• Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Afslag på genoptagelse – Passivitet

    Dato: 04-08-2015

    Udlændingenævnet afslog i august 2015 at genoptage det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse fra juli 2011 vedrørende en pakistansk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen – på grund af retsfortabende passivitet. Ansøgeren anmodede i juni 2015 Udlændingenævnet om at genoptage sagen, idet han oplyste Udlændingenævnet om, at han havde bestået en ny uddannelse, og at han havde fået yderligere tre års arbejdserfaring.

    Udlændingenævnet fandt, at der som udgangspunkt ikke er en frist for anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse. Udlændingenævnet fandt dog, at passivitetsbetragtninger kan inddrages i sager, hvor en genoptagelsesanmodning først indgives flere år efter, at afgørelsen er truffet. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at realitetsbehandle ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i juli 2011 havde stadfæstet Udlændingeservices afgørelse fra august 2010 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, og at der således var forløbet knap fire år fra afgørelsestidspunktet, til Udlændingenævnet modtog ansøgerens anmodning om genoptagelse af sagen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde oplyst om særlige grunde eller forhold, der kunne berettige, at der var forløbet så lang tid, inden anmodningen om genoptagelse blev indgivet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde bestået en ny uddannelse, og at ansøgeren havde fået yderligere tre års arbejdserfaring var efterfølgende forhold, som ikke ville kunne indgå i en eventuel genoptagelsessag. ERH/2015/76.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. juli 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 23-07-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en pakistansk statsborger, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse, at ansøgeren havde en Bachelor of Science (honours) Agriculture fra 2011 samt en Master of Science (honours) Agriculture fra 2013. Ansøgeren havde endvidere anført, at han i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde været beskæftiget som researcher på en folkeskole. I marts 2014 havde styrelsen anmodet ansøgeren om at indsende en detaljeret beskrivelse af ansøgerens arbejde på folkeskolen. Derudover havde styrelsen anmodet om ansøgerens kommentarer til, at han i ansøgningen havde anført, at han i beskæftigelsen som reseacher i perioderne fra juli 2010 til februar 2011 og fra juli 2011 til tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde arbejdet 48 timer ugentligt, og at ansøgeren samtidig havde anført, at han ligeledes havde studeret i perioderne fra juli 2007 til juli 2011 og fra september 2011 til september 2013. I april 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget ansøgerens arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra folkeskolen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra juli 2010 til februar 2011 og i perioden fra juli 2011 til datoen for erklæringen havde været beskæftiget som researcher 48 timer om ugen, og at arbejdssproget var engelsk. I august 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om ansøgerens bemærkninger til, at hans arbejdsgivererklæring var enslydende med en anden arbejdsgivererklæring, som styrelsen havde modtaget fra en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. I september 2014 havde ansøgeren oplyst, at det var skoleinspektøren på folkeskolen, som havde udstedt arbejdsgivererklæringerne samt udtalelserne, og at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af arbejdsgivererklæringer. Endvidere anførte ansøgeren, at han sagtens kunne studere på en masteruddannelse samtidig med, at han arbejdede 48 timer om ugen på folkeskolen, idet hans masteruddannelse var en praktisk uddannelse. I oktober 2014 havde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der ansås for konstrueret med henblik på det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde fremsendt arbejdsgivererklæringer samt udtalelser fra en folkeskole, der fremstod enslydende med en arbejdsgivererklæring fremsendt af en anden pakistansk greencardansøger, som skulle arbejde på en anden skole. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde anført, at det var almindelig praksis i Pakistan at få hjælp og inspiration på internettet ved udarbejdelse af blandt andet arbejdsgivererklæringer, hvorfor ansøgeren bad om, at der sås bort fra dette, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren og den anden ansøgers arbejdsgivererklæringers form og indhold var ens, idet de indeholdt samme grammatik og sætningsopbygning. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at folkeskolen, der oplyste at have engelsk som arbejdssprog, måtte forventes at kunne formulere en arbejdsgivererklæring på engelsk uden hjælp fra internettet. Udlændingenævnet fandt det endvidere utroværdigt, at en folkeskole havde ansat en researcher inden for jord og landbrug, der havde til opgave at samle, analysere og evaluere information omkring kemi, biologi og fysik vedrørende jord med henblik på at informere om og påvirke landbrugsproduktion, miljømæssig kvalitet, folkesundhed, klimaforandringer og biodiversitet. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren i forbindelse med klagen angiveligt havde sendt billeder af skolen, ansøgeren og nogle unavngivne personer. Udlændingenævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for uddannelse, uddannelsesretning, sprogfærdigheder, arbejdserfaring eller alder. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren måtte anses for at have afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der måtte anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/143.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. juni 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder – Uddannelsesniveau

    Dato: 11-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i 2004 havde gennemført uddannelsen Master of Medicin fra Beijing University of Chinese Medicine, Kina, at hun i perioden fra 2004 til 2006 efterfølgende havde været beskæftiget som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision” på Peking University, Kina, og at hun i perioden fra august 2004 til november 2010 havde været beskæftiget som ”Director of Confocal Research Division” på Peking University, Kina. Ansøgeren havde endvidere siden november 2010 været ansat som ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet, men ansøgeren havde endnu ikke gennemført sin ph.d.-afhandling, som det af sagen fremgik blev gennemført på engelsk. Ansøgeren havde opholdstilladelse i Danmark som ph.d.-studerende gældende til april 2015.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå maksimalt 70 point, idet ansøgeren opnåede højst 60 point for ansøgerens højeste uddannelsesniveau og højst 10 point for arbejdserfaring som forsker. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau henset til, at ansøgeren højst ville kunne tildeles 60 point for sit samlede uddannelsesniveau, idet der efter greencardordningen højst tildeles 60 point for en kandidatgrad. Udlændingenævnet bemærkede, at en ansøger alene kunne opnå point for sit uddannelsesniveau, når en uddannelse var afsluttet, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde dokumenteret at have afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet. Udlændingenævnet henledte opmærksomheden på, at der alene kunne tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt lå inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Henset til, at ansøgeren indgav ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen i august 2014, fandt Udlændingenævnet endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin ansættelse som ”Assistant Research Fellow in Confocal Research Devision”. Ansøgeren blev ikke tildelt point for sit arbejde som led i sin ph.d.-afhandling, idet ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med et ph.d.-studium, at ansøgeren derfor måtte anses for at være studerende, og at ansøgeren på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for tilpasningsevne, idet der ikke var dokumentation for, at ansøgeren havde gennemført mindst et års videregående uddannelse afsluttet med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schwiez, eller at ansøgeren havde haft lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz i mindst et sammenhængende år, idet ansøgerens forskningsarbejde på Aalborg Universitet måtte anses som en integreret del af ansøgerens ph.d.-studium, som ikke selvstændigt kunne danne grundlag for point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine sprogkundskaber, idet ansøgeren hverken delvist eller fuldt ud havde afsluttet sine ph.d.-studier på Aalborg Universitet, og at der derfor ikke var grundlag for at tildele ansøgeren point for sprogfærdigheder, idet point herfor forudsætter et dokumenteret afsluttet uddannelsesforløb. ERH/2015/136.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afviste samtidig at behandle klager over afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og datter som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, da der ikke var betalt gebyr for behandling af klagen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i oktober 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle og datter afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende familie til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 80 point, herunder 60 point for uddannelse, 10 point for arbejdserfaring og 10 point for alder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde indsendt en erklæring fra det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været fuldtids Ph.d. studerende siden september 2011, at hun i denne periode ligeledes havde været beskæftiget som ’Research Assistant’, at hun havde bestået sin Ph.d. ’Comprehensive Exam’, og at hun havde gennemført alle sine fag på engelsk. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en karakterudskrift, hvoraf det fremgik, at hun havde fulgt og afsluttet sine fag på det universitet, hvor hun var Ph.d. studerende med opnåede point og karakterer. Udlændingenævnet fandt det på den baggrund godtgjort, at ansøgeren havde gennemført minimum ét års studier på engelsk, og at hun – på trods af at hun fortsat var Ph.d. studerende – havde afsluttet i hvert fald ét år af sine studier med en eksamen, hvorfor hun kunne tildeles 20 point for sprog. Da det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse, at styrelsen ikke havde bedt Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau, hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling. Udlændingenævnet afviste samtidig at behandle ansøgerens klage vedrørende ansøgerens ægtefælle og datter, idet Udlændingenævnet ikke havde modtaget betaling af gebyrerne herfor. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik på engelsk af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelserne, at der senest samtidig med klagen skulle indbetales et gebyr, og at ansøgeren i forbindelse med klagen over afgørelsen vedrørende sig selv havde indbetalt gebyr. ERH/2015/103.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran. Ansøgningen var vedhæftet en arbejdsgivererklæring fra juni 2014 fra en iransk virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde været beskæftiget som head of International Procurement Control Department i perioden fra september 2011 til juni 2014. I forbindelse med klagen fremsendte ansøgeren en ny arbejdsgivererklæring fra en anden iransk virksomhed, hvor ansøgeren havde været beskæftiget fra februar 2011 til september 2011 som head of International Procurement Control Department. Ansøgeren havde ikke tidligere oplyst om denne ansættelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdtilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejde omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerens stillingsbetegnelse som head of International Procurement Control Department ikke var omfattet af den positivliste, som var gældende på ansøgningstidspunktet eller de efterfølgende gældende positivlister. Udlændingenævnet fandt det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere havde omtalt sin ansættelse i perioden fra februar 2011 til september 2011, navnlig henset til at der var plads i ansøgningsskemaet til at angive flere arbejdsgivere, jf. udlændingelovens § 40. Udlændingenævnet fandt i forbindelse hermed, at der ikke var anledning til at undersøge ansættelsesforholdet yderligere, da ansøgeren alligevel ikke kunne opnå 100 point. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren alene kunne tildeles 15 point for sine engelske sprogfærdigheder. Ansøgeren havde ganske vist fra juni 2008 til januar 2011 gennemført en masteruddannelse på et universitet i Malaysia, hvor undervisningssproget var engelsk, og ansøgeren havde således gennemført mindst ét års studier på engelsk, hvilket ifølge greencardbekendtgørelsens pointsystem svarede til et færdighedsniveau i engelsk svarende til 20 point. Men henset til, at ansøgeren i april 2014 havde gennemført en engelsk IELTS-test med resultatet 6.0, og at dette resultat ifølge greencardordningens pointsystem svarede til 15 point, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren alene kunne tildeles point herfor, da ansøgerens IELTS-test udgjorde den seneste dokumentation for niveauet af ansøgerens engelske sprogfærdigheder. ERH/2015/133.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Ph.d.-studerende

    Dato: 28-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en iransk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at hun besad en bachelorgrad i fysioterapi fra et universitet i Iran samt en mastergrad i fysioterapi fra det samme universitet, og at hun siden oktober 2012 havde været ansat på et universitet i Nederlandene. Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, da ansøgeren alene kunne opnå i alt maksimalt 90 point, herunder maksimalt 60 point for sit uddannelsesniveau, 20 point for sprog og 10 point for alder. Ansøgeren anførte overfor Udlændingenævnet, at hun burde tildeles yderligere point for arbejdserfaring, da ansøgeren i perioden fra januar 2000 til november 2002 havde været ansat på et hospital i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra januar 2003 til september 2004 havde været ansat på en sundhedsklinik i Iran som fysioterapeut 42 timer ugentligt, at ansøgeren i perioden fra februar 2008 til februar 2012 havde været ansat på den samme sundhedsklinik som fysioterapeut 21 timer ugentligt, og at ansøgeren fra oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal have opnået mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet ansøgeren højst kunne opnå 60 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, og 10 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet henledte ansøgerens opmærksomhed på, at der alene kan tildeles point for opnået arbejdserfaring, hvis denne tidsmæssigt ligger inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse. Den for ansøgeren relevante periode var derfor fra september 2009 til september 2014. Beskæftigelsen forud for september 2009 kunne ansøgeren ikke tildeles point for. Udlændingenævnet fandt, for så vidt angik perioden fra september 2009 til februar 2012, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin arbejdserfaring for denne periode, da der efter praksis skulle være tale om arbejde af væsentligt omfang, og da 21 timer om ugen ikke var at betragte som arbejde af væsentligt omfang. Det anførte om, at ansøgeren siden oktober 2012 havde været ansat som forsker på et universitet i Nederlandene 38 timer ugentligt, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det af ansøgerens arbejdsgivererklæring fra oktober 2012 fra universitetet i Nederlandene fremgik, at ansøgeren var ansat som ph.d. studerende, og at ph.d.-studier efter praksis under greencardordningen ikke kan sidestilles med arbejdserfaring. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens forskningsarbejde var udført i forbindelse med hendes ph.d.-studie, at hun måtte anses for at være studerende, og at hun på den baggrund ikke kunne tildeles point herfor. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sin tilpasningsevne, idet ansøgeren ikke havde dokumenteret lovligt ophold og beskæftigelse i mindst et sammenhængende år i et EU/EØS-land eller Schweiz, og idet ansøgeren ikke havde dokumenteret at have afsluttet mindst et års videregående uddannelse med en eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz. ERH/2015/134.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 18. maj 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprogfærdigheder

    Dato: 18-05-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse fra oktober 2014 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde tidligere haft opholds- og arbejdstilladelse som studerende i Danmark, og Udlændingenævnet havde i december 2013 stadfæstet Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse fra april 2013 om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse som studerende samt styrelsens afgørelse fra august 2013 om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet meddelte endvidere i maj 2014 ansøgeren afslag på genoptagelse.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag kunne opnå i alt højst 95 point, idet ansøgeren kunne opnå 30 point på baggrund af hans højeste uddannelsesniveau, 10 bonuspoint for hans uddannelsesretning, 5 bonuspoint for uddannelse afsluttet ved et anerkendt universitet, 20 point for hans sprogfærdigheder, højst 10 point for hans arbejdserfaring, 5 point for hans tilpasningsevne og 15 point på baggrund af hans alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren alene kunne tildeles 20 point for sprogfærdigheder, og at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for sprogfærdigheder under henvisning til, at han havde studeret på dansk og engelsk i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens uddannelse Bachelor of Civil Engineering (Diplomingeniør i Bygningsteknik) alene var gennemført på engelsk, idet uddannelsesstedet overfor Udlændingenævnet havde oplyst, at uanset om det fremgår af uddannelsesdokumenterne fra uddannelsesstedet, at instruktioner og eksamener er foregået på både dansk og engelsk, ville uddannelsen Diplomingeniør i Bygningsteknik for de udenlandske studerendes vedkommende alene være gennemført på engelsk, og at både undervisningen, praktikophold, afgangsprojekter og eksamener foregik på engelsk, samt at ansøgeren efter at have været hørt herom ingen kommentarer hertil havde. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for sprogfærdigheder under henvisning til, at han havde arbejdet på dansk og engelsk. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde haft arbejde af væsentligt omfang i Danmark, hvor arbejdssproget var dansk. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark på baggrund af en studietilladelse, at han i medfør heraf alene måtte arbejde 15 timer per uge, dog fuldtid i månederne juni, juli og august, og at arbejde af 15 timer om ugen ikke var beskæftigelse af et væsentligt omfang. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det ved opslag i det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, fremgik, at ansøgeren i 2008 alene havde arbejdet fire timer i marts måned, og at han i 2012 alene havde arbejdet 16 timer i maj måned, 14 timer i juni måned, 11 timer i juli måned og 30 timer i august måned. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han burde tildeles yderligere point for sine tyske og engelsk sprogfærdigheder, da han havde arbejdet på tysk og engelsk i forbindelse med et praktikophold i Østrig. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der alene kan tildeles point for sprogfærdigheder på baggrund af enten engelsk eller tysk, jf. greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at Udlændingenævnet ved sin afgørelse fra december 2013 havde tildelt ham 30 point for sprogfærdigheder, da det af Udlændingenævnets afgørelse fra december 2013 fremgik, at Udlændingenævnet ikke vurderede ansøgerens sprogfærdigheder, da ansøgeren på daværende tidspunkt ikke ville kunne opnå 100 point, selvom han blev tildelt højst 30 point for sprogfærdigheder. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren alene kunne tildeles 5 point for tilpasningsevne, og at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne på baggrund af studie. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravet om mindst tre års afsluttet videregående uddannelse, og at ansøgeren alene kunne tildeles point for tilpasningsevne på baggrund af den konkrete normerede studietid. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles yderligere point for tilpasningsevne på baggrund af beskæftigelse, da der i praksis stilles krav om beskæftigelse af et væsentligt omfang, og da ansøgeren som følge af sin studietilladelse alene måtte arbejde 15 timer per uge, dog fuldtid i månederne juni, juli og august, og da det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at han ikke havde haft beskæftigelse af væsentlig omfang i mindst et sammenhængende år. Udlændingenævnet fandt endelig, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren var medlem af forskellige danske foreninger, da der alene gives point for tilpasningsevne på baggrund af enten studie eller arbejde. ERH/2015/132.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Erhverv – Greencardordningen

    Dato: 19-03-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i marts 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgerens ansøgning, at han i perioden fra september 2011 til november 2012 havde gennemført uddannelsen Master of Arts in Business Management fra et universitet i Storbritannien, hvor ansøgeren havde haft opholdstilladelse med henblik på at studere. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens uddannelse i niveau svarede til et år af en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde i den forbindelse taget forbehold for vurderingen henset til, at styrelsen ikke kunne verificere stemplerne på ansøgerens uddannelsesdokumenter. Ved brev modtaget i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i september 2014 fremsendte ansøgeren sine uddannelsesdokumenter, som var blevet påført stempler. Styrelsen bemærkede i sin afgørelse, at der ikke var foretaget yderligere skridt med henblik på at få verificeret ansøgerens uddannelsesdokumenter henset til, at han alligevel ikke ville kunne opnå 100 point efter greencardordningen.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren kunne tildeles 10 bonus point for uddannelsesretning omfattet af positivlisten via stillingsbetegnelsen ”erhvervsøkonom”. Udlændingenævnet lagde vægt på, at stillingsbetegnelsen ”erhvervsøkonom” den 1. januar 2015 blev omfattet af positivlisten, og at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet, at ansøgerens uddannelse Master of Arts in Business Management i niveau svarede til et år af en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Udlændingenævnet hjemviste således sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/40.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. januar 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse

    Dato: 22-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en indisk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1. I maj 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse efter greencardordningen, som blev inddraget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i september 2012. Inddragelsen blev stadfæstet af Udlændingenævnet i oktober 2013, da ansøgeren erkendte at have modtaget ydelser fra det offentlige i 11 måneder. I august 2014 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgningen var vedlagt et kontoudtog fra State Bank of India fra august 2014 tilhørende ansøgeren og to andre personer med et indestående svarende til cirka 86.000 danske kroner. I oktober 2014 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han kunne forsørge sig selv gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 2, nr. 1. I samme måned klagede ansøgeren til Udlændingenævnet. I klagen var der vedhæftet kontoudtog fra en bankkonto tilhørende ansøgeren med et indestående svarende til ca. 85.000 danske kroner. Ansøgeren oplyste overfor Udlændingenævnet, at det tidligere fremsendte kontoudtog var fra en familie-konto, at ansøgeren nu fremsendte dokumentation for indestående på ansøgerens egen private konto i ICICI Bank, og at ansøgeren havde forsøgt at få lov til at tilbagebetale den udbetalte kontanthjælp, men at han af Københavns Kommune var blevet oplyst om, at det ikke var muligt. Efterfølgende sendte ansøgeren dokumentation for et ansættelsesforhold i Indien, hvor han tjente cirka 900 danske kroner om måneden. Ansættelsesforholdet startede medio september 2014.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde godtgjort at kunne forsørge sig selv gennem egne midler det første år af opholdet i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren under sit seneste ophold i Danmark modtog ydelser fra det offentlige i sammenlagt 11 måneder, hvorfor hans tidligere opholdstilladelse i Danmark blev inddraget. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på ansøgerens beskæftigelsessituation, herunder at han havde oplyst at have haft ”home based work” inden for geografiske informationssystemer, at ansøgeren kun havde været ansat siden september 2014 i sin nuværende stilling, og at ansøgeren efter det oplyste kun tjente cirka 900 danske kroner om måneden. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke ved først at have fremsendt et kontoudtog fra State Bank of India fra august 2014 tilhørende ham selv og to andre personer med et indestående svarende til cirka 86.000 danske kroner og derefter at have fremsendt et kontoudtog fra september 2014 fra en bankkonto tilhørende ham selv med et indestående på ca. 85.000 danske kroner under henvisning til sine indtægtsforhold havde godtgjort, at hans forsørgelse var sikret gennem egne midler i det første år af opholdet i Danmark. Udlændingenævnet fandt det således ikke troværdigt, at ansøgeren reelt rådede over et indestående svarende til det krævede mindstebeløb. ERH/2015/14.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Urigtige oplysninger

    Dato: 30-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren havde fremlagt erklæringer vedrørende sit ansættelsesforhold, som fremstod som utroværdige og konstruerede til lejligheden.

    Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på, at ansøgeren havde afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der var konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen og klagen havde fremlagt arbejdsgivererklæringer med flere stave- og grammatiske fejl. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens høringssvar indeholdt de samme grammatiske, syntaks- og stavefejl. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at arbejdsstedets adresse, der fremgik af brevpapiret, ikke stemte overens med den adresse, der fremgik af arbejdsstedets facebookside. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at der var uoverensstemmelse i arbejdsstedets navn på den kuvert, som blev fremsendt til Udlændingenævnet under sagens behandling. ERH/2014/150.


Til toppen