Personkreds

  • Udlændingenævnets afgørelse af 11. august 2023 – EU - primær bevægelighed – medfølgende familie – forælder

    Dato: 11-08-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Nordmakedonien, der havde søgt om opholdsret efter EU-retten som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.

    Sagens faktiske omstændigheder

    I 2020 blev ansøgeren af SIRI meddelt afslag på EU-opholdsret som medfølgende familie til sin voksne søn, der havde EU-opholdsret i Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede i september 2021 denne afgørelse. I februar 2022 indrejste ansøgeren på ny i Danmark og indgav i marts 2022 igen ansøgning om EU-opholdsret som medfølgende familiemedlem til sin søn. Ansøgeren og unionsborgeren havde efter det oplyste boet sammen i Nordmakedonien inden unionsborgerens indrejse i Dannmark. Der vil sagen bl.a. fremlagt kopi af unionsborgerens overførsler til ansøgerens bankkonto i Nordmakedonien samt dokumentation for overførsler til et nordmakedonisk el-firma. Endvidere var fremlagt lægeerklæringer, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blev bragt til et hospital grundet store smerter, og at ansøgeren led af gift og forhøjet blodtryk. Endelig blev det oplyst, at ansøgeren var blevet en del af unionsborgerens husstand i Danmark under udlændingemyndighedernes sagsbehandling, idet ansøgerne var blevet meddelt processuelt ophold.

    I september 2022 meddelte SIRI afslag på udstedelse af EU-opholdskort under henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

    ”SIRI har lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, som familiemedlem til unionsborgeren, idet SIRI ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at ansøgeren har været forsørget af unionsborgeren forinden sin indrejse i Danmark.

    SIRI finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv, eller at ansøgerens materielle behov i hjemlandet har været dækket af unionsborgeren. SIRI finder således, at der ikke har eksisteret et reelt forsørgelsesbehov mellem ansøgeren og unionsborgeren i perioden forud for ansøgerens seneste indrejse i februar 2022.

    Det er indgået i SIRI’s vurdering, at der til sagen er fremlagt kopier af unionsborgerens pengeoverførsler fra sin bankkonto til ansøgerens bankkonto i Nordmakedonien. Det fremgår af dokumenterne, at unionsborgeren i perioden fra august 2018 til januar 2022 i alt 6 gange har overført penge til ansøgerens bankkonto.

    SIRI finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ud fra denne dokumentation ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at der har bestået et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og unionsborgeren.

    […]

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er fremlagt brev fra ansøgerens bank i Makedonien om, at ansøgeren har et indestående på sine bankkonti på henholdsvis minus 534 MKD og minus 1,22 euro.

    SIRI har herved lagt vægt på, at det alene er et øjebliksbillede af ansøgerens indestående, samt at brevet er skrevet efter ansøgerens indrejse i Danmark, hvorfor det ikke kan konstateres, at ansøgeren ikke havde penge til sin egen forsørgelse forinden ansøgerens indrejse i Danmark i februar 2022.

    Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremvist dokumentation for en pengeoverførsel på 1613 kr. til Wizz Air foretaget i februar 2022 samt pengeoverførsler fra unionsborgeren til en ukendt modtager, og at unionsborgeren har oplyst, at det er betaling af ansøgerens el-regninger.

    SIRI har herved lagt vægt på, at der ikke er fremvist dokumentation for, at der er tale om betaling af ansøgerens regninger, eller at pengeoverførslen til Wizz Air er fra eller til ansøgeren. Selv hvis dokumenterne kunne personhenføres til ansøgeren, ville det ikke ændre på vores vurdering.

    […]

    SIRI finder ikke, at ansøgeren er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren har været optaget i unionsborgerens husstand forinden ansøgerens indrejse i Danmark.

    SIRI har herved lagt vægt på, at unionsborgeren har været bopælsregistreret i Danmark siden januar 2017, og ansøgeren er indrejst i Danmark i februar 2022.

    Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at ansøgeren boede hos unionsborgeren i Nordmakedonien inden unionsborgerens indrejse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    SIRI har herved lagt vægt på, at der ikke er fremvist dokumentation herfor. SIRI har også lagt vægt på, at det er mere end fem år siden, at unionsborgeren indrejste i Danmark, og for at ansøgeren kan være omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 5, er det et krav, at ansøgeren op til sin indrejse i Danmark har været optaget i unionsborgerens husstand.

    Det er indgået i SIRI’s vurdering, at ansøgeren har fremvist dokument af juli 2022 fra en udenlandsk by. Det er endvidere indgået i SIRI’s vurdering, at ansøgeren har oplyst, at unionsborgeren ejer den bolig, som ansøgeren boede i i Nordmakedonien, samt at unionsborgeren har boet i boligen med ansøgeren.

    SIRI finder dog, at dokumentet samt oplysningerne ikke kan føre til en ændret vurdering. SIRI har herved lagt vægt på, at unionsborgeren har haft bopæl i Danmark siden 2017, og der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at unionsborgeren har opgivet sin bopæl i Danmark og faktisk boet i Nordmakedonien med ansøgeren. SIRI finder således, at der alene har været tale om, at unionsborgeren har besøgt ansøgeren i Nordmakedonien.

    Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at ansøgeren har boet med unionsborgeren, når ansøgeren har opholdt dig i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. SIRI har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at ansøgeren har opgivet sin bolig i Nordmakedonien. SIRI finder således, at der alene har været tale om, at ansøgeren har besøgt unionsborgeren i Danmark.

    […]

    SIRI finder ikke, at ansøgeren er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.

    SIRI har i den anledning lagt vægt på oplysningerne i den indsendte lægeerklæring om, at ansøgeren bl.a. har forhøjet blodtryk og gigt samt dårligt syn.

    SIRI finder ikke, at den sygdom, som ansøgeren er i behandling for, er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.

    Ansøgeren er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse”.

    Udlændingenævnets afgørelse

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af september 2022 af de grunde, som SIRI har anført.

    Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI. Udlændingenævnet finder derfor på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til unionsborgeren, idet ansøgeren ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er oplyst, at SIRI ikke har forholdt sig til det faktum, at ansøgeren i en periode på ca. 1,5 år har opholdt sig i Danmark, hvor unionsborgeren forsørgede ansøgeren, og hvor ansøgeren var en del af unionsborgerens hustand. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det anførte ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, at man i det land man ankommer fra, har været forsørget eller optaget i unionsborgerens hustand. Unionsborgerens eventuelle forsørgelse af ansøgeren på et tidspunkt, hvor ansøgeren har opholdt sig i Danmark på processuelt ophold, kan derfor ikke medtages i vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af personkredsen.

    Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at unionsborgeren og ansøgeren delte hustand forud for unionsborgerens indrejse i Danmark i 2017. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan have været optaget i unionsborgerens husstand i Nordmakedonien i den periode, hvor unionsborgeren har haft opholdsret og bopæl i Danmark. Videre har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der ved vurderingen af, hvorvidt et familiemedlem har været omfattet af en unionsborgers husstand, lægges vægt på perioden umiddelbart forud for ansøgerens indrejse og ikke en forhenværende periode, som må anses for at være afbrudt ved unionsborgerens udrejse.

    Det forhold, at ansøgeren med tiden er blevet dårligere, og at ansøgeren under sit seneste ophold i Nordmakedonien faldt, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke til sagen er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af rapporten fra hospitalet i Makedonien, fremgår, at ansøgeren lider af gigt, forhøjet blodtryk, og at ansøgeren har problemer med synet, hvilket ikke i sig selv godtgør, at det er absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.

    Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at SIRI ikke kunne meddele afslag uden at indhente yderligere dokumentation, idet SIRI ved brev af 23. juni 2022 netop anmodede om yderligere dokumentation og i den forbindelse vejledte udførligt om, hvilken dokumentation, der f.eks. kunne fremlægges til sagen. Desuden har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det forhold, at der på baggrund af SIRI’s anmodning ikke blev indsendt tilstrækkelig dokumentation, ikke kan medføre, at SIRI på ny skal indhente yderligere oplysninger. Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at der heller ikke i forbindelse med klagen er fremsendt yderligere dokumentation.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2023 – EU - Primær bevægelighed – Medfølgende familie – Samlevende

    Dato: 28-07-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Sydafrika, som havde søgt om EU-opholdskort som fast samlevende med en græsk statsborger.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i april 2022 ansøgning om opholdsret som fast samlever til en herboende unionsborger, der havde opnået tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne. Parret oplyste, at de indledte deres forhold i 2019, at de flyttede sammen i Danmark i november 2021, og at de havde foretaget ægteskabslignende dispositioner. Som dokumentation havde parret indsendt bl.a. en bekræftelse vedrørende fælles indboforsikring, flybilletter i ansøgerens navn, kontoudskrifter, en samlivserklæring og en ansøgning om prøvelsesattest.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af december 2022.

    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at unionsborgeren opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet ansøgeren ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem ansøgeren og unionsborgeren, hvorfor de ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, jf. § 15.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de anførte oplysninger samt den indsendte dokumentation vedrørende ansøgerens og unionsborgerens boligforhold i perioden fra november 2021 til dags dato, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at ansøgeren og unionsborgeren har etableret et fast samlivsforhold i den angivne periode.

    Det til støtte for klagen anførte om, at der ikke er fastsat en minimumsgrænse for, hvor længe et par skal leve sammen, før der foreligger et fast samlivsforhold, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at samlivets varighed er et element, der kan indgå i en samlet og konkret vurdering af, om samlivet har en sådan fasthed, at det kan danne grundlag for en ret til ophold, og at det efter fast praksis antages, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed.

    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret vurdering, at uanset om ansøgeren og unionsborgeren har boet sammen på fælles adresse siden november 2021, vil dette ikke i sig selv føre til en ændret vurdering henset til sagens øvrige omstændigheder, herunder at der ikke er indsendt dokumentation, som i tilstrækkelig grad underbygger, at der ud over at bo på samme adresse består en sådan varig tilknytning mellem ansøgeren og unionsborgeren, at de kan anses som faste samlevere.

    Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at alene det forhold, at man er registreret på samme bopæl i CPR, ikke i sig selv udgør dokumentation for, at der består et fast samlivsforhold, som efter EU-opholdsbekendtgørelsen kan sidestilles med et ægteskab. Udlændingenævnet finder i den forbindelse også, at det forhold, at der i CPR også er registreret 2 andre personer på adressen, herunder ansøgerens far, ikke underbygger, at ansøgerens og unionsborgerens samliv har karakter af et fast samlivsforhold i EU-rettens forstand.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren og unionsborgeren i april 2022 har udfyldt og underskrevet en ansøgning om prøvelsesattest og en erklæring efter ægteskabslovens § 11 b.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af ansøgerens ansøgning til SIRI fremgår, at ansøgeren og unionsborgeren ikke har indgivet prøvelsesattestsansøgningen til Familieretshuset, samt at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at de på nuværende tidspunkt har fået udstedt en prøvelsesattest eller indgået ægteskab.

    Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at ansøgeren og unionsborgeren har mødt hinanden i Danmark i 2019, at de havde planlagt at flytte sammen i marts 2020, men blev forhindret på grund af situationen omkring COVID-19, at de har foretaget ægteskabslignende dispositioner, samt at der til støtte for klagen er indsendt en bekræftelse fra forsikringsselskabet, dokumentation for 2 overførsler fra ansøgeren til unionsborgeren og ansøgerens flybilletter til Grækenland.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke som følge heraf kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgeren og unionsborgeren har påtaget sig en tilstrækkelig grad af gensidig forpligtelse over for hinanden, således at de kan anses som faste samlevende.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13.12.2022 – EU – primær bevægelighed – personkreds

    Dato: 16-05-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Rusland, der havde søgt om EU-opholdskort på grundlag af et lettisk fremmedpas.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren havde tidligere i henholdsvis 2008, 2012 og 2014 fået udstedt registreringsbevis i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen på grundlag af sit lettiske fremmedpas. Efter at han i en periode have opholdt sig i sit hjemland indrejste han på ny i Danmark og søgte i august 2022 igen om ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen på grundlag af sit lettiske fremmedpas.
    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra august 2022. Ansøgeren har således ikke ret til ophold efter EU-retten.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EU-opholdsbekendtgørelsens regler finder anvendelse på unionsborgere og deres familiemedlemmer, og at det er en forudsætning for at være omfattet som ”hovedperson”, herunder som arbejdstager, at man er unionsborger. Dette fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret til sagen, at pågældende er eller har været unionsborger.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ved indgivelsen af ansøgningen har indleveret sit lettiske fremmedpas, og at det fremgår at ansøgerens nationalitet er russisk.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har dokumenteret at være statsborger i et EU-land, hvorfor pågældende heller ikke har ret til ophold i Danmark som arbejdstager, efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

    Det er indgået i vurderingen, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at Letland er sit hjemland, hvor ansøgeren bl.a. har haft sin skolegang, hvor ansøgeres forældre og søskende befinder sig, samt hvor ansøgeren har en lejlighed. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet henviser til, at et lettisk fremmedpas ikke kan føre til, at ansøgeren er omfattet af EU-retten.
    Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at pågældende har arbejdet periodevis i Danmark de sidste 15 år, og at det fremgår af UIP, at ansøgeren tidligere er blevet meddelt opholdsret i Danmark som arbejdstager i medfør af EU-retten, samt at ansøgeren i december 2014 blev meddelt tidsubegrænset ophold her i landet på baggrund af EU-retten, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren i CPR er registeret som udrejst til Letland i februar 2015.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren har haft en længerevarende tilknytning til det danske arbejdsmarked, at ansøgeren er samlevende med en unionsborger, og at pågældende har børn, som er bosiddende i Spanien og England.

    Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgeren for nuværende ikke er unionsborger og aldrig har været dette og derfor ikke på noget tidspunkt har opfyldt betingelserne for en selvstændig opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”


Senest opdateret: 16-05-2023
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen