansøgeren inden modtagelsen af sygedagpenge havde modtaget dagpenge og således stod uden for arbejdsmarkedet. FAM/2018/50.