Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse, da ansøgeren havde ophævet samlivet med sin herboende ægtefælle, idet det ikke fandtes godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold.  

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren blev i februar 2018 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit ægteskab til en herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. I februar 2019 blev ansøgeren og referencen skilt, hvilket referencen i april 2019 meddelte til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen anmodede i maj 2020 om ansøgerens bemærkninger til samlivsophøret, hvortil ansøgeren bl.a. oplyste, at referencen havde smidt ansøgeren ud af deres fælles bolig, at han havde fundet en anden kvinde, samt havde udsat hende for vold og trusler. Ansøgeren oplyste også, at hun havde været udsat for voldtægt begået af en anden mand end referencen, og at hun som følge af voldtægten var blevet gravid. Ansøgeren indgav i august 2020 en ansøgning om forlængelse af sin tidligere opholdstilladelse. I oktober 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse ansøgerens opholdstilladelse, da ansøgeren havde ophævet sit samliv med referencen, og da der således var grundlag for at inddrage hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at samlivsophøret var sket som følge af vold, og lagde herved vægt på, at der ikke var indsendt dokumentation for den begåede vold, samt at det til sagen var oplyst, at årsagen til samlivsophævelsen var et manglende ønske fra den herboende reference om at forsætte samlivet med ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.  

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [ultimo] oktober 2020. [Ansøgerens] opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. 
[Ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med din tidligere ægtefælle, [referencen], jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at der er samliv på fælles bopæl. Betingelsen om samliv på fælles bopæl er en løbende betingelse, der skal være opfyldt indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at [ansøgeren] samlevede med [referencen] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [af ultimo] oktober 2020. 
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [referencen] i april 2019 har meddelt til Udlændingestyrelsen, at [referencen] var blevet skilt fra [ansøgeren], og at [ansøgeren] i skemaet vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2019, har oplyst, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle smed [ansøgeren] ud af [deres] fælles bolig i november 2018, at [ansøgeren] herefter flyttede ind hos [sin] mor, og at [ansøgeren] og [referencen] er blevet skilt. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Statsforvaltningen i februar 2019 udfærdigede bevilling til skilsmisse til [ansøgeren] og [referencen], ligesom det fremgår af CPR, at [de] blev skilt med virkning fra februar 2019.
Som følge af samlivsophævelsen er betingelsen for [ansøgerens] opholdstilladelse ikke længere til stede, og tilladelsen kan ikke forlænges, da der er grundlag for at inddrage den, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk.1, nr. 1.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen vurderet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for [ansøgeren], jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. 
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv med [referencen] i oktober 2018, i en alder af 24 år, at opholdstilladelsen var gyldig fra medio februar 2018, og at [ansøgeren] således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo oktober 2020 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 8 måneder og på nuværende tidspunkt i knap 4 år og 11 måneder.  
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] ifølge egne oplysninger har været udrejst til [sit hjemland] i perioden fra den primo august 2019 til ultimo januar 2020, hvorfor [ansøgeren] højst kan have opholdt [sig] med en opholdstilladelse i Danmark i ca. 4 år og 6 måneder. 
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste har bestået Prøve i Dansk 1, at [ansøgeren] er i gang med at forbedre [sine] danskkundskaber, at [ansøgeren] har arbejdet som massør hos [Massageklinik A] [...], fra [primo] januar 2019 til […] [ultimo] juni 2019 og hos [Massageklinik B] siden [primo] maj 2020, og at [ansøgeren] til støtte for klagen har oplyst, at [ansøgeren] kan forsørge [sig] selv. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet ikke har modtaget dokumentation for, at [ansøgeren] har bestået Prøve i Dansk 1. [Ansøgeren] har imidlertid dokumenteret, at [have] bestået danskprøven på A1-niveau og modul 3 på Danskuddannelse 1, som normalt afsluttes med eksamen i Prøve i Dansk 1, i september 2022. 
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af eIndkomst fremgår, at [ansøgeren] har arbejdet fuldtid hos [Massageklinik B] i perioden fra maj 2020 til og med februar 2022, svarende til 22 måneder, og deltid hos samme arbejdsgiver siden marts 2022, svarende til 9 måneder, samt at der alene ses indberettet lønindkomst for 20-30 timer om måneden hos [Massageklinik A] i perioden fra marts 2019 til og med juli 2019. 
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har taget en uddannelse i Danmark, at [ansøgeren] i fritiden laver mad i en madklub […] og dyrker løb i et løbefællesskab med andre kvinder […], at [ansøgeren] i Danmark har [sin] mor, som har støttet [ansøgeren], og som [ansøgeren] er tæt knyttet til, og at [ansøgeren] i øvrigt har en kæreste og et socialt netværk her i landet […]
Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at [ansøgeren] ikke gennem [sit] relativt korte ophold i Danmark, [ansøgerens] begrænsede sproglige kundskaber, [ansøgerens] tilknytning til det danske arbejdsmarked og fritidsaktiviteter, herunder deltagelse i madlavning og fritidsløb […], kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til det danske samfund, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende for [ansøgeren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i relation hertil vurderet, at [ansøgerens] tilknytning til sit hjemland, hvor [ansøgeren] er statsborger, født og opvokset, hvor [ansøgeren] har levet det meste af [sit] liv, hvor [ansøgerens] mindreårige barn, […] bror og […] tante er bosiddende, hvor [ansøgeren] også har taget et længerevarende ophold, mens [ansøgeren] har haft opholdstilladelse i Danmark, og hvor [ansøgeren] taler sproget, fortsat må anses for at være væsentligt stærkere end [ansøgerens] tilknytning til Danmark.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] ingen tilknytning har til [sit hjemland], ikke noget hjem og ingen, [ansøgeren] kan bo ved eller være sammen med, idet [ansøgerens] mor er udrejst til Danmark og [ansøgerens] mormor er død i 2018, idet [ansøgeren] ikke ser [sit] barn, fordi barnets far ikke vil have, at der skal udøves samvær, idet [ansøgerens] tante har sit eget liv og [ansøgeren] ikke har ikke haft nogen fast tilknytning til hende siden [ansøgeren] var lille, og idet [ansøgerens] bror, som lider af skizofreni, er udadreagerende, stofmisbruger og kriminel, og derfor udstødt i lokalsamfundet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at manglende netværk og generelle økonomiske og sociale forhold i en ansøgers hjemland eller opholdsland ikke i sig selv kan bevirke, at en opholdstilladelse som familiesammenført skal bevares og forlænges, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at det til klagen anførte om [ansøgerens] kontakt med [sin] biologiske familie i [hjemlandet] divergerer fra det, [ansøgeren] har oplyst til udlændingemyndighederne ved tidligere lejligheder. [Ansøgeren] har således i skemaet vedrørende [sine] personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen i maj 2020 […], oplyst, at det er aftalt, at [ansøgeren] kan have samvær med [sit] barn efter aftale, når [ansøgeren] er på besøg i [sit hjemland], og at [ansøgeren] har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror en gang hver 2.-3. måned for at høre, hvordan det går, og om de har hørt noget til [ansøgerens] datter. I skemaet, modtaget i august 2020 som bilag til [ansøgerens] ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, har [ansøgeren] oplyst, at [ansøgeren] ikke har samvær med [sin] datter, at [ansøgeren] måske har set hende et par timer en gang om året og senest én gang for et år siden, da [ansøgeren] var i [sit hjemland], at [ansøgeren]  har telefonisk kontakt til [sin] tante og bror måske 2-3 gange om måneden, og at [ansøgeren] søgte skjul og boede hos [sin] tante og bror i perioden fra [primo] august 2019 til [ultimo] januar 2020 i forbindelse med [ansøgerens] flugt fra trusler modtaget fra [ansøgerens] tidligere ægtefælle.
Det til sagen oplyste om, at [ansøgeren] er meget tæt knyttet til [sin] mor, at [ansøgeren] ikke har det godt uden hende, og at [ansøgeren] har brug for at være i nærheden af hende, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste ikke har været en del af [sin] mors husstand siden 2012, og at der til sagen ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger om, at der skulle bestå et helt særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og [ansøgerens] mor, der rækker ud over slægtskabet i sig selv. 
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [ansøgerens] tidligere ægtefælle udsatte [ansøgeren] for fysisk vold, grov adfærd og trusler i et forsøg på at få [ansøgeren] til at rejse tilbage til [sit hjemland], at [ansøgeren] ikke har dokumentation herfor, da [ansøgerens] tidligere ægtefælle har brændt alt bortset fra [ansøgerens] pas, men at [ansøgerens] mor kan bekræfte oplysningerne, og at [ansøgeren] ikke turde gå til politiet, fordi [ansøgerens] ægtefælle havde truet [ansøgeren] med værre ting.  
Udlændingenævnet har imidlertid vurderet, at disse oplysninger kan ikke føre til et andet udfald i sagen.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret eller godtgjort, at der har været tale om voldsudøvelse i forholdet, og at denne voldsudøvelse har medført, at [ansøgeren] ikke længere samlever på fælles bopæl med [referencen], jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i skemaerne vedrørende personlige forhold og tilknytning til Danmark, modtaget i Udlændingestyrelsen henholdsvis i maj 2020 og i 14. august 2020, har oplyst, at samlivsophævelsen skyldes, at [referencen] havde fundet sig en anden pige […] og ønskede skilsmisse, og at det således er [referencen], der har foranlediget samlivsophævelsen. 
Det anførte om, at [ansøgeren] i foråret 2019 i forbindelse med en bytur blev udsat for voldtægt af en anden mand, der ikke var [referencen], at [ansøgeren] herved blev gravid, men mistede fosteret under [sit] ophold i [hjemlandet], og at [ansøgeren] ikke anmeldte hændelsen, fordi [ansøgeren] var flov over, at det var sket […], er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en forudsætning for, at en opholdstilladelse kan bevares i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 7, at opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet, og at det er udlændingens tidligere ægtefælle eller samlever, der er ansvarlig for handlingen.
Den omstændighed, at [ansøgeren] efter det oplyste har været udsat for en voldtægt af en ukendt gerningsmand, kan ikke i sig selv føre til, at [ansøgerens] opholdstilladelse kan bevares og forlænges, selvom grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
Udlændingenævnet har vurderet, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må anses for særligt belastende.   
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste er sund og rask, og at [ansøgeren] ikke modtager medicinsk eller anden lægelig behandling.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af ultimo oktober 2018, jf. 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.  

FAM/2023/111

Til toppen