Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) afgørelse fra marts 2023 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Vietnam, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse var truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet fandt, at den rettelig burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. 

Udlændingenævnet fandt samtidig grundlag for at omgøre den del afgørelsen, der angår indberetningen af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, under henvisning til princippet om, at man ikke skal straffes flere gange for samme handling (”ne bis in idem”).

Sagens faktiske omstændigheder:

[Ansøgeren] ansøgte i august 2019 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i december 2019 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation. Som konsekvens heraf blev [ansøgeren] indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år fra december 2019 til december 2021. [Ansøgeren] ansøgte igen i januar 2023 om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef i Danmark hos den samme arbejdsgiver som i ansøgningen fra 2019. [Ansøgeren] indsendte ny dokumentation til ansøgningen, som ikke var fremlagt med ansøgningen i 2019. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i marts 2023 afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet [ansøgeren] i forbindelse med sin tidligere ansøgningen om opholdstilladelse i 2019 fremlagde forfalsket dokumentation. [Ansøgeren] anførte til støtte for klagen, at han efter afslaget i december 2019 kontaktede uddannelsesstedet for at få afklaret deres svar til ambassaden, før han kunne påklage afgørelsen, men på grund af Covid-19 pandemien, hvor hele Vietnam blev lukket ned, tog det lang tid til at få svar fra uddannelsesstedet såvel restauranten, hvorfor klagefristen udløb, og at han var nødsaget til at indgive en ny ansøgning

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet stadfæster Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse af […] marts 2023, men med en ændret hjemmelshenvisning. SIRI’s afgørelse er truffet efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, men Udlændingenævnet finder, at afgørelsen burde have været truffet efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at [ansøgeren] ikke vil være indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på princippet om ”ne bis in idem”, som skal forhindre dobbelt straf for den samme handling. 
 
Det forhold, at [ansøgeren] i august 2019 fremlagde forfalsket dokumentation vedrørende sin uddannelse og arbejdserfaring, der formodes at være konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark, havde den konsekvens, at SIRI i december 2019 meddelte ham afslag på opholdstilladelse i Danmark, som blev truffet under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, hvorefter [ansøgeren] blev indberettet i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3.

Udlændingenævnet konstaterer, at ægthedsvurderingen foretaget af Den Danske Ambassade i Hanoi, Vietnam, var lagt til grund for SIRI’s afgørelse af […] december 2019, hvor ambassaden fremsendte [ansøgerens] uddannelsesbeviser til uddannelsessted [A], at uddannelsesstedet dermed havde mulighed at undersøge uddannelsesbeviserne på vietnamesisk, og at uddannelsesstedet ikke returnerede dokumenterne til ambassaden under henvisning til, at de var det forkerte sted at kontakte.

Udlændingenævnet bemærker yderligere, at det virker utroværdigt, at [ansøgerens] arbejdsgiver i Vietnam, i november 2019 skiftede sin forklaring under henvisning til, at der var gået lang tid siden [ansøgerens] ansættelse hos dem, og at de ikke kunne huske dette under samtalen med ambassaden i oktober 2019, selv om erklæringen vedrørende [ansøgerens] ansættelse var udstedt og underskrevet af arbejdsgiveren i maj 2019, som kun var 4 måneder før samtalen med ambassaden. 

Det er uklart, hvorfor [ansøgeren] både i ansøgningen i august 2019 og i sit partssvar til SIRI i november 2019 ikke oplyste, at han var i gang med at gennemføre kurset […] ved uddannelsessted [B], som han påbegyndte i 2018 og afsluttede i februar 2020, men at disse oplysninger først kom frem i forbindelse med hans nye ansøgning i januar 2023.

Udlændingenævnet finder det påfaldende, at [ansøgeren] fremsendte uddannelsesbeviser for hans 2-årige uddannelse (uddannelsesperiode november 2012 - november 2014) fra uddannelsessted [A], hvis han på ansøgningstidspunktet i august 2019 muligvis var studerende på uddannelsessted [B], og dermed muligvis uden besvær kunne have fået udstedt et ægte uddannelsesbevis.

Derudover har Udlændingenævnet noteret, at indholdet af erklæringer af maj 2019 og august 2022 fra [ansøgerens] tidligere arbejdsgiver i Vietnam er stort set identisk ud over datoer, og at der ikke i erklæringen af august 2022 er nævnt misforståelse vedrørende ansættelsen, opstået i 2019, hvilket tyder på formodet falsk dokumentation.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke efter nævnets anmodning er fremlagt dokumentation for [ansøgerens] henvendelse til uddannelsessted [A] fra 2019 samt uddannelsesstedets svar, som der er henvist til i klagen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.

Udlændingenævnet finder, at [ansøgerens] generelle troværdighed er svækket i betydelig grad på baggrund af de ovenfor nævnte divergenser.

Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark.

Det oplyste og til klagen indsendte er indgået i Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til en ændret vurdering henset til ovennævnte vurdering. 

Udlændingenævner finder dog, at SIRI ikke burde have meddelt afslag igen under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, idet afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, har en meget indgribende karakter, som medførte en ny indberetning af [ansøgeren] i Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene i en periode på 2 år, efter den i 2019 meddelte indberetningsperiode på 2 år udløb.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 omfatter de samme faktiske omstændigheder, som var i den forudgående afgørelse af […] december 2019, uden at SIRI på ny har foretaget en ægthedsvurdering af dokumenter vedlagt ansøgningen af januar 2023.            

Udlændingenævnet finder, at SIRI’s afgørelse af […] marts 2023 for så vidt angår indrejseforbuddet er i strid med ”ne bis in idem”-princippet, som er til hinder for, at den samme fysiske person ”straffes” 2 gange for den samme handling.

Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse, men finder at afgørelsen skal træffes efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., som følge af [ansøgerens] generelle svækkede troværdighed.”

ERH/2024/45

Senest opdateret: 19-07-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen