Familiemedlemmer

  • Udlændingenævnets afgørelse af 2.12.2024 – EU - Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 02-12-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i august 2023 for at tage ophold sammen med hovedpersonen, som var unionsborger og havde opholdsret som arbejdstager. Parret oplyste, at de var blevet gift i Ghana i 2006, og at de efterfølgende havde boet sammen i Spanien fra 2006 til 2019 og i Storbritannien fra 2019 til juli 2023. Som dokumentation var indsendt bl.a. bopælsattester, nogle få regninger og en række udaterede billeder.

    SIRI fandt indledningsvis, at ægteskabet ikke kunne lægges til grund, fordi der ikke var fremlagt en original vielsesattest. Efter fast praksis vurderede SIRI derefter, om parret i stedet opfyldte betingelserne som faste samlevende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. SIRI meddelte imidlertid afslag med henvisning til, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.

    Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen og lagde særligt vægt på den manglende dokumentation for parrets samliv i Storbritannien forud for unionsborgerens indrejse i Danmark. Nævnet bemærkede også, at det forhold, at ansøgeren indrejste i Danmark næsten 5 måneder efter unionsborgeren, ikke talte for, at de havde haft et fælles samliv forud for indrejsen.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] marts 2024.

    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2, som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

    Udlændingenævnet er herefter kommet til samme resultat som SIRI og finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, fordi hun hverken er omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsen som ægtefælle eller fast samlevende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 2, nr. 2.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1

    Udlændingenævnet finder, at det ikke kan anses for dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har indgået et retsgyldigt ægteskab i Ghana den […] januar 2006, idet der ikke til hverken SIRI eller Udlændingenævnet er blevet fremsendt en original vielsesattest fra Ghana.

    Den omstændighed, at der er indsendt en vidneerklæring af december 2010 fra [ansøgerens] og [hovedpersonens] fædre, og at der til støtte for klagen er indsendt en udskrift fra det spanske civilregister og en engelsksproget oversættelse heraf, hvoraf det fremgår bl.a., at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev gift den […] januar 2006 i Ghana, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vidneerklæringen og udskriften fra det spanske civilregister ikke kan træde i stedet for [ansøgeren] og [hovedpersonens] originale vielsesattest i vurderingen af, om [ansøgeren] kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, som ægtefælle til [hovedpersonen].

    Udlændingenævnet skal også bemærke, at uanset om [ansøgeren] og [hovedpersonens] ægteskab er blevet anerkendt og registreret i Spanien, medfører dette ikke, at de danske udlændingemyndigheder skal lægge dokumentationen fra det spanske civilregister uprøvet til grund. Det tilkommer således de danske udlændingemyndigheder at foretage en selvstændig vurdering af, om et ægteskab indgået i udlandet kan anerkendes ved en ansøgning om opholdsret i Danmark.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2

    Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det ikke kan anses for behørigt dokumenteret, at der mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] består en sådan varig tilknytning, at hun kan anses for hans faste samlever, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at der er fremlagt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] indgik ægteskab i 2006, at [ansøgeren] i sin ansøgning har oplyst, at hun og [hovedpersonen] har boet sammen i Ghana fra januar 2006 til marts 2006, i Spanien fra juni 2006 til september 2019, i Storbritannien fra september 2019 til og med juli 2023 og i Danmark fra august 2023. Endvidere er vidneerklæringen fra parrets fædre indgået i vurderingen.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for behørigt dokumentet, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været samlevende i de anførte perioder, idet der på trods af SIRI’s anmodning af […] februar 2024 er indsendt meget begrænset dokumentation herfor. Udlændingenævnet har særligt lagt vægt på den manglende dokumentation for parrets fælles samliv i Storbritannien, hvor de efter det oplyste har boet sammen i næsten 5 år forud for [hovedpersonen]s indrejse i Danmark i august 2023.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, at der som dokumentation for opholdet i Storbritannien er fremsendt kopi af [ansøgerens] britiske opholdskort udstedt den […] november 2019, en ”Council tax bill” af […] september 2019 vedrørende perioden fra den […] april 2019 til den […] marts 2020 stilet til [hovedpersonen] på [britisk adresse], brev af februar 2020 fra [britisk elselskab] vedrørende ændringer i elpriser stilet til [hovedpersonen] og [ansøgeren] på [britisk adresse], og [ansøgeren]s bankudskrift for perioden fra den […] maj 2023 til den […] juli 2023 hvoraf fremgår, at hun er bosiddende på [britisk adresse].

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i dansk praksis i almindelighed antages, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed, og at ovenstående 4 dokumenter således ikke på behørig vis dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft samliv på fælles bopæl i Storbritannien i en sådan længerevarende periode. Udlændingenævnet henviser herved særligt til, at der som dokumentation for samlivet efter den 1. april 2020 alene er fremlagt [ansøgerens] 2½ måneds-bankudskrift fra midten af 2023.

    Den omstændighed, at der til sagen er indsendt en række billeder af [ansøgeren] og [hovedpersonen], kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet billederne generelt fremstår udaterede og således hverken for sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige dokumentation sandsynliggør, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har haft samliv på fælles bopæl i Storbritannien i en sådan længerevarende periode eller i øvrigt har etableret den fornødne varige tilknytning.

    Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at der til SIRI er indsendt en calatansk affattet Certificat De Convivencia, dateret til den […] august 2017, hvoraf fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] bor sammen på [spansk adresse], og at denne adresse også fremgår af [hovedpersonens] spanske id-kort udstedt den […] maj 2018 og af [ansøgerens] spanske opholdskort, og at de spanske myndigheder har registreret parret som ægtefæller.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at der alene er tale om registreringer, som ikke i sig selv udgør dokumentation for, at parret har boet sammen i 13 år i Spanien, og at SIRI og Udlændingenævnet som udlændingemyndigheder ikke er hindret i at foretage en konkret og individuel vurdering af den til sagen indsendte dokumentation.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet sammen i Spanien frem til september 2019, er der fortsat ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation vedrørende det oplyste samliv i Storbritannien fra september 2019 frem til [hovedpersonens] indrejse i august 2023. Hertil kommer, at [ansøgeren] først indrejste i Danmark den […] december 2023 – næsten 5 måneder efter [hovedpersonens] indrejse den 3. august 2023 – hvilket ikke taler for, at parret havde et fælles samliv forud for hendes indrejse.

    Det er afslutningsvist Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er fremsendt dokumentation for parrets samliv i Danmark.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse endvidere, at uanset om det lægges til grund, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har været samlevende i Danmark siden [ansøgerens] indrejse den […] december 2023, så har samlivet haft en sådan kort varighed, at samlivet ikke alene kan anses for at udgøre behørig dokumentation for, at der mellem dem består en sådan varig tilknytning, at de kan anses for faste samlevende i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.

    Udlændingenævnet har herved endvidere afslutningsvist lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] efter det oplyste har kendt hinanden og har boet sammen siden i hvert fald januar 2006, og at der på trods heraf ikke i øvrigt er oplyst om sådanne forhold eller indsendt dokumentation, der godtgør, at de har forpligtet sig over for hinanden i en sådan grad, at det kan sidestilles med et ægteskabeligt forhold.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at [ansøgeren] senest ved SIRI’s afgørelse blev bekendt med, at dokumentation for ægteskabslige dispositioner kunne indgå i vurderingen af, om der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

    EU/2024/108

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27.9.2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 27-09-2024

    Udlændingenævnet omgjorde i september 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Colombia, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som var statsborger i Colombia, indrejste i august 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Sverige siden november 2021, og at de nu boede sammen i Danmark. Til SIRI blev fremlagt bl.a. fælles lejekontrakt og bopælsregistreringer fra Sverige, enkelte regninger adresseret til parret på adressen i Sverige samt dokumentation for en fælles forsikring i Sverige. Der var også fremlagt en fælles dansk lejekontrakt og dokumentation for oprettelsen af en fælles bankkonto i Danmark. SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning.
    Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. huslejeopkrævninger og elregninger for lejemålet i Sverige, bankudskrifter fra parrets danske bankkonto samt dokumentation for parrets fælles rejser i form af billeder og flybilletter.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at du ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, som familiemedlem til en EU-statsborger under henvisning til, at du ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at du og [hovedpersonen] havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af din ansøgning den […] november 2023.

    Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at du og [hovedpersonen] havde etableret et fast samlivsforhold i Sverige forud for jeres indrejse i Danmark og efterfølgende i Danmark, og at I har påtaget jer en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation i form af jeres lejekontrakter fra Sverige i perioden fra den […] november 2021 til den […] november 2023 vedrørende et lejemål beliggende på [svensk adresse], samt personbeviser fra Skatteverket hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] begge var tilmeldt på adressen [svensk adresse].

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for Invoice regninger fra Qasa adresseret til [hovedpersonen], hvoraf fremgår huslejeopkrævninger for lejemålet beliggende på [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.

    Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der til Udlændingenævnet er fremlagt dokumentation for fakturering for Elnet adresseret til dig, hvoraf fremgår opkrævning for el-forbrug på lejemålet beliggende på adressen [svensk adresse] i perioden fra den […] november 2021 til den […] august 2023.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen er indsendt udskrift fra Skatteverket, hvoraf fremgår, at du og [hovedpersonen] fraflytter Sverige til adressen [dansk adresse 1] pr. […] august 2023, at der til sagen er indsendt udskrift af adresseændring fra [kommune], dateret til den […] oktober 2023, hvoraf fremgår at du og [hovedpersonen] er flyttet fra [dansk adresse 1] til [dansk adresse 2], med virkning fra den […] november 2023, og at ovenfornævnte oplysninger i øvrigt ses bekræftet ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR).

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af lejekontrakt vedrørende en lejlighed beliggende på [dansk adresse 2]. med påbegyndt lejemål den […] november 2023 og med betaling for husleje pr. måned/kvartal på […] kr., at både du og [hovedpersonen] har underskrevet lejekontrakten, samt at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at danske myndigheder har korresponderet med jer på henholdsvis [dansk adresse 1] og [dansk adresse 2] i de perioder, hvor I efter det oplyste har haft adresse der.

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for bestilling af bankkonto hos [dansk bank], at det fremgår heraf, at bankkontoen tilhører både dig og [hovedpersonen], og at der til sagen er indsendt bankudskrifter fra kontoen i perioden fra den […] september 2023 til den […] januar 2024, hvoraf fremgår bl.a. betaling for husleje på […] kr. den […] og […] december 2023, samt at det fremgår, at såvel du som [hovedpersonen] har indbetalt til kontoen.

    Udlændingenævnet har slutteligt videre lagt vægt, at der til sagen er indsendt diverse udaterede billeder af dig og [hovedpersonen] fra jeres fælles rejser, og at der til sagen er indsendt udskrift af diverse flybilletter mv. for jeres rejser til henholdsvis [6 forskellige lokationer] i perioden fra den […] december 2021 til den […] januar 2024.

    På baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en tilstrækkelig dokumenteret varig tilknytning mellem dig og [hovedpersonen], at du kan anses for at være fast samlever i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser er opfyldt for at meddele dig opholdsret som familiemedlem til [hovedpersonen] er opfyldt.”


    EU/2024/106

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - ophør – ansøger udrejst i 11 måneder – ej opnået EU-opholdsret på ny

    Dato: 20-09-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, hvorefter SIRI konstaterede, at opholdsretten var ophørt i april 2019, som følge af klagerens længerevarende fravær fra Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig SIRI’s afgørelse om, at klageren ikke efter sin indrejse i marts 2020 havde haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem, da klageren ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Klageren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i december 2017 som 25-årig og fik ud-stedt EU-opholdskort som familiemedlem til sin far (hovedpersonen), som var unionsborger og havde tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark.

    Klageren indgav i november 2022 ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark. Ved SIRI’s konstatering af, at klageren ikke havde haft lønindkomst fra april 2019 til marts 2020, oplyste klageren, at han havde været udrejst af Danmark i den vedrørte periode. Klageren ændrede herved sin ansøg-ning om tidsubegrænset opholdsret til en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdsret, han var blevet meddelt i december 2017.

    I februar 2023 traf SIRI afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, og at han ikke på ny kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen, da klageren ikke var omfattet af person-kredsen som familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, jf. § 15.

    I oktober 2023 hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling i SIRI, da SIRI ikke havde vurderet, om ophør af klagerens opholdsret kunne antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.

    I februar 2024 traf SIRI på ny afgørelse om, at klagerens tidligere opholdsret var ophørt, da klageren var udrejst, og da der ikke forelå sådanne særlige forhold, at ophør af opholdsretten burde undlades. SIRI vurderede fortsat, at klageren ikke havde ret til ophold som familiemedlem til hovedpersonen, da det fortsat ikke var dokumenteret, at klageren på nuværende tidspunkt var omfattet af personkredsen som familiemedlem.

    Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse af februar 2023 vedrørende opnåelse af nyt opholdsgrund-lag:

    ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.

    Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen].

    Vi har indledningsvist lagt til grund, at din opholdsret meddelt i december 2017 er ophørt.

    Vi har herved lagt vægt på, at vi ved opslag i eIndkomst konstaterede, at du ikke har haft indtægt i perioden april 2019 til marts 2020, og at du har oplyst, at du har opholdt dig i Afrika i denne periode, hvorfor du ikke har haft en indtægt.

    Din opholdsret ophørte derfor ved din udrejse i april 2019, da perioden for dit ophold i udlandet oversteg 6 måneder.

    Vi har herefter vurderet om du kan få et nyt opholdsdokument efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.

    Vi vurderer, at du ikke kan få udstedt et nyt opholdsdokument, idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 eller 6.

    Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [hovedpersonen], inden du indgav din ansøgning i november 2022.

    Vi finder ikke efter en konkret vurdering, at du er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at du ikke har tilstrækkelige midler til din forsørgelse.

    Videre finder vi det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv, og at dine materielle behov har været dækket af [hovedpersonen].

    Vi har i den anledning lagt vægt på, at du har indleveret en Arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver, som viser, at du er i stand til at forsørge dig selv, hvorfor vi ikke finder, at der foreligger et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring.

    Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

    Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.

    Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.

    Det forhold, at du har været tilmeldt CPR siden december 2017 på samme adresse som [hovedperso-nen], kan ikke føre til en anden afgørelse.

    Vi har i den anledning lagt vægt på, at der kun er tale om en registrering, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har indgået lejeaftalen, eller hvem der står for udgifterne til lejligheden.

    Videre har vi lagt vægt på, at du efter dine egne oplysninger faktisk har opholdt dig i Afrika, mens du samtidig har været bopælsregistreret i Danmark. Vi finder således, at registrering i CPR ikke kan stå alene som dokumentation for, at du har boet sammen med [hovedpersonen], inden du indgav din an-søgning.

    Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.

    Vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ho-vedpersonen] personligt plejer dig.

    Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”

    Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse af februar 2024 vedrørende ophør af klagers opholds-ret:

    ”Vurdering vedrørende ophør af opholdsret

    Vi finder, at din ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 er ophørt i april 2019, hvor du udrejste af Danmark.

    […]

    Endelig finder vi ikke, at der ud fra sagens oplysninger foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlæn-dingelovens § 26, stk. 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

    Vi har lagt vægt på, at du ifølge CPR er indrejst i Danmark i december 2017 i en alder af 25 år, hvorfor du har tilbragt hovedparten af dit liv uden for Danmark.

    Vi har lagt vægt på, at du har opholdt dig i Ghana i perioden april 2019 til marts 2020, hvorfor du samlet har opholdt dig i Danmark i ca. 5 år og 3 måneder. Vi finder, at længden af dit ophold i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at du har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af din opholdsret må virke særligt belastende for dig, ligesom det må antages, at du fortsat har tilknytning til dit hjemland, hvor du bl.a. er blevet gift og har været på ferie.

    Vi har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har været tilknyttet det danske ar-bejdsmarked i ca. 5 år. Vi finder dog, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at meddelelse om ophør af din opholdsret kan undlades, idet din tilknytning til det danske arbejdsmarked primært vedrører tiden efter april 2019, hvor din opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ophørte.

    Vi har endvidere lagt vægt på, at du ifølge CPR ikke har nogen ægtefælle eller børn i Danmark, at du ikke har udfyldt og indsendt skema vedrørende dine personlige forhold og tilknytning til Danmark, og at du i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for andre forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at det må anses for særligt belastende at anse din opholdsret for ophørt.

    Det forhold, at din far bor i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Vi finder samlet set, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades.”

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Derfor er [klagerens] ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem ophørt

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2024. [Klagerens] ret til ophold som familie-medlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 ophørte derfor i april 2019, hvor han udrejste af Dan-mark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] i december 2017 blev meddelt ret til ophold her i landet som familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens dagældende § 8 (nugældende § 10).

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han i april 2019 udrejste af Danmark og først i marts 2020 – ca. 11 måneder efter sin udrejse – indrejste i Danmark igen.

    Udlændingenævnet bemærker, at ovenstående understøttes af det forhold, at [klageren] ifølge oplys-ninger i eIndkomst ikke har haft lønindkomst fra april 2019 til og med februar 2020.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 2, modsætningsvis, at ophold som medfølgende familiemedlem anses for afbrudt ved ophold uden for landet, hvis opholdet tilsammen overstiger 6 måneder om året, såfremt et fravær af længere varighed ikke skyldes værnepligt, eller såfremt ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder ikke skyldes vægtige grunde.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at [klagerens] ophold i Ghana vare-de i 11 måneder på grund af pludselig opstået sygdom, hvor [klageren] således måtte blive i Ghana og dér få behandling, før han kunne rejse til Danmark igen. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det til klagen indsendte brev af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at årsagen til [klage-rens] sene indrejse skyldtes vægtige grunde.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udtalelsen ikke kan tillægges vægt, idet den først ses at være udarbejdet efter SIRI’s afgørelse og mere end 5 år efter [klagerens] første besøg på klinikken, og at der på trods af SIRI’s anmodninger herom af november 2023 og januar 2024, ikke er indsendt anden dokumentation for [klagerens] helbredsforhold, herunder fra selve tidspunktet for indlæggelsen.

    [Klagerens] opholdsret skal derfor anses for ophørt i april 2019, da han udrejste af Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, medmindre dette kan antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan antages at være særligt belastende for [klage-ren] at anse hans opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 31, stk. 2. Udlændingenævnet henviser herved til de samme grun-de, som SIRI har anført i afgørelsen af februar 2024. Udlændingenævnet skal hertil også bemærke oplysningerne om, at [klageren] var bekendt med, at det kunne blive et problem at være ude af Dan-mark i mere end 6 måneder, og at han således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om lovligt ophold og arbejde efter sin indrejse i marts 2020.

    Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det til klagen indsendte dokument vedrørende [klage-rens] behandling i Ghana ikke kan føre til, at ophør af hans opholdsret er særligt belastende for ham. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at uanset om dokumentet lægges til grund, er der ikke i sagen indsendt dokumentation for, at [klageren] aktuelt lider af alvorlig sygdom, eller at han modtager medicinsk behandling i Danmark.

    Derfor har [klageren] ikke ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem

    Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] ikke efter sin indrejse i Danmark i marts 2020 har haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], da han ikke kan anses for væren-de omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.

    [Klageren] kan derfor ikke få udstedt et opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.

    Udlændingenævnet henholder sig i den forbindelse til de grunde, som SIRI har anført i afgørelser af februar 2024 og februar 2023.

    Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] eller at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, eller at [klageren] lider af sådanne alvorlige hel-bredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.

    Udlændingenævnet har hertil vurderet, at den til sagen indsendte kvittering fra september 2017 for en Western Union pengeoverførsel fra [hovedpersonen] til [klageren] på i alt DKK 2.450,00 ikke kan føre til en ændret vurdering af, om der foreligger det nødvendige forsørgelsesforhold.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at dokumentation for en enkelt pengeoverførsel ikke i sig selv dokumenterer, at [klageren] i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [ho-vedpersonen], og at der således mellem [klageren] og [hovedpersonen] eksisterer et forsørgelsesfor-hold i EU-rettens forstand, herunder at [klageren] har et egentligt forsørgelsesbehov, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-423/12, Reyes.

    Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, idet der er tale om et forhold, som skal være til stede i det land, familiemedlemmet ankommer fra, umiddelbart inden vedkommende ledsager eller tilslutter sig unions-borgeren.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 hav-de boet i Ghana i cirka 11 måneder, og at [hovedpersonen] havde sin husstand i Danmark i den på-gældende periode. Uanset om [klageren] efter indrejsen i marts 2020 har boet sammen med [hoved-personen] i Danmark, kan dette således ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har endelig vurderet, at brevet af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at [klageren] lider af alvorlige helbredsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham.

    Udlændingenævnet henviser herved til ovenfor anførte begrundelse om dokumentets beskaffenhed, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at han skulle være alvorligt syg, idet det i øvrigt bemærkes, at [klageren] ifølge eIndkomst ses at have kunnet arbejde siden sin indrejse i marts 2020, hvilket umiddelbart taler imod, at han lider af sådanne helbredsforhold, som er beskrevet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.

    Udlændingenævnet finder således, at [klageren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – Betingelser ej opfyldt - Øvrige familiemedlemmer – Forsørgelsesforhold og helbredsmæssige forhold

    Dato: 30-08-2024

    etaget til hovedpersonens søster, var af sporadisk karakter, og at der var tale om meget beskedne beløb.

    I forbindelse med klagen gjorde ansøgerne bl.a. gældende, at leveomkostningerne i Surinam var væsentligt lavere end i Danmark. Til støtte for klagen var bl.a. indsendt en lægeerklæring fra en psykiater i Danmark vedrørende hovedpersonens søsters skizofrenilidelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelser af […] januar 2024.

    Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2 som arbejdstager.

    Udlændingenævnet finder herefter, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlemmer efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet de ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6.

    Udlændingenævnet skal herefter bemærke, at SIRI i begge sine afgørelser ved sin vurdering af betingelsen om forsørgelse ses at henvise til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, om personer, der er beslægtet i ret opstigende linje med en hovedperson eller med en hovedpersons ægtefælle. Eftersom [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] er henholdsvis søster og niece til [hovedpersonen], skulle henvisningen rettelig have været til § 3, stk. 1, nr. 5. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette har været uden betydning for SIRI’s vurdering, idet ordlyden i nr. 4 er identisk med den i nr. 5 med hensyn til forsørgelseskravet, jf. i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen, hvorfor det er de samme vurderingskriterier, der gør sig gældende.

    Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [hovedpersonens søster] på grund af sygdom er ude af stand til at arbejde, og at hele hendes og [hovedpersonens nieces] familie er bosat uden for Surinam og derfor ikke kan støtte dem i hverdagen.

    Udlændingenævnet bemærker, at det med henblik på opfyldelsen af forsørgelseskravet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, ikke er tilstrækkeligt, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] måtte være ude af stand til at sørge for egne grundlæggende fornødenheder, idet det ligeledes er et afgørende kriterium, at [hovedpersonen], som er den person, de søger om afledt opholdsret til, har dækket deres materielle behov i Surinam, inden de indrejste i Danmark den […] november 2023.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke er dokumenteret.

    Udlændingenævnet har i denne forbindelse vurderet den indsendte dokumentation og kan på baggrund af Western Union-transaktionsoversigten sammenholdt med den øvrige dokumentation for overførsler lægge til grund, at der fra [hovedpersonen] til [hovedpersonens søster] er gennemført (complete/voltooid) en række transaktioner i perioden fra juli 2021 til december 2022 og fra juni til oktober 2023:

    2023 – 6 overførsler fra og med juni til og med oktober på i alt 1 200 EUR / 200 EUR pr. md.
    2022 – 12 overførsler fordelt over hele året på i alt 1 550 EUR / cirka 130 EUR pr. md.
    2021 – 5 overførsler fordelt på månederne juli, august, september og december i alt 500 EUR / cirka 85 EUR pr. md.

    Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI, at der er tale om små beløb, som ikke har været tilstrækkelige til at dække [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam. Udlændingenævnet finder videre, at der ikke er tale om regelmæssige overførsler, idet der i perioden fra og med januar 2023 til og med maj 2023 ikke ses at være overført penge til [hovedpersonens søster].

    Udlændingenævnet finder, ligesom SIRI og i modsætning til det til klagesagen anførte, at det ikke er dokumenteret, at [hovedpersonens søster] fra maj 2022 til april 2023 har modtaget kontantbeløb på i alt 8.000 EUR / ca. 60.000 DKK, i forbindelse med [hovedpersonens] besøg i Surinam.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den pågældende hovedperson og familiemedlemmets egne erklæringer om, at der er overdraget kontanter imellem dem, samt beløbsoversigter som det til klagesagen indsendte excel-ark, ikke dokumenterer, at pengeoverdragelserne faktisk har fundet sted.

    Den omstændighed, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] i oktober 2020, januar 2021 og september 2022 har modtaget pakker fra [hovedpersonen], som ifølge det til sagen oplyste indeholdt dåsemad og brugt tøj, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der er tale om 3 sporadiske leveringer, hvis nærmere indhold og omfang ikke kan anses for dokumenteret alene på baggrund af pakkekvitteringerne.

    Det anførte om, at [hovedpersonens søster] ikke har haft udgifter til bolig, fordi hun og [hovedpersonens niece] har boet gratis i familiens ejendom i Surinam, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke er indsendt dokumentation for [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] boligforhold i Surinam.

    Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at de økonomiske bidrag fra [hovedpersonen] alene har udgjort et supplement til [hovedpersonens søsters] privatøkonomi i Surinam, da 85-200 EUR pr. måned ikke har kunnet dække hendes og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam, selv om leveomkostningerne dér er lavere end i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i denne forbindelse, at beløbet også i Surinam må anses for at være beskedent til et underhold for en familie på 2 personer, og at [hovedpersonen] i sin skrivelse af […] december 2023 til SIRI har oplyst, at udgifterne til [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] basale fornødenheder månedligt beløb sig til 374 EUR.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at [hovedpersonens søster] ikke har nogen bankkonto. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler [hovedpersonens søster] som ansøger om et EU-opholdsdokument at sandsynliggøre, at der består det nødvendige økonomiske afhængighedsforhold mellem hende og [hovedpersonen], og at hun i denne forbindelse kan forevise ethvert egnet bevis. Udlændingenævnet skal i hertil bemærke, at det afgørende for sagens udfald er, at de overførte beløb ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at [hovedpersonen] har dækket [hovedpersonens søsters] og [hovedpersonens nieces] materielle behov i Surinam.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagesagen er anført, at en nederlandsk myndighed har udstedt et besøgsvisum til [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] efter EU-reglerne, at myndigheden følgelig vurderede, at de er familiemedlemmer til [hovedpersonen], og at der bestod et økonomisk afhængighedsforhold imellem dem og ham.

    Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at de danske udlændingemyndigheder helt generelt ikke er forpligtede til at lægge vurderinger fra myndigheder i andre lande uprøvet til grund, mens det i forhold til nærværende sag i øvrigt umiddelbart synes at savne EU-retlig relevans, hvorvidt en nederlandsk myndighed har udstedt visum til tredjelandsstatsborgere med henblik på et besøg hos en nederlandsk statsborger i Nederlandene.

    Endelig er det uden betydning for Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] siden deres ankomst til Danmark angiveligt er blevet forsørget af [hovedpersonen], da det afgørende tidspunkt for vurderingen af forsørgelseskravet er perioden, før de indrejste i Danmark.

    Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis i forhold til denne bestemmelse, at Udlændingenævnet ikke har vurderet, om [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] var optaget i [hovedpersonens] husstand inden deres indrejse i Danmark den […] november 2023, idet [hovedpersonens søster] til sagen selv har oplyst, at hun og [hovedpersonens niece] ikke har boet sammen med [hovedpersonen], og dette understøttes af sagens oplysninger i øvrigt.

    Ad EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6

    Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [hovedpersonens søster].

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af lægeerklæringen af […] juli 2023 fra psykiater ved [psykiatrisk lægeklinik i Surinam], at [hovedpersonens søster] fra omkring november 2022 har haft diagnosen skizofreni, at hun har haft flere episoder og været indlagt, at sygdommen er i partial remission og at hun er i behandling med den nødvendige medicin, og at der arbejdes på at strukturere hendes hverdag og planlægge aktiviteter.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det af nævnte lægeerklæring og af erklæringen af […] marts 2024 fra cheflæge fra [psykiatrisk lægeklinik i Danmark] fremgår, at det er afgørende for [hovedpersonens søsters] helbred og pasningen af [hovedpersonens niece], at hun er tæt støttet af sin familie, og at tab af familiens støtte vil kunne medføre tilbagefald.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [hovedpersonen] har boet i Danmark siden februar 2021, mens [hovedpersonens søster] og [hovedpersonens niece] indrejste i Danmark i november 2023, hvorfor det kan lægges til grund, at andre personer end [hovedpersonen] har ydet [hovedpersonens søster] den nødvendige støtte i tiden, fra hun blev diagnosticeret, til hun indrejste i Danmark ca. 1 år senere.

    Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det fremgår af erklæringen af […] juli 2023, at det var [hovedpersonens søsters] mor, som var hendes support system i Surinam, mens det af sagens oplysninger følger, at [hovedpersonen] alene har været på enkelte besøg i landet i den pågældende periode. Det kan derfor ikke lægges til grund, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] plejer [hovedpersonens søster]. Udlændingenævnet finder videre, at [hovedpersonen] fortsat vil kunne støtte [hovedpersonens søster] i Surinam, som han efter det oplyste har gjort hidtil ved at have kontakt med hende via regelmæssige videoopkald.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at [hovedpersonens søster] ikke vil kunne modtage den nødvendige hjælp til medicinregulering og planlægning af hverdagsaktiviteter via sundhedsvæsnet i Surinam. Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det fremgår af lægeerklæringen af […] marts 2024, at [hovedpersonens søster] i Surinam efter sin indlæggelse dér fik månedligt besøg af en sygeplejerske, som gav hende medicin.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2024 - EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre

    Dato: 30-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Serbien, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje med en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i september 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn (hovedpersonen), som var statsborger i Kroatien. Ansøgeren oplyste, at hun var enke og modtog en pension i Serbien, som ikke var tilstrækkelig til hendes forsørgelse, hvorfor hun fik økonomisk hjælp fra hovedpersonen forud for sin indrejse i Danmark. Ansøgeren oplyste også, at hun havde problemer med sine knæ, skuldre og hænder, at hun ikke kunne bevæge sig uden hjælpemidler, og at hun havde alvorlige helbredsmæssige problemer, der gjorde det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejede hende.
    Til støtte for ansøgningen var bl.a. fremlagt en erklæring om forsørgelse udfyldt af hovedpersonen, dokumenter vedrørende hovedpersonens indkomstoplysninger og lønsedler samt dokumentation for, at hovedpersonen i januar 2023 og marts 2022 havde foretaget en pengeoverførsel til en ukendt person.
    I november 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret som familiemedlem under henvisning til, at SIRI fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

    ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.

    Men alligevel finder [SIRI], at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, skt. 1, nr. 4-6.

    [SIRI] finder det således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der består et slægtsskab mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], som [ansøgeren] har oplyst er [ansøgerens] søn, og [ansøgerens] ansøgning kan derfor ikke imødekommes.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist et oversat dokument, idet [SIRI] ikke ved, hvilke oplysninger dokumentet er udstedt på baggrund af.

    Selv hvis [ansøgeren] havde dokumenteret, at [hovedpersonen] er [ansøgerens] søn, ville [SIRI] stadig finde, at [ansøgeren] ikke kan få et opholdsdokument.

    [SIRI] har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [SIRI] ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] op til [ansøgerens] indrejse i Danmark.

    Videre finder [SIRI] det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] ikke er i stand til at forsørge [sig] selv, og at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].

    [SIRI] har i den anledning lagt vægt på, at [ansøgeren] modtager pension i Serbien. [SIRI] finder, at dette taler for, at den økonomiske hjælp fra [hovedpersonen] alene har været et supplement og ikke til dækning af et reelt forsørgelsesbehov i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har fremvist to pengeoverførsler fra [hovedpersonens] konto. [SIRI] har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår, hvem modtager af beløbene er, hvorfor [SIRI] ikke kan konstatere, at [ansøgeren] modtog pengene.

    [SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

    [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, da [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

    Videre har [SIRI] lagt vægt på, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark den [..] august 2023, og [hovedpersonen] har haft sin bopæl og opholdsret i Danmark siden [..] januar 2016.

    [SIRI] har også vurderet, hvorvidt [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.

    [SIRI] finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [ansøgeren] har problemer med [sine] knæ, skuldre og hænder.

    [SIRI] har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist dokumentation herfor.

    Videre finder [SIRI], at problemer med knæ, skuldre og hænder umiddelbart ikke er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

    [SIRI] bemærker hertil, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] ikke har boet sammen som minimum de sidste ca. otte år, og [ansøgeren] har boet på plejehjem inden [ansøgerens] indrejse, hvorfor [SIRI] finder, at der ikke består et plejeforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].”


    Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgeren var anbragt på et plejehjem i Serbien, og at hovedpersonen ikke længere var i stand til at betale for ansøgerens ophold på dette plejehjem. Det blev endvidere anført, at ansøgeren var 85 år gammel at hun ikke havde nogen til at hjælpe sig i Serbien, at hun i marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf havde smerter, der gjorde, at hun ikke kunne komme ud af sengen uden hjælp. Der blev desuden fremlagt bl.a. en erklæring fra plejehjemmet i Serbien, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opholdt sig på plejehjemmet fra januar 2021 til august 2023 og et serbisk dokument vedrørende ansøgerens urinprøve.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.

    Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI.

    Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke kan anses for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [hovedpersonen] ikke længere kan støtte sin mor, [ansøgeren], med betalingen for hendes ophold på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] har dækket sin mors grundlæggende fornødenheder, forud for hendes indrejse i Danmark.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] er pensionsmodtager, og at hun har en selvstændig indtægt til at dække sine grundlæggende fornødenheder.

    Udlændingenævnet finder derfor – ligesom SIRI – at den økonomiske hjælp som [ansøgeren], har modtaget fra sin søn, [hovedpersonen], alene har karakter af et supplement, og at det således ikke er [hovedpersonen], der har forsørget [ansøgerens] grundlæggende fornødenheder.

    Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] var anbragt på plejehjemmet, [navnet på plejehjemmet], i Serbien, da hun ikke var i stand til at klare sig selv, men at vilkårene på plejehjemmet var ringe på trods af den høje pris på 800 euro, som anbringelsen kostede månedligt.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at klare sig selv, eller at hun lider af alvorlige helbredsmæssige problemer, der gør det nødvendigt, at hun bliver personligt plejet af [hovedpersonen].

    Det anførte om, at [ansøgeren] er 85 år gammel, og at hun ikke har nogen til at hjælpe sig i Serbien, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at der til klagen ikke er fremlagt lægeerklæringer, der understøtter, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på det oplyste om, at det ikke har været muligt at fremskaffe en lægeerklæring, idet lægerne afviser at skrive en lægeerklæring, uden at have kendskab til [ansøgerens] helbredshistorie.

    Det anførte om, at [ansøgeren] den [..] marts 2024 faldt på badeværelset, og at hun som følge heraf har smerter, der gør, at hun ikke kan komme ud af sengen uden hjælp, kan ikke føre til en ændret vurdering, da der heller ikke er fremlagt dokumentation herfor.

    Endelig finder Udlændingenævnet, at den fremlagte dokumentation af [..] november 2021 vedrørende [ansøgerens] urinprøve ikke i sig selv kan udgøre dokumentation for, at [ansøgeren] lider af en alvorlig sygdom.

    Udlændingenævnet henviser i øvrigt til begrundelsen i SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Ej omfattet af personkredsen som fast samlever – Ansøger gift med tredjeperson

    Dato: 03-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Filippinerne, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som fast samlever til en unionsborger, med hvem hun havde et fælles barn.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som var filippinsk statsborger, søgte i december 2022 om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familiemedlem til sin samlever, som var unionsborger, og som i 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten. Ansøgeren og unionsborgeren havde mødt hinanden online i juli 2021 og havde været samlevende i forbindelse med kortere ophold hos hinanden i Tyskland og Danmark, da ansøgeren var under uddannelse i Tyskland og unionsborgeren havde arbejdsplads i Danmark. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet gift med en tredjeperson i Filippinerne. Hun oplyste, at hun havde søgt om at få ægteskabet annulleret/omstødt.

    SIRI meddelte i februar 2023 afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, da SIRI ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde været faste samlevere og havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af deres ansøgning. I september 2023 stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.

    I september 2023 genoptog Udlændingenævnet sagen og hjemviste den til fornyet vurdering i SIRI, da der efter Udlændingenævnets afgørelse var indsendt væsentlige nye oplysninger, herunder bl.a. vandrejournal og faderskabserklæring, hvoraf det kunne udledes, at ansøgeren og unionsborgeren ventede et fællesbarn.

    I november 2023 meddelte SIRI igen ansøgeren afslag på EU-opholdsret. SIRI vurderede, at da ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i Filippinerne, kunne hun ud fra en formålsfortolkning af EU-opholdsbekendtgørelsen og EU-opholdsdirektivet ikke opnå en afledt opholdsret som fast samlevende. SIRI vurderede også, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret til sit mindreårige barn efter principperne i EU-Domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen, fordi barnet ikke var født.

    I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse til unionsborgeren efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] november 2023.

    Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [unionsborgeren] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, da han den […] november 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18.

    Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det vil stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv efter EU-retten til en person, der er gift med en tredjeperson.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at få sit ægteskab til sin ægtefælle i Filippinerne opløst, og at der er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens] filippinske advokat den […] oktober 2022 har ansøgt om, at [ansøgerens] ægteskab bliver omstødt/annulleret.

    Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at skilsmisse ikke er muligt, og at annullering/omstødelse af et ægteskab kan tage meget lang tid.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] den […] februar 2024 har fået fællesbarnet, […], at de begge er registreret som forældremyndighedsindehavere over barnet, at [ansøgeren] har en afledt opholdsret som følge heraf, og at begge forældre vil varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af deres nyfødte datter.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan føre til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdsret som forælder til en mindreårig unionsborger, jf. herved principperne i EU-domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [fællesbarnet] i CPR er registreret som filippinsk statsborger, hvorfor [fællesbarnet] ikke er omfattet af personkredsen, hvorfra der kan afledes en opholdsret efter EU-retten.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen også lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2024 meddelte [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er gyldig indtil den […] maj 2026.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at et afslag på opholdsret til [ansøgeren] efter EU-retten ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, da [ansøgeren] i kraft af sin opholdstilladelse efter udlændingeloven fortsat kan opholde sig og udøve sit familieliv med [unionsborgeren] her.

    Det forhold, at [unionsborgeren] i Danmark har et mindreårigt særbarn, som han udøver fast samvær med, kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRK’s artikel 8 at meddele [ansøgeren] afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Forældre

    Dato: 03-07-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en indisk statsborger, som havde søgt om EU-opholdsret som familiemedlem beslægtet i opstigende linje efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.


    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i august 2023 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til sin herboende søn (hovedpersonen), som var statsborger i Portugal. Hovedpersonen oplyste, at han var flyttet til Europa for 18 år siden og var ansøgerens primære forsørger, og at ansøgeren havde boet alene i mange år, men pludselig var blevet meget syg og derfor ikke kunne være alene.

    I august 2023 anmodede SIRI om dokumentation for, at ansøgeren forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af hovedpersonen eller dennes ægtefælle, havde været optaget i hovedpersonens husstand, eller at der forelå alvorlige helbredsmæssige grunde, der gjorde det absolut nødvendigt, at ansøgeren personligt blev plejet af hovedpersonen.

    Hovedpersonen oplyste herefter, at ansøgeren havde været alene efter sin mand død, at ansøgeren havde været i USA hos sin datter, og at hovedpersonen havde taget ansøgeren med til Danmark og ville tage sig af ansøgeren.

    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6, idet det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå et forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hovedpersonen, at ansøgeren havde været optaget i hovedpersonens husstand, eller at ansøgerens helbredsmæssige problemer var af en sådan karakter, at det var absolut nødvendigt, at ansøgeren blev plejet af hovedpersonen.

    Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at hovedpersonen havde foretaget pengeoverførsler til ansøgeren og til sin ægtefælle, fordi de boede sammen i Indien, at ansøgeren ikke havde slægtninge i Indien og ville dø, hvis hun boede alene, og at hovedpersonen importerede medicin til ansøgeren fra Indien.

    Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. skærmbilleder af pengeoverførsler, kopi af en faktura vedrørende medicin samt et udateret billede og en video.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november.

    Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [ansøgerens] søn, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholds-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.

    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det til klagen anførte, og det som SIRI allerede har taget stilling til i sin afgørelse, samt den dokumentation, der er fremsendt til støtte herfor, ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4

    Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholds-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller hans ægtefælle har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] har foretaget 4 pengeoverførsler til [ansøgeren] i perioden fra den [..] juli 2021 til og med den [..] december 2021 svarende til i alt cirka 12.000 danske kroner.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om enkeltstående og meget varierende overførsler foretaget over en kortere periode, ligesom der ikke er ikke er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] har foretaget pengeoverførsler til [ansøgeren] i perioden fra den [..] december 2021 og frem til [ansøgerens] indrejse i Danmark og indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning den [..] august 2023. Den fremsendte dokumentation kan derfor ikke i sig selv anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] i et reelt forsørgelsesforhold.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og at denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.

    Det er også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til klagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] har foretaget pengeoverførsler til sin ægtefælle, [hovedpersonens ægtefælle], og at det i klagen er oplyst, at han har sendt pengene til ægtefællen, idet hun har boet med [ansøgeren] i Indien. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det heller ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller hans ægtefælle har forsørget [ansøgeren].

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne ikke kan henføres til [ansøgeren], ligesom der ikke er fremsendt nogen dokumentation for, at [hovedpersonens] ægtefælle har boet med [ansøgeren] i Indien, og at overførslerne fra ham til hans ægtefælle er foretaget med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].

    Hertil skal Udlændingenævnet bemærke, at uanset om det kunne lægges til grund, at [ansøgeren] og [hovedpersonens] ægtefælle har boet sammen, og at de penge, som [hovedpersonen] har overført til sin ægtefælle, faktisk har været anvendt til at dække [ansøgerens] grundlæggende fornødenheder, vil det stadig ikke kunne føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen dokumentation for overførsler foretaget efter januar 2022, hvilket er en periode på cirka 1 år og 7 måneder forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark og [ansøgerens] indgivelse af ansøgningen i august 2023.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for [ansøgerens] egne økonomiske forhold, herunder oplysninger om [ansøgerens] indtægter og udgifter, til støtte for, at [ansøgeren] ikke er i stand til at sørge for [sine] grundlæggende fornødenheder.

    Det forhold, at [hovedpersonen] fremadrettet vil påtage sig at forsørge [ansøgeren] i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det materielle behov for forsørgelse skal foreligge i familiemedlemmets hjemland eller i det land, hvor den pågældende kom fra, på det tidspunkt, hvor familiemedlemmet ansøger om at slutte sig til unionsborgeren.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5

    Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] har boet mange år alene, og at [hovedpersonen] flyttede til Europa 18 år forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, ligesom det af CPR fremgår, at [hovedpersonen] har været registreret indrejst i Danmark siden den [..] september 2020.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har boet med [hovedpersonens] ægtefælle i en ikke nærmere angivet periode forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, hvilket ikke er dokumenteret, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har været optaget [hovedpersonens] hustand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, er uden betydning, hvorvidt [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] ægtefælles husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark, eftersom det følger af bestemmelsens klare ordlyd, at det afgørende er, om [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand i hans egenskab af hovedperson.

    Hertil skal Udlændingenævnet bemærke, at det er oplyst til sagen, at [hovedpersonens] ægtefælle udrejste til Portugal, og det herefter var hans svigermor, som tog sig af [ansøgeren] i Indien.

    Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6

    Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at være omfattet af bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.

    Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] for nyligt er begyndt altid at være syg, at [ansøgeren] ikke har slægtninge i Indien, der kan tage sig af [ansøgeren], og at [ansøgeren] ikke kan passe [sig] selv, at [ansøgeren] vil dø, hvis [ansøgeren] bor alene, samt at [ansøgeren] ikke kan gå så godt, hvorfor [ansøgeren] bruger kørestol.

    Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt en faktura for medicin af [..] september 2023, og at det i klagen er oplyst, at [hovedpersonen] importerer medicin til [ansøgeren] fra Indien.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til klagesagen ikke er fremkommet andre oplysninger eller anden dokumentation, der kan sandsynliggøre, at det er absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

    Udlændingenævnet kan i øvrigt henholde sig til SIRI’s begrundelse vedrørende denne bestemmelse.

    Udlændingenævnet finder således, at [ansøgerens] oplyste helbredsproblemer ikke er af en sådan karakter, at [ansøgeren] kan være omfattet af anvendelsesområdet for EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.

    Endelig finder Udlændingenævnet, at de til klagen indsendte fotografi, videoer og skærmbilleder ikke kan føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet finder, at de ikke i sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige oplysninger dokumenterer, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”







  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 21-06-2024

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Ansøgeren indrejste i marts 2023 i Danmark sammen med hovedpersonen, som var unionsborger. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2020, og at de nu boede sammen i Danmark.
    Til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en fælles lejlighed af ansøgerens far, regninger adresseret til ansøgerens far, et certifikat, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
    Ved afgørelse af juni 2024 ændrede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”På baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr.2.

    Udlændingenævnet finder således, at der til sagen er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [deres] indrejse i Danmark og efterfølgende, og at [de] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig og gensidig forpligtelse over for hinanden.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en kopi af en lejekontrakt af [..] november 2020 vedrørende [hovedpersonens] og [ansøgerens] fælles lejemål på adressen [adresse i Argentina] samt kopier af [hovedpersonens] og [ansøgerens] argentinske ID-kort, hvoraf det kan udledes, at [hovedpersonen og ansøgeren] i december 2022 begge har været registreret på ovenstående adresse.

    Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en række fakturaer for diverse forbrug på den pågældende adresse i perioden fra november 2020 til marts 2023. Selv om det alene er [ansøgerens] fars navn, der fremgår af de pågældende fakturaer, kan dette på baggrund af en konkret vurdering og sammenholdt med sagens øvrige dokumentation, ikke i sig selv føre til en antagelse om, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] ikke har boet på adressen i den pågældende periode. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til oplysningerne om, at [ansøgerens] far er lejemålets udlejer og ejendommens ejer.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på det til sagen indsendte certifikat af [..] februar 2023 udstedt i Buenos Aires, Argentina, vedrørende [hovedpersonen] og [ansøgerens] registrerede partnerskab. Uanset at det registrerede partnerskab først er indgået umiddelbart forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og uanset at det hverken kan sidestilles med eller anerkendes som et ægteskab efter dansk ret, har [hovedpersonen] og [ansøgeren] i kraft af [deres] underskrifter erklæret, at [de] har opretholdt et stabilt og offentligt forhold i mere end 2 år, ligesom partnerskabet i Argentina indeholder økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har oprettet en fælleskonto, og at der til sagen også er indsendt en række billeder fra [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv i perioden fra marts 2021 til maj 2023 samt dokumentation for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har rejst sammen i Argentina i december 2021 til januar 2022 og december 2022 til januar 2023, herunder bl.a. for at besøge [ansøgerens] familie.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en tidsubegrænset fremlejekontrakt for lejemålet [dansk adresse], hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] anses for at være flyttet ind den [..] april 2023, idet [hovedpersonen] ifølge CPR stadig er bopælsregistreret på ovenstående adresse. Udlændingenævnet finder således, at dette understøtter, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har haft fælles bopæl i Danmark i ca. 1 år og 3 måneder.

    På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det må anses for behørigt dokumenteret, at [hovedpersonens] og [ansøgerens] samliv har haft en tilstrækkelig fasthed og varighed til, at der er tale om en varig tilknytning, og at [hovedpersonen og ansøgeren] således kan anses for at være faste samlevere i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2024 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 21-06-2024

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsens for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en filippinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Hovedpersonen, som var unionsborger, og ansøgeren oplyste, at de havde boet sammen i Spanien fra januar 2020 frem til deres indrejse i Danmark i sommeren 2023. Til SIRI blev fremlagt bl.a. en lejekontrakt vedrørende en bolig på en adresse i Spanien, en erklæring fra en person med samme efternavn som hovedpersonen på, at hovedpersonen og ansøgeren i en periode på cirka 3½ år havde boet sammen på adressen i Spanien, ansøgerens spanske opholdskort og hovedpersonens spanske ID-kort, samt billetter fra forskellige rejser.
    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
    Til Udlændingenævnet oplyste parret bl.a., at de blev kærester i december 2019, og at de som følge af Covid-19-restriktionerne besluttede at bo midlertidigt i hovedpersonens hjem hos hovedpersonens forældre.

    Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger [ansøgeren] ønsker at slutte [sig] til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.

    Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], idet [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som samlever.

    Vi har lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af [ansøgerens] ansøgning den [..] juli 2023.

    Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien siden den [..] januar 2020.

    Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering. Vi har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke har fremvist tilstrækkelig dokumentation for dette forhold.

    Den fremviste lejekontrakt kan ikke føre til en ændret vurdering, da denne i sig selv ikke tilstrækkeligt dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] faktisk har boet sammen siden den [..] januar 2020.

    Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen og ansøgeren] har fremsendt billetter for forskellige rejser som dokumentation for længden og fastheden af [deres] forhold.

    Det er dog vores vurdering, at dette heller ikke dokumenterer, at [hovedpersonen og ansøgeren] har haft et længerevarende fast samlivsforhold på samme bopæl.

    Vi har også lagt vægt på, at der ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har foretaget ægteskabslignende dispositioner som fælles optagelse af lån, fælles bankkonto, fælles forsikringer, testamenter eller andet, der ville tale for, at [hovedpersonen og ansøgeren] har etableret en varig tilknytning.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har indsendt en erklæring skrevet af [en person med samme efternavn som hovedpersonen] vedrørende [hovedpersonen og ansøgerens] bopæl i Spanien.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det indsendte dokument ikke dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] faktisk har haft fælles bopæl i Spanien siden den [..] januar 2020. Videre bemærker vi, at en erklæring i sig selv ikke udgør tilstrækkelig dokumentation – uanset erklæringens indhold.

    Vi vurderer endvidere, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

    Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

    Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at der forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark og efter [ansøgerens] indrejse ikke har været etableret en behørig dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen og ansøgeren], hvorfor betingelserne ikke ses opfyldt.

    [Ansøgeren] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”


    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023 af de grunde, som SIRI har anført.

    Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet frem til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    I lighed med SIRI finder Udlændingenævnet således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], hvorfor [hovedpersonen og ansøgeren] ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de til sagen anførte oplysninger og indsendte dokumentation ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har etableret et fast samlivsforhold i Spanien forud for [deres] indrejse i Danmark eller efterfølgende.

    Det kan på denne baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] blev kærester den [..] december 2019, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har boet sammen i Spanien, hvorefter [hovedpersonen og ansøgeren] begge er flyttet til Danmark.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [hovedpersonen og ansøgeren] i forbindelse med Covid-19-pandemien besluttede, at [ansøgeren] skulle bo midlertidigt hos [hovedpersonen], hvilket [hovedpersonens] forældre gav tilladelse til.

    Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er genfremsendt en erklæring fra [hovedpersonens mor], som på baggrund af sagens øvrige oplysninger må antages at være [hovedpersonens] mor, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i perioden fra den [..] januar 2020 til den [..] juli 2023 boede på adressen [spansk adresse A].

    Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet taget hensyn til, at der også er fremlagt en lejekontrakt, som er dateret den [..] januar 2020, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] lejer et værelse i [hovedpersonens mors] lejlighed beliggende [spansk adresse A], samt et dokument benævnt ”Acuerdo de convivencia” (”Samlivsaftale”), som fremstår som underskrevet den [..] januar 2020 af [ansøgeren], [hovedpersonen], [hovedpersonens mor] og [hovedpersonens far], og hvoraf det fremgår bl.a., at [de] deler lejligheden på [spansk adresse A].

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at de fremlagte dokumenter hverken i sig selv eller samlet dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har opbygget et fast samlivsforhold på den pågældende adresse.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at der ud over de pågældende dokumenter, som er udformet mellem jer og [hovedpersonens] familie, ikke som anmodet om er fremlagt yderligere dokumentation for, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har boet på adressen, herunder at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har været officielt registreret på samme adresse. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af [ansøgerens] spanske opholdstilladelse af [..] februar 2020, at [ansøgeren] har adresse på [spansk adresse B].

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset, om [ansøgeren] i hele eller dele af perioden fra januar 2020 til juli 2023 har boet hos [hovedpersonen] og hans forældre på adressen [adresse A], vil det ikke kunne danne grundlag for en afledt opholdsret som [hovedpersonens] faste samlevende. Udlændingenævnet henviser herved til, at [ansøgeren og hovedpersonen] efter det oplyste har boet på et værelse i [hovedpersonens] forældres lejlighed, og at det på den baggrund ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren og hovedpersonens] fælles samliv har haft karakter af et fast og forpligtende samlivsforhold i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand, som kan sidestilles med ægtefæller.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der i øvrigt ikke er fremlagt oplysninger til sagen, der behørigt dokumenterer, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har forpligtet [sig] over for hinanden ved at have foretaget ægteskabslignende dispositioner som f.eks. ved fælles optagelse af lån, en fælles bankkonto, forsikringer, testamente eller andet, som ville kunne tale for, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] i en sådan grad, at [ansøgeren og hovedpersonen] kan anses for at være faste samlevende.

    Endelig kan den omstændighed, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren og hovedpersonen] ikke er i besiddelse af mange af de oplysninger, som udlændingemyndighederne søger fra [dem], ligeledes ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] september 2023.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. juni 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Personkreds – Fast samlevende

    Dato: 17-06-2024

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en argentinsk statsborger, som havde søgt om opholdsret som fast samlever til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Ansøgeren og hovedpersonen, der var unionsborger, indrejste i Danmark sammen i august 2023. Parret oplyste, at de frem til indrejsen i Danmark havde boet sammen i Argentina siden november 2017, og at de nu boede sammen i Danmark.
    Til SIRI blev fremlagt bl.a. dokumentation for, at parret i Argentina havde lejet en lejlighed sammen, kvitteringer for pengeoverførelser og udgifter til husholdning, en attest, hvoraf det fremgik, at parret havde indgået et ikke-ægteskabeligt partnerskab i Argentina, samt dokumentation for parrets fælles rejser og billeder af parret.
    SIRI meddelte afslag med henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, som unionsborgerens faste samlever, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde etableret den nødvendige varige tilknytning forud for parrets indrejse i Danmark eller efterfølgende.
    Til Udlændingenævnet blev fremlagt bl.a. fakturaer relateret til lejemålet i Argentina og kvitteringer for pakkeleveringer til lejemålet.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder [..] grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse for så vidt angår [hovedpersonens] og [ansøgerens] samlivsforhold. Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.

    Udlændingenævnet finder herefter på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [hovedpersonen] under henvisning til, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har etableret et fast samlivsforhold i Argentina forud for [hovedpersonen og ansøgerens] indrejse i Danmark, og at [hovedpersonen og ansøgeren] har påtaget [sig] en tilstrækkelig grad af varig, gensidig forpligtelse over for hinanden.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] i perioden fra den [..] november 2020 til og med den [..] august 2023 har boet på adressen [adresse i Argentina] i form af bl.a. en lejekontrakt i [ansøgerens] navn, som er gældende fra den [..] november 2020 til den [..] oktober 2023, kvitteringer for huslejebetalinger i [ansøgerens] navn i perioden fra [..] januar 2021 til og med [..] august 2023, og gas- og elregninger i [ansøgerens] navn.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til støtte for klagen er indsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] ligeledes i perioden fra den [..] november 2020 til og med den [..] august 2023 har boet på adressen [adresse i Argentina] i form af bl.a. fakturaer vedrørende internetforbrug i [hovedpersonen] navn, fakturaer for serviceaftaler i [hovedpersonens] navn, og kvitteringer for pakkeleveringer i [hovedpersonens] navn.

    Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] et år forinden [hovedpersonens] og [ansøgerens] indrejse i Danmark indgik et registeret partnerskab i Argentina, og at [hovedpersonens] og [ansøgerens] registrerede partnerskab, uanset at det hverken kan sidestilles med eller anderkendes som et ægteskab efter dansk ret, indeholder nogle økonomiske forpligtelser under samlivet, såsom bistandspligt og bidrag til husholdningsudgifter.

    Endeligt har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] efter det oplyste på nuværende tidspunkt har haft et fælles samliv i Danmark siden den [..] august 2023.

    På baggrund en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet således, at der består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem [hovedpersonen] og [ansøgeren] i en sådan grad, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] kan anses for at være faste samlevende i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. ”

Senest opdateret: 13-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen