Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Filippinerne. Det fremgik af sagen, at ansøgeren i juni 2011 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair, og at hun i januar 2013 var blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som handicaphjælper i Danmark på baggrund af beløbsordningen, gældende til oktober 2016. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i juni 2014 var blevet bortvist fra sit arbejde som handicaphjælper. Ansøgeren indgav efterfølgende i perioden fra juli 2014 til februar 2015 fire ansøgninger om opholdstilladelse, herunder tre som handicaphjælper, som hun alle valgte at frafalde, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde anmodet ansøgeren eller virksomheden om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningerne. I april 2015 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som elektronikmedarbejder i en virksomhed ejet af ansøgerens kærestes fader.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af den tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder måtte anses for proforma, og at ansættelsen skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen måtte anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde oplyst, at hun var uddannet sygeplejerske, og at hun ikke havde en uddannelse, der var relevant for den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som elektronikmedarbejder, og at de tilbudte arbejdsopgaver bestod af samling, testning, mærkning, kvalitetskontrol og pakning af elektronik, hvilket efter Udlændingenævnets vurdering måtte antages at være ufaglært arbejde. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren var tilbudt en månedsløn på 31.500 kr. på baggrund af hendes uddannelses- og arbejdsmæssige kvalifikationer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af virksomhedens årsrapport fra 2014, at virksomhedens personaleomkostninger i 2014 udgjorde 705.383 kr., at virksomhedens resultat i 2014 var 69.322 kr., at det fremgik af en udtalelse fra virksomheden, at virksomheden havde fire medarbejdere, og at ansøgeren var tilbudt en årsløn på 378.000 kr. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var proportionalitet mellem de øvrige medarbejderes aflønning og ansøgerens tilbudte aflønning, idet den påtænkte ansættelse og aflønning af ansøgeren ville ske en procentvis stigning i virksomhedens samlede personaleomkostninger på 65 procent. Det forhold, at det var anført i ansøgningsskemaet, at ansøgeren grundet ustabilitet med sine ansættelser som handicaphjælper fik mulighed for at afprøve en ny branche i det private erhvervsliv, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 378.000 kr. årligt med henblik på at opnå en opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/230.   

Senest opdateret: 01-12-2015
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen