Udlændingenævnets afgørelse af 9. september 2024 - EU - primær bevægelighed – ophør af arbejdstagerstatus
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, som var statsborger i Rumænien, fik i januar 2022 udstedt registreringsbevis som arbejdsta-ger. Af registreringsbeviset fremgik det, at opholdsretten ville ophøre, hvis forudsætningerne for op-holdsretten ikke længere var til stede. I august 2023 indberettede kommunen til SIRI, at klageren havde søgt om uddannelseshjælp og var blevet meddelt afslag herpå, og at klageren havde tilmeldt sig job-centret i juli 2023. På den baggrund tog SIRI klagerens sag op til kontrol og kunne i forbindelse med opslag i eIndkomst konstatere, at klageren havde haft lønindkomst fra april 2022 til september 2022. Det fremgik desuden af oplysninger i CPR, at klageren havde en 1 år gammel datter, som boede sam-men med klageren og barnets far. Klageren reagerede ikke på SIRI’s efterfølgende partshøring og varsling om ophør, hvorefter SIRI i maj 2024 traf afgørelse om ophør af klagerens opholdsret.
Til Udlændingenævnet oplyste klageren, at hun havde fået et nyt job, og det fremgik desuden af eInd-komst, at klageren havde haft lønindkomst i juli 2024.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] maj 2024. [Klagerens] ret til ophold som ar-bejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, var derfor ophørt den […] september 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremgår af oplysninger i eIndkomst, at [klageren] har haft indkomst i Danmark i perioden fra den […] april 2022 til […] september 2022, at der ikke i perioden fra den […] september 2022 og frem til tidspunktet for SIRI’s afgørelse den […] maj 2024 har været registreret indkomst, og at [klageren] ikke på anden vis har dokumenteret, at [klageren] har været i beskæftigelse i perioden frem til SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer endvidere på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for bevarelse af [klage-rens] arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] på trods af SIRI’s anmodning af […] januar 2024 ikke er fremkommet med oplysninger eller dokumentation, der kan føre til at [klageren] opfylder betingelserne for bevarelse af status som arbejdstager i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at [klageren] ifølge oplysningerne i eIndkomst ikke var i beskæftigelse i perioden efter den […] september 2022, men først den […] juli 2023 blev tilmeldt jobcentret, og at det er en betingelse for bevarelse af arbejdstagerstatus, at unionsborgeren har tilmeldt sig jobcentret som reelt og aktivt arbejdssøgende umiddelbart efter an-sættelsesforholdets ophør, og at vedkommende herefter i øvrigt opfylder jobcentrets normale krav til arbejdssøgning. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Oplysningerne om, at [klageren] den […] april 2023 har født et barn, kan endvidere ikke føre til en æn-dret vurdering, idet [klageren] ikke har indsendt oplysning om eller dokumentation for, at [klagerens] arbejdsophør i september 2022, skyldtes fysiske begrænsninger i forbindelse med [klagerens] gravidi-tets sene stadier og eftervirkningerne af [klagerens] fødsel, jf. også EU-Domstolens dom i sagen C-507/12, Saint Prix. Der henvises til regelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [klagerens] arbejdstagerstatus var ophørt på tidspunktet for SIRI’s afgørelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [klageren] til sagen har oplyst, at [klageren] netop har fun-det et nyt job, at [klageren] har indsendt en tilknytningsaftale for vikarer dateret til den […] juni 2024, hvoraf fremgår bl.a. at [klageren] skal arbejde som vikar i [virksomhed B], at [klageren] til sagen har indsendt en udateret Jobbekræftelse for vikar, hvoraf fremgår, at [klageren] i perioden fra den […] juni 2024 til den […] juni 2025 skal arbejde deltid i [virksomhed C], og at det i øvrigt fremgår af oplysninger i eindkomst, at [klageren] i juli måned 2024 har arbejdet 77 timer i [virksomhed B].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om [klagerens] nye ansættelsesforhold er efterfølgende omstændigheder, som ikke ændrer på, at [klagerens] ret til ophold som arbejdstager på baggrund af [klagerens] beskæftigelse hos [virksomhed A] var ophørt på den […] september 2022, hvor [klageren] ophørte med at arbejde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til, at såfremt [klageren] mener, at [klageren] på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne for arbejdstagerstatus på baggrund af et nyt beskæftigelsesforhold, kan [klageren] indgive ansøgning herom til SIRI. Der henvises til afsnittet nederst i denne afgørelse hvor [klageren] kan læse om muligheden for en ny vurdering ved SIRI af [klagerens] eventuelle ret til ophold efter EU-retten.
Endelig vurderer Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at ophør af [kla-gerens] opholdsret må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har i forbindelse hermed indledningsvis lagt vægt på, at [klageren] på trods af SI-RI’s anmodning af […] januar 2024 ikke har oplyst om [klagerens] personlige forhold eller tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] efter sagens oplysninger indrejste i Dan-mark i en alder af 21 år, at [klageren] forud for SIRI’s afgørelse alene havde opholdt dig i Danmark i omkring 2 år og 4 måneder, og at havde haft omkring 5 måneder med tilknytning til arbejdsmarkedet, at [klageren] på nuværende tidspunkt alene har opholdt [sig] i Danmark i omkring 2 år og 8 måneder og har haft beskæftigelse i 7 måneder. Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at [klageren] fortsat må anses for at have bevaret en stor tilknytning til [klagerens] hjemland.
Den omstændighed, at [klageren] i Danmark har fået et mindreårigt barn kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet [klagerens] barn er 1 år gammel, og derved ikke kan antages at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at [klageren], [klagerens] partner og [klagerens] barn ikke kan tage ophold uden for Danmark for at udøve [deres] familieliv.
Det til støtte for klagen oplyste om, at [klageren] er bange for at afbryde [sit] familieliv i Danmark med [sin] datter, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er oplyst om sådanne omstændigheder, der gør, at [de] ikke sammen kan udøve familielivet i [klagerens] hjemland, Rumænien.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er oplyst om andre omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold, der gør, at det må antages at være særligt belastende for [klageren], at anse [klagerens] opholdsret for ophørt.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
EU/2024/83