Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2019 – Au pair – Formodning

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren var i august 2018 meddelt opholdstilladelse som au pair hos en dansk værtsfamilie for en toårig periode. I oktober 2018 indgav ansøgeren en ny ansøgning som au pair hos en ny værtsfamilie på grund af, at den tidligere værtsfamilie angiveligt havde misligholdt au pair-vilkårene.

Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont samt at forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, forinden indgåelsen af au pair-kontrakten med sin tidligere værtsfamilie, havde aftalt at arbejde minimum otte timer om dagen, og at hun herudover accepterede, at hun ikke skulle hænge sig i timetallet. Det forhold, at det var anført, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde lagt vægt på et skærmbillede af en chatkorrespondance med værtsfamilien fra ansøgerens tidligere au pair-sag, og at det ikke var ansøgerens forventning at indgå i en mere arbejdsmæssig rolle end en au pair-rolle, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren allerede forinden indgåelsen af au pair-kontrakten med sin tidligere værtsfamilie, og inden hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, accepterede den tidligere værtsfamilies krav om at arbejde minimum otte timer om dagen. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgik, at au pair-personens arbejdstid skulle være mellem tre og fem timer om dagen de dage, hvor au pair-personen udførte pligter for værtsfamilien. Arbejdstiden skulle udgøre mellem 18 og 30 timer ugentligt. Det anførte om, at ansøgeren på tidspunktet for chatkorrespondancen ikke var bekendt med vilkårene for au pair-opholdet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren underskrev ansøgningsskemaet på tro og love, herunder at hun var bekendt med vilkårene for et au pair-ophold, som udtrykkeligt fremgik af ansøgningsskemaet, og at hun havde mulighed for at afslå at indgå aftalen, men valgte alligevel at søge opholdstilladelse som au pair hos den tidligere værtsfamilie, uanset at hun vidste, at værtsfamilien ikke havde intentioner om at overholde vilkårene. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at det fremgik af chatkorrespondancen, at ansøgeren udtalte, at hun havde brug for et arbejde for at hjælpe og støtte sin familie. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering, at formålet med ansøgerens ansøgning ikke kunne anses at være at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair-ordningens krav. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren ved korrespondancen med den tidligere værtsfamilie og den efterfølgende au pair-ansøgning havde tilkendegivet, at hun ønskede et længerevarende ophold i Danmark, uanset vilkårene for opholdsgrundlaget. Ansøgeren kunne således ikke gives opholdstilladelse som au pair i Danmark efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. ERH/2019/10.

Senest opdateret: 30-07-2019
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen

Udlændingenævnet | Adelgade 11-13 | DK-1304 København K | +45 6198 3800 |udln@udln.dk |Digital Post