Udlændingenævnet omgjorde i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, jf. § 26, stk. 1, til en kvindelig irakisk ansøger og hendes og den herboende ægtefælles to børn. Ansøgerne var i april 2008 blevet familiesammenført til den herboende ægtefælle/fader, men i december 2009 flyttede ansøgerne på krisecenter med hjælp fra kommunen. Udlændingestyrelsen havde i marts 2012 meddelt afslag på forlængelse af opholdstilladelse under henvisning til, at den kvindelige ansøger ikke længere var samlevende med hendes tidligere ægtefælle, og børnene blev meddelt afslag under henvisning til, at de ikke længere havde bopæl samme sted som den biologiske fader.

Udlændingenævnet fandt, at de kommunale akter, som var indhentet til brug for behandlingen af sagen, udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været tale om et voldeligt ægteskab. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den kvindelige ansøger løbende havde oplyst kommunen om volden – også før hun og børnene flyttede på krisecenter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen havde anmodet om politiets assistance i forbindelse med flytningen til krisecenteret. Udlændingenævnet fandt således, at sagen skulle tilbagesendes til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen skulle forlænge ansøgernes opholdstilladelser samt fastsætte de nærmere betingelser herfor. FAM/2013/2.

Senest opdateret: 11-02-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen