Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – beløbsordningen – tidligere proforma – hjemmel til § 40 afslag
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Nordmakedonien.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 og fik i januar 2017 udstedt et opholdskort i Danmark efter EU-reglerne som familiemedlem til ansøgerens ægtefælle. Ansøgerens indgav i april 2023 en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i september 2023 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at ansøgerens i sin ansøgning havde afgivet urigtige oplysninger om ansøgerens ægteskab samt ansøgerens opholdsgrundlag i Danmark. SIRI’s afgørelse blev truffet under henvisning til udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi kan ikke meddele dig opholds- og arbejdstilladelse til at arbejde som bestyrer hos [virksomheden].
Vi vurderer, at du i forbindelse med din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen har afgivet urigtige oplysninger om dit ægteskab med [referencen] samt dit opholdsgrundlag i Danmark.
Vi vurderer dette, da vi den [..] september 2023 har truffet afgørelse om, at din ret til ophold som familiemedlem til en EU-borger aldrig har været opfyldt, fordi dit og [referencens] ægteskab er proforma.
Vi lægger til grund, at [referencens] registrering som arbejdstager i Danmark alene skulle danne det fornødne EU-retlige opholdsgrundlag, således at du kunne aflede en opholdsret, som medfølgende ægtefælle til en EU-arbejdstager.
Din partsrepræsentants oplysninger om, at du har opholdt dig i Danmark siden oktober 2016, som medfølgende familiemedlem til din ægtefælle, der er EU-borger og at du på baggrund af dit ægteskab har en opholdsret efter EU-reglerne, vurderer vi er urigtige oplysninger på baggrund af vores afgørelse af [..] september 2023.
Ved denne afgørelse har vi ikke taget stilling til, om du opfylder de øvrige betingelser, for at opnå en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til ovennævnte stilling hos [virksomheden].”
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] september 2023 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og [ansøgeren] kan ikke få opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at Udlændingenævnet d.d. har stadfæstet SIRI’s afgørelse af […] september 2023, om ret til ophold efter EU-retten.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse om afslag på [ansøgerens] ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen efter udlændingelovens § 40, og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at urigtige oplysninger alene kan omfatte oplysninger, som har betydning for opnåelse af den søgte opholdstilladelse, og at det derfor kun er oplysninger af betydning for den konkrete sag samt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse, som kan have betydning, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgerens] tidligere opholdsgrundlag er opnået på baggrund af misbrug af EU-rettens regler. Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse, når et tidligere opholdsgrundlag har været proforma og udlændingen dermed har handlet uvederhæftigt over for myndighederne i en udlændingesag, navnlig når hele grundlaget for at ansøge om opholdstilladelsen er etableret under et ophold i Danmark, som der ikke burde have været givet ret til. Udlændingenævnet henviser herved også til, at det er fast anerkendt princip, at udlændingemyndighederne har ret til at afslå at give en opholdstilladelse på baggrund af immigrationskontrol.
Udlændingenævnet stadfæster herefter SIRI’s afgørelse.”
ERH/2024/15