Udlændingenævnets afgørelse af 29. marts 2023 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var bangladeshisk statsborger, blev i april 2021 af SIRI meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin herboende ægtefælle, idet styrelsen fandt, at ægteskabet var indgået med det formål at opnå en opholdstilladelse til Danmark.
SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at parret havde kendt hinanden siden april 2018, at parret blev forlovet umiddelbart herefter, at begge deres familier besluttede, at de skulle giftes, og at ansøgeren første gang mødte sin ægtefælle i januar 2019, få dage før indgåelsen af ægteskabet, samt at referencen rejste tilbage til Danmark under to måneder efter indgåelse af ægteskabet, at ansøgeren efterfølgende havde boet i Bangladesh og ægtefællen i Danmark, samt at ægtefællen ikke havde været i Bangladesh siden marts 2019.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2021 af de grunde som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [referencen].
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at et arrangeret ægteskab er, når parret ikke kender hinanden, men at [ansøgeren] og [referencen] siden april 2018 har været forlovet, at [parterne] har haft kontakt med hinanden via tale- og videoopkald, at [parterne] blev forelskede og endelig blev gift i februar 2019, og at før brylluppet sagde til deres familier, at [parterne] stadig ønskede at blive gift, hvilket er bevis for, at der først var opstået kærlighed og derefter ægteskab, kan ikke medføre en ændret afgørelse, da disse forhold ikke ændrer vurderingen af, at ægteskabet er indgået med det formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke til sagen ses at være fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et så indgående og forudgående personligt kendskab til hinanden, som normalt vil kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab, ligesom [referencens] 6 dages ophold i Nepal før ægteskabets indgåelse og 52 dages samliv efter ægteskabets indgåelse må betragtes som et kortvarigt besøgsophold.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at da [ansøgeren] var til interviewet på ambassaden, var [ansøgeren] lidt nervøs, at [ansøgeren] blev ved med at glemme selv simple ting, at ambassadens medarbejder ikke var høflig, og at dette gjorde [ansøgeren] mere utilpas, at medarbejderen nogle gange skrev noget, som [ansøgeren] ikke sagde, og da [ansøgeren] bad hende om at rette, svarede hun, at hun ville rette det senere, at interviewet ikke er nok til at vurdere, om ægteskabet er falsk, og at det kunne være en god ide at undersøge det hos det lokale ægteskabsregistreringskontor.
Udlændingenævnet finder imidlertid under henvisning til det ovenfor anførte, at disse forhold ikke kan føre til et ændret resultat, da de ikke ændrer ved den omstændighed, at [parternes] ægteskab blev indgået efter et kort personligt kendskab.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er en aldersforskel på 15 år imellem [ansøgeren] og [referencen].
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er et sikkert grundlag for at antage, at [ansøgeren] og [referencen] har indgået et ægteskab med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse i Danmark. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
[ERH/2023/134]