Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afslag på forlængelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse, da ansøgerens ægtefælle havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.  

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren fik i juni 2016 opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle (referencen), der er dansk statsborger. Opholdstilladelsen var betinget af, at hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle modtog ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, indtil ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I marts 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholdstilladelse. I juli 2019 orienterede Udlændingestyrelsen ansøgeren om, at styrelsen havde konstateret, at referencen i perioden fra medio marts 2017 til og med maj 2018 havde modtaget ydelser efter lov om aktiv social politik. Fra juni 2018 var referencen blevet tilkendt førtidspension primært som følge af psykiske lidelser. I april 2020 afslog Udlændingestyrelsen at forlænge ansøgerens opholdstilladelse. 

Udlændingenævnets afgørelse:  

Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2020. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26.

Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2016, hvormed ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse, at denne bl.a. er betinget af, at hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), så længe opholdstilladelsen er tidsbegrænset. 

Udlændingenævnets flertal har ved afgørelsen vurderet, at betingelsen om selvforsørgelse i ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt., ikke har været opfyldt i en periode på over 13 måneder, og at opholdstilladelsen kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at det fremgår af det elektroniske indkomstregister eIndkomst, at referencen har modtaget offentlig hjælp i form af ressourceforløbsydelser, udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra medio marts 2017 til ultimo maj 2018. 

Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at referencen ved telefonisk henvendelse til Udlændingestyrelsen i september 2019 har oplyst, at han havde modtaget ressourceforløbsydelse, ligesom der til sagen er fremlagt dokumentation i form af udbetalingsmeddelelser fra ydelsescentret i parrets bopælskommune, hvoraf det fremgår, at referencen modtog ressourceforløbsydelse i perioderne fra april 2017 til og med november 2017 og fra januar 2018 til og med maj 2018. 

Udlændingenævnets flertal har yderligere lagt vægt på, at ydelserne ikke er udbetalt som hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke direkte er relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 5, 3. pkt.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets flertals vurdering, at der til støtte for klagen er henvist til referencens helbredsmæssige tilstand, og at det i den forbindelse er oplyst, at referencen lider af alvorlige sygdomme, at han har en selvmordstruende adfærd og ikke kan magte tilværelsen, at han er blevet tilkendt førtidspension på baggrund af sine psykiske lidelser, og at ansøgeren frygter en forværring i referencens tilstand i tilfælde af adskillelse fra ansøgeren. Det er i tilknytning hertil indgået i vurderingen, at det af den til sagen indsendte kopi af afgørelsen om tilkendelse af førtidspension fra maj 2018 bl.a. fremgår, at referencen bl.a. lider af depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) samt kroniske smerter i nakken ledsaget af hovedpine og med smerteudstråling i venstre side, at han skal være i livslang medicinsk behandling grundet myxødem, at han er i behandling for søvnapnø med CPAP-maskine, og at han frarådes stress og pres, da dette vil kunne medføre selvmordsrisiko.

Udlændingenævnets flertal har ved afgørelsen vurderet, at referencens helbredsmæssige forhold ikke i sig selv kan føre til, at ansøgerens opholdstilladelse bør forlænges. Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at betingelsen om ikke at have modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven er en løbende betingelse, som skal være opfyldt i tiden indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvilket også fremgik af afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse til ansøgeren, og at baggrunden for modtagelsen af ressourceforløbsydelser ikke i sig selv kan føre til en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Udlændingenævnets flertal har i den forbindelse vurderet, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne alvorlige sygdomme, at der er særlige grunde til, at betingelsen om, at ansøgeren og referencen ikke modtager hjælp efter lov aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, skal fraviges. 

Den omstændighed, at referencen er tilkendt førtidspension med virkning fra juni 2018, kan ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke ændrer ved, at betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse i en periode ikke har været opfyldt. Udlændingenævnets flertal skal hertil bemærke, at det forhold, at referencen er blevet tilkendt førtidspension, kan danne grundlag for en ny ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. også vejledningen sidst i denne afgørelse, idet Udlændingenævnets flertal kan konstatere, at der på nuværende tidspunkt er gået mere end 3 år siden referencen ophørte med at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt. 

Det til støtte for klagen anførte om, at parrets bopælskommune ikke har ydet en tilstrækkelig god hjælp og vejledning til ansøgeren og referencen, at parret ikke var i stand til at overskue situationen grundet ansøgerens manglende danskkundskaber og kendskab til de danske love og regler samt referencens helbredstilstand, og at parret var ubevidst om, at den ydelse, referencen modtog, skiftede karakter fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse, kan ikke føre til en ændret vurdering i sagen. 

Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at referencen ved brev i marts 2017 fra parrets bopælskommune blev orienteret om, at han var bevilget ressourceforløbsydelse med virkning fra samme dato som følge af, at han var blevet visiteret til et jobafklaringsforløb, og at ydelsen var beregnet efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at det er en udlændings eget ansvar at sikre sig, at vedkommende overholder betingelser for sin opholdstilladelse, samt at betingelserne for ansøgerens opholdstilladelse fremgik tydeligt af Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2016. Udlændingenævnets flertal henviser her også til, at ansøgeren efter egne oplysninger driver 3 selvstændige virksomheder i Danmark, hvorfor hun må formodes at være i stand til at sætte sig ind i betingelserne for sin opholdstilladelse.

Som følge af, at referencen har modtaget offentlig hjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, har den løbende betingelse om selvforsørgelse i ansøgerens opholdstilladelse i en periode ikke været opfyldt, og opholdstilladelsen kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. 

Udlændingenævnets flertal har herefter vurderet ud fra en konkret afvejning af sagens samlede omstændigheder, at der ikke foreligger sådanne forhold, at nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. 

Det er herved indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at ansøgeren i juni 2016 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv med referencen i en alder af 36 år, at opholdstilladelsen var gyldig fra januar 2016, og at ansøgeren således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i april 2020 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 4 år og 3 måneder – og på nuværende tidspunkt i ca. 6 år og 11 måneder. 

Det er videre indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at ansøgeren til sagen har fremlagt dokumentation for, at hun medio december 2018 har bestået Prøve i Dansk 2, og at hun har været ejer af virksomhederne A ApS (nu X ApS), B IVS og C IVS siden ultimo juni 2018, ligesom det til sagen er oplyst, at ansøgeren har suppleret sin indkomst ved arbejde på en teknisk skole 15 timer om ugen siden marts 2019, samt hos en servicevirksomhed siden juni 2022. Det bemærkes, at Udlændingenævnets flertal ikke ved denne afgørelse har taget stilling til, hvorvidt omfanget og karakteren af ansøgerens beskæftigelse i hendes selvstændige virksomheder kan sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, da der ikke til sagen er fremlagt tiltrækkeligt dokumentation for virksomhederne i form af f.eks. årsregnskaber, dokumentation for momsindberetninger til Skattestyrelsen, ansøgerens årsopgørelser m.m. 

Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at det af opslag i eIndkomst fremgår, at ansøgeren under sit ophold i Danmark har fået udbetalt henholdsvis 55.200,00 kr. i juli 2017 og 40.000,00 kr. i september 2019 fra sin virksomhed X ApS, og at hun herudover har arbejdet fuldtid som lønmodtager i sammenlagt 17 måneder og deltid i sammenlagt 23 måneder.

Udlændingenævnets flertal har imidlertid vurderet, at ansøgeren ikke i kraft af længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet, driften af sine selvstændige virksomheder og sine danskkundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til det danske arbejdsmarked eller det danske samfund i øvrigt, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for hende. 

Udlændingenævnets flertal har endvidere tillagt det vægt, at det til sagen er oplyst, at ansøgeren ikke har gennemført en uddannelse eller været medlem af foreninger, bestyrelser eller lignende i Danmark, og at hun ud over sin ægtefælle ikke har anden familie her i landet.

Udlændingenævnets flertal henviser i den forbindelse til, at ansøgerens tilknytning til Thailand, hvor hun er født, opvokset og statsborger, og hvor hun har levet det meste af sit liv, hvor hun taler sproget og hvor hun har været på besøg, mens hun har haft opholdstilladelse i Danmark, må anses for væsentligt større end hendes tilknytning til Danmark.   

Udlændingenævnets flertal har vurderet, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende. 

Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke har nogen helbredsmæssige udfordringer.  

Det er indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at det til sagen er anført, at ansøgerens tilknytning til Thailand er meget begrænset, og at den eneste relation, hun har i hjemlandet, er hendes aldrende og syge far. Disse oplysninger kan imidlertid ikke føre til et andet udfald i sagen. 

Udlændingenævnets flertal har ved vurderingen lagt vægt på, at et ringe eller manglende familiemæssigt netværk i hjemlandet ikke i sig selv kan føre til forlængelse af en opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, når betingelserne for opholdstilladelsen ikke har været overholdt. 
 
Udlændingenævnets flertal vurderer endvidere, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne forhold, som vil bevirke, at det vil være forbundet med uoverstigelige hindringer for ansøgeren og referencen at tage ophold i klagerens hjemland for at udøve familielivet dér. 

Det er indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at der til støtte for klagen er henvist til referencens helbredsmæssige forhold, som beskrevet ovenfor, at referencen bl.a. lider af depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) samt kroniske smerter i nakken ledsaget af hovedpine og med smerteudstråling i venstre side, at han skal være i livslang medicinsk behandling grundet myxødem, at han er i behandling for søvnapnø med CPAP-maskine, og at han frarådes stress og pres, da dette vil kunne medføre selvmordsrisiko, samt at ansøgeren frygter en forværring i sin ægtefælles tilstand i tilfælde af adskillelse fra klageren. 

Ovenstående oplysninger kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering. 

Udlændingenævnets flertal har lagt vægt på, at der ikke herved er oplyst om helbredsmæssige forhold af en sådan karakter, at det under henvisning hertil må anses for uproportionalt at henvise ansøgeren og referencen til at tage ophold og udøve familielivet i ansøgerens hjemland.

Udlændingenævnets flertal kan i tilknytning hertil konstatere, at det af opslag i eIndkomst fremgår, at referencen sideløbende med sin førtidspension har modtaget lønindkomst fra ansøgerens virksomhed X ApS i perioden fra juni 2022 til og med oktober 2022, hvorved han har fået udbetalt løn for 64,95 timer om måneden. 

Udlændingenævnets flertal bemærker i øvrigt, at det af den til sagen fremlagte udskrift af ambulantepikrise fra december 2017 fra Psykiatrien i referencens region fremgår, at referencen under samtale med en specialpsykolog oplyste, at han på daværende tidspunkt boede sammen med sin kæreste, som dog sjældent opholdt sig i boligen og kun kom på besøg nu og da. 

Udlændingenævnets flertal har på baggrund af de til sagen fremlagte oplysninger om referencens helbredsmæssige forhold vurderet, at referencen lider af et handicap og er omfattet af FN’s handicapkonvention.

Udlændingenævnets flertal vurderer imidlertid, at det ikke vil udgøre indirekte diskrimination i strid med FN’s Handicapkonvention artikel 5, stk. 1 og 2, samt artikel 23, at fastholde selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt., som en betingelse for forlængelse af klagerens opholdstilladelse. 

Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at referencens erhvervsevne er afklaret, at han som følge heraf blev tilkendt førtidspension med virkning fra juni 2018, hvorfor han på nuværende tidspunkt på trods af sit handicap opfylder betingelserne i § 9, stk. 5, og at ansøgeren således har mulighed for at søge om ægtefællesammenføring på ny. Udlændingenævnets flertal har herefter vurderet, at referencen ikke er stillet anderledes end en person uden handicap i en tilsvarende situation, der modtager ydelser i en kortere periode i strid med betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt.

På den baggrund, og idet der ikke foreligger oplysninger om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, vurderer Udlændingenævnets flertal, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 19 a, stk. 2, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. 
 
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.

FAM/2022/78

Til toppen