Primær Bevægelighed
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – arbejdstager – betingelser ej opfyldt
Dato: 20-09-2024Ansøgeren søgte i april 2024 om registreringsbevis efter EU-reglerne som arbejdstager. Af ansøgningen fremgik bl.a. at ansøgeren i Danmark var ansat på hos et hotel (herefter ”hotel A”), og der var i den forbindelse vedlagt ansættelseskontrakt og arbejdsgivererklæring fra hotel A. Ansættelseskontrakten manglede specifikation af ansøgerens ugentlige arbejdstid og arbejdsgivererklæringen manglende en opstartsdato, hvorfor SIRI i maj 2024 anmodede om at modtage en udfyldt arbejdsgivererklæring. SIRI modtog ikke efterfølgende yderligere dokumentation til sagen.
Ved opslag i eIndkomst fremgik der for maj 2024 en lønindberetning på cirka 15.000 kr. for i alt 191 timers arbejde, hvilket svarede til cirka 76 kr. i timen. SIRI vurderede, at lønnen var for lav til, at denne kunne betragtes som mere end et marginalt supplement, og at ansøgerens ansættelse ikke kunne anses for faktisk og reel. På den baggrund meddelte SIRI afslag på opholdsret som arbejdstager, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Ansøgeren påklagede i juni 2024 SIRI’s afgørelse til Udlændingenævnet. Med klagen var det oplyst, at ansøgerens ansættelse hos hotel A var inklusiv kost og logi, og at ansøgeren desuden havde fået yderligere et job på et andet hotel (herefter ”hotel B”). Som dokumentation var indsendt ansøgerens ansættelseskontrakter med henholdsvis hotel A og hotel B.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2024. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke kan anses som arbejdstager i EU-rettens forstand, idet [ansøgeren] ikke har sandsynliggjort, at [ansøgerens] beskæftigelse hos [hotel A] var af reel og faktisk karakter.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] ansættelseskontrakt for [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A] samt den til sagen indsendte arbejdsgivererklæring, at [ansøgeren] er fastansat med et ugentligt arbejdstid på 37 timer, svarende til månedligt 147 timer, at [ansøgeren] har en månedlig løn på 8.000 kr., at der ikke er aftalt ferie med løn, at [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst, og der ikke er aftalt særlige bestemmelser/aftaler mellem [ansøgeren] og [hotel A].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomstregisteret at [ansøgeren] i perioden fra maj til august har arbejdet mellem 143-204 timer hos [hotel A] med en timeløn på mellem 55-89 kr. svarende til en månedlig løn på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, i modsætning til SIRI, at en månedlig lønindkomst på mellem 8.901 kr. til 18.261 kr. har et sådan størrelsesmæssigt omfang, at der som udgangspunkt ikke er tale om et rent marginalt supplement.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgerens] ansættelsesforhold ved [hotel A], herunder særlig den aftalte og registrerede aflønning sammenholdt med omfanget af [ansøgerens] arbejdsaktivitet, ikke kan anses for at have en sådan karakter, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] timeløn ikke kan anses for at være af sædvanlig karakter, da det fremgår af hoteloverenskomsten 2023-2025 indgået mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, at timelønnen for medhjælpere over 18 år pr. den 1. marts 2024 er 141,24 kr.
[Ansøgerens] timeløn sammenholdt med det faktum, at [ansøgeren] er fastansat og har et månedligt timeantal på mellem 143-204 timer hos [hotel A], hvilket svarer til en fuldtidsansættelse, finder Udlændingenævnet taler imod, at [ansøgerens] beskæftigelse er reel og faktisk, da [ansøgerens] timeløn er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det på baggrund af [ansøgerens] ansættelsesaftale må lægges til grund, at [ansøgerens] ansættelse hos [hotel A] ikke omfatter f.eks. ferie med løn og i øvrigt ikke er indgået på overenskomstmæssige vilkår, idet [hotel A] ikke er omfattet af overenskomst.
Udlændingenævnet finder, at dette er forhold, der sammenholdt med oplysningerne om [ansøgerens] timeløn, som er betydeligt lavere, end hvad der ville være forventeligt for beskæftigelse af den pågældende type, taler imod, at der er tale om sådan reel og faktisk beskæftigelse, at der kan meddeles en opholdsret som arbejdstager på denne baggrund, jf. også EU-domstolens afgørelse i C-14/09 Genc, præmis 27 hvoraf følger, at der i vurderingen af, om person kan anses for arbejdstager skal tages hensyn, ikke blot til arbejdstidens omfang og vederlagets størrelse, men også til retten til betalt ferie, til løn under sygdom, og at ansættelsesaftalen er omfattet af den til enhver tid gældende kollektive overenskomst. Der henvises herudover til retsregels afsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker diskrimination eller udnyttelse af arbejdskraften, når der ansættes udenlandsk arbejdskraft, herunder sikre ligebehandling i henhold til national ret, praksis og kollektive overenskomster i forhold til den pågældende medlemsstats egne statsborgere, jf. retsreglerne ovenfor. Uanset at lønninger på arbejdsmarkedet ikke er lovmæssigt reguleret i Danmark, indgår lønforhold i vurderingen af, om en unionsborger kan anses for arbejdstager i EU-retlig forstand. I den forbindelse skal det vurderes, om aflønning sker i overensstemmelse med de lavest overenskomstmæssige takster for det givne fagområde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til støtte til klagen har anført, at [ansøgeren] i tillæg til [ansøgerens] ansættelse på [hotel A] har kost og logi, idet Udlændingenævnet, på trods af Udlændingenævnets anmodning af 9. august 2024, ikke har modtaget dokumentation herfor.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] har fået et yderligere rengøringsjob og er i stand til at forsørge sig selv, og at [ansøgeren] arbejder mandag til torsdag på [hotel A] og fredag og lørdag på [hotel B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om reel og faktisk beskæftigelse, som ikke udgør et rent marginalt supplement. Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [ansøgeren] i perioden fra maj til august 2024 samlet har arbejdet mellem 27 og 30 timer månedligt hos henholdsvis [hotel A] og [hotel B], og at arbejdstagerstatus som udgangspunkt er betinget af et ugentligt timeantal på 10-12 timer. Der henvises til retsreglerne ovenfor. Såfremt [ansøgeren] mener, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt er arbejdstager i EU-rettens forstand, kan [ansøgeren] indgive en ansøgning herom til SIRI. Der henvises i den forbindelse til vejledningsafsnittet nedenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - ophør – ansøger udrejst i 11 måneder – ej opnået EU-opholdsret på ny
Dato: 20-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, hvorefter SIRI konstaterede, at opholdsretten var ophørt i april 2019, som følge af klagerens længerevarende fravær fra Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig SIRI’s afgørelse om, at klageren ikke efter sin indrejse i marts 2020 havde haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem, da klageren ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i december 2017 som 25-årig og fik ud-stedt EU-opholdskort som familiemedlem til sin far (hovedpersonen), som var unionsborger og havde tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark.
Klageren indgav i november 2022 ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark. Ved SIRI’s konstatering af, at klageren ikke havde haft lønindkomst fra april 2019 til marts 2020, oplyste klageren, at han havde været udrejst af Danmark i den vedrørte periode. Klageren ændrede herved sin ansøg-ning om tidsubegrænset opholdsret til en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdsret, han var blevet meddelt i december 2017.
I februar 2023 traf SIRI afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, og at han ikke på ny kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen, da klageren ikke var omfattet af person-kredsen som familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, jf. § 15.
I oktober 2023 hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling i SIRI, da SIRI ikke havde vurderet, om ophør af klagerens opholdsret kunne antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
I februar 2024 traf SIRI på ny afgørelse om, at klagerens tidligere opholdsret var ophørt, da klageren var udrejst, og da der ikke forelå sådanne særlige forhold, at ophør af opholdsretten burde undlades. SIRI vurderede fortsat, at klageren ikke havde ret til ophold som familiemedlem til hovedpersonen, da det fortsat ikke var dokumenteret, at klageren på nuværende tidspunkt var omfattet af personkredsen som familiemedlem.
Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse af februar 2023 vedrørende opnåelse af nyt opholdsgrund-lag:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen].
Vi har indledningsvist lagt til grund, at din opholdsret meddelt i december 2017 er ophørt.
Vi har herved lagt vægt på, at vi ved opslag i eIndkomst konstaterede, at du ikke har haft indtægt i perioden april 2019 til marts 2020, og at du har oplyst, at du har opholdt dig i Afrika i denne periode, hvorfor du ikke har haft en indtægt.
Din opholdsret ophørte derfor ved din udrejse i april 2019, da perioden for dit ophold i udlandet oversteg 6 måneder.
Vi har herefter vurderet om du kan få et nyt opholdsdokument efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Vi vurderer, at du ikke kan få udstedt et nyt opholdsdokument, idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 eller 6.
Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [hovedpersonen], inden du indgav din ansøgning i november 2022.
Vi finder ikke efter en konkret vurdering, at du er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at du ikke har tilstrækkelige midler til din forsørgelse.
Videre finder vi det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv, og at dine materielle behov har været dækket af [hovedpersonen].
Vi har i den anledning lagt vægt på, at du har indleveret en Arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver, som viser, at du er i stand til at forsørge dig selv, hvorfor vi ikke finder, at der foreligger et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.
Det forhold, at du har været tilmeldt CPR siden december 2017 på samme adresse som [hovedperso-nen], kan ikke føre til en anden afgørelse.
Vi har i den anledning lagt vægt på, at der kun er tale om en registrering, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har indgået lejeaftalen, eller hvem der står for udgifterne til lejligheden.
Videre har vi lagt vægt på, at du efter dine egne oplysninger faktisk har opholdt dig i Afrika, mens du samtidig har været bopælsregistreret i Danmark. Vi finder således, at registrering i CPR ikke kan stå alene som dokumentation for, at du har boet sammen med [hovedpersonen], inden du indgav din an-søgning.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ho-vedpersonen] personligt plejer dig.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse af februar 2024 vedrørende ophør af klagers opholds-ret:
”Vurdering vedrørende ophør af opholdsret
Vi finder, at din ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 er ophørt i april 2019, hvor du udrejste af Danmark.
[…]
Endelig finder vi ikke, at der ud fra sagens oplysninger foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlæn-dingelovens § 26, stk. 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Vi har lagt vægt på, at du ifølge CPR er indrejst i Danmark i december 2017 i en alder af 25 år, hvorfor du har tilbragt hovedparten af dit liv uden for Danmark.
Vi har lagt vægt på, at du har opholdt dig i Ghana i perioden april 2019 til marts 2020, hvorfor du samlet har opholdt dig i Danmark i ca. 5 år og 3 måneder. Vi finder, at længden af dit ophold i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at du har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af din opholdsret må virke særligt belastende for dig, ligesom det må antages, at du fortsat har tilknytning til dit hjemland, hvor du bl.a. er blevet gift og har været på ferie.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har været tilknyttet det danske ar-bejdsmarked i ca. 5 år. Vi finder dog, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at meddelelse om ophør af din opholdsret kan undlades, idet din tilknytning til det danske arbejdsmarked primært vedrører tiden efter april 2019, hvor din opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ophørte.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du ifølge CPR ikke har nogen ægtefælle eller børn i Danmark, at du ikke har udfyldt og indsendt skema vedrørende dine personlige forhold og tilknytning til Danmark, og at du i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for andre forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at det må anses for særligt belastende at anse din opholdsret for ophørt.
Det forhold, at din far bor i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi finder samlet set, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Derfor er [klagerens] ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem ophørt
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2024. [Klagerens] ret til ophold som familie-medlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 ophørte derfor i april 2019, hvor han udrejste af Dan-mark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] i december 2017 blev meddelt ret til ophold her i landet som familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens dagældende § 8 (nugældende § 10).
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han i april 2019 udrejste af Danmark og først i marts 2020 – ca. 11 måneder efter sin udrejse – indrejste i Danmark igen.
Udlændingenævnet bemærker, at ovenstående understøttes af det forhold, at [klageren] ifølge oplys-ninger i eIndkomst ikke har haft lønindkomst fra april 2019 til og med februar 2020.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 2, modsætningsvis, at ophold som medfølgende familiemedlem anses for afbrudt ved ophold uden for landet, hvis opholdet tilsammen overstiger 6 måneder om året, såfremt et fravær af længere varighed ikke skyldes værnepligt, eller såfremt ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder ikke skyldes vægtige grunde.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at [klagerens] ophold i Ghana vare-de i 11 måneder på grund af pludselig opstået sygdom, hvor [klageren] således måtte blive i Ghana og dér få behandling, før han kunne rejse til Danmark igen. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det til klagen indsendte brev af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at årsagen til [klage-rens] sene indrejse skyldtes vægtige grunde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udtalelsen ikke kan tillægges vægt, idet den først ses at være udarbejdet efter SIRI’s afgørelse og mere end 5 år efter [klagerens] første besøg på klinikken, og at der på trods af SIRI’s anmodninger herom af november 2023 og januar 2024, ikke er indsendt anden dokumentation for [klagerens] helbredsforhold, herunder fra selve tidspunktet for indlæggelsen.
[Klagerens] opholdsret skal derfor anses for ophørt i april 2019, da han udrejste af Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, medmindre dette kan antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan antages at være særligt belastende for [klage-ren] at anse hans opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 31, stk. 2. Udlændingenævnet henviser herved til de samme grun-de, som SIRI har anført i afgørelsen af februar 2024. Udlændingenævnet skal hertil også bemærke oplysningerne om, at [klageren] var bekendt med, at det kunne blive et problem at være ude af Dan-mark i mere end 6 måneder, og at han således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om lovligt ophold og arbejde efter sin indrejse i marts 2020.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det til klagen indsendte dokument vedrørende [klage-rens] behandling i Ghana ikke kan føre til, at ophør af hans opholdsret er særligt belastende for ham. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at uanset om dokumentet lægges til grund, er der ikke i sagen indsendt dokumentation for, at [klageren] aktuelt lider af alvorlig sygdom, eller at han modtager medicinsk behandling i Danmark.
Derfor har [klageren] ikke ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem
Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] ikke efter sin indrejse i Danmark i marts 2020 har haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], da han ikke kan anses for væren-de omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
[Klageren] kan derfor ikke få udstedt et opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Udlændingenævnet henholder sig i den forbindelse til de grunde, som SIRI har anført i afgørelser af februar 2024 og februar 2023.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] eller at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, eller at [klageren] lider af sådanne alvorlige hel-bredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet har hertil vurderet, at den til sagen indsendte kvittering fra september 2017 for en Western Union pengeoverførsel fra [hovedpersonen] til [klageren] på i alt DKK 2.450,00 ikke kan føre til en ændret vurdering af, om der foreligger det nødvendige forsørgelsesforhold.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at dokumentation for en enkelt pengeoverførsel ikke i sig selv dokumenterer, at [klageren] i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [ho-vedpersonen], og at der således mellem [klageren] og [hovedpersonen] eksisterer et forsørgelsesfor-hold i EU-rettens forstand, herunder at [klageren] har et egentligt forsørgelsesbehov, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-423/12, Reyes.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, idet der er tale om et forhold, som skal være til stede i det land, familiemedlemmet ankommer fra, umiddelbart inden vedkommende ledsager eller tilslutter sig unions-borgeren.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 hav-de boet i Ghana i cirka 11 måneder, og at [hovedpersonen] havde sin husstand i Danmark i den på-gældende periode. Uanset om [klageren] efter indrejsen i marts 2020 har boet sammen med [hoved-personen] i Danmark, kan dette således ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har endelig vurderet, at brevet af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at [klageren] lider af alvorlige helbredsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham.
Udlændingenævnet henviser herved til ovenfor anførte begrundelse om dokumentets beskaffenhed, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at han skulle være alvorligt syg, idet det i øvrigt bemærkes, at [klageren] ifølge eIndkomst ses at have kunnet arbejde siden sin indrejse i marts 2020, hvilket umiddelbart taler imod, at han lider af sådanne helbredsforhold, som er beskrevet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at [klageren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. september 2024 - EU - primær bevægelighed – ophør af arbejdstagerstatus
Dato: 09-09-2024Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI) afgørelse om, at opholdsretten som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, var ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Rumænien, fik i januar 2022 udstedt registreringsbevis som arbejdsta-ger. Af registreringsbeviset fremgik det, at opholdsretten ville ophøre, hvis forudsætningerne for op-holdsretten ikke længere var til stede. I august 2023 indberettede kommunen til SIRI, at klageren havde søgt om uddannelseshjælp og var blevet meddelt afslag herpå, og at klageren havde tilmeldt sig job-centret i juli 2023. På den baggrund tog SIRI klagerens sag op til kontrol og kunne i forbindelse med opslag i eIndkomst konstatere, at klageren havde haft lønindkomst fra april 2022 til september 2022. Det fremgik desuden af oplysninger i CPR, at klageren havde en 1 år gammel datter, som boede sam-men med klageren og barnets far. Klageren reagerede ikke på SIRI’s efterfølgende partshøring og varsling om ophør, hvorefter SIRI i maj 2024 traf afgørelse om ophør af klagerens opholdsret.
Til Udlændingenævnet oplyste klageren, at hun havde fået et nyt job, og det fremgik desuden af eInd-komst, at klageren havde haft lønindkomst i juli 2024.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] maj 2024. [Klagerens] ret til ophold som ar-bejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, var derfor ophørt den […] september 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [klageren] har haft indkomst i Danmark i perioden fra den […] april 2022 til […] september 2022, at der ikke i perioden fra den […] september 2022 og frem til tidspunktet for SIRI’s afgørelse den […] maj 2024 har været registreret indkomst, og at [klageren] ikke på anden vis har dokumenteret, at [klageren] har været i beskæftigelse i perioden frem til SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for bevarelse af [klage-rens] arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] på trods af SIRI’s anmodning af […] januar 2024 ikke er fremkommet med oplysninger eller dokumentation, der kan føre til at [klageren] opfylder betingelserne for bevarelse af status som arbejdstager i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at [klageren] ifølge oplysningerne i eIndkomst ikke var i beskæftigelse i perioden efter den […] september 2022, men først den […] juli 2023 blev tilmeldt jobcentret, og at det er en betingelse for bevarelse af arbejdstagerstatus, at unionsborgeren har tilmeldt sig jobcentret som reelt og aktivt arbejdssøgende umiddelbart efter an-sættelsesforholdets ophør, og at vedkommende herefter i øvrigt opfylder jobcentrets normale krav til arbejdssøgning. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Oplysningerne om, at [klageren] den […] april 2023 har født et barn, kan endvidere ikke føre til en æn-dret vurdering, idet [klageren] ikke har indsendt oplysning om eller dokumentation for, at [klagerens] arbejdsophør i september 2022, skyldtes fysiske begrænsninger i forbindelse med [klagerens] gravidi-tets sene stadier og eftervirkningerne af [klagerens] fødsel, jf. også EU-Domstolens dom i sagen C-507/12, Saint Prix. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [klagerens] arbejdstagerstatus var ophørt på tidspunktet for SIRI’s afgørelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] til sagen har oplyst, at [klageren] netop har fun-det et nyt job, at [klageren] har indsendt en tilknytningsaftale for vikarer dateret til den […] juni 2024, hvoraf fremgår bl.a. at [klageren] skal arbejde som vikar i [virksomhed B], at [klageren] til sagen har indsendt en udateret Jobbekræftelse for vikar, hvoraf fremgår, at [klageren] i perioden fra den […] juni 2024 til den […] juni 2025 skal arbejde deltid i [virksomhed C], og at det i øvrigt fremgår af oplysninger i eindkomst, at [klageren] i juli måned 2024 har arbejdet 77 timer i [virksomhed B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om [klagerens] nye ansættelsesforhold er efterfølgende omstændigheder, som ikke ændrer på, at [klagerens] ret til ophold som arbejdstager på baggrund af [klagerens] beskæftigelse hos [virksomhed A] var ophørt på den […] september 2022, hvor [klageren] ophørte med at arbejde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til, at såfremt [klageren] mener, at [klageren] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne for arbejdstagerstatus på baggrund af et nyt beskæftigelsesforhold, kan [klageren] indgive ansøgning herom til SIRI. Der henvises til afsnittet nederst i denne afgørelse hvor [klageren] kan læse om muligheden for en ny vurdering ved SIRI af [klagerens] eventuelle ret til ophold efter EU-retten.
Endelig vurderer Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at ophør af [kla-gerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i forbindelse hermed indledningsvis lagt vægt på, at [klageren] på trods af SI-RI’s anmodning af […] januar 2024 ikke har oplyst om [klagerens] personlige forhold eller tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] efter sagens oplysninger indrejste i Dan-mark i en alder af 21 år, at [klageren] forud for SIRI’s afgørelse alene havde opholdt dig i Danmark i omkring 2 år og 4 måneder, og at havde haft omkring 5 måneder med tilknytning til arbejdsmarkedet, at [klageren] på nuværende tidspunkt alene har opholdt [sig] i Danmark i omkring 2 år og 8 måneder og har haft beskæftigelse i 7 måneder. Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at [klageren] fortsat må anses for at have bevaret en stor tilknytning til [klagerens] hjemland.
Den omstændighed, at [klageren] i Danmark har fået et mindreårigt barn kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet [klagerens] barn er 1 år gammel, og derved ikke kan antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at [klageren], [klagerens] partner og [klagerens] barn ikke kan tage ophold uden for Danmark for at udøve [deres] familieliv.
Det til støtte for klagen oplyste om, at [klageren] er bange for at afbryde [sit] familieliv i Danmark med [sin] datter, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om sådanne omstændigheder, der gør, at [de] ikke sammen kan udøve familielivet i [klagerens] hjemland, Rumænien.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplyst om andre omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold, der gør, at det må antages at være særligt belastende for [klageren], at anse [klagerens] opholdsret for ophørt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2024 – EU – primær bevægelighed – Familiemedlemmer – Ej omfattet af personkredsen som fast samlever – Ansøger gift med tredjeperson
Dato: 03-07-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Filippinerne, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som fast samlever til en unionsborger, med hvem hun havde et fælles barn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var filippinsk statsborger, søgte i december 2022 om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familiemedlem til sin samlever, som var unionsborger, og som i 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten. Ansøgeren og unionsborgeren havde mødt hinanden online i juli 2021 og havde været samlevende i forbindelse med kortere ophold hos hinanden i Tyskland og Danmark, da ansøgeren var under uddannelse i Tyskland og unionsborgeren havde arbejdsplads i Danmark. Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet gift med en tredjeperson i Filippinerne. Hun oplyste, at hun havde søgt om at få ægteskabet annulleret/omstødt.
SIRI meddelte i februar 2023 afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, da SIRI ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren og unionsborgeren havde været faste samlevere og havde etableret en varig tilknytning forud for indgivelsen af deres ansøgning. I september 2023 stadfæstede Udlændingenævnet SIRI’s afgørelse.
I september 2023 genoptog Udlændingenævnet sagen og hjemviste den til fornyet vurdering i SIRI, da der efter Udlændingenævnets afgørelse var indsendt væsentlige nye oplysninger, herunder bl.a. vandrejournal og faderskabserklæring, hvoraf det kunne udledes, at ansøgeren og unionsborgeren ventede et fællesbarn.
I november 2023 meddelte SIRI igen ansøgeren afslag på EU-opholdsret. SIRI vurderede, at da ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i Filippinerne, kunne hun ud fra en formålsfortolkning af EU-opholdsbekendtgørelsen og EU-opholdsdirektivet ikke opnå en afledt opholdsret som fast samlevende. SIRI vurderede også, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret til sit mindreårige barn efter principperne i EU-Domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen, fordi barnet ikke var født.
I maj 2024 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren opholdstilladelse til unionsborgeren efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] november 2023.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [unionsborgeren] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, da han den […] november 2022 blev meddelt ret til tidsubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det vil stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv efter EU-retten til en person, der er gift med en tredjeperson.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] ikke har mulighed for at få sit ægteskab til sin ægtefælle i Filippinerne opløst, og at der er indsendt dokumentation for, at [ansøgerens] filippinske advokat den […] oktober 2022 har ansøgt om, at [ansøgerens] ægteskab bliver omstødt/annulleret.
Derfor kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at skilsmisse ikke er muligt, og at annullering/omstødelse af et ægteskab kan tage meget lang tid.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det i klagen er anført, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] den […] februar 2024 har fået fællesbarnet, […], at de begge er registreret som forældremyndighedsindehavere over barnet, at [ansøgeren] har en afledt opholdsret som følge heraf, og at begge forældre vil varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af deres nyfødte datter.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan føre til, at [ansøgeren] skal meddeles opholdsret som forælder til en mindreårig unionsborger, jf. herved principperne i EU-domstolens dom i sag C-200/02, Zhu og Chen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [fællesbarnet] i CPR er registreret som filippinsk statsborger, hvorfor [fællesbarnet] ikke er omfattet af personkredsen, hvorfra der kan afledes en opholdsret efter EU-retten.
Udlændingenævnet har ved vurderingen også lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] maj 2024 meddelte [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er gyldig indtil den […] maj 2026.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at et afslag på opholdsret til [ansøgeren] efter EU-retten ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, da [ansøgeren] i kraft af sin opholdstilladelse efter udlændingeloven fortsat kan opholde sig og udøve sit familieliv med [unionsborgeren] her.
Det forhold, at [unionsborgeren] i Danmark har et mindreårigt særbarn, som han udøver fast samvær med, kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRK’s artikel 8 at meddele [ansøgeren] afslag på opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2024 – EU – primær bevægelighed – medfølgende familiemedlem
Dato: 27-06-2024Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse vedrørende en mindreårig statsborger fra Mozambique, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en portugisisk statsborger, idet ansøgeren ikke var omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, 5 eller 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Mozambique og født i 2009, indrejste i juni 2022 i Danmark og indgav ansøgning om opholdsret som medfølgende familiemedlem til en herboende tante (hovedpersonen), der var unionsborger, og som havde ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Til sagen var bl.a. indsendt dokumentation for, at hovedpersonen i maj 2022 havde fået overdraget forældremyndigheden over ansøgeren, og at ansøgeren og hovedpersonen havde boet sammen i Portugal i perioden fra maj 2022 og indtil deres indrejse i Danmark i juni 2022. Der var i øvrigt fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler, som ikke var personhenførbare til ansøgeren, og hvor flere af dem heller ikke var personhenførbare til hovedpersonen. Endelig var der fremlagt dokumentation i form af en udtalelse fra ansøgerens skolelærer, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde gået i skole i Danmark siden august 2022, og at ansøgeren trivedes godt både fagligt og socialt.
SIRI meddelte i november 2023 ansøgeren afslag på udstedelse af opholdskort, idet det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren kunne anses for at være direkte efterkommer af hovedpersonen, eller at ansøgeren havde været forsørget af hovedpersonen eller optaget i dennes husstand forud for ansøgerens indrejse i Danmark.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger, [ansøgeren] ønsker at slutte sig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk.1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen], da vi finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 5-6.
Det er herved vores vurdering, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 som direkte efterkommer under 21 år af unionsborgeren eller dennes ægtefælle.
Det er indgået i vores vurdering, at [hovedpersonen] har dokumenteret, at [hovedpersonen] har fået overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren] den [..] maj 2022 i Mozambique.
Det er imidlertid vores vurdering, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering i sig selv, idet et værgemål over en mindreårig ikke kan sidestilles med en direkte efterkommer som nævnt i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Vi har også vurderet, om [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Vi finder dog heller ikke, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det dokumenteret, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] forinden hendes indrejse i Danmark.
Det er herved vores vurdering, at [ansøgeren] ikke er økonomisk afhængig af [hovedpersonen].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [hovedpersonen] har fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler.
Vi har herved lagt vægt på, at de ikke er personhenførbare til [ansøgeren], og fire af dem er heller ikke personhenførbare til [hovedpersonen], hvorfor vi ikke kan lægge til grund, at det er [ansøgeren], som har modtaget pengene.
Vi finder det således ikke dokumenteret, at [ansøgerens] materielle behov i hjemlandet har været dækket af [hovedpersonen].
Den omstændighed, at [hovedpersonen] fremadrettet påtager [sig] at forsørge [ansøgeren], dokumenterer ikke, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold for [ansøgeren] i relation til at være omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 5, idet der også stilles et krav om bagudrettet forsørgelse. Man kan således alene være omfattet, hvis man også i hjemlandet forsørges af hovedpersonen.
Vi finder herudover, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem efter samme bestemmelse, som optaget i [hovedpersonens] husstand.
Det er indgået i vores vurdering, at [ansøgeren] har boet sammen med [hovedpersonen] i Portugal i ca. en måned forud for [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark.
Vi vurderer dog, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering i sig selv, da der alene er tale om ca. en måneds fælles bopæl.
Vi finder, at en måned ikke er tilstrækkeligt til, at vi kan anse [ansøgeren] som værende optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark.
Af samme grund finder vi det heller ikke dokumenteret, at [ansøgeren] har en stærk tilknytning til dig.
Slutteligt har vi vurderet, om [ansøgeren] kan opnå ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder imidlertid heller ikke, at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen som familiemedlem efter § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet [hovedpersonen] ikke har dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ansøgeren] personligt plejes af [hovedpersonen].
[Hovedpersonen] er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] november 2023 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, 5 eller 6.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at det til klagen anførte, og det som SIRI allerede har taget stilling til i sin afgørelse, samt den dokumentation, der er fremsendt til støtte herfor, ikke kan føre til en ændret vurdering.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved – ligesom SIRI – lagt vægt på, at [ansøgeren] ikke er direkte efterkommer af [hovedpersonen] eller [hovedpersonens] ægtefælle, hvorfor [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.
Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det også over for Udlændingenævnet er gjort gældende, at [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle har forældremyndigheden over [ansøgeren], idet det ikke kan lægges til grund, at alene overførelsen af forældremyndigheden (værgemålet) skaber det nødvendige retlige slægtskabsforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].
Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-129/18, at begrebet ”direkte efterkommere” som udgangspunkt henviser til den omstændighed, at der foreligger et slægtskabsforhold i lige nedstigende linje, som knytter den pågældende person til en anden person. Det fremgår endvidere, at slægtskabsbegrebet skal fortolkes bredt, hvorfor unionsborgerens adoptivbørn er omfattet, såfremt adoptionen skaber et retligt slægtskabsforhold mellem det pågældende barn og unionsborgeren. Videre fremgår det, at den blotte anbringelse af et barn, som er sat under lovligt værgemål derimod ikke er omfattet af begrebet ”direkte efterkommere” i henhold til EU-retten.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, med henvisning til, at der på tidspunktet for [ansøgerens] indrejse forelå et forsørgelsesforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].
Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, [hovedpersonen] har været [ansøgerens] primære forsørger siden den [..] maj 2022, hvorfra [ansøgeren og hovedpersonen] boede sammen i Portugal, og frem til [ansøgeren og hovedpersonens] indrejse i Danmark den [..] juni 2022, og at [hovedpersonen] fortsat er [ansøgerens] primære forsørger.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke er dokumenteret, at [hovedpersonen] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [hovedpersonen] til sagen har fremlagt dokumentation for diverse pengeoverførsler foretaget i perioden fra den [..] april 2021 til den [..] april 2022. Udlændingenævnet har i den forbindelse – ligesom SIRI – lagt vægt på, at pengeoverførslerne ikke er personhenførbare til [ansøgeren], idet modtageren af pengeoverførslerne er ukendt, og at 4 af pengeoverførslerne i øvrigt heller ikke kan henføres til [hovedpersonen].
Den omstændighed, at det til klagen er oplyst, at [ansøgeren] blev forsørget af [hovedpersonen] på [ansøgeren og hovedpersonens] fælles bopæl i Portugal i perioden fra den [..] maj 2022 til [..] juni 2022, kan heller ikke sig selv føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-Domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og at denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Uanset om [hovedpersonen] i den meget begrænsede periode fra den [..] maj 2022 til [..] juni 2022 har boet sammen med [ansøgeren] i Portugal og i denne forbindelse har stået for [ansøgerens] forsørgelse, vil der således ikke kunne lægges til grund, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode er blevet forsørget af [hovedpersonen].
Det forhold, at [hovedpersonen] fremadrettet vil påtage [sig] at forsørge [ansøgeren] i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det materielle behov for forsørgelse skal foreligge i familiemedlemmets hjemland eller i det land, hvor den pågældende kom fra, på det tidspunkt, hvor familiemedlemmet ansøger om at slutte sig til unionsborgeren.
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] heller ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, med henvisning til, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark har været optaget i [hovedpersonens] husstand.
Det kan derfor ikke føre til en ændret vurdering, at det også til klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand i Portugal forud for sin indrejse i Danmark, og at [ansøgeren] således har boet med [hovedpersonen] i en længere periode.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [hovedpersonen] den [..] maj 2022 fik overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren] og diverse dokumentation for, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har haft samme adresse i Portugal i maj 2022. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
I tillæg til SIRI’s begrundelse, hvor der lægges vægt på varigheden af [ansøgeren og hovedpersonens] fælles bopæl i Portugal, har Udlændingenævnet på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger også lagt vægt på, at det heller ikke i øvrigt kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] husstand i Portugal i EU-rettens forstand.
Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af EU-Kommissionens vejledning af 22. december 2023 om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie samt af EU-Domstolens dom af 15. september 2022 i sag C-22/21, at for at andre end kernefamiliemedlemmer kan være omfattet af opholdsdirektivets bestemmelser om husstandsmedlemsskab, skal det kunne dokumenteres, at unionsborgeren og familiemedlemmet har en tæt og stabil personlig tilknytning, der er opstået i det samme hjem, således at der er et reelt afhængighedsforhold mellem disse to personer, og at de deler et familiemæssigt samliv, som ikke er fremkaldt med det formål at opnå en tilladelse til indrejse og ophold i værtsmedlemsstaten. Det fremgår endvidere, at bl.a. varigheden af det familiemæssige samliv er en vigtig faktor, som skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen.
Udlændingenævnet har ved vurderingen herefter lagt vægt på, at [ansøgeren] var 13 år gammel, da [ansøgeren] flyttede til [hovedpersonen] i Portugal, og da [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle fik overdraget forældremyndigheden over [ansøgeren], at [ansøgeren og hovedpersonen] indtil da havde boet i forskellige lande, og at der ikke foreligger dokumentation vedrørende [ansøgerens] liv og familieforhold i Mozambique, som underbygger, at der ved [ansøgerens] indrejse i Portugal og ophold sammen med [hovedpersonen] blev etableret et særligt afhængighedsforhold mellem [ansøgeren og hovedpersonen]. Herefter og sammenholdt med, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] alene har haft fælles bopæl i Portugal i en periode af lidt over en måneds varighed, kan det ikke anses for dokumenteret, at der på baggrund af [ansøgeren og hovedpersonens] fælles ophold i Portugal bestod en tæt og stabil familiemæssig tilknytning mellem [ansøgeren og hovedpersonen] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Den omstændighed, at [ansøgeren] har boet sammen med [hovedpersonen] siden sin indrejse i Danmark, og at det i klagen er oplyst, at [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle har købt ejendom i Danmark, hvor [hovedpersonen og hovedpersonens ægtefælle] trives som familie med [ansøgeren] og [hovedpersonen og hovedpersonens ægtefælles] søn, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, da det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke har andre end [hovedpersonen], der kan pleje, forsørge og drage omsorg for [ansøgeren], og at [ansøgeren] derfor ikke har nogle andre steder at udrejse til.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte forældremyndighedsoverdragelse af [..] maj 2022, at [ansøgerens] forældre har overdraget forældremyndigheden til [hovedpersonen] og [hovedpersonens] ægtefælle, hvorfor de må antages at være til stede i Mozambique eller i et andet land, ligesom der ikke er fremlagt nogle former for dokumentation for, at [ansøgeren] i øvrigt ikke kan tage ophold med sine forældre i sit hjemland.
Udlændingenævnet skal i øvrigt bemærke, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] vil kunne tage ophold sammen i Portugal, hvor [hovedpersonen] og [hovedpersonens] familie er statsborgere, og hvor [ansøgeren og hovedpersonen] tidligere har opholdt [sig] sammen.
Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt en udtalelse fra [ansøgerens] skolelærer, hvoraf det fremgår, at [ansøgeren] har gået på skolen siden den [..] august 2022 og trives godt både fagligt og socialt, idet der ikke er tale om forhold, som kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for forsørgelse eller husstand kan anses for opfyldt.
På baggrund af ovenstående anser Udlændingenævnet det således ikke for godtgjort, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark kan anses som forsørget af [hovedpersonen] eller optaget i [hovedpersonens] husstand, hvorfor [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Endelig finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU- opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, idet der ikke er fremlagt dokumentation til sagen for, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [ansøgeren] personligt plejes af [hovedpersonen].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] november 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2024 – EU – primær bevægelighed –familiemedlemmer
Dato: 23-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Cuba, som havde søgt om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15 som medfølgende familie til sin datters faste samlever.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er cubansk statsborger, indrejste i Danmark i februar 2022 og søgte i marts 2022 om EU-opholdsret som medfølgende familie til sin datters tyske samlever (hovedpersonen), som havde haft bopæl i Danmark siden 1985 og tidsubegrænset opholdsret i Danmark siden 1989.
Ansøgeren oplyste til sagen, at hun forud for sin indrejse i Danmark var blevet forsørget af sine 3 børn – herunder hovedpersonens samlever – igennem mange år, at hun fra juni 2021 til sin indrejse i Danmark havde haft fælles bopæl med sin datter og hovedpersonen i Spanien, og at der i øvrigt var særlige helbredsmæssige forhold, som gjorde, at hun skulle plejes af hovedpersonen.
I oktober 2023 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret til ansøgeren, idet SIRI fandt, at ansøgeren ikke havde fremsendt tilstrækkelig dokumentation for, at hun var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023.
Det betyder, at Udlændingenævnet på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, er kommet til samme resultat som SIRI, og at [ansøgeren] derfor ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [hovedpersonen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Vurdering efter § 3, stk. 1, nr. 4
Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren] forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder under bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til sagen er fremsendt dokumentation for, at [ansøgerens barn X] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgerens eksmand], samt at [ansøgerens datter] den [..] maj 2021 foretog en pengeoverførsel på 100 EUR til [ansøgeren]. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på den baggrund kan anses for godtgjort, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at pengeoverførslerne af [..] april 2021 og [..] maj 2021 ikke kan henføres til hverken [ansøgerens datter] eller [ansøgeren], idet hverken deres navne eller øvrige identitetsoplysninger fremgår heraf.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgerens] døtre har været nødt til at overføre pengene til [ansøgerens eksmand], idet [ansøgeren] ikke selv havde mulighed for at hæve pengene i en bank, idet beløbene ikke kan henføres til [ansøgeren]. Det kan derfor ikke lægges til grund, at overførslerne er sket med henblik på forsørgelse af [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder endvidere, at uanset om det måtte anses for tilstrækkelig godtgjort, at [ansøgerens datter] den [..] april 2021 og den [..] maj 2021 sammen med [ansøgerens barn X] foretog pengeoverførsler på samlet 100 EUR til [ansøgeren], ville dette ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der fortsat ville være tale om enkeltstående overførsler foretaget over en kortere periode, hvorfor dette ikke i sig selv ville kunne anses for dokumentation for, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en anseelig periode regelmæssigt havde modtaget en sum penge fra [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] i et reelt forsørgelsesforhold.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [ansøgerens barn Y], [ansøgerens barn X] og [ansøgerens datter] i årene efter, at [ansøgerens] ægtefælle afgik ved døden i 2021, og at [ansøgeren] således foruden sin pension på 1.600 CUP er blevet forsørget af sine 3 børn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] eventuelle økonomiske afhængighed af sine børn, [ansøgerens barn Y] og [ansøgerens barn X], ikke kan indgå i vurderingen af, om [ansøgeren] har været forsøget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter]. Et generelt forsørgelsesbehov kan således ikke i sig selv føre til, at [ansøgeren] kan aflede ret til ophold efter EU-retten, idet det er en betingelse, at [ansøgeren] har været forsørget af [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] forud for sin indrejse i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af principperne i EU-domstolens dom i sagen C-423/12, at familiemedlemmet i en anseelig periode regelmæssigt skal have modtaget en sum penge fra unionsborgeren, og denne sum skal være nødvendig for at sikre familiemedlemmets grundlæggende fornødenheder.
Det kan endelig ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er fremsendt et billede af [ansøgerens] cubanske hævekort, et billede af [ansøgerens] kontoudtog og skærmbilleder af cubanske priser på diverse varer, idet der ikke herved er indsendt yderligere oplysninger eller dokumentation for, at [hovedpersonen] eller [ansøgerens datter] har forsørget [ansøgeren].
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5
Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at [hovedpersonen] har boet med [ansøgeren], og at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand, forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at det er en betingelse for opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at familiemedlemmet har været optaget i husstanden i det land, hvor vedkommende ankommer fra.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der til klagen er indsendt et udskrift af [..] januar 2022 fra folkeregisteret i Alicante, hvoraf det fremgår, at [hovedpersonen] og [ansøgeren] har været registreret på samme bopæl i Spanien.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremsendte udskrift, hvornår henholdsvis [hovedpersonen] og [ansøgeren] er blevet registreret på adressen, og at der alene er tale om en bopælsregistrering, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at [ansøgeren] har været optaget i [hovedpersonens] hustand.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af EU-domstolens dom i sagen C-22/21, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at være omfattet af begrebet ”hustand”, at man har været registreret på samme adresse, men at det endvidere skal dokumenteres, at der foreligger et reelt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmet og unionsborgeren, før betingelsen i opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a (EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5), kan anses for at være opfyldt.
Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6
Udlændingenævnet finder endelig, at [ansøgeren] ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at [ansøgeren] ikke i Cuba kan få sin medicin, herunder medicin vedrørende forhøjet blodtryk, kolesterol og kræft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er tale om forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren], men derimod oplysninger om [ansøgerens] behov for medicin.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der for at bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6, kan finde anvendelse, aktuelt skal være tale om alvorlige helbredsmæssige grunde, som gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at [ansøgeren] den [..] oktober 2023 havde en planlagt sundhedsundersøgelse ved [en læge], idet der ikke herved er oplyst om sådanne alvorlige helbredsmæssige grunde, at [ansøgeren] kan anses for omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6.
Udlændingenævnet finder således, at der ikke til sagen er fremkommet oplysninger, der kan sandsynliggøre, at [ansøgeren] har alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2023
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15.04.2024 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – ophør
Dato: 15-04-2024
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] september 2023. [Klagerens] ret til ophold som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 er derfor ophørt den [..] november 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] den [..] oktober 2021 blev meddelt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, som medfølgende familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] den [..] november 2022 blev skilt fra [klagerens] tidligere ægtefælle, [hovedpersonen].
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 10, kan bevare retten til ophold i tilfælde af skilsmisse, hvis ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse havde varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet.
Udlændingenævnet finder, at [klageren] opfylder betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] ægteskab med [hovedpersonen] blev indgået den [..] november 2016, at [klageren] blev registreret indrejst i Danmark den [..] oktober 2021, og at [klageren] og [hovedpersonen] blev skilt den [..] november 2022.
Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at en opholdsret, der bevares efter § 17, stk. 2, efter skilsmissen er betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.
Udlændingenævnet finder på det foreliggende grundlag, at [klageren] ikke kan anses for at opfylde EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, for at kunne bevare [sin] ret til ophold efter § 17, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at [klageren] har været i beskæftigelse i Danmark i perioden fra [..] november 2021 til og med den [..] oktober 2022, og at [klageren] ikke har fremsendt dokumentation for, at [klageren] siden december 2022 har haft anden beskæftigelse eller modtaget anden lønindkomst her i landet.
Udlændingenævnet henviser til, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om vedkommende har ret til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [klageren] ikke har besvaret SIRI’s anmodning af [..] marts 2023, hvor SIRI har anmodet [klageren] om yderligere oplysninger i form af f.eks. dokumentation for [klagerens] arbejde, [klagerens] ret til dagpenge, [klagerens] forsørgers midler, [klagerens] egne midler eller [klagerens] selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] i klagen har oplyst, at [klageren] arbejder i Danmark, idet [klageren] ikke har fremsendt dokumentation herfor.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret må antages at være særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ifølge CPR indrejste i Danmark den [..] oktober 2021 i en alder af 37 år, at [klageren] således på tidspunktet for SIRI afgørelse havde opholdt [sig] i Danmark i en periode på omtrent 2 år, og at [klageren] i perioden alene ses at have været i beskæftigelse i et år, hvorfor [klageren] ikke kan antages at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
Det anførte om, at [klageren] har en mindreårig søn, som bor og går i skole i Danmark, og at [klageren] ikke vil have mulighed for at se [sin] søn, såfremt [klageren] mister [sin] opholdsret i Danmark, ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af CPR, at [hovedpersonen] har forældremyndigheden over [fælles barn], at [fælles barn] i perioden fra den [..] november 2022 til og med den [..] januar 2024 har boet med [hovedpersonen], hvorefter han er registreret udrejst af Danmark til Tyskland, samt at [klageren] siden den [..] juli 2023 har været registreret forsvundet, ligesom der i øvrigt ikke foreligger oplysninger til sagen om, at [klageren] har ret til samvær med [fælles barn].
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at SIRI den [..] marts 2023 anmodede [klageren] om at udfylde et vedlagt skema vedrørende [klagerens] personlige oplysninger og [klagerens] tilknytning til Danmark, herunder oplysninger om samvær med mindreårige børn, og at [klageren] ikke ses at have besvaret anmodningen.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til SIRI’s begrundelse herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste ikke lider af helbredsmæssige problemer, der kan føre til, at ophør af [klagerens] opholdsret må anses for særligt belastende.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionelt eller stridende imod Danmark internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse [klagerens] opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse [..] september 2023.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. april 2024 – EU – primær bevægelighed – udstationering
Dato: 12-04-2024Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ret til ophold til en tredjelandsstatsborger, der havde søgt om opholdskort som udstationeret arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8 med henblik på et byggeprojekt i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøger, som var colombiansk statsborger og havde midlertidig opholds- og arbejdstilladelse i Norge, var indrejst i Danmark i november 2022 og indgav i april 2023 en ansøgning om opholdskort som udstationeret arbejdstager efter EU-reglerne. Det var oplyst til sagen, at ansøger skulle arbejde på et byggeprojekt som tekniker på vegne af en i Norge etableret virksomhed, som havde indgået aftale med en virksomhed i Danmark om levering af tjenesteydelser. Ansøgningen var vedlagt en række dokumenter, herunder de første sider af en aftale mellem den norske virksomhed og virksomheden i Danmark.
SIRI gav afslag på opholdskort med den begrundelse bl.a., at der manglende væsentlige oplysninger i den delvist fremlagte aftale mellem virksomheden i Danmark og den norske virksomhed, hvorfor det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der bestod en tjenesteydelsesaftale mellem virksomhederne. Endvidere fandt SIRI, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren havde fast beskæftigelse i den norske virksomhed, bl.a. fordi han efter det oplyste havde påbegyndt sin ansættelse i den norske virksomhed, efter han var indrejst i Danmark, og fordi hans norske opholds- og arbejdstilladelse var gyldig i præcis den periode, hvor han efter det oplyste skulle opholde sig i Danmark.
I forbindelse med kagesagen fremlagde ansøger den fulde tjenesteydelsesaftale mellem den norske virksomhed og virksomheden i Danmark samt en skriftlig erklæring om, at han faktisk havde haft ansættelse i den norske virksomhed i en længere periode forud for sin udstationering i Danmark. Udlændingenævnet gav en anden begrundelse end SIRI, men den nye dokumentation kunne ikke føre til et ændret resultat.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] august 2023. [Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder således, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger og dokumenter i sagen ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret tredjelandsstatsborger, der er ansat i en virksomhed i en anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark for på vegne af sin arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Udlændingenævnet bemærker indledningsvis, at [ansøgeren] ifølge sine egne oplysninger indrejste i Danmark allerede den […] november 2022. Udlændingenævnet bemærker hertil, at den periode på 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvori [ansøgeren] lovligt kunne opholde sig i Danmark efter sin indrejse, således var overskredet allerede omkring […] februar 2023.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, lagt vægt på, at det for så vidt angår varigheden af tjenesteydelsesaftalen mellem [virksomheden i Danmark] og [den norske virksomhed] fremgår på side 5 heri, at aftalen trådte i kraft den […] juli 2021, og at den udløb den […] februar 2023, hvilket understøttes af den tidsplan for de enkelte elementer i LASCA-projektet, som er vedlagt som bilag C til aftalen på dennes side 63.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte udstationeringsaftale, Working agreement for posting in Denmark Projekt, mellem [den norske virksomhed] og [ansøgeren], at sidstnævntes udstationeringsperiode i Danmark skulle påbegynde den […] april 2023, dvs. 1 ½ måned efter tjenesteydelsesaftalens udløbsdato.
Eftersom der således ikke er tidsmæssig overlap mellem tjenesteydelsesaftalen og udstationeringsaftalen, og det følgelig ikke kan lægges til grund, at [den norske virksomhed] har udstationeret [ansøgeren] inden for rammerne af tjenesteydelsesaftalen, finder Udlændingenævnet, at betingelsen om forevisning om dokumentation for [ansøgerens] arbejde i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det endvidere fremgår af udstationeringsaftalen, at der gælder en reservedelsperiode 4 år og 6 måneder fra tjenesteydelsesaftalens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. fra den […] juli 2021 til og med den […] december 2025, hvorunder [den norske virksomhed] ifølge aftalens pkt. 2.2 er forpligtet til at stille et consignment stock til rådighed for [virksomheden i Danmark], som sidstnævnte selv skal organisere og forvalte.
Udlændingenævnet vurderer, at [ansøgerens] opgaver i Danmark ikke relaterer sig til perioden med levering af reservedele, herunder at stille et consignment stock til rådighed, idet han følge udstationeringsaftalen er ansat til som tekniker at opføre LASCA-konstruktionen.
Ved vurderingen af sagen har Udlændingenævnet endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] faktisk og reelt har arbejdet i Norge før eller efter den til sagen oplyste udstationeringsperiode fra den […] april 2023 til den […] oktober 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der trods SIRI’s anmodning herom af […] maj 2023 og SIRI’s afgørelse af […] august 2023 ikke er indsendt nogen dokumentation for faktisk udført arbejde i Norge.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det af skrivelsen af […] oktober 2023 fremgår, at [ansøgeren] har været ansat hos [den norske virksomhed] siden februar 2018, idet en erklæring om et ansættelsesforhold ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at det reelt eksisterer.
Udlændingenævnet finder herefter, at det til sagen fremlagte ”Ansættelsesbevis for timelønnede”, hvor af det fremgår, at [ansøgeren] blev ansat hos [den norske virksomhed] pr. […] marts 2023, ikke kan lægges til grund som dokumentation for en ansættelse med ansættelsessted i Norge. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansættelsesbeviset er udfærdiget på en dansksproget standardkontrakt fra den danske organisation DI Byggeri, og at det fremgår af ansættelsesbeviset, at det er en dansk overenskomst, som gælder for det pågældende ansættelsesforhold.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgerens] norske arbejds- og opholdstilladelse udløb den […] november 2023, dvs. dagen efter den oplyste udstationeringsperiodes afslutning, hvilket ikke stemmer overens med oplysningen om, at [ansøgeren], som angivet i brevet ”General information to SIRI”, skulle returnere til Norge efter sin udstationering med henblik på andre projekter.
Idet der ikke i øvrigt er indsendt dokumentation til støtte for, at [ansøgeren] på noget tidspunkt har haft sin hovedaktivitet i en anden medlemsstat, finder Udlændingenævnet, at betingelsen om forevisning af dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, nr. 2, ikke er opfyldt.
[Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for at få udstedt et opholdskort i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der til sagen er indsendt kvittering for [den norske virksomheds] anmeldelse af sin tjenesteydelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er tale om en registrering, og at denne ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for ret til ophold som udstationeret efter EU-retten er opfyldt. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at tjenesteydelsesperioden ifølge RUT-registreringen sluttede den […] august 2023, dvs. 2 måneder før [ansøgerens] udstationeringsperiode ophørte.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at det til klagesagen er oplyst, at [ansøgeren] har fået en ansættelseskontrakt vedrørende projektet, at aflønning sker i henhold til dansk lovgivning, og at [den norske virksomhed] er medlem af DI.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at [ansøgeren] er ansat på samme vilkår, som gælder for andre arbejdstagere i Danmark, ikke ændrer ved, at dokumentionskravene med henblik på udstedelse af et EU-opholdsdokument som udstationeret arbejdstager ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse af […] august 2023.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – EU - primær bevægelighed – medfølgende familie – tilstrækkelige midler
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Marokko, der havde søgt om tidsbegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i januar 2023 ansøgning om ophold som familiemedlem til en unionsborger, som havde ophold i Danmark som person med tilstrækkelige midler. SIRI anmodede under sagsbehandlingen om dokumentation for, at unionsboreren rådede over tilstrækkelige indtægter eller midler til sit og ansøgerens underhold i Danmark, samt dokumentation for deres ægteskab. Ansøgeren og unionsborgeren fremsendte herefter udskrifter fra deres bankkonti og pas, unionsborgerens ansættelseskontrakt og en oversættelse af deres vielsesattest.
I maj 2023 meddelte SIRI afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til, at unionsborgeren ikke rådede over tilstrækkelige midler til sit og familiens underhold, og at det dermed ikke kunne antages, at unionsborgeren og ansøgeren ikke vil falde det offentlige til byrde.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet har nu behandlet klagen af maj 2023 over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af maj 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet har inddraget alle relevante faktiske forhold og argumenter i vurderingen af sagen.
Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af maj 2023.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdsret i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 som familiemedlem til en unionsborger under henvisning til, at [unionsborgeren] ikke råder over tilstrækkelige midler til sit og [ansøgerens] underhold, således, at [unionsborgeren] og [ansøgeren] efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [unionsborgeren] i december 2023 har fremlagt dokumentation for, at han [unionsborgeren] har et indestående på 60.800,86 danske kroner på sin bankkonto, og at [ansøgeren] har et indestående på sin bankkonto på 77.525,26 marokkanske dirham, hvilket svarer til cirka 53.000 danske kroner.
Udlændingenævnet har ydermere lagt vægt på, at det også fremgår af den indsendte dokumentation, at [unionsborgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på cirka 80.076 danske kroner, og at [ansøgeren] i februar 2023 havde et indestående på sin bankkonto på 78.636,26 marokkanske dirham, og at det således fremgår af de indsendte kontoudskrifter, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i perioden fra februar 2023 til december 2023 har opholdt sig i Danmark uden en væsentlig reduktion i deres samlede midler.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] er indrejst i Danmark fra Marokko i december 2022, hvorfor [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark i cirka 1 år uden at [ansøgeren] og unionsborgeren er faldet det sociale system til byrde.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at [unionsborgeren] har oplyst, at han ejer en bolig i Danmark, og at det fremgår af Udlændingenævnets opslag i tingbogen, at [unionsborgeren] ejer boligen, og at der ikke er optaget lån i boligen.
Uanset, at den samlede sum af de økonomiske midler, som [unionsborgeren] og [ansøgeren] har dokumenteret at råde over, er lavere end, hvad der som udgangspunkt kan stilles krav om ved en ansøgning efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, kan dette ikke føre til, at betingelsen om tilstrækkelige midler ikke kan anses for opfyldt.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder er det således Udlændingenævnets konkrete vurdering, at [unionsborgeren] råder over tilstrækkelige midler til [ansøgerens] og sit underhold, hvorfor det kan antages, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] ikke vil falde det sociale system til byrde, hvorfor betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, stk. 2 må anses for opfyldt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. november 2023 – EU – primær bevægelighed – familiemedlemmer – proforma
Dato: 20-11-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om ophør af EU-opholdsret vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger og som havde søgt om ret til tidsubegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren fik i 2000 familiesammenføring i Danmark efter udlændingeloven som ægtefælle til en dansk statsborger. I 2003 udrejste ansøgeren efter ved dom at være blevet udvist af Danmark på grund af mistanke om proforma i sit ægteskab med den danske statsborger. Fra 2005 til 2011 var ansøgeren gift med en anden dansk statsborger.
I juni 2017 fik ansøgeren udstedt EU-opholdskort som medfølgende ægtefælle til en herboende bulgarsk statsborger. Ansøgeren indgav i juni 2022 ansøgning om tidsubegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren fra 2007 til 2023 havde fået 6 børn med sin tidligere ægtefælle.
I juni 2023 traf SIRI afgørelse om at ansøgerens ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger aldrig havde været opfyldt, idet ansøgerens ægteskab med den bulgarske statsborger var proforma.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”SIRI vurderer på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at [ansøgerens] og [unionsborgerens] ægteskab er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for [ansøgeren] (proforma), og at det opholdskort, [ansøgeren] fik udstedt i juni 2017, således er udstedt på baggrund af misbrug af EU-rettens regler.
SIRI har blandt andet lagt vægt på, at [ansøgeren] under ægteskabet med [unionsborgeren] har fået 3 børn med sin tidligere ægtefælle.
SIRI har også lagt vægt på, at [unionsborgeren] i marts 2021 har oplyst, at hun er ugift, og at [ansøgeren] i juni 2022 har oplyst at være skilt, og at [unionsborgeren] tilsyneladende har et familieliv i sit hjemland med sine to mindreårige børn. SIRI har i relation hertil også særligt lagt vægt på, at [unionsborgeren] har været udrejst af Danmark i perioden fra maj 2018 til marts 2021, dvs. i næsten 2 år, og at [ansøgeren] og [unionsborgeren] i øvrigt aldrig har været tilmeldt samme bopæl i Danmark.
SIRI har endvidere blandt andet lagt vægt på, at domstolene i Danmark tidligere har vurderet, at [ansøgeren] fik udstedt sit første opholdskort her i landet på baggrund af svig netop i form af et proformaægteskab.
Derudover har SIRI også tillagt det vægt, at [ansøgeren] ikke har præsenteret dokumentation for, at [ansøgeren] og [unionsborgeren] på noget tidspunkt har haft et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af deres ægteskab og efter [ansøgerens] indrejse i Danmark i november 2017.
Det er endvidere indgået i SIRI’s vurdering, at [unionsborgeren] er indrejst i Danmark som arbejdstager, men efterfølgende har haft meget sporadisk lønarbejde, herunder flere længerevarende perioder uden arbejde overhovedet, samt at [unionsborgeren] i en længere periode har været udrejst, hvorfor SIRI har lagt til grund, at [unionsborgerens] registrering som arbejdstager her i landet alene skulle danne det fornødne EU-retlige opholdsgrundlag, som [ansøgeren] kunne aflede en opholdsret af, som medfølgende ægtefælle til en EU-arbejdstager.
[Ansøgeren] er ikke fremkommet med andre bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.
Endelig skal SIRI oplyse, at idet [ansøgeren] aldrig har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag som medfølgende familie i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, er [ansøgeren] heller ikke omfattet af reglerne om bevarelse af opholdsret. EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser om bevarelse af opholdsret på baggrund af personlige forhold og tilknytning til Danmark, finder derfor ikke anvendelse.”
Videre fremgik følgende af SIRI’s afgørelse:
”Ansøgeren meddeles afslag på et tidsubegrænset EU-opholdskort, fordi [ansøgeren] ikke har haft lovligt ophold i Danmark efter EU-reglerne uafbrudt i 5 år.
[Ansøgeren] fik udstedt et tidsubegrænset EU-opholdskort i juni 2017, men opholdskortet blev udstedt på baggrund af misbrug af EU-retten, og [ansøgeren] har derfor aldrig opfyldt betingelserne for udstedelsen, jf. ovenstående.
Det forhold, at [ansøgeren] har opholdt sig her i landet siden 2017 fører ikke til, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for udstedelse af et tidsubegrænset EU-opholdskort, fordi [ansøgerens] ophold ikke har været lovligt efter EU-reglerne.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af juni 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til EU-opholdsret som familiemedlem af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet lige som SIRI finder, at [ansøgeren] aldrig har opfyldt betingelserne for ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger, idet der er grund til at antage, at ægteskabet mellem [ansøgeren] og [unionsborgeren] er indgået med det ene formål at opnå et opholdsgrundlag for [ansøgeren].
[Ansøgerens] opholdskort, som blev udstedt den i juni 2017, er således udstedt på baggrund af misbrug af EU-rettens regler, og [ansøgeren] har derfor ikke ret til tidsbegrænset ophold i Danmark som familiemedlem til [unionsborgeren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, nr. 3.
Med samme begrundelse som SIRI finder Udlændingenævnet herefter, at [ansøgeren] heller ikke er omfattet af reglerne om bevarelse af opholdsret.
Udlændingenævnet fastholder endvidere SIRI’s afgørelse af. juni 2023 vedrørende [ansøgerens] ret til tidsubegrænset EU-opholdsret af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet lige som SIRI finder, at [ansøgeren] ikke har opnået ret til tidsubegrænset ophold, idet han ikke har haft et lovligt ophold i Danmark i 5 på hinanden følgende år som medfølgende familiemedlem til en unionsborger. Der henvises til begrundelsen ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
Senest opdateret: 13-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet