Væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Traineeophold – Væsentlige beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn

    Dato: 03-10-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som trainee, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren var blevet tilbudt et traineeophold som revisor ved en dansk virksomhed, og at ansøgeren efter endt traineeophold skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens kunder som revisor. Der forelå en uddannelsesplan for traineeopholdet på samlet to år udarbejdet af den danske virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle gennemgå forskellige forløb i tilknytning til traineeopholdet, herunder et tre måneders revisionsforløb. Ansøgeren havde gjort gældende, at den danske virksomhed var påbegyndt etablering af et selskab i Kina. Desuden havde ansøgeren anført, at de primære kunder ville være danskere, som etablerer sig i Kina med behov for rådgivning, og at ansøgeren ikke skulle være specialiseret revisor men en generel økonomisk og finansiel medarbejder.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke var dokumenteret væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret et strategisk samarbejde mellem den danske virksomhed og en etableret virksomhed i Kina, og at planerne for stiftelsen af et kinesisk selskab ikke var tilstrækkeligt fremskredne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var dokumenteret en etableret kundekreds i Kina, som ansøgeren efter endt traineeophold efterfølgende kunne betjene. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var tilstrækkeligt underbygget, at ansøgeren efter traineeopholdets ophør reelt var tiltænkt at skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens danske kunder i Kina. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som led i traineeopholdet på samlet to år alene skulle gennemgå et egentligt revisionsforløb af en varighed på tre måneder, og at ansøgeren ikke havde dokumenteret forudgående relevant uddannelse eller erhvervserfaring for det tilbudte traineeophold som revisor. ERH/2014/122.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. juni 2013 – Erhverv – Væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn – Landbrugsmedhjælper

    Dato: 20-06-2013

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Ukraine.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke var væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der talte for, at der skulle meddeles opholdstilladelse som landbrugsmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til ansøgeren, der på tidspunktet for Styrelsens for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse var tilbudt beskæftigelse som landbrugsmedhjælper, som måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den på tidspunktet for afgørelsen i styrelsen tilbudte beskæftigelse som landbrugsmedhjælper måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde, ligesom Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at der måtte anses for at være tilgængelig herboende arbejdskraft eller kvalificeret arbejdskraft inden for EU/EØS som landbrugsmedhjælper. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse stadfæstedes derfor, idet styrelsen på tidspunktet for sin afgørelse havde truffet den rette afgørelse. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den til klagen vedlagte nye ansøgning om opholdstilladelse og ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at ansøgeren nu blev tilbudt ansættelse som fodermester ved samme virksomhed, medførte, at ansættelsesforholdet havde skiftet karakter i et sådant omfang, at der var tale om en ny ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, herunder især henset til at der var tale om en ny stillingsbeskrivelse sammenholdt med, at der ligeledes var tale om en ny stillingsbetegnelse og ny løn. Udlændingenævnet videresendte således den til klagen vedlagte nye ansøgning om opholdstilladelse og ansættelseskontrakt til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering til videre behandling. ERH/2013/77.

Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen