Formodning
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde
Dato: 08-09-2016Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kandidatstuderende ved et dansk universitet til en statsborger fra Cameroun. Ansøgeren var senest i august 2014 blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som bachelorstuderende ved et dansk universitet, gyldig indtil juli 2016 inklusive seks måneders jobsøgning efter endt uddannelse. Det fremgik af tilladelsen, at den gav ansøgeren ret til at tage deltidsarbejde i op til 15 timer ugentligt og fuldtidsarbejde i månederne juni, juli og august, samt at tilladelsen ville kunne inddrages, hvis ansøgeren arbejdede ulovligt i Danmark. Ansøgeren havde ifølge eIndkomst i perioden fra medio december 2014 til medio januar 2015 arbejdet i 208,03 timer, i perioden fra medio januar 2015 til medio februar 2015 arbejdet 79,18 timer og i perioden fra medio februar 2015 til medio marts 2015 arbejdet 60,07 timer. Endvidere havde ansøgeren i perioden fra medio marts 2015 til medio april 2015 arbejdet 70 timer hos en arbejdsgiver samt 27,87 timer hos en anden arbejdsgiver samt i september, oktober og november 2015 arbejdet henholdsvis 80,97, 72,63 og 76,80 timer hos en tredje arbejdsgiver. I perioden fra medio november 2015 til medio december 2015 havde ansøgeren arbejdet 77 timer hos den første arbejdsgiver, og i december 2015 havde ansøgeren arbejdet 34,70 timer hos den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren og hans ene arbejdsgiver vedtog i marts 2016 bøder på henholdsvis 1.500 kr. og 10.000 kr. for ulovligt arbejde. I april 2016 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som studerende på en masteruddannelse på et dansk universitet. I juni 2016 inddrog Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgerens opholdstilladelse fra august 2014 som bachelorstuderende, fordi ansøgeren i flere perioder havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen, hvilket Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne gives opholds- og arbejdstilladelse som studerende til ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9, nr. 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette i juni 2016 havde inddraget ansøgerens oprindelige opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende, og at det afgørende formål med ansøgerens nye ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende ikke var, at ansøgeren ønskede at gennemføre en masteruddannelse på et dansk universitet, men at formålet var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L188 af 26. marts 2008, punkt 5.2, at hvis en udlænding, som har fået inddraget sin studieopholdstilladelse, fordi vedkommende har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke er at studere, og at en ny ansøgning om studieopholdstilladelse således normalt vil skulle afgøres med et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 4. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var grundlag for at fravige denne formodning i sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde arbejdet langt mere end de tilladte 15 timer om ugen på trods af, at ansøgeren var bekendt med, at omfanget af arbejde var i strid med betingelserne for ansøgerens arbejdstilladelse, og at både ansøgeren og ansøgerens ene arbejdsgiver havde erkendt det ulovlige forhold og havde betalt de respektive bødeforelæg herfor. ERH/2016/109.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde – Sagsbehandlingsklage
Dato: 21-06-2016Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Uganda, der ønskede at studere på uddannelsen MBA in General Management, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioderne fra januar 2009 til juli 2011 og igen fra oktober 2012 til juli 2014 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen MBA in General Management ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om længerevarende ophold i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på politiets e-mail fra marts 2015 og politiets bødekontors telefoniske bekræftelse fra september 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i april 2013 blev sigtet for at have arbejdet mere end det tilladte, at ansøgeren i april 2013 blev meddelt et bødeforelæg, og at ansøgeren i juli 2013 betalte en bøde på 4.500 kroner herfor. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren havde vedtaget en bøde for det ulovlige arbejde, at dette ikke indebar en formodning for, at ansøgerens primære formål med ansøgningen ikke var at studere, idet ansøgeren studerede i 2012 og 2013, at ansøgeren havde færdiggjort sin uddannelse i januar 2014 inden indgivelsen af den nye ansøgning, og at det efter partsrepræsentantens opfattelse var uforholdsmæssigt indgribende at nægte ansøgeren at fortsætte sine studier, idet bøden vedrørende for høj indtjening var udstedt til ansøgeren på et tidspunkt, hvor ansøgeren kort tid efter blev færdiguddannet, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af forarbejderne til bestemmelsen, at en ny ansøgning normalt ville blive afgjort med et afslag, hvis den pågældende havde vedtaget en bøde for det ulovlige arbejde. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik på engelsk af ansøgerens opholdstilladelse fra oktober 2012, at ansøgeren havde ret til at arbejde 15 timer pr. uge samt fuldtid i perioden fra juni til august, så længe opholdstilladelsen var gyldig, og at såfremt ansøgeren arbejdede ulovligt – herunder arbejdede uden gyldig arbejdstilladelse eller arbejdede ud over det tilladte antal timer – ville dette kunne medføre en fortabelse af opholdsretten. Udlændingenævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte udgangspunktet om at meddele ansøgeren afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, når der var vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, idet ansøgeren i juli 2014 havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som studerende cirka et år efter, at ansøgeren havde erkendt at have arbejdet ulovligt, og at ansøgeren efterfølgende var fortsat med at arbejde ulovligt frem til og med januar 2016. Det forhold, at ansøgeren var overrasket over, at ansøgeren ikke havde haft ret til at arbejde siden juli 2014, at ansøgerens partsrepræsentant havde anført, at det påhvilede styrelsen at påtale dette forhold, at ansøgeren var i god tro om, at sagen var afsluttet uden yderligere konsekvenser, at ansøgeren havde en berettiget forventning om, at sagen var afsluttet med betaling af bøden, at der ikke var juridisk grundlag for at meddele ansøgeren afslag, at der var udvist passivitet fra styrelsens side, at afgørelsen var uaktuel, idet der var forløbet mere end to år, og at styrelsen på denne baggrund havde fortabt retten til at gøre yderligere retsfølger gældende overfor ansøgeren, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en førstegangsansøgning og ikke en forlængelse af en allerede eksisterende tilladelse. I en sådan situation skal udlændingen afvente, om der meddeles opholdstilladelse, og det er i givet fald den pågældendes eget ansvar at overholde reglerne. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udtalelse fra december 2015, hvoraf det fremgik, at der ikke er fastsat en grænse for, i hvor lang tid erkendt ulovligt arbejde normalt skal medføre, at en udlænding skal meddeles afslag på en ny ansøgning om opholdstilladelse, jf. forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren uberettiget var anmeldt for overtrædelse af reglerne om arbejde, at partsrepræsentanten opfordrede Udlændingenævnet til at anmode styrelsen om at tilbagetrække politianmeldelsen, idet ansøgeren ikke havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen af udlændingelovens § 59, at det fortsatte arbejde efter indgivelsen af den nye ansøgning ikke var omtalt i afgørelsen fra september 2015, og at ansøgeren siden 2012 havde iagttaget de pålagte regler, fandt Udlændingenævnet ydermere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det alene var styrelsens vurdering, om ansøgeren skulle anmeldes for overtrædelse af udlændingelovens § 59, og at Udlændingenævnet som uafhængigt domstolslignende organ ikke havde instruktionsbeføjelse overfor styrelsen. Udlændingenævnet kunne derfor ikke anmode styrelsen om at trække politianmeldelsen tilbage. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren havde oplevet synsforstyrrelser på venstre øje under sit studie, at det under et længere udredningsforløb fra efteråret 2014 til foråret 2015 ikke var muligt at identificere problemet, at det blev opdaget, at ansøgeren havde en operationskrævende svulst i hypofysen, at ansøgeren i juni 2015 havde gennemgået en operation herfor, at halvdelen af svulsten var fjernet på daværende tidspunkt, at ansøgeren skulle have en supplerende operation herefter, og at sygdommen ville blive behandlet bedst i Danmark, idet ansøgeren ville blive fuldstændig helbredt og ville kunne fortsætte sine studier, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne medføre en ændret vurdering af sagen, idet helbredsoplysninger ikke indgik i vurderingen af meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af studier, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1. Udlændingenævnet fandt derfor ud fra en samlet vurdering, at der ikke var oplyst om forhold, der ændrede ved formodningen for, at det afgørende ved ansøgerens ansøgning som studerende måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet havde anset det af partsrepræsentanten anførte om, at styrelsens afgørelse var mangelfuld, at sagen var blevet behandlet med stor forsinkelse, at situationen var opstået som følge af den langsommelige ansøgningsproces, hvilket havde bragt ansøgeren i en uhensigtsmæssig situation, at der efter partsrepræsentantens opfattelse skulle fremsendes en kopi af bødeforelæg, samt at det påhvilede styrelsen i afslagsbrevet at påtale, at ansøgeren havde arbejdet efter juli 2014, idet ansøgerens arbejds- og opholdstilladelse udløb i juli 2014, som en klage over styrelsens sagsbehandling. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ud fra sagens samlede oplysninger havde et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse i sagen. Det forhold, at det oprindelige bødeforelæg ikke indgik i styrelsens akter, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet oplysningen om bødeforelægget fremgik af politiets e-mail fra marts 2015 og af politiets bødekontors telefoniske bekræftelse fra september 2015. Udlændingenævnet fandt, at dette kunne anses for tilstrækkelig dokumentation. Udlændingenævnet lagde endeligt vægt på, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at behandle klager over sagsbehandlingstiden i styrelsen eller over styrelsens vejledningspligt, jf. lovforslag nr. L 178 af 25. april 2012, afsnit 2.2.7.2, om lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg. ERH/2016/62.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. april 2016 – Studie – Formodning – Ej progression
Dato: 06-04-2016Udlændingenævnet stadfæstede i april 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Iran, der ønskede at studere på uddannelsen AP Degree Marketing Management, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen AP Degree Marketing Management ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om længerevarende ophold i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren allerede besad en fireårig videregående uddannelse fra hjemlandet, idet ansøgeren havde gennemført en Bachelor of Science Degree in Industrial Engineering-Industrial Technology, og at ansøgeren nu søgte om opholdstilladelse på baggrund af en AP Degree Marketing Management, der svarede til to år af en dansk bacheloruddannelse eller to år af en professionsbachelor. Ansøgeren havde således søgt ind på en uddannelse, som havde et væsentligt lavere niveau end ansøgerens allerede gennemførte uddannelse, idet ansøgerens Bachelor of Science svarede til en dansk bachelorgrad, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at der ikke var progression i uddannelsesforløbet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var en sammenhæng imellem ansøgerens hidtil gennemførte uddannelse Bachelor of Science Degree in Industrial Engineering-Industrial Technology, hvor fagene primært relaterede sig til det naturvidenskabelige område, og den ansøgte uddannelse AP Degree Marketing Management. Det forhold, at der efter ansøgerens opfattelse var en sammenhæng imellem ansøgerens Bachelor of Science og AP Degree uddannelsen, idet uddannelsen bestod af blandt andet økonomi, statistik og management, at ansøgeren som rådgiver havde erfaring inden for kommunikation, management og problemløsning, og at ansøgeren ønskede at forbedre sine engelske kundskaber, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet AP Degree uddannelsen ikke var en natulig forlængelse af ansøgerens hidtil gennemførte uddannelse og karriereforløb. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 29 år, ugift og uden børn, og at ansøgeren i perioden fra januar 2011 til februar 2012 havde arbejdet som rådgiver i Iran, hvorfor Udlændingenævnet yderligere fandt, at ansøgeren ikke var velforankret i hjemlandet, idet ansøgeren i november eller december 2010 havde afsluttet sin bacheloruddannelse, at ansøgeren i direkte forlængelse heraf var begyndt at arbejde, og at ansøgeren siden februar 2012 ikke havde været i beskæftigelse. Det forhold, at ansøgerens onkels venner havde anbefalet ansøgeren uddannelsesstedet, at ansøgeren skulle bo hos sin onkel, at Danmark er et sikkert land med gode uddannelsesmuligheder, at uddannelsesstedet anså ansøgeren som en af de bedst kvalificerede og højt motiverede ansøgere, og at ansøgeren havde stiftet bekendtskab med det danske samfund, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrede ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som studerende på AP Degree Marketing Management måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2016/55.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2015 – Studie – Formodning – Progression
Dato: 25-06-2015Udlændingenævnet omgjorde i juni 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en nepalesisk statsborger, der ønskede at studere på uddannelsen AP Degree in Marketing Management ved Zealand Institute for Business and Technology.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som studerende under henvisning til, at der var en formodning for, at intentionen med hendes ansøgning ikke var at studere i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juni 2014 blev meddelt opholdstilladelse som studerende på en højskole med gyldighed til januar 2015, at hun allerede forud for den meddelte opholdstilladelse ved ambassadeinterview i maj 2014 med Den Danske Ambassade i Kathmandu, Nepal, havde oplyst, at hun havde valgt at følge ”Global Base Camp” på højskole for at forberede sig på sit videre studieforløb, og at hun havde planer om at studere en AP degree i Danmark, hvilket således allerede på dette tidspunkt var styrelsen bekendt. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren ved personlig henvendelse i Udlændingenævnet havde indleveret en skrivelse fra februar 2015 fra Zealand Institute for Business and Technology, hvoraf det fremgik, at hun blev optaget på uddannelsen AP Degree in Marketing Management, efter at hun havde bestået en optagelsesprøve, at hendes niveau i engelsk var fint, at hun påbegyndte sit studie med studiestart i februar 2015, og at Zealand Institute for Business and Technology var af den opfattelse, at ansøgeren oprigtigt ønskede at studere. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der var en sammenhæng mellem uddannelsen AP Degree in Marketing Management og ansøgerens to-årige ”Higher Secondary Education in Management” afsluttet i hjemlandet i 2007, samt hendes erhvervsarbejde først som office assistant i World Bank og efterfølgende relevant erhvervserfaring som ”public relation officer” hos CEC Cablenet. Udlændingenævnet fandt desuden, at der var progression i ansøgerens uddannelsesforløb, idet hun i forvejen alene havde færdiggjort sin to-årige ”Higher Secondary Education in Management” i hjemlandet forud for sin optagelse på AP Degree in Marketing Management ved Zealand Institute for Business and Technology. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at der ikke var en vis formodning for, at formålet med hendes ansøgning om opholdstilladelse som studerende ikke var at studere. ERH/2015/53.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Studie – Formodning – Ej progression – Anden studieretning
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en statsborger fra Kina, der ønskede at studere på uddannelsen AP Programme in Marketing Management.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen ikke kunne anses at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre den ansøgte uddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i hjemlandet tidligere havde gennemført en Bachelor’s Degree of Arts in Acting, og nu søgte ind på en AP Degree in Marketing Management, og at der således ikke var progression i uddannelsesforløbet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var en naturlig sammenhæng mellem ansøgerens afsluttede uddannelser inden for skuespil og den ansøgte uddannelse inden for marketing. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren var interesseret i marketing og havde været i praktik inden for området i sin mors virksomhed, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren læste engelsk i hjemlandet, da ambassaden i forbindelse med et interview med ansøgeren havde vurderet, at ansøgeren formodentlig ville have visse vanskeligheder ved at følge undervisningen på engelsk på universitetsniveau. ERH/2014/151.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 – Studie – Formodning – Ej progression
Dato: 30-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en filippinsk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen AP Degree in Service Management ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren forud for den aktuelle ansøgning havde haft opholdstilladelse i Danmark som au pair og som studerende på uddannelsen AP Degree in Marketing Management ved Niels Brock Copenhagen Business College, samt at ansøgeren ikke havde gennemført uddannelsen AP Degree in Marketing Management og først 16 dage forud for udløbet af ansøgerens hidtidige opholdsgrundlag havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som studerende på en ny uddannelse. Derudover fremgik det af sagen, at ansøgeren yderligere havde ansøgt om opholdstilladelse som studerende på uddannelsen AP Degree in Service, Hospitality and Tourism Management. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde gennemført den første uddannelse i Danmark, og at der ikke forelå progression i ansøgerens uddannelsesforløb, da ansøgeren i to tidligere ansøgningsskemaer havde anført, at ansøgeren havde henholdsvis syv og fire års videregående uddannelse i hjemlandet. ERH/2014/199.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2014 – Studie – Formodning – Folkehøjskole
Dato: 15-08-2014Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som elev på en højskole, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en statsborger fra Nepal.
Udlændingenævnet fandt, at der ud fra en samlet vurdering måtte anses for at foreligge en formodning for, at ansøgerens intention med ansøgningen ikke var at være elev ved højskolen, men at opnå længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i forlængelse af 12 års skolegang havde været beskæftiget i ca. 14 år i Nepal blandt andet som Marketing Executive hvorfor et kursus i dansk sprog og kultur, ikke kunne anses for at ligge i naturlig forlængelse af ansøgerens øvrige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke havde udvist et større kendskab til skolen, men at studieafgiftens størrelse ifølge ansøgeren selv havde haft størst vægt i valget af højskole. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at han talte tilstrækkeligt engelsk, at han havde valgt højskolen efter fælles beslutning med ansøgerens venner, og at ansøgeren på et senere tidspunkt gerne ville læse videre i Danmark, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering henset til, at dette ikke kunne anses for at være en naturlig forlængelse af ansøgerens øvrige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund. ERH/2014/96.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. marts 2013 - Studie - Formodning for længerevarende ophold i Danmark
Dato: 04-03-2013Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, til en kinesisk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at der var en vis formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på en AP Degree uddannelse (Academy Profession Degree – en videregående akademi-/voksenuddannelse) i Leadership and Management ved Zealand Institute of Business and Technology (ZIBAT), Campus Køge, ikke kunne anses at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren forud for den aktuelle ansøgning havde søgt ind på tre forskellige uddannelser inden for en periode på knap fire et halvt år, og at ansøgeren alene havde gennemført den ene af disse uddannelser, som var et adgangsgivende kursus. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke sås at være nogen naturlig sammenhæng mellem ansøgerens valg af uddannelser i henholdsvis Kina og Danmark, idet ansøgeren tidligere havde gennemført en videregående uddannelse i Kina med ”major” i Public Utilities Management vedrørende styring af offentlige forsyninger som vand, elektricitet og offentlig transport, og i Danmark havde gennemført et adgangsgivende kursus i General Computer Programming Skills, hvorefter ansøgeren ikke gennemførte uddannelsen AP Degree i Advanced Computer Programme, som han havde fået opholdstilladelse til. I stedet søgte ansøgeren om opholdstilladelse som studerende på AP Degree uddannelsen i Multimedia Design and Communication i Danmark, og endelig ved den aktuelle ansøgning søgte ansøgeren om opholdstilladelse som studerende på en AP Degree uddannelse i Leadership and Management ved ZIBAT, Campus Køge, der er en etårig voksen-/efteruddannelse inden for ledelse rettet mod folk med arbejdserfaring, som ønsker elementære redskaber til ledelse og styring, herunder opnåelse af kundskaber, der er med til at sikre faglig og personlig udvikling af ens medarbejdere. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende på AP Degree uddannelsen Leadership and Management ved ZIBAT, Campus Køge, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1. ERH/2013/5.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet