Udlændingenævnet afviste i juli 2015 en anmodning om genoptagelse af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse vedrørende en kinesisk statsborger fra august 2011, hvorved ministeriet stadfæstede Udlændingeservices afgørelse fra februar 2011 om en afvisning af indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens daværende § 9, stk. 18. I oktober 2014 rettede ansøgerens søn henvendelse til Udlændingenævnet, hvilket blev opfattet som en anmodning om genoptagelse. 

Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at realitetsbehandle anmodningen om genoptagelse af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra august 2011. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var forløbet mere end tre år mellem tidspunktet for ministeriets afgørelse, og indtil udlændingemyndighederne modtog anmodningen om genoptagelse, og at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden der blev anmodet om genoptagelse. Udlændingenævnet fandt således, at anmodningen om genoptagelse ikke kunne behandles på grund af retsfortabende passivitet, og at der ikke i sagen forelå sådanne omstændigheder, der kunne føre til, at retten til at indgive en anmodning om genoptagelse ikke skulle anses for bortfaldet. FAM/2015/142.

Senest opdateret: 17-07-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen