Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på tilbagebetaling af ansøgningsgebyrer indbetalt i forbindelse med ansøgninger om henholdsvis ægtefællesammenføring og forlængelse af opholdstilladelse som familiesammenført.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren, der er statsborger i Mexico, fik i oktober 2014 første gang opholdstilladelse som ægtefællesammenført med referencen i Danmark. Parret tog ophold i Spanien i sommeren 2015 og genindrejste i Danmark i oktober 2016. I november 2017 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdsret som medfølgende ægtefælle efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Parret klagede over afgørelsen i november 2017. I juni 2018 indgav ansøgeren en ansøgning om ægtefællesammenføring efter de nationale regler til Udlændingestyrelsen og betalte i den forbindelse et ansøgningsgebyr på 5.900 kr. I august 2018 frafaldt parret klagen over SIRI´s afgørelse fra november 2017, idet parret var udrejst til Sverige. I april 2019 anmodede parret om genoptagelse af klagens behandling. Udlændingenævnet genoptog behandlingen af klagen i maj 2019. I maj 2019 fik ansøgeren også meddelt opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens regler, og i februar 2021 søgte han om forlængelse af opholdstilladelsen. Ansøgeren indbetalte samtidig et gebyr på 2.960 kr. for behandling af forlængelsesansøgningen. Udlændingestyrelsen forlængede opholdstilladelsen i juni 2021 med 4 år. I januar 2022 omgjorde Udlændingenævnet SIRI´s afgørelse fra november 2017, idet Udlændingenævnet vurderede, at referencen havde haft et reelt og faktisk ophold i Spanien. SIRI konstaterede herefter i februar 2022, at ansøgeren havde haft uafbrudt lovligt ophold i Danmark i 5 år, og at han derfor havde ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren anmodede i august 2022 om tilbagebetaling af de 2 gebyrer, der blev indbetalt i forbindelse med ansøgningerne om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler. I oktober 2022 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på tilbagebetaling under henvisning til, at der ikke på det tidspunkt, hvor ansøgningerne blev indgivet, ikke var oplyst om sådanne internationale forpligtelser, der kunne føre til, at der ikke skulle betales gebyr, og at det følger af forarbejderne til bestemmelsen vedrørende gebyr, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.

Udlændingenævnet vurderer således, at de gebyrer, som [ansøgeren] indbetalte i forbindelse med sin ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] juni 2018, og sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som ægtefællesammenført, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, modtaget i Udlændingestyrelsen [i] februar 2021, skal tilbagebetales. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] oktober 2022 afslog at tilbagebetale ansøgningsgebyrerne på henholdsvis 5.900 kr. og 2.960 kr. til [ansøgeren] under henvisning til, at der på tidspunktet, hvor han indgav ansøgningen om familiesammenføring i Danmark, ikke var oplyst om sådanne internationale forpligtelser, der kunne føre til, at der ikke skulle betales gebyr. Udlændingestyrelsen henviste i den forbindelse til, at den omstændighed, at [ansøgeren] efterfølgende var blevet tildelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten med tilbagevirkende kraft fra den […] oktober 2016, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da det fremgik af forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at der ikke sker tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøgeren.

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at den daværende Statsforvaltning den […] november 2017 meddelte [ansøgeren] afslag på hans ansøgning om opholdsret som medfølgende familie, jf. § 13 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at afgørelsen blev påklaget, at Udlændingenævnet den […] januar 2022 omgjorde afgørelsen, idet Udlændingenævnet vurderede, at [ansøgerens] ægtefælle havde haft et reelt og faktisk ophold i Spanien, at Udlændingenævnet herefter sendte sagen tilbage til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) med henblik på en vurdering af, hvorvidt de øvrige betingelser for at udstede et EU-opholdskort til [ansøgeren] var opfyldt, og at SIRI den […] februar 2022 konstaterede, at [ansøgeren] havde haft uafbrudt lovligt ophold i Danmark efter EU-reglerne i 5 år og at han derfor havde ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Udlændingenævnet finder det i den forbindelse beklageligt, at det af begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2022 fejlagtigt fremgår, at [ansøgeren] er blevet tildelt permanent ophold efter EU-retten med tilbagevirkende kraft fra [..] oktober 2016 ved Udlændingenævnets afgørelse af […] januar 2022. Udlændingenævnet bemærker i øvrigt hertil, at reglerne om ret til ophold efter EU-retten er konstaterende og ikke retsstiftende, og at udstedelsen af et opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen ikke i sig selv skaber en opholdsret, men er et udtryk for, at myndighederne på tidspunktet for udstedelsen har konstateret udlændingens retsstilling.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen den […] juni 2018, er anført, at parret søgte om familiesammenføring efter nationale regler som følge af, at Ricardo [ansøgeren] havde fået afslag på opholdsret efter EU-reglerne, og at parret havde påklaget afgørelsen af […] november 2017 og afventede endelig afgørelse.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at parret ikke ville have ansøgt om ægtefællesammenføring efter nationale regler med de dertil tilknyttede økonomiske udgifter, hvis [ansøgerens] ansøgning om opholdsret efter EU-reglerne var blevet vurderet korrekt i 1. instans.

Udlændingenævnet vurderer herefter, at selvom et gebyr som udgangspunkt skal indbetales i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter nationale regler og forlængelse heraf, bør gebyrerne i den foreliggende sag efter en konkret vurdering tilbagebetales ud fra et genopretningssynspunkt.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tilbagebetale ansøgningsgebyrerne.”

FAM/2024/135

Til toppen