Kriminalitet
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2024 – Udvisning – Kriminalitet – Indrejseforbud
Dato: 27-01-2025Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra USA med indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juni 2023 antruffet af politiet i lufthavnen, idet klageren havde stjålet en vare fra en butik i lufthavnen til en værdi af 1.349 kr. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for tyveri af politiet. Klageren nægtede forholdet.
I forbindelse med behandlingen af klagen påberåbte klageren sig at være omfattet af EU-reglerne, idet klageren var gift med en statsborger fra Finland.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du er statsborger i USA og at du […] juni 2023 blev antruffet af [politiet] i [en butik], efter at politiet var blevet tilkaldt af en butiksdetektiv, der havde observeret, hvordan du havde forladt butikkens sidste betalingsmulighed uden at betale for [en vare] til en værdi af 1.349 kroner.
Vi har ved afgørelsen yderligere lagt til grund, at du ikke selv henvendte dig til butikken efter du blev bevidst om, at du havde forladt sidste betalingsmulighed uden at betale for varen, men at du blev opsøgt af butiksdetektiven.
Det forhold, at du oplyser, at du ikke var bekendt med at du forlod butikken uden at betale for [varen] fordi du var stresset og bar rundt på flere ting, kan ikke føre til en anden afgørelsen, idet det er dit eget ansvar at betale for varerne, før du forlader butikken.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
[…]
Det forhold, at [klageren] i butikken havde mange ting i hænderne og skulle holde styr på sine flyoplysninger, betalingskort, mobiltelefon og pung, hvilket gjorde hun glemte at betale for varen og det ikke var hendes hensigt, kan ikke føre til ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af politirapporten, at butiksdetektiven i lufthavnen observerede [klageren] på overvågningen, hvor han så [klageren] tage den stjålne vare og lægge sin jakke henover produktet, hvorefter hun alene betalte for en anden vare, før hun forlod butikken, hvorfor den manglende betaling ikke kan tages som udtryk for glemsomhed. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] overfor politiet i lufthavnen erkendte forholdet.
Det er videre til støtte for klagen anført, at [klageren] lider af en stofskiftesygdom og har mentale helbredsproblemer, der gør, at hun ikke altid kan foretage sunde beslutninger, og at [klageren] har en stor tendens til at glemme ting, kan ikke føre til ændret vurdering, idet de fremlagte lægeerklæringer ikke indeholder oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at [klageren] ikke kan stå til ansvar for sine handlinger, herunder betale for varer i en butik.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af de fremlagte lægeerklæringer fremgår, at [klageren] kan være påvirket i fremmødesituationer, f.eks. retsmøder, samt at hendes koncentration og dømmekraft kan være påvirket.
Det forhold, at [klageren] blev stoppet af en sikkerhedsvagt i lufthavnen og fik af vide, at hun kun skulle betale en bøde, men at politiet derefter blev tilkaldt, kan ikke føre til ændret vurdering, da det følger direkte af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen overfor politiet har erkendt overtrædelse eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Udlændingenævnet henviser til ovenstående vedrørende hændelsen i lufthavnen.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] følte sig mishandlet i de 2 dage, hun skulle opholde sig i lufthavnen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til sådanne klager over politiet, og at såfremt [klageren] ønsker at klage over forholdene ved anholdelsen, kan en klage over politiet indgives på følgende link: https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klage-anmeldelse/.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i USA og har opholdstilladelse i Tyskland, at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det til støtte for klagen anførte, at [klageren] er omfattet af EU-reglerne, da hun er gift med en finsk statsborger og Udlændingestyrelsen ikke har inddraget dette forhold, og at indrejseforbuddet ikke er proportionelt set i lyset af, at [klageren] er omfattet af Udlændingestyrelsens praksis, hvorefter udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne for butikstyveri i førstegangstilfælde kun sker, hvis værdien af det stjålne mindst udgør 4.000 kr., kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at der af opholdsbekendtgørelsens artikel 1, stk. 1, fremgår, at bekendtgørelsen finder anvendelse på unionsborgere og deres familiemedlemmer, som efter Den Europæiske Unions (EU’s) regler om fri bevægelighed indrejser i Danmark, jf. bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, og tager ophold her i landet.
Udlændingenævnet lægger til grund, at [klageren] som ægtefælle til en unionsborger har ret til ophold i indtil 3 måneder uden at der kan gøres andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt pas gældende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 9. En eventuel udvisning skal derfor afgøres i overensstemmelse med EU-reglerne.
Udlændingenævnet lægger til herudover til grund, at tyveri generelt udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at betingelserne for udvisning af [klageren] derfor efter konkret og individuel vurdering af [hendes] forhold er opfyldt.
Det forhold, at [klageren] og hendes ægtefælle bruger meget tid i [en dansk by], hvor de tager på feriebesøg og [klagerens] ægtefælle tit tager på arbejdsrejser til [en dansk by], hvor [klageren] er med, og at [klageren] og hendes ægtefælle har planer om at flytte til [en dansk by] i [klagerens] lejede lejlighed, kan ikke føre til anden vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingeloven § 32, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, der er udvist, meddeles et indrejseforbud. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klagerens] qua ferierejser og fremtidsplaner ikke herved ses at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en udvisning må anses for uproportionel.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 13-08-2024Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Ghana med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i februar 2024 antruffet af politiet og fundet i besiddelse af en klump hash på 5,7 gram. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Klagerens kæreste og deres mindreårige barn boede i Danmark. Klageren havde i november 2022 indgivet en ansøgning om familiesammenføring til det herboende barn. Udlændingestyrelsen traf i september 2023 afgørelse om afslag på familiesammenføring under henvisning til, at barnet ikke på daværende tidspunkt havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at klagerens kæreste ikke var forhindret i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen vurderede derfor, at familielivet kunne udøves i Ghana eller Tyskland, hvor klageren havde opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du […] februar 2024 blev antruffet af [politiet] ved en strafskærpelseszone i forbindelse med politiets skærpet tilstedeværelse omkring [et område] og at du blev fundet i besiddelse af en klump hash i højre bukselomme og i din taske, der blev kontrolvejet til 5,7 gram.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forhold, at du har et herboende mindreårigt barn, der er født i 2022, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet Udlændingestyrelsen ved afgørelsen om afslag på familiesammenføring af […] september 2023 har vurderet, at din søn ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at barnets mor ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark, hvorfor i henvises til at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland.
Vi har yderligere ved vurderingen heraf, lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om nye forhold, der skule forhindre jer i at udleve jeres familieliv i Ghana eller dit kommende opholdsland, Tyskland, og at du såfremt du ønsker at søge om familiesammenføring til dit barn, ikke er forhindret at gøre dette fra et andet land.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2024 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. [Klageren] udvises således af Danmark med et nationalt indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet kan henholde sig til vurderingen vedrørende familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2023, hvoraf fremgår følgende:
”Udlændingestyrelsen traf […] september 2023 afgørelse i [klagerens] sag om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen foretog i den forbindelse en vurdering af, hvorvidt der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 mellem [klageren] og [klagerens kæreste].
Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at [parret] efter styrelsens vurdering har opnået et beskyttelsesværdigt familieliv, idet [de] sammen har en søn, […], født […] oktober 2022, og at [klageren] siden [sin] søns fødsel har opholdt [sig] hos [sin kæreste] i 2-4 dage om ugen. Udlændingestyrelsen har derefter vurderet, at Danmark ikke er nærmest til at beskytte familielivet, idet der ikke forelægger sådanne ganske særlige grunde til, at familielivet skal udleves i Danmark. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at [klagerens kæreste] ikke har herboende mindreårige særbørn, som hun udøver samvær med, at [parrets] fælles søn ikke på nuværende tidspunkt har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, og at [klagerens kæreste] ikke har oplyst om helbredsmæssige forhold, der forhindrer hende i at udrejse fra Danmark. Udlændingestyrelsen har derfor henvist [parret] til at udøve familielivet i Ghana eller Tyskland.”
Det til støtte for klagen anførte om, at [klagerens kæreste], som er [klagerens] herboende mindreårige barns mor, ikke kan tage ophold uden for Danmark, idet hun derved vil miste sit opholdsgrundlag her i landet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet familielivet, som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af […] september 2023, kan udleves i Tyskland eller Ghana, herunder ved besøgsophold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2024 – Udvisning – Kriminalitet – Indrejseforbud – Unionsborger
Dato: 24-06-2024bevægelighed som EU-statsborger. Udvisningen med indrejseforbud er derfor ikke uforenelig med EU-reglerne og anses som proportional af hensyn til den offentlige orden.
Udlændingenævnet har herved – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at der er tale om flere forhold begået på samme dag, at [klageren] blev tilbageholdt efter at have begået det første tyveriforhold, hvorefter [hun] begik yderligere to tyverier, og at [hun] tidligere er kendt for berigelseskriminalitet.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Rumænien, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det er indgået i denne vurdering, at [klageren] har en partner […], samt et mindreårigt barn, […], der begge har opholdstilladelser i Danmark, og at [klageren], efter det til sagen oplyste, antages at have født et barn i starten af indeværende år. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at [klageren], [klagerens partner] og [deres] fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Rumænien, hvor [de] alle er statsborgere, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] partner ikke vil kunne besøge [hende] i Rumænien, så længe indrejseforbuddet er gældende.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at [klageren] til politiet har oplyst, at [deres] ældste fællesbarn altid har boet sammen med [klageren], og at det således ud fra dine oplysninger til politiet antages, at barnet vil følge med [klageren] til Rumænien.
[…]” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 14-03-2024f [politiet] for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet du ved anholdelsen var i besiddelse af en cannabis chokolade på 80 gram til eget brug.
Vi har endeligt lagt til grund, at du erkender forholdet, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr. herfor.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse […] juli 2023 havde [klageren] ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder.
Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud 2 år i medfør af § 25 a, stk. 1, nr. 2, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] juni 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] blev antruffet og anholdt af politiet […] juli 2023 for besiddelse af euforiserende stoffer i form af 1 plade cannabischokolade af 80 gram, hvorefter [klageren] blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt op-hold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] over for [politiet] har erkendt forholdet og vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr.
Det til støtte for klagen anførte om, at chokoladen er 100% lovlig til forbrug i EU og kun indeholder en lille procentdel af hampefrø, som ikke er ulovligt i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der kan ske udvisning for ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer ved enhver form for besiddelse eller brug af stoffer, der er nævnt i bilag I, liste A-E, til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Udlændingenævnet henviser videre til, at cannabis er opført på liste B som nr. 59.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at det af politirapporten af […] juli 2023 fremgår, at chokoladen blev kontroltestet af politiet og slog ud på cannabis.
Det forhold, at [klageren] ikke er enig i sigtelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at en udlænding kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen enten indvortes eller direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserede stoffer, eller såfremt udlændingen antræffes stærkt narkotikapåvirket.
Det til støtte for klagen anførte om, at politiet ikke havde nogen grund til ransage [klagerens] kuffert og de ville have ladet [hende] flyve, men at [hun] ville vente på [sin] kollega, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til de nævnte forhold, og at såfremt [klageren] ønsker at klage over forholdene ved anholdelsen, kan en klage over politiet indgives på følgende link: https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klage-anmeldelse/.
Det forhold, at [klageren] af politiet blev oplyst om, at hvis [hun] ikke underskrev tilståelsen, ville [hun] blive arresteret og komme for retten i Danmark, samt at tolkningen fremgik på telefon og [klageren] er usikker på, om essensen af [hendes] forklaring fremgår af politisagen, kan ikke føre til anden vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den sammenhæng, at det fremgår af politirapporten, at [klageren] ikke ønskede at gennemlæse [sin] forklaring. Udlændingenævnet henviser herudover til overstående link, såfremt [klageren] ønsker at indgive en klage over forholdene ved anholdelsen.
[Klageren] har i forbindelse med klagen endvidere anført, at der er tale om dobbeltstraf i form af bøde og indrejseforbud og har henvist til artikel 4 i protokol nr. 7 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der garanterer retten til ikke at blive prøvet eller straffet to gange i samme sag. [Klageren] har også anført, at [hun] ikke forstår, at [hun] skulle udrejse straks.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at, der er tale om dels en strafferetlig sanktion, som vedrører overtrædelse af nationale love, og dels en udlændingeretlig sanktion, som har betydning for muligheden for indrejse og ophold i Danmark.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at der i afgørelsen fra Udlændingestyrelsen henvises til en række bestemmelser, som ikke er relevante i [klagerens] sag, kan Udlændingenævnet oplyse, at der er tale om en gengivelse af det relevante regelsæt, og at de forhold og bestemmelser, der er relevante i [klagerens] sag fremgår af de afsnit i afgørelsen, der er direkte adresseret til [hende].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] er udvist med indrejseforbud på baggrund af et strafbart forhold, og at sådanne sager vurderes at udgøre ”påtrængende tilfælde” efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Montenegro, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] er stewardesse, at jobbet til tider kræver indrejse til Danmark flere gange om året, og at indrejseforbuddet vil sætte [hendes] job på spil, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ved indrejse og ophold i Danmark påhviler en udlænding at være oplyst om landets regler, herunder om konsekvenserne ved overtrædelse af dem. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk.1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Libanon, men omgjorde den del af styrelsens afgørelse, der vedrørte indrejseforbuddet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i september 2022 på et Schengenvisum, der gav klageren ret til 90 dages ophold i en periode på 180 dage mellem december 2021 og oktober 2022. I forbindelse med klagerens udrejse i oktober 2022 blev klageren antruffet i lufthavnen og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet gyldighedsperioden for klagerens visum var udløbet. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med behandlingen af klagen anmodede klageren om nedsættelse af indrejseforbuddet med henvisning til, at klagerens voksne datter boede i Danmark led af en række helbredsmæssige udfordringer.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du indrejste i Danmark […] september 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] oktober 2022 antraf dig ved udrejsekontrollen i [lufthavnen], idet dit visum var udløbet […] oktober 2022.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Libanon ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyste, at du ikke kunne fremskaffe en flybillet inden udløbet af dit visum, da det dit ansvar at sikre, at du kan overholde reglerne for indrejse og ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det forhold at din datter er bosiddende i Danmark kan ikke føre til ændring vurdering, idet der til sagen ikke er oplyst om en helt særlig tilknytning mellem jer, der går ud over hvad følger af slægtsskabet.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, se nærmere herunder.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b vedrørende ulovligt ophold, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] fejllæste udløbsdatoen for sit visum, og at hun ville have udrejst, hvis hun havde været bevidst om sit overstay, kan ikke føre til ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en udlændings eget ansvar at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum. Udlændingenævnet lægger endvidere vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning "Information sheet to visa holders" fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet, om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt.
Det forhold, at [klageren] indsendte sine bemærkninger til brug for den varslede afgørelse om udvisning inden for fristen på 3 uger, og at Udlændingestyrelsen ikke har inddraget disse bemærkninger i afgørelsen af […] december 2022, kan ikke føre til ændret vurdering, da Udlændingestyrelsen har meddelt Udlændingenævnet, at de ikke har modtaget bemærkningerne til varslingen, og at de derfor traf afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet har hertil videre lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] ikke har svaret på Udlændingenævnets høring af […] december 2023, hvor nævnet har anmodet om […] bemærkninger til Udlændingestyrelsens udtalelse af […] november 2023.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Libanon, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [hende].
Det er indgået i denne vurdering, at [klagerens] voksne datter […] er bosiddende i Danmark, og at datteren har brug for [klagerens] tilstedeværelse, da datteren lider af angst og er i medicinsk behandling.
Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens datter] er voksen og har stiftet egen familie, og at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har været en del af sin datters husstand.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [datterens] sygdom er af en sådan karakter og et sådant omfang, at hun er afhængig af sin mors pleje.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at der ikke foreligger et afhængighedsforhold mellem [klageren] og [datteren], der går udover, hvad der følger af slægtsskabet, hvorfor der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor. […]
Udlændingenævnet finder endvidere på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Det er indgået i denne vurdering, at det i forbindelse med klagen er anført, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet, at [klagerens datter], har svære helbredsudfordringer og psykiske lidelser, der gør, hun har behov for at tilbringe tid med sin mor, og at hun dertil har flyskræk.
Udlændingenævnet skal imidlertid henvise til, at det af lovbemærkningerne til § 32, stk. 5, nr. 2, bl.a. fremgår, at der allerede i forbindelse med en udvisningsafgørelse efter udlændingelovens § 25 b, tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende på baggrund af de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, at der i forbindelse med meddelelse af et indrejseforbud efter stk. 3, ligeledes skal tages stilling til, om der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde, at der ikke bør meddeles et indrejseforbud, og at der den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der er udvises efter § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det følger videre af bemærkningerne, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, eller at der meddeles et indrejseforbud, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund og med henvisning til den ovenfor anførte vurdering efter udlændingelovens § 26 og § 32, stk. 3, og en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger ikke bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – administrativ udvisning – kriminalitet – euforiserende stoffer
Dato: 05-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Marokko med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i januar 2023 antruffet af politiet, mens klageren sad i en bil, hvor klageren var i færd med at rulle en joint indeholdende skunk. Efter visitation af klageren fandt politiet yderligere 3,2 gram skunk i klagerens taske.
I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen, oplyste klageren, at udvisningen ville have negative konsekvenser for hans ophold i EU-området, at hans kæreste var dansk statsborger, og at han ønskede at etablere sig i Danmark. Klageren havde opholdstilladelse i Ungarn, der var gyldig til juni 2024.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du er statsborger i Marokko og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022.
Vi har endvidere lagt til grund at [politiet] antraf dig […] januar, hvor du blev fundet i besiddelse af 3,2 gram skunk samt en joint indeholdende skunk til eget forbrug.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har tilknytning til herboende personer, samt at du ikke har problemer med at skulle rejse retur til Ungarn.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herfor, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke vedtager bøden, og at sagen er indbragt for retten, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en udlænding kan administrativt udvises efter udlændingelovens § 25, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserende stoffer, jf. afsnittets retsregler ovenfor, og at det fremgår af politiets akter, at [klageren] blev stoppet af politiet, idet han var i besiddelse af en joint, og at politiet ved visitering fandt 3,2 gram skunk i [klagerens] taske.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [klageren] ikke har været i besiddelse af euforiserende stoffer.
Udlændingenævnet bemærker, at i tilfælde af, at [klageren] måtte blive frifundet for forholdet i retten, kan han anmode om genoptagelse af sin sag i Udlændingenævnet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker at afgive forklaring til sagen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at nævnets afgørelser som udgangspunkt træffes på skriftligt grundlag, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1167 af 10. august 2022 om Udlændingenævnets forretningsorden (Udlændingenævnets forretningsorden).
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnet kan indkalde sagens parter eller andre parter til et nævnsmøde, såfremt særlige grunde taler derfor, jf. Udlændingenævnets forretningsorden § 35, stk. 2. Det fremgår dog af samme bestemmelse, at det ikke er muligt at indkalde en part, der ikke opholder sig lovligt her i landet.
Udlændingenævnet vurderer således, at der i denne sag ikke er fremlagt oplysninger om sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for, at sagen skal behandles mundtligt, og da [klageren] i øvrigt ikke opholder sig lovligt i Danmark på afgørelsestidspunktet.
Til støtte for klagen er der desuden angivet en række klagepunkter over den måde, hvorpå [klageren] blev behandlet af politiet i forbindelse med anholdelsen. Udlændingenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til en klage over de omhandlede forhold, men må henvise [klageren] til i stedet at indgive en klage direkte til politiet via følgende link:
https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klageanmeldelse/.
Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Marokko og har opholdstilladelse i Ungarn, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.
Det forhold, at [klagerens] kæreste er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at der ved vurderingen af, om der er tale om et fast samlivsforhold, lægges vægt på, at der har været halvandet til to års uafbrudt samliv på fælles bopæl. Der vil dog også indgå andre relevante forhold end alene samlivets længde, herunder f.eks. optagelse af fælles lån til huskøb, og om parret har fået børn eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke tidligere har begået kriminalitet, og at udvisningen – hvilket rettelig må forstås som indrejseforbuddet – fører til alvorlige negative konsekvenser for [klagerens] nuværende og fremtidige ophold i EU- og Schengenområdet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og meddelt et indrejseforbud.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan med henvisning til ovenstående således heller ikke føre til en anden vurdering.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 15. september 2022 – administrativ udvisning - EU-borger – kriminalitet
Dato: 15-09-2022Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Rumænien, da han gentagne gange var sigtet og straffet for ensartet berigelseskriminalitet.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren indrejste i Danmark ad flere om gange, herunder i marts 2017, i juli 2018 og senest i januar 2019. Under sine ophold i Danmark havde klageren flere gange begået berigelseskriminalitet, herunder bl.a. tyveri af en cykel, en taske og dagligvarer.
Klageren blev antruffet af politiet i februar 2019, da han var i færd med at putte en parfume i sin lomme i et indkøbscenter. Derudover var klageren i besiddelse af 2,25 gram hash, som klageren erkendte var til eget brug. Han vedtog en udenretlig bøde på 5.400 kr. for tyveri og for besiddelse af euforiserende stoffer.
Udlændingestyrelsen traf i februar 2019 afgørelse om udvisning med et 2-årigt indrejseforbud for klageren, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, idet styrelsen vurderede, at klageren udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, da det var en grundlæggende samfundsinteresse at kunne beskytte sig mod tyveri. Udlændingestyrelsen vurderede derfor, at udvisningen af klageren ikke var uforeneligt med EU-reglerne og EU-domstolens praksis om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne.
Udlændingenævnets vurdering
”Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i 2 år i medfør af § 25 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 32, stk. 5, 1. pkt., var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelsen i primo februar 2019.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af sagens oplysninger fremgår, at klageren i primo februar 2019 blev antruffet af politiet, at klageren efterfølgende blev anholdt og sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og at klageren har erkendt tyveriet af en parfume.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har vedtaget en udenretlig bøde på 5.400 kr. for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, ved at have stjålet en parfume til en værdi af 660 kr., samt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at klageren tidligere har været idømt bøder og er blevet sigtet flere gange i sager om berigelseskriminalitet:
- I marts 2017 blev klageren sigtet for brugstyveri af en cykel. Politiet afgjorde sagen med udstedelse af en bøde på 1.000 kr.
- I juli 2018 blev klageren sigtet for tyveri af en taske til en værdi af 3.500 kr. Klageren nægtede forholdet. Politiet afgjorde sagen med udstedelse af en bøde på 3.000 kr.
- I september 2018 vedtog klageren en bøde på 1.000 kr. for tyveri af vin og en pastaret.
- I oktober 2018 vedtog klageren en bøde på 2.500 kr. for bl.a. tyveri af pant til en værdi af 225 kr.
- I januar 2019 blev klageren sigtet for tyveri af dagligvarer for 384,33 kr. fra en butik.
- I primo januar 2019 vedtog klageren en bøde på 500 kr. for tyveri af 2 flasker vin samt en dåse kaffe.
Udlændingenævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerens adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Udlændingenævnet finder derfor, at udvisningen ikke er uforenelig med EU-reglerne.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren siden 2017 er blevet sigtet i flere sager om berigelseskriminalitet, og at klageren har vedtaget 3 af bøderne.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt bela¬stende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er rumænsk statsborger, at han ikke har haft længerevarende ophold i Danmark, at han ikke har særlig tilknytning til Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om helbredsmæssige eller andre personlige forhold, der kan føre til, at en udvisning af klageren må antages at virke særligt belastende for klageren.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, 1. pkt., idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af primo februar 2019.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2022 – Administrativ udvisning af EU-borger – kriminalitet
Dato: 08-09-2022Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Rumænien, da han gentagne gange var sigtet og straffet for ensartet berigelseskriminalitet.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren indrejste til Danmark i 2016 og begik gentagen kriminalitet i perioden fra december 2016 til december 2019. Klageren var bl.a. dømt for tyveri to gange og havde vedtaget en bøde for et enkelt tyveriforhold. Klageren var sigtet for yderligere 2 forhold for henholdsvis tyveri, databedrageri og ulovlig omgang med hittegods.
Senest var klageren blevet antruffet af politiet i november 2020, idet han var blevet tilbageholdt af en vagt i forbindelse med butikstyveri af chokoladebarer og kaffeglas, hvilket klageren erkendte.
Klagen oplyste klageren, at han var hjemløs, stofmisbruger og prostitueret og stjal madvarer med henblik på videresalg for at få råd til stoffer. Klageren oplyste endvidere, at han arbejdede som prostitueret efter eget ønske, og at han ikke betalt penge til andre i forbindelse med prostitutionen.
Udlændingestyrelsen traf i november 2020 afgørelse om udvisning med et 2-årigt indrejseforbud for klageren, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, idet styrelsen vurderede, at klageren udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, da det var en grundlæggende samfundsinteresse at kunne beskytte sig mod tyveri.
Udlændingenævnet har valgt kun at offentliggøre den del af Udlændingenævnets afgørelse, der vedrører udvisning af unionsborgeren pga. kriminalitet.
Udlændingenævnets vurdering
”På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i november 2020 havde klageren ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder.
Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i 2 år i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelsen i november 2020.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren blev antruffet og anholdt af politiet for butikstyveri af diverse madvarer, så de ikke kunne sælges, til en samlet værdi af 560 kr. Klageren blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at klageren har erkendt tyveri af varerne, og at han har vedtaget en udenretlig bøde herfor.
Udlændingenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens forhold, at tyveriet ikke er af tilfældig karakter, og at klagerens adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Udlændingenævnet finder derfor, at udvisningen ikke er uforenelig med EU-reglerne.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren gentagne gange er blevet sigtet og straffet for ensartet berigelseskriminalitet, herunder ved byrettens dom fra august 2020, hvor klageren blev straffet med 7 dages betinget fængsel for ulovlig omgang med hittegods og databedrageri, og en række butikstyverier begået hhv. i april 2018, i januar 2019, i oktober 2019 og i december 2019, hvorfor der ikke var tale om en begrænset skadevirkning. Udlændingenævnet finder derfor, at der er grundlag for at antage, at klageren vil begå lignende kriminalitet på ny.
Det forhold, at Center Mod Menneskehandel har udtalt, at klageren er offer for menneskehandel, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til Center Mod Menneskehandel samt til politiet har oplyst, at han arbejdede som prostitueret uden at være udsat fra pres fra andre.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at uanset om klageren tidligere skulle have været offer for menneskehandel, at der på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke var tale om et aktuelt forhold, idet det er flere år siden, klageren forlod den herboende person, der havde udsat ham for pres og udnyttelse, og at klageren ikke har oplyst om, at han siden har været udsat for pres, tvang, udnyttelse eller lignende.
Udlændingenævnet finder ikke anledning til at partshøre klageren i forhold til, om klageren kan anses for at være i et aktuelt handelsforhold, da det påhviler udlændingen at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af sagen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt bela¬stende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er rumænsk statsborger, at klageren ikke har haft længerevarende ophold i Danmark, at klageren ikke har særlig tilknytning til Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om helbredsmæssige eller andre personlige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren.
Udlændingenævnet finder desuden, at til trods for klagerens manglende tilknytning til Rumænien, kan dette ikke føre til, at en udvisning må antages at være uforenelig med EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 26 b.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at selvom klagerens tilknytning skulle være større til Danmark end til Rumænien, vejer samfundsinteressen i, at klageren udvises af Danmark tungere, end hans manglende tilhørsforhold til Rumænien.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren kom til Danmark som helt ung, at han under hele sit ophold i Danmark har udøvet kriminalitet, at der er tale om hyppig og vedvarende gentagelser af kriminalitet begået i voksenalderen, at klageren ikke har formået eller forsøgt at integrere sig i Danmark, at klageren ingen relationer har opbygget i Danmark, hverken venskab, kærester eller herboende familie, og at klageren udvises i en periode på 2 år med mulighed for at returnere til Danmark ved udløbet af denne periode.
Det forhold, at der til støtte for klagen er anført, at flere af klagerens kriminelle forhold ligger langt tilbage i tid, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af byrettens dom fra august 2020, at klageren kontinuerligt i perioden ultimo december 2016 til ultimo december 2019 har begået kriminalitet, hvortil klageren er blevet dømt for 5 forskellige forhold, at han tidligere er straffet for tyveri ved to forskellige domme fra august 2019, at klageren har vedtaget en bøde for et enkelt tyveri forhold, og at han er sigtet for yderligere 2 forhold for henholdsvis tyveri, databedrageri og ulovlig omgang med hittegods.
Det forhold, at der til støtte for klagen er anført, at klagerens misbrug er i bedring, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er ført fornødent bevis for, at dette skulle være tilfældet, samt at klageren under afhøringen oplyste, at han har haft et stofmisbrug de sidste 2 år.
…
Det forhold, at det er anført, at den type misbrugsrelaterede berigelseskriminalitet, klageren har begået, er af mindre alvorlig karakter, at klageren ved byrettens dom i august 2020 blev dømt for mindre kriminalitet, at din klient i den forbindelse blev frifundet for udvisning, og at påstanden om udvisning blev frafaldet af anklagemyndigheden under retsmødet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at nærværende sag omhandler et strafbart forhold begået i forlængelse af de strafbare forhold, som klageren blev dømt for i byretten i august 2020, og at der på tidspunktet for Udlændingestyrelsens efterfølgende afgørelse i november 2020 således var tilvejebragt tilstrækkeligt grundlag for – ud fra en konkret vurdering af klagerens samlede handlemønster siden hans indrejse i Danmark, herunder formålet med tyveriet – at udvise klageren efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Det forhold, at det er anført, at små sporadiske butikstyverier ikke udgør en alvorlig trussel i opholdsdirektivets forstand, og at klageren alene blev idømt 7 dages betinget fængsel med dissens for bøde, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til ovennævnte begrundelse.
Det forhold, at der er henvist til en dom fra april 2018, hvor retten fandt, at udvisning i et sådant tilfælde var i strid med opholdsdirektivet, og at den tiltalte i den pågældende sag blev idømt 3 måneders betinget fængsel, hvorimod klageren alene blev idømt 7 dages betinget fængsel med dissens for bøde, kan ikke føre til en ændret vurdering, da den sag, som der er henvist til vedrører en EU-borger uden tidligere forstraffe, og sagerne derfor ikke umiddelbart er sammenlignelige.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at selvom der er tale om småkriminalitet i form af tyveri, databedrageri og ulovlig omgang med hittegods og beløb af for forholdene set isoleret mindre værdi, tillægges det betydning i den samlede afvejning, at klageren siden sin indrejse i Danmark i 2016 har udført berigelseskriminalitet, og at der ikke på noget tidspunkt under klagerens ophold i Danmark har været en længere periode uden kriminalitet.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. december 2019 – Administrativ udvisning – EU-borger – Kriminalitet
Dato: 16-12-2019Udlændingenævnet omgjorde i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med meddelelse af indrejseforbud i to år til en statsborger fra Frankrig.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2019. Udlændingenævnet fandt således, at unionsborgeren ikke burde udvises af Danmark med indrejseforbud i to år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 4, 5. pkt. Udlændingenævnet fandt, at unionsborgerens adfærd ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor udvisningen af unionsborgeren ville være i strid med direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet) artikel 27, stk. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ved det af unionsborgeren begåede tyveri var tale om et enkeltstående forhold, hvor det ikke kunne lægges til grund, at formålet med unionsborgerens indrejse i Danmark var at begå kriminaliteten, idet der til klagen var fremlagt blandt andet kopi af en ansættelseskontrakt mellem unionsborgeren og en restaurant fra september 2019, hvorved unionsborgeren pr. oktober 2019 blev ansat som kok, hvilket understøttedes af det forhold, at unionsborgeren i oktober 2019 fik udstedt EU-registreringsbevis, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på unionsborgerens personlige forhold, herunder at hun i øvrigt var ustraffet også under sit seneste ophold i Danmark i perioden fra juni 2019 til september 2019, samt at hun var i beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt således henset til ovenstående, hvor unionsborgeren blandt andet havde fået udstedt EU-registreringsbevis, og hvor det begåede forhold hverken havde haft et professionelt eller planlagt tilsnit, at der ikke var grundlag for at antage, at hun i fremtiden ville begå ligeartet kriminalitet, og at hendes adfærd dermed ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor der ikke var grundlag for at udvise hende med indrejseforbud. Udlændingenævnet anmodede på denne baggrund Udlændingestyrelsen om at slette indberetningen af unionsborgerens indrejseforbud i kriminalregistret. FAM/2019/15. -
Udlændingenævnets afgørelse af 2. februar 2017 – Administrativ udvisning – Kriminalitet
Dato: 02-02-2017Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud i to år til en statsborger fra Etiopien, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, var til stede, da Udlændingestyrelsen traf afgørelsen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren i december 2015 blev kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse ved at have rettet henvendelse til forurettede og forhindret forurettede i at lukke sin bildør, hvorefter klageren havde befølt forurettede i ansigtet, på låret og brystet, samt flere gange havde tilbudt forurettede sex, hvilket var egnet til at krænke forurettedes blufærdighed, hvilket klageren blev idømt ti dagbøder á 250 kr. for. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at karakteren af den begåede lovovertrædelse sammenholdt med hensynet til den offentlige orden samt sikkerhedsmæssige grunde tilsagde, at klageren kunne udvises af Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren var 38 år og etiopisk statsborger, at klageren havde været i Danmark i ca. fire en halv måned, da klageren blev dømt for blufærdighedskrænkelse, at klageren ikke fejlede noget helbredsmæssigt, at klageren ikke havde familie i Danmark, men at klageren havde en forlovet i Sudan og sin moder i Eritrea, og at klageren havde læst statistik på universitet i tre år. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at klageren havde gjort tjeneste i militæret i 17-18 år, før klageren deserterede, og at klageren efter egne oplysninger risikerede tortur ved en tilbagevenden til Eritrea. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der kunne være tale om forhold af asylrelevant karakter, som Flygtningenævnet ville vurdere i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af klagerens klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl fra november 2016. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at klagerens afslag på asyl i november 2016 blev asylretligt vurderet i forhold til Etiopien og ikke i forhold til Eritrea. FAM/2017/35.
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet