 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. december 2013 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold
Dato: 05-12-2013Udlændingenævnet omgjorde i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud i to år, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 2, jf. § 32, stk. 4, 2. pkt., på grund af ulovligt ophold i Danmark, til en libanesisk statsborger. I december 2011 meddelte Udlændingestyrelsen den pågældende afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 5, hvilken afgørelse blev stadfæstet af Justitsministeriet i december 2012. Der blev i den forbindelse fastsat en udrejsefrist til den 19. januar 2013. Den 18. januar 2013 indgav den pågældende ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sine herboende mindreårige børn. Ansøgningen blev i februar 2013 afvist af Udlændingestyrelsen, idet ansøgningen var indgivet under en fastsat udrejsefrist. Den pågældende udrejste herefter af Danmark den 29. april 2013 til Istanbul i Tyrkiet. Han blev i lufthavnen i Istanbul afvist, idet hans libanesiske nationalitetspas var udløbet, hvorfor han måtte returnere til Danmark, hvor han den 30. april 2013 blev antruffet af det danske politi. Den 1. maj 2013 udviste Udlændingestyrelsen den pågældende af Danmark med indrejseforbud i to år på grund af ulovligt ophold i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ikke kunne anses for fortsat at have opholdt sig ulovligt i Danmark på antræffelsestidspunktet den 30. april 2013, på hvilket tidspunkt den pågældende faktuelt ikke havde opholdt sig her i landet i mere end 24 timer. Udlændingenævnet omgjorde derfor Udlændingestyrelsens afgørelse og ophævede det meddelte indrejseforbud. ERH/2013/84.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2013 – Administrativ udvisning – EU-borger
Dato: 31-10-2013Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, af en statsborger fra Rumænien. Den pågældende blev i juli 2013 anholdt og sigtet for tyveri af en mobiltelefon til en værdi af cirka 5.000 kr., som han havde stjålet fra en kvindes baglomme på et diskotek, hvorefter han løb fra stedet. Den pågældende erkendte tyveriet og vedtog et bødeforelæg på 4.000 kr. herfor. Det fremgik af sagen, at den pågældende havde oplyst til politiet, at han var kommet til Danmark cirka seks dage forud for tyveriet for at arbejde, og at han ikke blot var turist. Den pågældende havde endnu ikke fået en arbejdskontrakt, idet han oplyste, at arbejdsgiveren ønskede, at han arbejdede på prøve i en uge, inden arbejdsgiveren ville give ham en arbejdskontrakt. Den pågældende havde herudover ingen tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for udvisning var til stede, idet tyveriet vedrørte en genstand af ikke uvæsentlig værdi, at tyveriet ikke var tilfældighedspræget, og at tyveriet blev begået i nær tilknytning til den pågældendes indrejse i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at uanset den pågældendes egne oplysninger, som i øvrigt ikke støttedes af andre oplysninger i sagen, om at være i beskæftigelse i Danmark på tidspunktet for lovovertrædelsen, kunne det ikke anses for uproportionalt i forhold til EU-retten at udvise den pågældende. Udlændingenævnet fandt således, at den pågældendes adfærd udgjorde en så reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, at udvisningen ikke var uforenelig med EU-reglerne. FAM/2013/50.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet
Dato: 17-09-2013Udlændingenævnet omgjorde i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af Danmark med indrejseforbud i to år af en rumænsk statsborger efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen udviste klageren i maj 2013 grundet tyveri.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke burde udvises med indrejseforbud i to år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, idet klagerens adfærd ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor udvisning af klageren ville være i strid med opholdsdirektivets (direktiv 2004/38/EF) artikel 27, stk. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der kun var tale om et enkelt tyveri af beskeden værdi, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at klageren var indrejst i Danmark med det formål at begå kriminalitet, og at klageren ikke tidligere var straffet for berigelseskriminalitet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at tyveriet var begået i forening med to medgerningsmænd. FAM/2013/122.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juli 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – EU-retten
Dato: 25-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en tyrkisk statsborger efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1. Den pågældende blev anholdt og sigtet for at have udført ulovligt arbejde i København, idet den pågældende ikke havde en gyldig arbejdstilladelse. Den pågældende fremviste i forbindelse hermed en ansættelseskontrakt indgået mellem den pågældende og et svensk vikarbureau samt en kontrakt om arbejdsudleje indgået imellem det svenske vikarbureau og det firma i Danmark (en mindre restauration i et indkøbscenter), hvor den pågældende var blevet anholdt for at have udført ulovligt arbejde.
Udlændingenævnet fandt, at det ikke var i strid med det svenske vikarbureaus ret til fri udveksling af tjenesteydelser at kræve en arbejdstilladelse af den pågældende. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til EU-Domstolens domme Kommissionen mod Luxemborg (C-445/03) præmis 39 og Vander Elst (C-43/93) præmis 20-21, og udledte heraf, at formålet med udstationeringen ikke må være at opnå adgang til arbejdsmarkedet i den medlemsstat, hvor udstationeringen finder sted. Udlændingenævnet lagde vægt på, at vikarbureausituationen er kendetegnet ved, at udstationeringen af arbejdstageren udgør selve formålet med den tjenesteydelse, som vikarbureauet udfører, og at arbejdstageren udfører opgaverne under det i Danmark baserede firmas kontrol og ledelse. Udlændingenævnet bemærkede således, at det i disse situationer må antages, at formålet med udstationeringen af arbejdstagere fra vikarbureauet som udgangspunkt er at bringe arbejdstagere ind på og dermed at opnå adgang til arbejdsmarkedet i den medlemsstat, hvor udstationeringen finder sted. Medlemsstaten vil derfor i denne situation kunne kræve arbejdstilladelse fra den pågældende tredjelandsstatsborger. Er formålet ikke at bringe arbejdstagere ind på og dermed at opnå adgang til arbejdsmarkedet i den medlemsstat, hvor udstationeringen finder sted, kan der ikke kræves arbejdstilladelse. Udlændingenævnet fandt, at formålet med den pågældendes ansættelse i det danske firma som udstationeret fra det svenske vikarbureau var at bringe den pågældende ind på og dermed at opnå adgang til arbejdsmarkedet her i landet. Udlændingenævnet henviste til, at den pågældende som tredjelandsstatsborger er bosiddende i Sverige og har fået ansættelse i Danmark igennem et svensk vikarbureau, og at den pågældende har været undergivet det danske firmas kontrol og ledelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at det ikke var i modstrid med EU-retten at kræve arbejdstilladelse af den pågældende. FAM/2013/41.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. juli 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet - Ulovligt arbejde
Dato: 17-07-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af Danmark med indrejseforbud i to år af en pakistansk statsborger, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 og § 32, stk. 4. 2. pkt. I februar 2013 kontrollerede politiet en restaurant for, om der var nogen, der udførte ulovligt arbejde. Politiet anholdt og sigtede klageren for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, idet klageren arbejdede uden fornøden tilladelse. Klageren erkendte over for politiet at have været i færd med at tilberede mad, men oplyste samtidig, at han ikke fik løn for arbejdet, dog blev han bespist. Klageren vedtog et bødeforelæg for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke havde haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorfor betingelserne for at udvise klageren med indrejseforbud i to år var til stede, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at klageren havde erkendt over for politiet at være i færd med at tilberede mad på restauranten, da politiet kom for at kontrollere restauranten for, om der var nogen, der udførte ulovligt arbejde. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have en arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse, og at det er en aktivitets faktiske karakter, og ikke alene det forhold, om der udbetales løn herfor, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde. FAM/2013/63.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet
Dato: 13-06-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en russisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1. Den pågældende indrejste efter egne oplysninger i Danmark samme dag, som vedkommende blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, ved uden politiets tilladelse at have båret en enhåndsbetjent foldekniv. Den pågældende vedtog et bødeforelæg på 3.000 kr. for forholdet.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at træffe afgørelse om udvisning med indrejseforbud efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, var til stede, og at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende, herunder da der i øvrigt ikke forelå oplysninger om, at ansøgeren skulle have tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. FAM/2013/39.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. maj 2013 – Administrativ udvisning – EU-borger
Dato: 27-05-2013Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, af en rumænsk statsborger. Den pågældende blev i marts 2013 anholdt og sigtet for butikstyveri til en samlet værdi af 694,75 kr. Den pågældende vedtog et bødeforelæg på 1.400 kr. for forholdet. Det fremgik af sagen, at den pågældende i januar 2013 havde vedtaget et bødeforelæg på 500 kr. for tyveri til en samlet værdi af 48 kr., og at den pågældende i februar 2013 havde vedtaget et bødeforelæg på 500 kr. for tyveri til en værdi af 8,85 kr. Den pågældende var efter egne oplysninger ankommet til Danmark fire måneder forinden anholdelsen og havde ingen tilknytning til Danmark. FAM/2013/38.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for udvisning var til stede, idet der var tale om tre forhold af tyveri til en samlet værdi af 751,60 kr., og at der var tale om skærpende omstændigheder, idet de tre forhold var begået i nær tilknytning til indrejsen, og at der ikke var tale om en spontan eller tilfældig handling. Udlændingenævnet fandt, at adfærden udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse i at kunne beskytte sig mod tyveri. FAM/2013/38
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. februar 2013 – Administrativ udvisning – kriminalitet – EU-borger
Dato: 27-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en polsk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1. Den pågældende indrejste efter egne oplysninger i Danmark den 28. august 2012 og vedtog den 3. september 2012 et bødeforlæg på 2.500 kr. for to forhold af tyveri til en samlet værdi af 1.896 kr. Seks dage efter vedtog den pågældende endnu et bødeforelæg på 2.500 kr. for ulovlig omgang med hittegods.
Udlændingenævnet fandt, at der forelå skærpede omstændigheder i sagen, idet der var tale om tre separate forhold af henholdsvis ulovlig omgang med hittegods og tyveri begået i nær tilknytning til indrejsen i Danmark. Udlændingenævnet fandt, at den pågældendes adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsmæssig interesse, og at udvisningen derfor ikke var i strid med EU-retten. FAM/2013/9.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. februar 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Ulovligt ophold
Dato: 27-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ ud-visning af en ghanesisk statsborger under henvisning til udlændingelovens § 25 b, stk. 1. Den pågældende indrejste efter egne oplysninger i Danmark den 1. december 2011 uden fornøden tilladelse hertil, idet den pågældende selv oplyste, at han havde fået visum til Danmark, hvilket ikke ansås for dokumenteret, da han ikke var i besiddelse af sit nationalitetspas, hvilket angiveligt skulle være blevet stjålet fra ham, uden at han i den forbindelse havde anmeldt tyveriet til politiet, og da det ikke fremgik af udlændingemyndighedernes visumsystem, at han skulle have fået udstedt visum til Danmark. Han blev den 23. februar 2012 anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark i perioden fra den 1. december 2011 til den 23. februar 2012 og erkendte forholdet.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at udvise den pågældende efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1 var til stede, da han indrejste og opholdt sig i Danmark uden forudgående tilladelse hertil, og at der ikke var oplyst om sådanne omstændigheder – herunder helbredsmæssige forhold – at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. FAM/2013/16. -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. januar 2013 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Ulovligt arbejde/EU-retten
Dato: 30-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvis-ning af en statsløs, tidligere sovjetisk statsborger, med opholdstilladelse i Estland, under henvisning til udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1. Den pågældende indrejste efter egne oplysninger i Danmark den 30. marts 2012. Han blev den 25. april 2012 anholdt og sigtet for at have arbejdet ulovligt i Danmark ved at have udført arbejde på en byggeplads uden fornøden tilladelse hertil. Den pågældende var ifølge egne oplysninger ejer af en estisk virksomhed, der i en periode i foråret 2012 havde en entreprisekontrakt med en dansk virksomhed vedrørende udførelse af bygningsarbejde i Danmark. FAM/2013/15.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at udvise den pågældende efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, var til stede under henvisning til, at den pågældende ikke var fremkommet med dokumentation for registrerings- og ejerforholdene for det estiske firma eller for sit ansættelsesforhold i firmaet. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at den pågældende havde opholdstilladelse i Estland, ikke gav ham ret til at arbejde i Danmark. Udlændingenævnet fandt herefter, at den pågældende på det foreliggende grundlag ikke var fritaget for kravet om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 13 under henvisning til reglerne om den frie bevægelighed i EU, som fastslået ved blandt andet EU-domstolens dom i sag C-43/93 Vander Elst. Der var endvidere ikke oplyst om sådanne omstændigheder – herunder helbredsmæssige forhold – at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. FAM/2013/15
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet