Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund af ægteskab til en statsborger fra Montenegro under henvisning til, at ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke længere var samlevende på fælles bopæl, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6. Ansøgeren blev den 19. januar 2010 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med den herboende ægtefælle. Den 21. januar 2010 indrejste ansøgeren i Danmark, den 10. december 2010 fraflyttede ansøgeren parrets fælles bopæl, og den 29. marts 2012 blev parret separeret.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse ikke kunne forlænges, idet der var grundlag for at inddrage den, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 6. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var fraflyttet den fælles bopæl den 10. december 2010, og at parret således ikke længere var samlevende på den fælles bopæl. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark i en alder af 38 år, at hun alene havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. et år, da hun fraflyttede den fælles bopæl, og i ca. tre år, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse om nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse, samt at ansøgeren alene havde haft ophold i Danmark i ca. 3 et halvt år på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse. Udlændingenævnet henviste i øvrigt til ansøgerens relativt korte ophold i Danmark og fandt på den baggrund ikke, at ansøgeren gennem beskæftigelse eller danskkundskaber kunne anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse måtte anses for at være særligt belastende. Det indgik i Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren havde gjort gældende, at hun havde været udsat for psykisk og fysisk vold af den herboende ægtefælle. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne dokumenteres, at samlivet blev ophævet som følge af voldsudøvelse, og lagde herved vægt på blandt andet, at det ikke af lægejournal eller lignende var dokumenteret, at ansøgeren havde været udsat for vold. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at det var den herboende ægtefælle, og ikke ansøger, der ophævede samlivet. FAM/2013/54.

Senest opdateret: 03-07-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen