Familiemedlemmer
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2.12.2024 – EU - Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 02-12-2024Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i august 2023 for at tage ophold sammen med hovedpersonen, som var unionsborger og havde opholdsret som arbejdstager. Parret oplyste, at de var blevet gift i Ghana i 2006, og at de efterfølgende havde boet sammen i Spanien fra 2006 til 2019 og i Storbritannien fra 2019 til juli 2023. Som dokumentation var indsendt bl.a. bopælsattester, nogle få regninger og en række udaterede billeder.
SIRI fandt indledningsvis, at ægteskabet ikke kunne lægges til grund, fordi der ikke var fremlagt en original vielsesattest. Efter fast praksis vurderede SIRI derefter, om parret i stedet opfyldte betingelserne som faste samlevende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. SIRI meddelte imidlertid afslag med henvisning til, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen og lagde særligt vægt på den manglende dokumentation for parrets samliv i Storbritannien forud for unionsborgerens indrejse i Danmark. Nævnet bemærkede også, at det forhold, at ansøgeren indrejste i Danmark næsten 5 måneder efter unionsborgeren, ikke talte for, at de havde haft et fælles samliv forud for indrejsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] marts 2024.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2, som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet er herefter kommet til samme resultat som SIRI og finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, fordi hun hverken er omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsen som ægtefælle eller fast samlevende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 2, nr. 2.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1
Udlændingenævnet finder, at det ikke kan anses for dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har indgået et retsgyldigt ægteskab i Ghana den […] januar 2006, idet der ikke til hverken SIRI eller Udlændingenævnet er blevet fremsendt en original vielsesattest fra Ghana.
Den omstændighed, at der er indsendt en vidneerklæring af december 2010 fra [ansøgerens] og [hovedpersonens] fædre, og at der til støtte for klagen er indsendt en udskrift fra det spanske civilregister og en engelsksproget oversættelse heraf, hvoraf det fremgår bl.a., at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev gift den […] januar 2006 i Ghana, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vidneerklæringen og udskriften fra det spanske civilregister ikke kan træde i stedet for [ansøgeren] og [hovedpersonens] originale vielsesattest i vurderingen af, om [ansøgeren] kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, som ægtefælle til [hovedpersonen].
Udlændingenævnet skal også bemærke, at uanset om [ansøgeren] og [hovedpersonens] ægteskab er blevet anerkendt og registreret i Spanien, medfører dette ikke, at de danske udlændingemyndigheder skal lægge dokumentationen fra det spanske civilregister uprøvet til grund. Det tilkommer således de danske udlændingemyndigheder at foretage en selvstændig vurdering af, om et ægteskab indgået i udlandet kan anerkendes ved en ansøgning om opholdsret i Danmark.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2
Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke kan anses for behørigt dokumenteret, at der mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] består en sådan varig tilknytning, at hun kan anses for hans faste samlever, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at der er fremlagt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] indgik ægteskab i 2006, at [ansøgeren] i sin ansøgning har oplyst, at hun og [hovedpersonen] har boet sammen i Ghana fra januar 2006 til marts 2006, i Spanien fra juni 2006 til september 2019, i Storbritannien fra september 2019 til og med juli 2023 og i Danmark fra august 2023. Endvidere er vidneerklæringen fra parrets fædre indgået i vurderingen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for behørigt dokumentet, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været samlevende i de anførte perioder, idet der på trods af SIRI’s anmodning af […] februar 2024 er indsendt meget begrænset dokumentation herfor. Udlændingenævnet har særligt lagt vægt på den manglende dokumentation for parrets fælles samliv i Storbritannien, hvor de efter det oplyste har boet sammen i næsten 5 år forud for [hovedpersonen]s indrejse i Danmark i august 2023.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, at der som dokumentation for opholdet i Storbritannien er fremsendt kopi af [ansøgerens] britiske opholdskort udstedt den […] november 2019, en ”Council tax bill” af […] september 2019 vedrørende perioden fra den […] april 2019 til den […] marts 2020 stilet til [hovedpersonen] på [britisk adresse], brev af februar 2020 fra [britisk elselskab] vedrørende ændringer i elpriser stilet til [hovedpersonen] og [ansøgeren] på [britisk adresse], og [ansøgeren]s bankudskrift for perioden fra den […] maj 2023 til den […] juli 2023 hvoraf fremgår, at hun er bosiddende på [britisk adresse].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i dansk praksis i almindelighed antages, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed, og at ovenstående 4 dokumenter således ikke på behørig vis dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft samliv på fælles bopæl i Storbritannien i en sådan længerevarende periode. Udlændingenævnet henviser herved særligt til, at der som dokumentation for samlivet efter den 1. april 2020 alene er fremlagt [ansøgerens] 2½ måneds-bankudskrift fra midten af 2023.
Den omstændighed, at der til sagen er indsendt en række billeder af [ansøgeren] og [hovedpersonen], kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet billederne generelt fremstår udaterede og således hverken for sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige dokumentation sandsynliggør, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft samliv på fælles bopæl i Storbritannien i en sådan længerevarende periode eller i øvrigt har etableret den fornødne varige tilknytning.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at der til SIRI er indsendt en calatansk affattet Certificat De Convivencia, dateret til den […] august 2017, hvoraf fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] bor sammen på [spansk adresse], og at denne adresse også fremgår af [hovedpersonens] spanske id-kort udstedt den […] maj 2018 og af [ansøgerens] spanske opholdskort, og at de spanske myndigheder har registreret parret som ægtefæller.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der alene er tale om registreringer, som ikke i sig selv udgør dokumentation for, at parret har boet sammen i 13 år i Spanien, og at SIRI og Udlændingenævnet som udlændingemyndigheder ikke er hindret i at foretage en konkret og individuel vurdering af den til sagen indsendte dokumentation.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet sammen i Spanien frem til september 2019, er der fortsat ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation vedrørende det oplyste samliv i Storbritannien fra september 2019 frem til [hovedpersonens] indrejse i august 2023. Hertil kommer, at [ansøgeren] først indrejste i Danmark den […] december 2023 – næsten 5 måneder efter [hovedpersonens] indrejse den 3. august 2023 – hvilket ikke taler for, at parret havde et fælles samliv forud for hendes indrejse.
Det er afslutningsvist Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er fremsendt dokumentation for parrets samliv i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse endvidere, at uanset om det lægges til grund, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har været samlevende i Danmark siden [ansøgerens] indrejse den […] december 2023, så har samlivet haft en sådan kort varighed, at samlivet ikke alene kan anses for at udgøre behørig dokumentation for, at der mellem dem består en sådan varig tilknytning, at de kan anses for faste samlevende i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.
Udlændingenævnet har herved endvidere afslutningsvist lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] efter det oplyste har kendt hinanden og har boet sammen siden i hvert fald januar 2006, og at der på trods heraf ikke i øvrigt er oplyst om sådanne forhold eller indsendt dokumentation, der godtgør, at de har forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det kan sidestilles med et ægteskabeligt forhold.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at [ansøgeren] senest ved SIRI’s afgørelse blev bekendt med, at dokumentation for ægteskabslige dispositioner kunne indgå i vurderingen af, om der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 27.9.2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende
Dato: 27-09-2024Udlændingenævnet omgjorde i september 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Colombia, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Colombia, indrejste i august 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Sverige siden november 2021, og at de nu boede sammen i Danmark. Til SIRI blev fremlagt bl.a. fælles lejekontrakt og bopælsregistreringer fra Sverige, enkelte regninger adresseret til parret på adressen i Sverige samt dokumentation for en fælles forsikring i Sverige. Der var også fremlagt en fælles dansk lejekontrakt og dokumentation for oprettelsen af en fælles bankkonto i Danmark. SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.
Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. huslejeopkrævninger og elregninger for lejemålet i Sverige, bankudskrifter fra parrets danske bankkonto samt dokumentation for parrets fælles rejser i form af billeder og flybilletter.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at du ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, som familiemedlem til en EU-statsborger under henvisning til, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] november 2023.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] havde etableret et fast samlivsforhold i Sverige forud for jeres indrejse i Danmark og efterfølgende i Danmark, og at I har påtaget jer en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation i form af jeres lejekontrakter fra Sverige i perioden fra den […] november 2021 til den […] november 2023 vedrørende et lejemål beliggende på [svensk adresse], samt personbeviser fra Skatteverket hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] begge var tilmeldt på adressen [svensk adresse].
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for Invoice regninger fra Qasa adresseret til [hovedpersonen], hvoraf fremgår huslejeopkrævninger for lejemålet beliggende på [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for fakturering for Elnet adresseret til dig, hvoraf fremgår opkrævning for el-forbrug på lejemålet beliggende på adressen [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen er indsendt udskrift fra Skatteverket, hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] fraflytter Sverige til adressen [dansk adresse 1] pr. […] august 2023, at der til sagen er indsendt udskrift af adresseændring fra [kommune], dateret til den […] oktober 2023, hvoraf fremgår at du og [hovedpersonen] er flyttet fra [dansk adresse 1] til [dansk adresse 2], med virkning fra den […] november 2023, og at ovenfornævnte oplysninger i øvrigt ses bekræftet ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af lejekontrakt vedrørende en lejlighed beliggende på [dansk adresse 2]. med påbegyndt lejemål den […] november 2023 og med betaling for husleje pr. måned/kvartal på […] kr., at både du og [hovedpersonen] har underskrevet lejekontrakten, samt at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at danske myndigheder har korresponderet med jer på henholdsvis [dansk adresse 1] og [dansk adresse 2] i de perioder, hvor I efter det oplyste har haft adresse der.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for bestilling af bankkonto hos [dansk bank], at det fremgår heraf, at bankkontoen tilhører både dig og [hovedpersonen], og at der til sagen er indsendt bankudskrifter fra kontoen i perioden fra den […] september 2023 til den […] januar 2024, hvoraf fremgår bl.a. betaling for husleje på […] kr. den […] og […] december 2023, samt at det fremgår, at såvel du som [hovedpersonen] har indbetalt til kontoen.
Udlændingenævnet har slutteligt videre lagt vægt, at der til sagen er indsendt diverse udaterede billeder af dig og [hovedpersonen] fra jeres fælles rejser, og at der til sagen er indsendt udskrift af diverse flybilletter mv. for jeres rejser til henholdsvis [6 forskellige lokationer] i perioden fra den […] december 2021 til den […] januar 2024.
På baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en tilstrækkelig dokumenteret varig tilknytning mellem dig og [hovedpersonen], at du kan anses for at være fast samlever i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser er opfyldt for at meddele dig opholdsret som familiemedlem til [hovedpersonen] er opfyldt.”
EU/2024/106 -
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - ophør – ansøger udrejst i 11 måneder – ej opnået EU-opholdsret på ny
Dato: 20-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, hvorefter SIRI konstaterede, at opholdsretten var ophørt i april 2019, som følge af klagerens længerevarende fravær fra Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig SIRI’s afgørelse om, at klageren ikke efter sin indrejse i marts 2020 havde haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem, da klageren ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i december 2017 som 25-årig og fik ud-stedt EU-opholdskort som familiemedlem til sin far (hovedpersonen), som var unionsborger og havde tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark.
Klageren indgav i november 2022 ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark. Ved SIRI’s konstatering af, at klageren ikke havde haft lønindkomst fra april 2019 til marts 2020, oplyste klageren, at han havde været udrejst af Danmark i den vedrørte periode. Klageren ændrede herved sin ansøg-ning om tidsubegrænset opholdsret til en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdsret, han var blevet meddelt i december 2017.
I februar 2023 traf SIRI afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, og at han ikke på ny kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen, da klageren ikke var omfattet af person-kredsen som familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, jf. § 15.
I oktober 2023 hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling i SIRI, da SIRI ikke havde vurderet, om ophør af klagerens opholdsret kunne antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
I februar 2024 traf SIRI på ny afgørelse om, at klagerens tidligere opholdsret var ophørt, da klageren var udrejst, og da der ikke forelå sådanne særlige forhold, at ophør af opholdsretten burde undlades. SIRI vurderede fortsat, at klageren ikke havde ret til ophold som familiemedlem til hovedpersonen, da det fortsat ikke var dokumenteret, at klageren på nuværende tidspunkt var omfattet af personkredsen som familiemedlem.
Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse af februar 2023 vedrørende opnåelse af nyt opholdsgrund-lag:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen].
Vi har indledningsvist lagt til grund, at din opholdsret meddelt i december 2017 er ophørt.
Vi har herved lagt vægt på, at vi ved opslag i eIndkomst konstaterede, at du ikke har haft indtægt i perioden april 2019 til marts 2020, og at du har oplyst, at du har opholdt dig i Afrika i denne periode, hvorfor du ikke har haft en indtægt.
Din opholdsret ophørte derfor ved din udrejse i april 2019, da perioden for dit ophold i udlandet oversteg 6 måneder.
Vi har herefter vurderet om du kan få et nyt opholdsdokument efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Vi vurderer, at du ikke kan få udstedt et nyt opholdsdokument, idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 eller 6.
Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [hovedpersonen], inden du indgav din ansøgning i november 2022.
Vi finder ikke efter en konkret vurdering, at du er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at du ikke har tilstrækkelige midler til din forsørgelse.
Videre finder vi det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv, og at dine materielle behov har været dækket af [hovedpersonen].
Vi har i den anledning lagt vægt på, at du har indleveret en Arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver, som viser, at du er i stand til at forsørge dig selv, hvorfor vi ikke finder, at der foreligger et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.
Det forhold, at du har været tilmeldt CPR siden december 2017 på samme adresse som [hovedperso-nen], kan ikke føre til en anden afgørelse.
Vi har i den anledning lagt vægt på, at der kun er tale om en registrering, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har indgået lejeaftalen, eller hvem der står for udgifterne til lejligheden.
Videre har vi lagt vægt på, at du efter dine egne oplysninger faktisk har opholdt dig i Afrika, mens du samtidig har været bopælsregistreret i Danmark. Vi finder således, at registrering i CPR ikke kan stå alene som dokumentation for, at du har boet sammen med [hovedpersonen], inden du indgav din an-søgning.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ho-vedpersonen] personligt plejer dig.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse af februar 2024 vedrørende ophør af klagers opholds-ret:
”Vurdering vedrørende ophør af opholdsret
Vi finder, at din ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 er ophørt i april 2019, hvor du udrejste af Danmark.
[…]
Endelig finder vi ikke, at der ud fra sagens oplysninger foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlæn-dingelovens § 26, stk. 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ifølge CPR er indrejst i Danmark i december 2017 i en alder af 25 år, hvorfor du har tilbragt hovedparten af dit liv uden for Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du har opholdt dig i Ghana i perioden april 2019 til marts 2020, hvorfor du samlet har opholdt dig i Danmark i ca. 5 år og 3 måneder. Vi finder, at længden af dit ophold i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at du har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af din opholdsret må virke særligt belastende for dig, ligesom det må antages, at du fortsat har tilknytning til dit hjemland, hvor du bl.a. er blevet gift og har været på ferie.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har været tilknyttet det danske ar-bejdsmarked i ca. 5 år. Vi finder dog, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at meddelelse om ophør af din opholdsret kan undlades, idet din tilknytning til det danske arbejdsmarked primært vedrører tiden efter april 2019, hvor din opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ophørte.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du ifølge CPR ikke har nogen ægtefælle eller børn i Danmark, at du ikke har udfyldt og indsendt skema vedrørende dine personlige forhold og tilknytning til Danmark, og at du i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for andre forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at det må anses for særligt belastende at anse din opholdsret for ophørt.
Det forhold, at din far bor i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi finder samlet set, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Derfor er [klagerens] ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem ophørt
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2024. [Klagerens] ret til ophold som familie-medlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 ophørte derfor i april 2019, hvor han udrejste af Dan-mark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] i december 2017 blev meddelt ret til ophold her i landet som familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens dagældende § 8 (nugældende § 10).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han i april 2019 udrejste af Danmark og først i marts 2020 – ca. 11 måneder efter sin udrejse – indrejste i Danmark igen.
Udlændingenævnet bemærker, at ovenstående understøttes af det forhold, at [klageren] ifølge oplys-ninger i eIndkomst ikke har haft lønindkomst fra april 2019 til og med februar 2020.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 2, modsætningsvis, at ophold som medfølgende familiemedlem anses for afbrudt ved ophold uden for landet, hvis opholdet tilsammen overstiger 6 måneder om året, såfremt et fravær af længere varighed ikke skyldes værnepligt, eller såfremt ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder ikke skyldes vægtige grunde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at [klagerens] ophold i Ghana vare-de i 11 måneder på grund af pludselig opstået sygdom, hvor [klageren] således måtte blive i Ghana og dér få behandling, før han kunne rejse til Danmark igen. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det til klagen indsendte brev af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at årsagen til [klage-rens] sene indrejse skyldtes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udtalelsen ikke kan tillægges vægt, idet den først ses at være udarbejdet efter SIRI’s afgørelse og mere end 5 år efter [klagerens] første besøg på klinikken, og at der på trods af SIRI’s anmodninger herom af november 2023 og januar 2024, ikke er indsendt anden dokumentation for [klagerens] helbredsforhold, herunder fra selve tidspunktet for indlæggelsen.
[Klagerens] opholdsret skal derfor anses for ophørt i april 2019, da han udrejste af Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, medmindre dette kan antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan antages at være særligt belastende for [klage-ren] at anse hans opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 31, stk. 2. Udlændingenævnet henviser herved til de samme grun-de, som SIRI har anført i afgørelsen af februar 2024. Udlændingenævnet skal hertil også bemærke oplysningerne om, at [klageren] var bekendt med, at det kunne blive et problem at være ude af Dan-mark i mere end 6 måneder, og at han således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om lovligt ophold og arbejde efter sin indrejse i marts 2020.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det til klagen indsendte dokument vedrørende [klage-rens] behandling i Ghana ikke kan føre til, at ophør af hans opholdsret er særligt belastende for ham. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at uanset om dokumentet lægges til grund, er der ikke i sagen indsendt dokumentation for, at [klageren] aktuelt lider af alvorlig sygdom, eller at han modtager medicinsk behandling i Danmark.
Derfor har [klageren] ikke ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem
Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] ikke efter sin indrejse i Danmark i marts 2020 har haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], da han ikke kan anses for væren-de omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
[Klageren] kan derfor ikke få udstedt et opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Udlændingenævnet henholder sig i den forbindelse til de grunde, som SIRI har anført i afgørelser af februar 2024 og februar 2023.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] eller at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, eller at [klageren] lider af sådanne alvorlige hel-bredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet har hertil vurderet, at den til sagen indsendte kvittering fra september 2017 for en Western Union pengeoverførsel fra [hovedpersonen] til [klageren] på i alt DKK 2.450,00 ikke kan føre til en ændret vurdering af, om der foreligger det nødvendige forsørgelsesforhold.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at dokumentation for en enkelt pengeoverførsel ikke i sig selv dokumenterer, at [klageren] i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [ho-vedpersonen], og at der således mellem [klageren] og [hovedpersonen] eksisterer et forsørgelsesfor-hold i EU-rettens forstand, herunder at [klageren] har et egentligt forsørgelsesbehov, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-423/12, Reyes.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, idet der er tale om et forhold, som skal være til stede i det land, familiemedlemmet ankommer fra, umiddelbart inden vedkommende ledsager eller tilslutter sig unions-borgeren.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 hav-de boet i Ghana i cirka 11 måneder, og at [hovedpersonen] havde sin husstand i Danmark i den på-gældende periode. Uanset om [klageren] efter indrejsen i marts 2020 har boet sammen med [hoved-personen] i Danmark, kan dette således ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har endelig vurderet, at brevet af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at [klageren] lider af alvorlige helbredsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham.
Udlændingenævnet henviser herved til ovenfor anførte begrundelse om dokumentets beskaffenhed, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at han skulle være alvorligt syg, idet det i øvrigt bemærkes, at [klageren] ifølge eIndkomst ses at have kunnet arbejde siden sin indrejse i marts 2020, hvilket umiddelbart taler imod, at han lider af sådanne helbredsforhold, som er beskrevet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at [klageren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – Betingelser ej opfyldt - Øvrige familiemedlemmer – Forsørgelsesforhold og helbredsmæssige forhold
Dato: 30-08-2024etaget til hovedpersonens søster, var af sporadisk karakter, og at der var tale om meget beskedne beløb.
I forbindelse med klagen gjorde ansøgerne bl.a. gældende, at leveomkostningerne i Surinam var væsentligt lavere end i Danmark. Til støtte for klagen var bl.a. indsendt en lægeerklæring fra en psykiater i Danmark vedrørende hovedpersonens søsters skizofrenilidelse.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelser af […] januar 2024.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2 som arbejdstager.
Udlændingenævnet finder herefter, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlemmer efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet de ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6.
Udlændingenævnet skal herefter bemærke, at SIRI i begge sine afgørelser ved sin vurdering af betingelsen om forsørgelse ses at henvise til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, om personer, der er beslægtet i ret opstigende linje med en hovedperson eller med en hovedpersons ægtefælle. Eftersom [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] er henholdsvis søster og niece til [hovedpersonen], skulle henvisningen rettelig have været til § 3, stk. 1, nr. 5. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette har været uden betydning for SIRI’s vurdering, idet ordlyden i nr. 4 er identisk med den i nr. 5 med hensyn til forsørgelseskravet, jf. i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen, hvorfor det er de samme vurderingskriterier, der gør sig gældende.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [hovedpersonens søster] på grund af sygdom er ude af stand til at arbejde, og at hele hendes og [hovedpersonens nieces] familie er bosat uden for Surinam og derfor ikke kan støtte dem i hverdagen.
Udlændingenævnet bemærker, at det med henblik på opfyldelsen af forsørgelseskravet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, ikke er tilstrækkeligt, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] måtte være ude af stand til at sørge for egne grundlæggende fornødenheder, idet det ligeledes er et afgørende kriterium, at [hovedpersonen], som er den person, de søger om afledt opholdsret til, har dækket deres materielle behov i Surinam, inden de indrejste i Danmark den […] november 2023.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke er dokumenteret.
Udlændingenævnet har i denne forbindelse vurderet den indsendte dokumentation og kan på baggrund af Western Union-transaktionsoversigten sammenholdt med den øvrige dokumentation for overførsler lægge til grund, at der fra [hovedpersonen] til [hovedpersonens søster] er gennemført (complete/voltooid) en række transaktioner i perioden fra juli 2021 til december 2022 og fra juni til oktober 2023:
2023 – 6 overførsler fra og med juni til og med oktober på i alt 1 200 EUR / 200 EUR pr. md.
2022 – 12 overførsler fordelt over hele året på i alt 1 550 EUR / cirka 130 EUR pr. md.
2021 – 5 overførsler fordelt på månederne juli, august, september og december i alt 500 EUR / cirka 85 EUR pr. md.
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI, at der er tale om små beløb, som ikke har været tilstrækkelige til at dække [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam. Udlændingenævnet finder videre, at der ikke er tale om regelmæssige overførsler, idet der i perioden fra og med januar 2023 til og med maj 2023 ikke ses at være overført penge til [hovedpersonens søster].
Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI og i modsætning til det til klagesagen anførte, at det ikke er dokumenteret, at [hovedpersonens søster] fra maj 2022 til april 2023 har modtaget kontantbeløb på i alt 8.000 EUR / ca. 60.000 DKK, i forbindelse med [hovedpersonens] besøg i Surinam.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den pågældende hovedperson og familiemedlemmets egne erklæringer om, at der er overdraget kontanter imellem dem, samt beløbsoversigter som det til klagesagen indsendte excel-ark, ikke dokumenterer, at pengeoverdragelserne faktisk har fundet sted.
Den omstændighed, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] i oktober 2020, januar 2021 og september 2022 har modtaget pakker fra [hovedpersonen], som ifølge det til sagen oplyste indeholdt dåsemad og brugt tøj, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der er tale om 3 sporadiske leveringer, hvis nærmere indhold og omfang ikke kan anses for dokumenteret alene på baggrund af pakkekvitteringerne.
Det anførte om, at [hovedpersonens søster] ikke har haft udgifter til bolig, fordi hun og [hovedpersonens niece] har boet gratis i familiens ejendom i Surinam, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation for [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] boligforhold i Surinam.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at de økonomiske bidrag fra [hovedpersonen] alene har udgjort et supplement til [hovedpersonens søsters] privatøkonomi i Surinam, da 85-200 EUR pr. måned ikke har kunnet dække hendes og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam, selv om leveomkostningerne dér er lavere end i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at beløbet også i Surinam må anses for at være beskedent til et underhold for en familie på 2 personer, og at [hovedpersonen] i sin skrivelse af […] december 2023 til SIRI har oplyst, at udgifterne til [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] basale fornødenheder månedligt beløb sig til 374 EUR.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at [hovedpersonens søster] ikke har nogen bankkonto. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler [hovedpersonens søster] som ansøger om et EU-opholdsdokument at sandsynliggøre, at der består det nødvendige økonomiske afhængighedsforhold mellem hende og [hovedpersonen], og at hun i denne forbindelse kan forevise ethvert egnet bevis. Udlændingenævnet skal i hertil bemærke, at det afgørende for sagens udfald er, at de overførte beløb ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at [hovedpersonen] har dækket [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at en nederlandsk myndighed har udstedt et besøgsvisum til [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] efter EU-reglerne, at myndigheden følgelig vurderede, at de er familiemedlemmer til [hovedpersonen], og at der bestod et økonomisk afhængighedsforhold imellem dem og ham.
Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at de danske udlændingemyndigheder helt generelt ikke er forpligtede til at lægge vurderinger fra myndigheder i andre lande uprøvet til grund, mens det i forhold til nærværende sag i øvrigt umiddelbart synes at savne EU-retlig relevans, hvorvidt en nederlandsk myndighed har udstedt visum til tredjelandsstatsborgere med henblik på et besøg hos en nederlandsk statsborger i Nederlandene.
Endelig er det uden betydning for Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] siden deres ankomst til Danmark angiveligt er blevet forsørget af [hovedpersonen], da det afgørende tidspunkt for vurderingen af forsørgelseskravet er perioden, før de indrejste i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis i forhold til denne bestemmelse, at Udlændingenævnet ikke har vurderet, om [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] var optaget i [hovedpersonens] husstand inden deres indrejse i Danmark den […] november 2023, idet [hovedpersonens søster] til sagen selv har oplyst, at hun og [hovedpersonens niece] ikke har boet sammen med [hovedpersonen], og dette understøttes af sagens oplysninger i øvrigt.
Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [hovedpersonens søster].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af lægeerklæringen af […] juli 2023 fra psykiater ved [psykiatrisk lægeklinik i Surinam], at [hovedpersonens søster] fra omkring november 2022 har haft diagnosen skizofreni, at hun har haft flere episoder og været indlagt, at sygdommen er i partial remission og at hun er i behandling med den nødvendige medicin, og at der arbejdes på at strukturere hendes hverdag og planlægge aktiviteter.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det af nævnte lægeerklæring og af erklæringen af […] marts 2024 fra cheflæge fra [psykiatrisk lægeklinik i Danmark] fremgår, at det er afgørende for [hovedpersonens søsters] helbred og pasningen af [hovedpersonens niece], at hun er tæt støttet af sin familie, og at tab af familiens støtte vil kunne medføre tilbagefald.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har boet i Danmark siden februar 2021, mens [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] indrejste i Danmark i november 2023, hvorfor det kan lægges til grund, at andre personer end [hovedpersonen] har ydet [hovedpersonens søster] den nødvendige støtte i tiden, fra hun blev diagnosticeret, til hun indrejste i Danmark ca. 1 år senere.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det fremgår af erklæringen af […] juli 2023, at det var [hovedpersonens søsters] mor, som var hendes support system i Surinam, mens det af sagens oplysninger følger, at [hovedpersonen] alene har været på enkelte besøg i landet i den pågældende periode. Det kan derfor ikke lægges til grund, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] plejer [hovedpersonens søster]. Udlændingenævnet finder videre, at [hovedpersonen] fortsat vil kunne støtte [hovedpersonens søster] i Surinam, som han efter det oplyste har gjort hidtil ved at have kontakt med hende via regelmæssige videoopkald.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at [hovedpersonens søster] ikke vil kunne modtage den nødvendige hjælp til medicinregulering og planlægning af hverdagsaktiviteter via sundhedsvæsnet i Surinam. Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det fremgår af lægeerklæringen af […] marts 2024, at [hovedpersonens søster] i Surinam efter sin indlæggelse dér fik månedligt besøg af en sygeplejerske, som gav hende medicin.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Ej omfattet af personkredsen som fast samlever – Ansøger gift med tredjeperson
Dato: 03-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Filippinerne, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som fast samlever til en unionsborger, med hvem hun havde et fælles barn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var filippinsk statsborger, søgte i december 2022 om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familiemedlem til sin samlever, som var unionsborger, og som i 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten. Ansøgeren og unionsborgeren havde mødt hinanden online i juli 2021 og havde været samlevende i forbindelse med kortere ophold hos hinanden i Tyskland og Danmark, da ansøgeren var under uddannelse i Tyskland og unionsborgeren havde arbejdsplads i Danmark. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet gift med en tredjeperson i Filippinerne. Hun oplyste, at hun havde søgt om at få ægteskabet annulleret/omstødt.
SIRI meddelte i februar 2023 afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, da SIRI ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde været faste samlevere og havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af deres ansøgning. I september 2023 stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.
I september 2023 genoptog Udlændingenævnet sagen og hjemviste den til fornyet vurdering i SIRI, da der efter Udlændingenævnets afgørelse var indsendt væsentlige nye oplysninger, herunder bl.a. vandrejournal og faderskabserklæring, hvoraf det kunne udledes, at ansøgeren og unionsborgeren ventede et fællesbarn.
I november 2023 meddelte SIRI igen ansøgeren afslag på EU-opholdsret. SIRI vurderede, at da ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i Filippinerne, kunne hun ud fra en formålsfortolkning af EU-opholdsbekendtgørelsen og EU-opholdsdirektivet ikke opnå en afledt opholdsret som fast samlevende. SIRI vurderede også, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret til sit mindreårige barn efter principperne i EU-Domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen, fordi barnet ikke var født.
I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse til unionsborgeren efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] november 2023.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [unionsborgeren] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, da han den […] november 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det vil stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv efter EU-retten til en person, der er gift med en tredjeperson.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at få sit ægteskab til sin ægtefælle i Filippinerne opløst, og at der er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens] filippinske advokat den […] oktober 2022 har ansøgt om, at [ansøgerens] ægteskab bliver omstødt/annulleret.
Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at skilsmisse ikke er muligt, og at annullering/omstødelse af et ægteskab kan tage meget lang tid.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] den […] februar 2024 har fået fællesbarnet, […], at de begge er registreret som forældremyndighedsindehavere over barnet, at [ansøgeren] har en afledt opholdsret som følge heraf, og at begge forældre vil varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af deres nyfødte datter.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan føre til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdsret som forælder til en mindreårig unionsborger, jf. herved principperne i EU-domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [fællesbarnet] i CPR er registreret som filippinsk statsborger, hvorfor [fællesbarnet] ikke er omfattet af personkredsen, hvorfra der kan afledes en opholdsret efter EU-retten.
Udlændingenævnet har ved vurderingen også lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2024 meddelte [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er gyldig indtil den […] maj 2026.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at et afslag på opholdsret til [ansøgeren] efter EU-retten ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, da [ansøgeren] i kraft af sin opholdstilladelse efter udlændingeloven fortsat kan opholde sig og udøve sit familieliv med [unionsborgeren] her.
Det forhold, at [unionsborgeren] i Danmark har et mindreårigt særbarn, som han udøver fast samvær med, kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRK’s artikel 8 at meddele [ansøgeren] afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2024 – EU – primær bevægelighed –familiemedlemmer
Dato: 23-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Cuba, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familie til sin datters faste samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er cubansk statsborger, indrejste i Danmark i februar 2022 og søgte i marts 2022 om EU-opholdsret som medfølgende familie til sin datters tyske samlever (hovedpersonen), som havde haft bopæl i Danmark siden 1985 og tidsubegrænset opholdsret i Danmark siden 1989.
Ansøgeren oplyste til sagen, at hun forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af sine 3 børn – herunder hovedpersonens samlever – igennem mange år, at hun fra juni 2021 til sin indrejse i Danmark havde haft fælles bopæl med sin datter og hovedpersonen i Spanien, og at der i øvrigt var særlige helbredsmæssige forhold, som gjorde, at hun skulle plejes af hovedpersonen.
I oktober 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret til ansøgeren, idet SIRI fandt, at ansøgeren ikke havde fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at hun var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023.
Det betyder, at Udlændingenævnet på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Vurdering efter § 3, stk. 1, nr. 4
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [ansøgerens barn X] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgerens eksmand], samt at [ansøgerens datter] den [..] maj 2021 foretog en pengeoverførsel på 100 EUR til [ansøgeren]. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne af [..] april 2021 og [..] maj 2021 ikke kan henføres til hverken [ansøgerens datter] eller [ansøgeren], idet hverken deres navne eller øvrige identitetsoplysninger fremgår heraf.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgerens] døtre har været nødt til at overføre pengene til [ansøgerens eksmand], idet [ansøgeren] ikke selv havde mulighed for at hæve pengene i en bank, idet beløbene ikke kan henføres til [ansøgeren]. Det kan derfor ikke lægges til grund, at overførslerne er sket med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om det måtte anses for tilstrækkelig godtgjort, at [ansøgerens datter] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 sammen med [ansøgerens barn X] foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgeren], ville dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ville være tale om enkeltstående overførsler foretaget over en kortere periode, hvorfor dette ikke i sig selv ville kunne anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt havde modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] i et reelt forsørgelsesforhold.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [ansøgerens barn Y], [ansøgerens barn X] og [ansøgerens datter] i årene efter, at [ansøgerens] ægtefælle afgik ved døden i 2021, og at [ansøgeren] således foruden sin pension på 1.600 CUP er blevet forsørget af sine 3 børn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] eventuelle økonomiske afhængighed af sine børn, [ansøgerens barn Y] og [ansøgerens barn X], ikke kan indgå i vurderingen af, om [ansøgeren] har været forsøget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter]. Et generelt forsørgelsesbehov kan således ikke i sig selv føre til, at [ansøgeren] kan aflede ret til ophold efter EU-retten, idet det er en betingelse, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] forud for sin indrejse i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt et billede af [ansøgerens] cubanske hævekort, et billede af [ansøgerens] kontoudtog og skærmbilleder af cubanske priser på diverse varer, idet der ikke herved er indsendt yderligere oplysninger eller dokumentation for, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] har boet med [ansøgeren], og at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand, forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er indsendt et udskrift af [..] januar 2022 fra folkeregisteret i Alicante, hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har været registreret på samme bopæl i Spanien.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremsendte udskrift, hvornår henholdsvis [hovedpersonen] og [ansøgeren] er blevet registreret på adressen, og at der alene er tale om en bopælsregistrering, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af EU-domstolens dom i sagen C-22/21, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at være omfattet af begrebet ”hustand”, at man har været registreret på samme adresse, men at det endvidere skal dokumenteres, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmet og unionsborgeren, før betingelsen i opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a (EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5), kan anses for at være opfyldt.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke i Cuba kan få sin medicin, herunder medicin vedrørende forhøjet blodtryk, kolesterol og kræft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er tale om forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], men derimod oplysninger om [ansøgerens] behov for medicin.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, kan finde anvendelse, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] den [..] oktober 2023 havde en planlagt sundhedsundersøgelse ved [en læge], idet der ikke herved er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige grunde, at [ansøgeren] kan anses for omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke til sagen er fremkommet oplysninger, der kan sandsynliggøre, at [ansøgeren] har alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15.04.2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – ophør
Dato: 15-04-2024
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 er derfor ophørt den [..] november 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den [..] oktober 2021 blev meddelt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] den [..] november 2022 blev skilt fra [klagerens] tidligere ægtefælle, [hovedpersonen].
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 10, kan bevare retten til ophold i tilfælde af skilsmisse, hvis ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse havde varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet.
Udlændingenævnet finder, at [klageren] opfylder betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] ægteskab med [hovedpersonen] blev indgået den [..] november 2016, at [klageren] blev registreret indrejst i Danmark den [..] oktober 2021, og at [klageren] og [hovedpersonen] blev skilt den [..] november 2022.
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at en opholdsret, der bevares efter § 17, stk. 2, efter skilsmissen er betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.
Udlændingenævnet finder på det foreliggende grundlag, at [klageren] ikke kan anses for at opfylde EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, for at kunne bevare [sin] ret til ophold efter § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [klageren] har været i beskæftigelse i Danmark i perioden fra [..] november 2021 til og med den [..] oktober 2022, og at [klageren] ikke har fremsendt dokumentation for, at [klageren] siden december 2022 har haft anden beskæftigelse eller modtaget anden lønindkomst her i landet.
Udlændingenævnet henviser til, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [klageren] ikke har besvaret SIRI’s anmodning af [..] marts 2023, hvor SIRI har anmodet [klageren] om yderligere oplysninger i form af f.eks. dokumentation for [klagerens] arbejde, [klagerens] ret til dagpenge, [klagerens] forsørgers midler, [klagerens] egne midler eller [klagerens] selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] i klagen har oplyst, at [klageren] arbejder i Danmark, idet [klageren] ikke har fremsendt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ifølge CPR indrejste i Danmark den [..] oktober 2021 i en alder af 37 år, at [klageren] således på tidspunktet for SIRI afgørelse havde opholdt [sig] i Danmark i en periode på omtrent 2 år, og at [klageren] i perioden alene ses at have været i beskæftigelse i et år, hvorfor [klageren] ikke kan antages at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
Det anførte om, at [klageren] har en mindreårig søn, som bor og går i skole i Danmark, og at [klageren] ikke vil have mulighed for at se [sin] søn, såfremt [klageren] mister [sin] opholdsret i Danmark, ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [hovedpersonen] har forældremyndigheden over [fælles barn], at [fælles barn] i perioden fra den [..] november 2022 til og med den [..] januar 2024 har boet med [hovedpersonen], hvorefter han er registreret udrejst af Danmark til Tyskland, samt at [klageren] siden den [..] juli 2023 har været registreret forsvundet, ligesom der i øvrigt ikke foreligger oplysninger til sagen om, at [klageren] har ret til samvær med [fælles barn].
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI den [..] marts 2023 anmodede [klageren] om at udfylde et vedlagt skema vedrørende [klagerens] personlige oplysninger og [klagerens] tilknytning til Danmark, herunder oplysninger om samvær med mindreårige børn, og at [klageren] ikke ses at have besvaret anmodningen.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til SIRI’s begrundelse herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste ikke lider af helbredsmæssige problemer, der kan føre til, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionelt eller stridende imod Danmark internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse [klagerens] opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse [..] september 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – EU - primær bevægelighed – medfølgende familie – tilstrækkelige midler
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Marokko, der havde søgt om tidsbegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2023 ansøgning om ophold som familiemedlem til en unionsborger, som havde ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler. SIRI anmodede under sagsbehandlingen om dokumentation for, at unionsboreren rådede over tilstrækkelige indtægter eller midler til sit og ansøgerens underhold i Danmark, samt dokumentation for deres ægteskab. Ansøgeren og unionsborgeren fremsendte herefter udskrifter fra deres bankkonti og pas, unionsborgerens ansættelseskontrakt og en oversættelse af deres vielsesattest.
I maj 2023 meddelte SIRI afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til, at unionsborgeren ikke rådede over tilstrækkelige midler til sit og familiens underhold, og at det dermed ikke kunne antages, at unionsborgeren og ansøgeren ikke vil falde det offentlige til byrde.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har nu behandlet klagen af maj 2023 over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af maj 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af maj 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som familiemedlem til en unionsborger under henvisning til, at [unionsborgeren] ikke råder over tilstrækkelige midler til sit og [ansøgerens] underhold, således, at [unionsborgeren] og [ansøgeren] efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [unionsborgeren] i december 2023 har fremlagt dokumentation for, at han [unionsborgeren] har et indestående på 60.800,86 danske kroner på sin bankkonto, og at [ansøgeren] har et indestående på sin bankkonto på 77.525,26 marokkanske dirham, hvilket svarer til cirka 53.000 danske kroner.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på, at det også fremgår af den indsendte dokumentation, at [unionsborgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på cirka 80.076 danske kroner, og at [ansøgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på 78.636,26 marokkanske dirham, og at det således fremgår af de indsendte kontoudskrifter, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i perioden fra februar 2023 til december 2023 har opholdt sig i Danmark uden en væsentlig reduktion i deres samlede midler.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark fra Marokko i december 2022, hvorfor [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark i cirka 1 år uden at [ansøgeren] og unionsborgeren er faldet det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [unionsborgeren] har oplyst, at han ejer en bolig i Danmark, og at det fremgår af Udlændingenævnets opslag i tingbogen, at [unionsborgeren] ejer boligen, og at der ikke er optaget lån i boligen.
Uanset, at den samlede sum af de økonomiske midler, som [unionsborgeren] og [ansøgeren] har dokumenteret at råde over, er lavere end, hvad der som udgangspunkt kan stilles krav om ved en ansøgning efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, kan dette ikke føre til, at betingelsen om tilstrækkelige midler ikke kan anses for opfyldt.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets konkrete vurdering, at [unionsborgeren] råder over tilstrækkelige midler til [ansøgerens] og sit underhold, hvorfor det kan antages, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] ikke vil falde det sociale system til byrde, hvorfor betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, stk. 2 må anses for opfyldt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. november 2023 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – proforma
Dato: 20-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om ophør af EU-opholdsret vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger og som havde søgt om ret til tidsubegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik i 2000 familiesammenføring i Danmark efter udlændingeloven som ægtefælle til en dansk statsborger. I 2003 udrejste ansøgeren efter ved dom at være blevet udvist af Danmark på grund af mistanke om proforma i sit ægteskab med den danske statsborger. Fra 2005 til 2011 var ansøgeren gift med en anden dansk statsborger.
I juni 2017 fik ansøgeren udstedt EU-opholdskort som medfølgende ægtefælle til en herboende bulgarsk statsborger. Ansøgeren indgav i juni 2022 ansøgning om tidsubegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren fra 2007 til 2023 havde fået 6 børn med sin tidligere ægtefælle.
I juni 2023 traf SIRI afgørelse om at ansøgerens ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger aldrig havde været opfyldt, idet ansøgerens ægteskab med den bulgarske statsborger var proforma.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”SIRI vurderer på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at [ansøgerens] og [unionsborgerens] ægteskab er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proforma), og at det opholdskort, [ansøgeren] fik udstedt i juni 2017, således er udstedt på baggrund af misbrug af EU-rettens regler.
SIRI har blandt andet lagt vægt på, at [ansøgeren] under ægteskabet med [unionsborgeren] har fået 3 børn med sin tidligere ægtefælle.
SIRI har også lagt vægt på, at [unionsborgeren] i marts 2021 har oplyst, at hun er ugift, og at [ansøgeren] i juni 2022 har oplyst at være skilt, og at [unionsborgeren] tilsyneladende har et familieliv i sit hjemland med sine to mindreårige børn. SIRI har i relation hertil også særligt lagt vægt på, at [unionsborgeren] har været udrejst af Danmark i perioden fra maj 2018 til marts 2021, dvs. i næsten 2 år, og at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i øvrigt aldrig har været tilmeldt samme bopæl i Danmark.
SIRI har endvidere blandt andet lagt vægt på, at domstolene i Danmark tidligere har vurderet, at [ansøgeren] fik udstedt sit første opholdskort her i landet på baggrund af svig netop i form af et proformaægteskab.
Derudover har SIRI også tillagt det vægt, at [ansøgeren] ikke har præsenteret dokumentation for, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] på noget tidspunkt har haft et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af deres ægteskab og efter [ansøgerens] indrejse i Danmark i november 2017.
Det er endvidere indgået i SIRI’s vurdering, at [unionsborgeren] er indrejst i Danmark som arbejdstager, men efterfølgende har haft meget sporadisk lønarbejde, herunder flere længerevarende perioder uden arbejde overhovedet, samt at [unionsborgeren] i en længere periode har været udrejst, hvorfor SIRI har lagt til grund, at [unionsborgerens] registrering som arbejdstager her i landet alene skulle danne det fornødne EU-retlige opholdsgrundlag, som [ansøgeren] kunne aflede en opholdsret af, som medfølgende ægtefælle til en EU-arbejdstager.
[Ansøgeren] er ikke fremkommet med andre bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.
Endelig skal SIRI oplyse, at idet [ansøgeren] aldrig har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag som medfølgende familie i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, er [ansøgeren] heller ikke omfattet af reglerne om bevarelse af opholdsret. EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser om bevarelse af opholdsret på baggrund af personlige forhold og tilknytning til Danmark, finder derfor ikke anvendelse.”
Videre fremgik følgende af SIRI’s afgørelse:
”Ansøgeren meddeles afslag på et tidsubegrænset EU-opholdskort, fordi [ansøgeren] ikke har haft lovligt ophold i Danmark efter EU-reglerne uafbrudt i 5 år.
[Ansøgeren] fik udstedt et tidsubegrænset EU-opholdskort i juni 2017, men opholdskortet blev udstedt på baggrund af misbrug af EU-retten, og [ansøgeren] har derfor aldrig opfyldt betingelserne for udstedelsen, jf. ovenstående.
Det forhold, at [ansøgeren] har opholdt sig her i landet siden 2017 fører ikke til, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for udstedelse af et tidsubegrænset EU-opholdskort, fordi [ansøgerens] ophold ikke har været lovligt efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af juni 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til EU-opholdsret som familiemedlem af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet lige som SIRI finder, at [ansøgeren] aldrig har opfyldt betingelserne for ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger, idet der er grund til at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [unionsborgeren] er indgået med det ene formål at opnå et opholdsgrundlag for [ansøgeren].
[Ansøgerens] opholdskort, som blev udstedt den i juni 2017, er således udstedt på baggrund af misbrug af EU-rettens regler, og [ansøgeren] har derfor ikke ret til tidsbegrænset ophold i Danmark som familiemedlem til [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, nr. 3.
Med samme begrundelse som SIRI finder Udlændingenævnet herefter, at [ansøgeren] heller ikke er omfattet af reglerne om bevarelse af opholdsret.
Udlændingenævnet fastholder endvidere SIRI’s afgørelse af. juni 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til tidsubegrænset EU-opholdsret af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet lige som SIRI finder, at [ansøgeren] ikke har opnået ret til tidsubegrænset ophold, idet han ikke har haft et lovligt ophold i Danmark i 5 på hinanden følgende år som medfølgende familiemedlem til en unionsborger. Der henvises til begrundelsen ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2023 - EU – primær bevægelighed – familiemedlem – afslag på tidsubegrænset opholdsret og ophør af opholdsret
Dato: 31-10-2023Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Nigeria, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, og som søgte om tidsubegrænset opholdsret efter EU-retten.
Sagens faktiske omstændigheder:
I februar 2018 indrejste ansøgeren i Danmark og fik udstedt EU-opholdskort som medfølgende ægtefælle til en herboende unionsborger. Ansøgeren indgav i december 2022 ansøgning om tidsubegrænset opholdsret i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren og unionsborgeren havde ophævet deres samliv i maj 2021 og var påbegyndt processen for at blive skilt ved Familieretshuset, men at skilsmissen aldrig blev bevilget, fordi ansøgeren og unionsborgeren afbrød processen. Unionsborgeren var i juli 2021 udrejst af Danmark sammen med parrets mindreårige barn.
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende ansøgerens ret til tidsbegrænset ophold
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra juli 2023. Ansøgerens ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1, er derfor ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren i februar 2018 af SIRI blev meddelt opholdsret her i landet som familiemedlem til unionsborgeren, og at det derfor er en betingelse for ansøgerens opholdsret, at unionsborgeren opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at unionsborgeren udrejste af Danmark i juli 2021, og at det af indkomstregistreret fremgår, at unionsborgeren senest har haft lønindkomst i Danmark i juli 2021.
Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at unionsborgeren er udrejst til Cypern i juli 2021 og i en længere periode ikke har haft ophold i Danmark, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark siden juli 2021.
Udlændingenævnet finder dermed, at ansøgerens opholdsret som familiemedlem til unionsborgeren ophørte i juli 2021, idet det på det foreliggende grundlag ikke kan lægges til grund, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark siden juli 2021 og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at unionsborgeren rejste til Cypern i en midlertidig periode, fordi parrets fællesbarn skulle i et behandlingsforløb, at unionsborgeren havde til hensigt at vende tilbage til Danmark og under sin udrejse var tilmeldt betaling af diverse faste udgifter i Danmark, og at ansøgeren ved indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdsret forventede, at unionsborgeren ville vende tilbage til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke som følge heraf er dokumenteret, at unionsborgeren efter juli 2021 reelt har haft ophold i Danmark og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke kan bevare sin opholdsret efter unionsborgerens udrejse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, idet denne bestemmelse alene finder anvendelse for unionsborgere.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI har truffet afgørelsen på et forkert grundlag, idet ansøgeren bør bevare sin opholdsret i Danmark medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 16, stk. 2 og 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, idet bestemmelsen alene finder anvendelse i tilfælde af hovedpersonens død.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, alene finder anvendelse i tilfælde af hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse. Udlændingenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke er omfattet af bevarelsesbestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, idet ansøgeren og unionsborgeren fortsat er gift.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren og unionsborgeren i maj 2021 påbegyndte processen for at blive skilt ved Familieretshuset, idet ansøgeren og unionsborgeren valgte at stoppe processen, og at processen således ikke har ledt til, at ansøgeren og unionsborgeren faktisk er blevet skilt.
Endvidere kan det anførte om, at ansøgerens og unionsborgerens samliv må anses som ophørt i maj 2021, at de forud for samlivsophøret havde været gift i over 5 år, og at ansøgeren betaler børnebidrag til deres fællesbarn, ikke føre til, at ansøgeren er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, idet samlivsophør ikke kan sidestilles med skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til EU-Domstolens dom af 13. februar 1985 i sag 267/83, Diatta, hvor EU-Domstolen bl.a. fastslog, at de ægteskabelige bånd ikke kan anses for brudt, så længe ægteskabet ikke er blevet opløst ved en afgørelse fra den kompetente myndighed, hvilket ikke er tilfældet, når ægtefællerne blot har ophævet samlivet, også selv om de har til hensigt senere at lade sig skille.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af ansøgerens opholdsret må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge CPR indrejste i Danmark i en alder af 32 år, hvorfor ansøgeren har tilbragt hovedparten af sit liv uden for Danmark.
Udlændingenævnet finder dertil, at det forhold, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år og 8 måneder, og at ansøgeren har været tilknyttet det danske arbejdsmarked under sit ophold, ikke i sig selv kan føre til, at en meddelelse om ophør af ansøgerens opholdsret må antages at virke særligt belastende.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens opholdsret allerede ophørte i juli 2021, idet det herefter ikke kan konstateres, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er oplyst om sådanne familiemæssige forhold, der kan begrunde, at en meddelelse om ophør af ansøgerens opholdsret må antages at virke særligt belastende. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og unionsborgerens fællesbarn efter det oplyste er udrejst til Cypern i juli 2021 sammen med unionsborgeren, og at barnet ifølge oplysningerne i CPR fortsat er udrejst.
Udlændingenævnet bemærker, at SIRI i december 2022 anmodede om yderligere oplysninger om ansøgerens personlige forhold og tilknytning til Danmark, men at der under SIRI’s såvel som Udlændingenævnets behandling af sagen alene er modtaget oplysninger om ansøgerens tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Udlændingenævnet finder herefter, at det på det foreliggende grundlag ikke kan antages at virke særligt belastende for ansøgeren, at opholdsretten ophører.
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende ansøgerens ret til tidsubegrænset ophold
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at ansøgeren ikke har ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft lovligt ophold her i landet som medfølgende familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i 5 år, idet Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har haft et opholdsgrundlag efter EU-opholdsbekendtgørelsen siden juli 2021. Der henvises til begrundelsen ovenfor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i februar 2018 fik udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til unionsborgeren.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udstedelse af opholdskort efter EU-retten alene er konstaterende og således ikke i sig selv skaber et opholdsgrundlag.
Idet unionsborgeren er udrejst af Danmark i juli 2021, og ansøgeren herefter – som beskrevet ovenfor – ikke har bevaret sin opholdsret, har ansøgeren ikke haft lovligt ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen i 5 år.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Senest opdateret: 13-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet