Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2022 – driftsleder – ansættelsesvilkår - principiel vurdering af, om arbejdsopgaver ligger inden for rammerne
Dato: 15-12-2022Udlændingenævnets afgørelse af 15. december 2022 – driftsleder – ansættelsesvilkår - principiel vurdering af, om arbejdsopgaver ligger inden for rammerne
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som driftsleder til en statsborger fra Ukraine.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som driftsleder hos en virksomhed inden for landbrugsområdet med en besætning på 34 køer. Ansøgeren havde i perioden fra juni 2018 til december 2019 været i praktik hos samme virksomhed. Ansøgerens ansvars- og arbejdsområde ville omfatte at tilrettelægge daglig arbejde i mark og stald, pasning af dyr, kørsel med diverse maskiner samt forefaldende arbejde. SIRI traf i marts 2020 afgørelse om afslag på opholdstilladelse, idet ansøgerens tilbudte ansættelsesvilkår som driftsleder ikke var sædvanlige.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan få opholdstilladelse inden for landbrugsområdet på baggrund af beskæftigelse som driftsleder hos virksomheden, under henvisning til, at betingelserne efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9 (dagældende § 9 a, stk. 2, nr. 8) ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens tilbudte ansættelsesvilkår som driftsleder hos virksomheden ikke er sædvanlige, idet det fremgår af ansættelseskontrakten af januar 2020, at ansøgeren i spidsbelastningsperioder skal deltage i markarbejdet, hvilket ikke kan anses for sædvanligvis at indgå i en stilling som driftsleder.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det ikke kan anses for sædvanligt, at en driftsleder skal være ansvarlig for alene omkring 34 køer på en arbejdsuge på 37 timer.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på SIRI’s udtalelse af september 2020, hvoraf det fremgår, at en driftsleder forventes at have ansvar for den daglige administration af bedriften, og at det følger af fast praksis, at markarbejde og deslige ikke anses at ligge inden for de arbejdsopgaver, som en fodermester eller driftsleder forventes at varetage.
Udlændingenævnet har også noteret sig, at det fremgår af det offentligt tilgængelige CVR-register, at virksomheden i september 2022 havde ansat årsværk på 1,86, og at en stilling som driftsleder må indebære, at man er leder for flere medarbejdere.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at den søgte stilling klart beskriver en driftsleders typiske opgaver, som indebærer udarbejdelse af mark- og gødningsplaner, indkøb af beregnet nødvendigt og lovligt gødning, udarbejdelse af foderplaner samt planer for kvægets sundhed, indkøb af nødvendigt og passende foder, sikring af sundt og lukrativt avlsarbejde, udførsel af tilsynsplaner samt tilrettelæggelse af de ansattes arbejdsopgaver, og at opgaverne alene kan varetages af en driftsleder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det er planen, at virksomheden skal udvide husdyrholdet, at det derfor er nødvendigt, at der ansættes en driftsleder, således at virksomheden kan fortsætte sine ekspansionsplaner, herunder den planlagte videreudvikling af driften, og at ansøgerens fysiske arbejde (markarbejde) ikke udgør den største del af den søgte stilling, men derimod alene skal ske ved spidsbelastningsperioder.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke kan føre til et andet udfald af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingemyndighedernes praksis, at arbejdsopgaver som sædvanligvis varetages af hhv. praktikanter og landbrugsmedhjælpere såsom markarbejde, maskinkørsel samt vedligeholdelse af bygninger og maskiner, ikke varetages af den højtkvalificerede medarbejder, som fodermestre og driftsledere anses for at være.
Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på, at det er den aktuelle besætning og ikke den planlagte besætning, som danner grundlag for afgørelsen, samt at markarbejde ikke er en del af en driftsleders arbejdsopgaver, selvom det alene sker i spidsbelastningsperioder.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af lovbemærkningerne, at det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår efter danske forhold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2022 – Erhverv – Working Holiday
Dato: 22-11-2022Udlændingenævnets afgørelse af 22. november 2022 – Erhverv – Working Holiday
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen til en statsborger fra Argentina.
Sagens faktiske omstændigheder:
I november 2018 fik ansøgeren opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina, gældende fra februar 2019 til februar 2020. Ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2019 fra Argentina. Ansøgeren indgav i januar 2020 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI forlængede i februar 2020 ansøgerens opholdstilladelse til maj 2020. Ansøgeren indgav herefter i april 2020 en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse til SIRI. Ansøgeren oplyste i ansøgningen, at han ikke kunne rejse til Argentina, fordi lufthavne i Argentina var lukkede for indenrigsflyvninger indtil september 2020 og for internationale flyvninger indtil december 2020. SIRI meddelte i maj 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen vurderede, at ansøgeren allerede har haft et års Working Holiday ophold i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
Ansøgerens opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina kan ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1, jf. § 45.
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at ansøgeren allerede har haft opholdstilladelse i Danmark efter Working Holiday-ordningen i 1 år i perioden fra maj 2019 til maj 2020, idet det fremgår af oplysninger fra CPR-registeret og hans nationalitetspas, at ansøgeren indrejste i Danmark i maj 2019 fra Argentina.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det i ansøgningen er anført, at ansøgeren ønsker at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse frem til august 2020, idet den argentinske regering lukkede grænserne for internationale flyvninger på grund af pandemisituationen, at ansøgeren er strandet i Danmark uden mulighed for at købe en flybillet til hans hjemland, og at forlængelsen af hans opholdstilladelse vil betyde, at ansøgeren lovligt kan blive i Danmark, indtil situationen ordner sig, så han kan købe en flybillet til Argentina.
Udlændingenævnet vurderer uanset de vanskeligere hjemrejsemuligheder, at ansøgerens opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen ikke kan forlænges ud over 1 års ophold.
Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han ikke kan rejse til Argentina, fordi lufthavne i Argentina er lukkede for indenrigsflyvninger indtil september 2020 og for internationale flyvninger indtil december 2020, samt at han ikke kan betale husleje og mad uden at arbejde, mens han venter på en sikker rejse tilbage til Argentina, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at det fremgår af https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Working-Holiday/Working-Holiday-Argentina-contact-form-closed?anchor=canyouapply, at en opholdstilladelse meddelt efter Working Holiday-aftalen kun kan meddeles i op til 1 år, beregnet fra indrejsedatoen, uden mulighed for yderligere forlængelse, ligesom det udtrykkeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse på engelsk af november 2018, at en opholdstilladelse kan meddeles efter Working Holiday-aftalen af en varighed op til 12 måneder. Uanset, at SIRI ikke i sin afgørelse af februar 2020 om forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse vejledte ansøgeren om, at opholdstilladelsen ikke kan forlænges yderligere, finder Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke kan have haft en berettiget forventning om, at opholdstilladelsen kunne forlænges ud over maj 2020.
Udlændingenævnet finder således, at det må have stået klart for ansøgeren, at hans opholdstilladelse efter Working Holiday-aftalen mellem Danmark og Argentina ikke kunne forlænges ud over maj 2020, hvor ansøgeren havde haft et samlet ophold i 1 år efter Working Holiday-ordningen. -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 16-11-2022Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til en statsborger fra Ukraine.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indrejste i Danmark i januar 2020 og indgav kort efter en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI meddelte i maj 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at det ikke var dokumenteret, at arbejdsgiveren (virksomhed A) havde det fornødne økonomiske grundlag til at ansætte ansøgeren til en årlig bruttoløn på 438.000 kr.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra maj 2020. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som Global Online Marketing Manager hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som Global Online Marketing Manager hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at virksomhed A ikke har det fornødne økonomiske grundlag til at ansætte ansøgeren til en månedlig bruttoløn på 36.500 kr., svarende til 438.000 kr. om året, der danner grundlag for ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af CVR-registeret, at virksomhed A blev stiftet i maj 2010, at selskabets formål er at drive kunstgallerivirksomhed samt handel med kunst, og at det fremgår af selskabets årsrapporter for 2018-2021, at selskabet i 2018 havde et underskud på 9.382.445 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 30.156.163 kr., i 2019 et underskud på 11.785.478 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 41.941.641 kr., i 2020 et underskud på 7.063.094 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 53.528.813 kr., og i 2021 et underskud på 10.447.624 kr., mens selskabets negative egenkapital var på 63.976.437 kr., hvilket betyder, at selskabet har mere gæld end værdi, og at regnskabet frem til året 2021 således ikke har vist ændringer i en positiv retning.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt selskabets betydelige gældsposter, som i 2021 er vokset til 95.111.969 kr., ligesom personaleomkostninger er steget fra 3.168.616 kr. i 2018 til 5.482.358 kr. i 2021.
Udlændingenævnet har også tillagt det vægt, at det fremgår af ledelsesberetninger i årsrapporterne 2018-2021, at kunstmarkedet er meget svingende, og at selskabets fortsatte drift afhænger af, at de aktuelle salgs- og indtjeningsmuligheder både for selskabet og koncernen lykkes som forventet, ligesom den fortsatte drift er afhængig af, at de nuværende kreditfaciliteter kan opretholdes og om nødvendigt kan udvides i tilstrækkeligt omfang.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens løn ville udgøre et meget højt beløb for selskabet, der har haft betydeligt underskud i 2018 – 2021.
Det er til støtte for klagen anført, at det skøn, som SIRI’s afslag er bygget på, ikke er korrekt, idet virksomhed A både kan og vil betale den aftalte løn, og der derfor ikke er grundlag for at afslå ansøgningen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er tale om skøn under regel i SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI’s afgørelse i maj 2020 er truffet efter en konkret vurdering, hvor SIRI havde inddraget flere relevante forhold, herunder virksomhedens årsrapporter for 2018 og 2019 samt selskabets år-til-dato-saldobalance indtil februar 2020.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at virksomhed A har for mere end 700.000.000 kr. kunst under administration, at virksomhed A ikke har haft problemer med at betale lønninger, og at en ekstra lønudgift til ansøgeren på ingen måde er en væsentlig forøgelse af virksomhedens årlige budget.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, idet det ikke ses, at virksomhed A som anmodet om af SIRI indsendte en anonymiseret oversigt over medarbejderne i selskabet med deres stillingsbeskrivelse og månedsløn, for at udlændingemyndighederne kunne foretage en vurdering af, om ansøgeren er blevet tilbudt en løn, som selskabet vil være i stand til at betale.
Det er til støtte for klagen desuden anført, at det er korrekt, at driften i selskabet i de seneste år har været negativ, men at den negative drift kan vendes, såfremt selskabet sælger ud af sit lager af kunst, som vil medføre et positivt driftsresultat, at virksomhed A er et seriøst selskabet med en langsigtet investeringsstrategi, at deres brand er et af de stærkeste i verden i kunstbranchen, og at de arbejder på om 5 år at afholde en auktion med et internationalt auktionshus.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse må tages udgangspunkt i det pågældende selskabets økonomi og drift på afgørelsestidspunktet, og dermed ikke på baggrund af fremtidige usikre forhold og resultater.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at virksomhed A ud fra de seneste årsrapporter vurderes til økonomisk ikke at være i stand til at kunne aflønne ansøgeren med en månedlig bruttoløn på 36.500 kr., svarende til 438.000 kr. om året, og at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen derfor må anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Forfalske dokumentation
Dato: 14-11-2022Udlændingenævnet hjemviste i november 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som køkkenchef efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3), § 10, stk. 2, nr. 2, og § 58 g, stk. 1, nr. 3, til en statsborger fra Kina
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef til SIRI). SIRI meddelte i februar 2020 afslag på ansøgningen, da styrelsen fandt, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke kunne huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede da ansøgeren tog testen, og at ansøgeren tog testen i en provins, som lå langt væk, til trods for at der var mulighed for at tage testen i den provins, hvor ansøgeren boede.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter beløbsordningen under henvisning til, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse har anført, at der er en stærk formodning for, at det ikke er ansøgeren, der har taget OQC testen i april 2019 (kokkebevis, Occupational Qualification Certificate), da det må forventes, at ansøgeren kan huske, hvor mange eksaminatorer, der var til stede, da prøven blot blev afviklet otte måneder inden indgivelsen af ansøgningen. SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse afgav urigtige oplysninger og fremlagde forfalsket dokumentation, der anses for konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er meddelt på baggrund af ansøgeren oplysninger under interviewet med Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020. Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke herved er grundlag for at antage, at ansøgeren har fremlagt falsk dokumentation, henset til at Den Danske Ambassade i Kina i januar 2020 havde verificeret ansøgerens OQC på ETTIC’s hjemmeside, ligesom ansøgerens diplom fra Industry School og arbejdsgivererklæringen fra virksomhed A blev verificeret af ambassaden.
Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at styrelsen tager yderligere skridt til at ægthedsvurdere ansøgerens originale kokkebevis, f.eks. via Nationalt ID-center.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 02-11-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 17. september 2022 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer til en statsborger fra Argentina.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i november 2020 ansøgeren afslag på hendes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som grillmester. I november 2020 klagede ansøgeren over SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra november 2020. Ansøgeren får derfor ikke opholds- og arbejdstilladelse som grillmester på en restaurant, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, litra c.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke er tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som grillmester ikke er knyttet så tæt til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring må anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som grillmester, og at det derfor som udgangspunkt vil være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at restauranten er innovativ, har en høj standard og tilbyder specialiteter, der kræver en særlig teknik inden for grill, som gør ansøgerens erfaring og kvalifikationer nødvendige for firmaet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de til klagen vedlagte anbefalinger ikke dokumenterer ansøgerens erfaring med den særlige teknik, men med arbejdet som kok og grill generelt, samt at der findes uddannelsesinstitutioner, som udbyder en regulær uddannelse som kok, og at disse forhold i sig selv indikerer, at der ikke er tale om beskæftigelse som individuelt er knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanligt faglært arbejde, som kan tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholds- og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer.
Udlændingenævnet henviser også til, at ansøgerens 2-årige uddannelse fra hjemlandet er en generel uddannelse som kok i international gastronomi, hvor der også indgår fag som fransk, IT, bartender og industrikøkken.
Det forhold, at ansøgeren tidligere har været ansat ved restauranten, og at hun har og vil udvide virksomhedens muligheder, ændrer ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserer sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand.
I den forbindelse har Udlændingenævnet også tillagt det vægt, at ansøgeren alene har haft en 1-årig opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark, og at det fremgår af aftalen, at man har ret til at arbejde i op til 9 måneder under besøget, men at man ikke må tage fast ansættelse, og at det primære formål med besøget skal være at holde ferie i en længere periode. Det må derfor antages, at ansøgeren hidtil har været beskæftiget ved restauranten i et begrænset omfang og alene for at supplere sine rejsemidler.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at uanset ansøgerens evner som en dygtig kok inden for madlavning, så er der ikke grundlag for at fastslå, at hun er i besiddelse af særlige kulinariske kompetencer, som medfører, at hun kan anses for at være specialiseret kok inden for et bestemt kulinarisk område.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren er tilbudt beskæftigelse som kok uden en specificeret ugentlig arbejdstid, og at en variation i arbejdstiden ikke ændrer ved det forhold, at det umiddelbart ikke er i overensstemmelse med kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i Danmark.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn udgør 24.000,00 kr., hvilket efter Udlændingenævnets vurdering ikke indikerer, at det tilbudte arbejde ikke kan varetages af andre.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at det i klagen er anført, at lønniveauet er fastsat efter firmaets generelle lønniveau, medianlønnen eller pandemiens påvirkning på lønninger i branchen generelt.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p
Dato: 24-10-2022Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen og som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som chefkok på en restaurant. Ansøgeren havde ingen relevant uddannelse, men havde 3 års erhvervserfaring fra den pågældende restaurant. SIRI traf i december 2019 afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at den tilbudte ansættelse måtte anses for proforma, ligesom der ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, at der ikke er tale om proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok hos virksomhed A.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som chefkok hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et forsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at ansøgeren med den tilbudte bruttoløn på 36.000 kr. lønmæssigt netop vil kunne blive omfattet af beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, samt at lønnen forekommer usædvanlig høj, henset til virksomhedens karakter og omfang sammenholdt med ansøgernes arbejdsopgaver.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have en uddannelse, der relaterer sig til den tilbudte stilling som chefkok. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at ansøgeren ikke har en relevant uddannelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har 3 års erhvervserfaring på en restaurant, at dette efter partsrepræsentantens opfattelse er tilstrækkelig erfaring til at kunne tilegne sig de færdigheder, som kræves for at kunne tilberede retterne hos virksomhed A, og at der ikke er grund til at betvivle ansøgerens færdigheder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har kendskab til netop den form for restaurant, som virksomhed A er, idet restauranten minder meget om hendes tidligere ansættelse hos en restaurant i udlandet, og at den høje løn skyldes, at ansøgeren skal dække lange vagter, som andre medarbejdere ikke er interesseret i, og at dette sparer restauranten for nogle lønudgifter, idet timelønnen typisk er højere på disse tidpunkter.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke ændrer ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse må anses at være for at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn på 36.000 kr. forekommer usædvanlig høj sammenlignet med ansøgerens uddannelsesniveau, erhvervserfaring og alder, idet ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 21 år og ifølge ansøgerens egne oplysninger ikke havde en uddannelse, at ansøgeren alene havde 3 års erhvervserfaring som kok, samt taget i betragtning af at virksomhed A er en familiedrevet restaurant/kebabforretning, som serverer retter til priser mellem ca. 45-250 kr.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der er en formodning for, at ansøgeren alene er blevet tilbudt ansættelsen med en årlig indtjening på 432.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, er opfyldt ved et ansættelsestilbud, vil der kunne meddeles afslag på op-holds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Ansøgeren kan afslutningsvis heller ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, allerede fordi Danmarks internationale forpligtelser ikke beskytter beskæftigelse, når er er en formodning for proforma, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 03-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Brasilien.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i oktober 2019 om opholds- og arbejdstilladelse som værkstedsarbejder på baggrund af beløbsordningen. I december 2019 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder måtte anses for proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen som værkstedsarbejder hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden, svarende til 432.000 kr. om året, medfører, at ansøgeren netop er omfattet af beløbskravet til beløbsordningen, som på ansøgningstidspunktet i 2019 var 426.985,06 kr., og at lønniveauet på 36.000 kr. om måneden forekommer uforholdsmæssigt højt i forhold til lønniveauet på 30.138,35 kr. om måneden for den eneste ansatte i virksomheden, som er arbejdsgiveren og ansøgerens papfar.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren, som også er kapitalejer, ikke tjener de samme penge, som ansøgeren, idet kapitalejeren har en række lønfordele og supplerende kan udtage årligt et udbytte på ca. 108.000 kr. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er proportionalitet mellem ansøgerens månedsløn på 36.000 kr. og den tilbudte beskæftigelse som værkstedsarbejder, idet det fremgår af ansættelseskontrakten og svaret fra arbejdsgiverens revisor, at ansøgeren skal assistere med produktion af møbler og skumprodukter samt opgaver med planlægning, håndtering, fragt og afsendelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, som var 36 år på ansøgningstidspunktet, i ansøgningsskemaet ikke har angivet oplysninger om hans eventuelle uddannelse eller relevante arbejdserfaring, at ansøgeren ikke ses at have fremlagt dokumentation herfor, ligesom ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at han ikke er i gang med en uddannelse, der er relevant for det tilbudte arbejde.
Det forhold, at arbejdsgiveren mener, at ansøgeren har de kvalifikationer, der netop skal bruges i virksomheden, at arbejdsgiveren har et stort behov for pålidelig arbejdskraft, og at arbejdsgiveren kan betro ansøgeren med firmaets pengekasse, fordi arbejdsgiveren er gift med ansøgerens mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med beløbsordningen er at tiltrække højuddannet arbejdskraft og udlændinge til ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer, der er efterspurgte af virksomheder i Danmark, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens kvalifikationer eller ansættelsens indhold opfylder.
Det er til støtte for klagen anført, at arbejdsgiverens andet firma har en ufaglært ansat 4 dage om ugen til 28.000 kr. om måneden, hvorfor ansøgerens tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden er et passende lønniveau.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse kun tages stilling til den pågældende virksomheds økonomi og drift, og dermed ikke til andre virksomheder, som arbejdsgiveren eventuelt ejer ved siden af.
Udlændingenævnet har noteret sig, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret har virksomhed A altid haft 1 årsværk ansat siden 2. kvartal 2012 og kun i 2019 har besluttet at ansætte en værkstedsarbejder, at arbejdsgiveren ifølge ansøgningsskemaet er gift med ansøgerens mor, og at ansøgeren har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark knap 1 år efter, at hans mor flyttede til Danmark. Dette bestyrker efter Udlændingenævnets opfattelse indikationerne for proforma, og at formålet med ansøgerens ansættelse netop er, at ansøgeren skal opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, ikke kun vurderes, om de formelle krav, her under om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold, herunder på baggrund af oplysninger om ansøgerens uddannelse, kvalifikationer og alder. Det følger af Udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb er opfyldt, vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen må anses for at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Erhverv - Arbejdsmarkedstilknytning - Persongruppe
Dato: 18-08-2022Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Erhverv - Arbejdsmarkedstilknytning - Persongruppe
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen til en statsborger fra Nigeria.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i april 2019 ansøgeren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse efter den tidligere greencardordning. I juni 2019 klagede en partsrepræsentant på vegne af ansøgeren over SIRI’s afgørelse. Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 SIRI’s afgørelse om afslag på forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse efter greencardordningen. Ansøgeren indgav i september 2020 en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. SIRI meddelte i januar 2021 ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen med begrundelsen, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra januar 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt til grund, at ansøgeren har haft opholdstilladelse efter greencard-ordningen, som var den dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 1, at SIRI ultimo april 2019 gav ansøgeren afslag på forlængelse af hans opholdstilladelse efter greencardordningen, og at Udlændingenævnet ultimo august 2020 stadfæstede SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen, alene omfatter udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, 9 b-9 e eller § 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages.
Udlændingenævnet finder således, at udlændinge, som har fået nægtet forlænget eller inddraget deres opholdstilladelse efter greencardordningen, ikke er omfattet af persongruppen, der kan søge om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren kom til Danmark for første gang i 2002, at han har 2 børn i Danmark, at han har en større tilknytning til Danmark end sit hjemland, Nigeria, og at han er diagnosticeret med glaucoma (grøn stær), som det vil være svært at få behandling for i Nigeria.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet oplysningerne ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke er omfattet af personkredsen, som kan søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at det ikke vil være sikkert for ansøgeren og hans børn at tage tilbage til Nigeria på grund af situationen i landet, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan indgå i vurderingen af, om ansøgeren kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Ej sædvanlig løn
Dato: 28-07-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Ej sædvanlig løn
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i september 2020 en ansøgning til Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI) om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som developer. Ansøgeren havde 14 års relevant erhvervserfaring, en uddannelse vurderet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse svarende til en dansk kandidatuddannelse som civilingeniør, og han var tilbudt en månedsløn på 36.500 kr. Efter at have modtaget en udtalelse om ansættelsesvilkårene fra Prosa, gav SIRI afslag under henvisning til, at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. Det var til støtte for klagen anført, at den anvendte beregning af gennemsnitslønnen var usikker, samt at den hørte fagforening havde en interessekonflikt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra marts 2021. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som developer hos en dansk virksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at løn- og ansættelsesvilkårene, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er sædvanlige.
Udlændingenævnet vurderer således, at den tilbudte månedsløn på 36.500 kr. brutto er for lav i forhold til ansøgerens uddannelses- og erhvervserfaring.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Prosa ved udtalelse fra november 2020 konkret har vurderet, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold ikke er sædvanlige efter danske forhold, da medianlønnen for en ansat inden for erhvervsområdet web- og multimedieudvikling med DISCO-koden 251300 med 10-14 års erhvervserfaring udgør 48.057 kr. inklusiv eget pensionsbidrag i Region Hovedstaden. Den tilbudte løn er således væsentligt under de sædvanlige danske lønvilkår for denne type stilling.
Udlændingenævnet henviser også til, at selv hvis der tages udgangspunkt i nedre kvartil frem for medianlønnen i statistikken fra DA’s lønstatistik, så skulle lønnen udgøre 43.661 kr., hvilket fortsat er langt over ansøgerens tilbudte løn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har en uddannelse fra 2005 som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har vurderet svarende til en dansk kandidatuddannelse som civilingeniør i informationsteknologi.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har dokumenteret relevant arbejdserfaring på mere end 14 år. Han har således arbejdet som Chief Infrastructure Officer i perioden fra januar 2006 til februar 2019, og herefter som program- og systemudvikler for en dansk virksomhed fra september 2019 til juni 2020.
Det forhold, at gennemsnitslønnen i jobindex og HK’s lønstatistikker inden for området web- og multimedieudvikling er på samme niveau, som den tilbudte løn, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at stillingen som web- og multimedieudvikler, og det dertilhørende lønniveau ikke kan sidestilles med det faktum, at ansøgeren har en kandidatuddannelse som civilingeniør, og har 14 års erfaring, hvoraf 13 af disse har været som Chief infrastructure Officer.
Det fremgår desuden af HK’s lønstatistik, at den beregnes på baggrund af medlemmernes egne oplysninger, ligesom det fremgår af jobindex.dk, at lønniveauet er beregnet ud fra lønoplysninger fra CV'er i en database oplyst af brugerne selv, og at der ikke kan garanteres for nøjagtigheden.
Det til støtte for klagen anførte om, at det ikke er muligt at få indblik i Prosas beregning af gennemsnitslønnen, og at dette er en fagforening, der har sine egne interesser og beskæftiger sig med danske programmører, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at SIRI har hørt både HK og Prosa i forbindelse med vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige på det danske arbejdsmarked, og at Prosa er en fagforening, hvis medlemmer arbejder med it og it-systemer i en bred forstand, jf. Prosas hjemmeside https://www.prosa.dk/medlemskab/hvem-kan-blive-medlem .
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at Prosa i høringssvaret har benyttet DA’s lønstatistik, som konkret bl.a. tager udgangspunkt i ansøgerens erhvervserfaring, hvor generelle lønberegnere og statistikker tager udgangspunkt i et gennemsnit uagtet erfaring, alder og uddannelsesbaggrund, inden for branchen web- og multimediedesigner.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det af lovbemærkningerne udtrykkeligt fremgår, at det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår efter danske forhold, og at SIRI kan høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endelig noteret sig, at Prosa har udtalt, at der i kontrakten er indsat en kunde- og konkurrenceklausul, som efter Prosas vurdering er ugyldig, da den ikke følger reglerne om kompensation.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at løntilbuddet, der danner grundlag for ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, ikke er sædvanligt efter danske forhold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31. august 2020 – Erhverv - Working Holiday
Dato: 31-08-2020Udlændingenævnet stadfæstede i august 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende en statsborger fra Argentina om afslag på opholdstilladelse på baggrund af Working Holiday.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indgav primo marts 2020 sin ansøgning om opholdstilladelse med henblik på arbejdsferie (Working Holiday) i Danmark. Medio marts 2020 suspenderede udlændinge- og integrationsministeren midlertidigt Working Holiday-ordningen på baggrund af COVID-19-situationen. I juni 2020 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse med henblik på Working Holiday-ophold i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette traf afgørelse om at meddele ansøgeren afslag på sin ansøgning om Working Holiday-ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændinge- og integrationsministeren på grund af den verdensomspændende COVID-19 pandemi medio marts 2020 besluttede midlertidigt at suspendere Working Holiday-ordningen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspenderes, jf. artikel 10 i Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark.
Da Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark således var suspenderet på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, finder Udlændingenævnet, at styrelsen havde hjemmel til at meddele ansøgeren afslag på ansøgningen, da Working Holiday-aftalen på baggrund af den midlertidige suspension ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i Danmark.
Det forhold, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at han indgav sin ansøgning i februar 2020, hvor Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark endnu ikke var blevet suspenderet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration først ultimo marts 2020 meddelte, at Working Holiday-aftalen mellem Argentina og Danmark var blevet suspenderet, og at det har været oplyst, at ansøgninger, der er indgivet inden ultimo marts 2020 i de fleste tilfælde vil blive behandlet normalt, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der medio marts 2020, hvilket var samme dag som beslutningen om at suspendere alle Working Holiday-aftaler blev truffet, blev lagt en orientering på hjemmesiden www.nyidanmark.dk, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at suspensionen af alle Working Holiday-aftaler sker på baggrund af den aktuelle situation med coronavirus/COVID-19, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor indtil videre stopper med at udstede nye opholdstilladelser til Working Holiday, og at udlændinge, der allerede har fået en opholdstilladelse efter Working Holiday-ordningen, fortsat vil kunne indrejse i Danmark.
Det fremgår således af orienteringen, at der under suspensionen ikke kan udstedes opholdstilladelse på baggrund af en verserende ansøgning.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at myndighederne i Argentina først i juli 2020 blev orienteret om udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at suspendere aftalen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet beslutningen medio marts 2020 blev offentliggjort på www.nyidanmark.dk, og da en manglende orientering af Argentina i marts 2020 ikke ændrer på det forhold, at hvert aftaleland af hensyn til blandt andet den offentlige sundhed helt eller delvist midlertidigt kan suspendere ordningen. Det forhold, at en suspension af ordningen straks skal følges op med en orientering af den anden aftalepart, ændrer efter Udlændingenævnets opfattelse ikke herpå, idet orienteringen sker uafhængigt og efter beslutningen om suspension.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juni 2020.” ERH/2020/4
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet