Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21. Det fremgik af sagen blandt andet, at ansøgeren var statsborger i Irak, og at ansøgeren og den herboende samlever havde to fællesbørn, som var født i Danmark i henholdsvis februar 2009 og januar 2011. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i 2011 blev meddelt afslag på familiesammenføring. Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 denne afgørelse og pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark senest i marts 2013. Ansøgeren sås ikke udrejst af Danmark og indgav på ny i september 2014 en ansøgning om familiesammenføring til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen afviste at behandle ansøgningen og henviste herved til ansøgerens ulovlige ophold i Danmark.

Udlændingenævnet fandt efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ikke burde afvises, uanset at ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet i september 2014. Udlændingenævnet lagde herved vægt på sagens samlede omstændigheder, herunder at ansøgeren og den herboende samlever havde to fællesbørn, som var født i Danmark i henholdsvis februar 2009 og januar 2011, som havde boet i Danmark med opholdstilladelse, siden de blev født, og som gik i dansk daginstitution. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ville være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen indgivet her i landet. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne realitetsbehandle ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af længerevarende samliv. FAM/2015/69.

Senest opdateret: 08-05-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen