Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Laos. 

Sagens faktiske omstændigheder:

Det fremgik af sagen, at [ansøgeren] er statsborger i Laos, at hun taler lao, thai og engelsk, at [værtsfaderen] er dansk statsborger, at [værtsmoderen] er thai statsborger, og at værtsfamilien taler dansk, engelsk og thai. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i juli 2024 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som au pair, idet [ansøgerens] engelskkundskaber er meget begrænsede, og at [ansøgeren] således ikke vil få et tilstrækkeligt kulturelt og sprogligt udbytte af et au pair-ophold i Danmark.

Til støtte for klagen har [værtsfamilien] til Udlændingenævnet bl.a. anført, at man kan diskutere, hvorvidt det er diskriminerende at stille et sprogkrav for at kunne fungere som au pair i en flersproget værtsfamilie, og at ambassadens medarbejder, som foretog interviewet, havde en nedladende og grov tone overfor [ansøgeren].

Udlændingenævnets afgørelse:

” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. [Ansøgeren] får således ikke opholdstilladelse som au pair i Danmark hos [værtsfamilien], jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og au pair-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 3, stk. 2, nr. 5.

Udlændingenævnet finder fortsat efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at [ansøgeren] ikke i fornødent omfang vil kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt eller kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark, da hendes engelskkundskaber ikke har et tilstrækkeligt niveau.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at Den Danske Ambassade i Bangkok, Thailand, på baggrund af interviewet i juni 2024 med [ansøgeren] konkluderede, at hun havde meget begrænsede engelskkundskaber, at hun ikke forstod mange spørgsmål, at de fleste af spørgsmålene under interviewet blev gentaget 2-3 gange, ligesom [ansøgeren] bad om at gennemføre interviewet på thai, men ambassadens medarbejder forklarede, at det kræves, at interviewet skal foregå på engelsk.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ambassaden anførte, at interviewet blev gennemført på engelsk, at interviewet blev udført ved et personligt fremmøde, og at [ansøgeren] efter interviewet afgav bemærkninger til ambassadens noterede svar og til selve interviewet, som blev noteret på interviewudskriften.

Udlændingenævnet henviser yderligere til, at efter praksis sker et interview med henblik på at vurdere formålet med en ansøgning om opholdstilladelse og ansøgerens sprogkundskaber, og at interviewet finder sted ved et personligt fremmøde (i nogle tilfælde ved et videomøde) hos de danske repræsentationer i udlandet.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at Udenrigsministeriet, herunder de danske repræsentationer i udlandet, bistår de danske udlændingemyndigheder med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandling af sager efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 46 b, hvorfor oplysninger, f.eks. interviews, indhentet af en repræsentation til brug for behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke nødvendigvis skal efterprøves af udlændingemyndighederne, før de kan lægges til grund for en afgørelse om opholdstilladelse.

Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at ændre vurderingen af sagen på baggrund af den til støtte for klagen anførte kritik af ambassadens medarbejder under interviewet. 

Udlændingenævnet har lagt til grund, at ambassaden og dennes medarbejdere er kompetente til at udføre sprog- og formålsinterviews i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse, ligesom et sådant interview og de stillede spørgsmål er nøje tilrettelagt og udviklet med henblik på at afdække en ansøgers niveau i engelsk.

Udlændingenævnet har endvidere noteret, at [værtsfamiliens] klage over ambassadernes medarbejder og interviewet allerede blev håndteret af ambassaden.

Udlændingenævnet henviser til, at sprogkravet stilles til en au pair-ansøger, fordi det er afgørende, at au pairen og værtsfamilien kan forstå hinanden, og at sprogkravet sikrer, at au pairen forstår sin kontrakt, sine rettigheder og pligter, hvilket beskytter begge parter mod misforståelser eller uretfærdig behandling under opholdet. Desuden er et fælles sprog mellem au pairen og værtsfamilien en forudsætning for at opfylde forventninger til børnepasning, huslige pligter og daglig planlægning, ligesom at tilstrækkelige sprogkundskaber er en forudsætning for, at au pairen på egen hånd vil kunne begå sig uden for værtsfamiliens hjem, f.eks. handle ind, tage offentlig transport eller interagere med lokalsamfundet. Ligeledes skal au pairen kunne kommunikere med værtsfamiliens børn og børnenes venner på samme sprog for at skabe tryghed for børnene, og at det er essentielt, at au pairen, hvis der opstår en nødsituation, kan tale og forstå engelsk for at kommunikere med landets myndigheder, politiet, læger osv. 

Det til klagen anførte og indsendte er indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til en ændret vurdering af, at [ansøgeren] ikke på det foreliggende grundlag kan antages at tale engelsk i et omfang, der gør, at hun vil kunne få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

ERH/2024/70

Senest opdateret: 13-12-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen