Særlige individuelle kvalifikationer
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. oktober 2023 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 23-10-2023Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra juli 2022 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som Chef de Partie, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, til en statsborger fra Mexico.
Sagens faktiske omstændigheder:
I juli 2022 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som Chef de Partie, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, begrundet i, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte ansættelse som Chef de Partie ikke er knyttet så tæt til ansøgeren, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse af juli 2022.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som Chef de Partie hos Restaurant A under henvisning til, at han ikke har sådanne særlige individuelle kvalifikationer, der er knyttet til ham som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det tilbudte arbejde.
Udlændingenævnet henviser til lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c, jf. lovforslag nr. L 151 fremsat den 6. februar 2019, hvoraf det bl.a. fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelsen er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer, bl.a. udlændingens uddannelsesmæssige baggrund, tidligere arbejdserfaring og relevante personlige egenskaber. Der kan blandt andet være tale om specialiserede kokke.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren er uddannet som kok i det etniske mexicanske køkken på universitet i Mexico, at han har dokumenteret deltagelsen i kokkekonkurrencer, hvor han vandt 1. plads i konditorkonkurrencen, og at han var semifinalist i mesterskabet ”Årets kok-2019” i Mexico, at han har 13 års arbejdserfaring inden for det mexicanske køkken samt 6 måneders praktikophold hos en 2-stjernet Michelin restaurant i Spanien, og at han i en periode på 7 måneder underviste i grundlæggende kulinariske færdigheder og teknikker inden for mexicansk gastronomi på universitet i Mexico.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at Restaurant A, som er optaget i Michelin-guiden og er omtalt som en af verdens bedste mexicanske restauranter uden for Mexico, hvis standarden skal være på Michelin-niveau, er på udkig efter en erfaren mexicansk kok med dyb viden om smag og teknikker i mexicansk madlavning, som løbende skal træne ca. 40 ansatte i mexicansk gastronomi. Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at arbejdsgiveren efter mange ansøgninger og flere samtaler ikke kunne finde en dygtig kandidat i Europa, og at ansøgeren efter en lang og grundig ansøgningsproces, der også involverede en praktisk prøve, er blevet tilbudt ansættelse.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren er i besiddelse af sådanne særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at han kan anses for at være specialiseret kok inden for det mexicanske køkken, og at andre ikke umiddelbart kan varetage den stilling med tilknyttede arbejdsopgaver, som han er tilbudt hos Restaurant A.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om det ansøgte kan imødekommes.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 02-11-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer til en statsborger fra Argentina.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i november 2020 ansøgeren afslag på hendes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som grillmester. I november 2020 klagede ansøgeren over SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra november 2020. Ansøgeren får derfor ikke opholds- og arbejdstilladelse som grillmester på en restaurant, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som grillmester ikke er knyttet så tæt til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring må anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som grillmester, og at det derfor som udgangspunkt vil være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at restauranten er innovativ, har en høj standard og tilbyder specialiteter, der kræver en særlig teknik inden for grill, som gør ansøgerens erfaring og kvalifikationer nødvendige for firmaet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de til klagen vedlagte anbefalinger ikke dokumenterer ansøgerens erfaring med den særlige teknik, men med arbejdet som kok og grill generelt, samt at der findes uddannelsesinstitutioner, som udbyder en regulær uddannelse som kok, og at disse forhold i sig selv indikerer, at der ikke er tale om beskæftigelse som individuelt er knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanligt faglært arbejde, som kan tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgerens 2-årige uddannelse fra hjemlandet er en generel uddannelse som kok i international gastronomi, hvor der også indgår fag som fransk, IT, bartender og industrikøkken.
Det forhold, at ansøgeren tidligere har været ansat ved restauranten, og at hun har og vil udvide virksomhedens muligheder, ændrer ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserer sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand.
I den forbindelse har Udlændingenævnet også tillagt det vægt, at ansøgeren alene har haft en 1-årig opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark, og at det fremgår af aftalen, at man har ret til at arbejde i op til 9 måneder under besøget, men at man ikke må tage fast ansættelse, og at det primære formål med besøget skal være at holde ferie i en længere periode. Det må derfor antages, at ansøgeren hidtil har været beskæftiget ved restauranten i et begrænset omfang og alene for at supplere sine rejsemidler.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at uanset ansøgerens evner som en dygtig kok inden for madlavning, så er der ikke grundlag for at fastslå, at hun er i besiddelse af særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at hun kan anses for at være specialiseret kok inden for et bestemt kulinarisk område.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren er tilbudt beskæftigelse som kok uden en specificeret ugentlig arbejdstid, og at en variation i arbejdstiden ikke ændrer ved det forhold, at det umiddelbart ikke er i overensstemmelse med kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn udgør 24.000,00 kr., hvilket efter Udlændingenævnets vurdering ikke indikerer, at det tilbudte arbejde ikke kan varetages af andre.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at lønniveauet er fastsat efter firmaets generelle lønniveau, medianlønnen eller pandemiens påvirkning på lønninger i branchen generelt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2016 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer – Kok
Dato: 01-12-2016Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Indien, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som indisk karry og tandoori kok ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som indisk karry og tandoori kok. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 38 timer ugentligt til en månedsløn på 20.000 kr., samt at arbejdet skulle bestå af at forberede, anrette og præsentere maden for gæsterne, at sørge for, at maden var af højeste kvalitet, at servere klassisk indisk mad, at udvikle nye retter samt udvikle menukortet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at restaurantens karakter ikke underbyggede, at den havde en sådan kvalitet og speciale, at det kunne begrunde ansættelse af en specialiseret kok. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren havde gennemført en toårig kokkeskole i Indien, hvilket indikerede, at der hovedsageligt var tale om basisviden og ikke specialiseret viden, samt at ansøgeren trods arbejdserfaring i cirka ti år som kok måtte anses for almindeligt faglært kok. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren tidligere havde haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i sammenlagt over tre år som kok med tilberedning af indisk mad. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til et andet udfald af sagen, da det ikke ændrede ved det forhold, at den tilbudte beskæftigelse måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde. ERH/2016/95.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 09-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Sydafrika, der havde søgt en stilling som gæstehøjskolelærer. Ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som gæstelærer ved en højskole, hvor hun skulle undervise i ”environmental studies”, ”african studies” og ”afro-fusion og afrocontemporary dance”. Ansøgeren havde i 2011 afsluttet en videregående seksårig uddannelse som ”Master of Science in environmental science and natural ressource management”, og i 2012 havde hun afsluttet en ”Master of Sciences and Technology Credential Agronomy and Agri-Foods Speciality Environmental Management of Ecosystems and Tropical Forest” i Frankrig.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som gæstehøjskolelærer ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som gæstehøjskolelærer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det på baggrund af uddannelse og beskæftigelseserfaring måtte anses for muligt at opnå de fornødne kompetencer for at kunne varetage en stilling som gæstelærer ved højskolen, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig de fornødne kompetencer som gæstelærer. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at højskolen til støtte for sin klage havde anført, at man på højskolen var forundret over, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sin afgørelse havde skrevet, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren besad særlige kompetencer eller andre individuelle kvalifikationer, der var så tæt knyttet til ansøgeren, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Det forhold, at ansøgeren havde gennemført en længere videregående seksårig uddannelse, og at højskolen søgte en gæstelærer, der kunne undervise i fag, der var relateret til ansøgerens uddannelse, fandt Udlændingenævnet ikke ændrede ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke var baseret på ansøgerens særlige individuelle kvalifikationer, som der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde danset i 26 år, herunder modtaget formel dansetræning i 17 år og selv undervist i 12 år, at hun havde oplyst, at hun havde erhvervserfaring inden for området klimaforandringer, og at hun som sydafrikansk statsborger havde særlig kulturel indsigt i afrikanske forhold. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at der ikke herved var oplyst om sådanne forhold, der kunne ændre ved, at også andre personer ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i relation hertil, at ansøgeren ikke var uddannet lærer, ikke havde erfaring med undervisning eller i øvrigt formelle kompetencer inden for pædagogik, og at hun ikke havde dokumenteret sin erhvervserfaring. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at højskolen i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft også havde mulighed for at anvende beløbsordningen og greencardordningen. ERH/2015/181.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 09-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7 til en statsborger fra Indien, som søgte opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som kyllingekønsbestemmer ikke – som dette var forudsat i lovbemærkningerne – var knyttet så tæt til ansøgerens person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde med kønssortering. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring måtte anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som kyllingekønsbestemmer, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer inden for kønssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at der – uanset at dette efter det oplyste ikke var tilfældet i Europa – fandtes uddannelsesinstitutioner, som udbød en regulær uddannelse som kyllingekønsbestemmer, og at dette i sig selv indikerede, at der ikke var tale om beskæftigelse, som individuelt var knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanlig faglært arbejde, som kunne tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. Det forhold, at ansøgeren havde en indisk uddannelse som kyllingekønsbestemmer og efterfølgende havde opnået langvarig arbejdserfaring inden for dette felt, at selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, havde specialiseret sig i at beskæftige personer, der besad den særlige uddannelse som kyllingekønsbestemmer, at der var ganske få brancheanerkendte uddannelsessteder i Japan og Indien, at uddannelsen som kyllingekønsbestemmer var så vanskelig og langvarig, at fjerkræproducenter ikke selv uddannede medarbejdere, og at ansatte hos selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, anvendte en særlig metode til at kønsbestemme – den såkaldte kloak-metode – ændrede ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserede sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholdstilladelse og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer. Udlændingenævnet fandt således, at hensynet til en branches behov for arbejdskraft inden for et bestemt område eller en virksomheds økonomiske forhold ikke alene kan begrunde en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser for en branche i Danmark set i forhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s anvendelsesområde ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, og at afgørelsen byggede på de kriterier, som var forudsat i lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. ERH/2015/207.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet