Udlændingenævnets afgørelse af 2. december 2015 – Afvisning – Afvisning ved indrejsen

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Københavns Politis afgørelse om afvisning ved indrejsen af en somalisk statsborger, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet klageren ikke havde et gyldigt rejsedokument eller visum. Klageren var i besiddelse af et somalisk pas. Klageren var rejst fra London til København sammen med sin ægtefælle og barn, der begge var østrigske statsborgere.

Udlændingenævnet fandt, at Københavns Politi med rette havde afvist klageren ved indrejsen i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at officielle somaliske dokumenter, herunder pas, efter fast praksis ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed med legitimitet til udøvelse af myndighed. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det var en betingelse for, at ansøgeren kunne indrejse i Danmark, at hun var i besiddelse af et gyldigt pas eller anden rejselegitimation, hvilket hun ikke kunne anses for at have været ved indrejsen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at klageren ved indrejsen i Danmark rejste sammen med klagerens ægtefælle, som var østrigsk statsborger, og at klageren skulle have været omfattet af reglerne om fri bevægelse i henhold til Schengen-samarbejdet. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren efter det oplyste på afvisningstidspunktet skulle have været i besiddelse af et ”Family Member Residence Card”, da hun var bosiddende i England. Udlændingenævnet fandt desuden, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ”Family Member Residence Card” ikke giver ret til indrejse i Danmark uden et gyldigt rejsedokument. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at klageren efter det oplyste skulle have rejst i forskellige EU-lande med klagerens somaliske pas, ikke kunne føre til et andet resultat, idet de forskellige lande inden for EU har mulighed for at fastsætte egne regler for indrejse og ophold i det pågældende lands territorium. FAM/2015/231.

Senest opdateret: 02-12-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen