Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Arbejdsmarkedstilknytning – Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som køkkenmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, til en statsborger fra Ghana. Vedhæftet ansøgningen var en ansættelseskontrakt fra marts 2011, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blev ansat som køkkenmedhjælper på ubestemt tid. Det fremgik endvidere, at arbejdstiden per måned minimum var 100 timer inklusiv rengøring, og at den lovpligtige ferieordning var gældende. Ved brev fremsendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra ansøgerens advokat var vedlagt lønsedler for perioderne fra marts 2011 til juni 2011 og fra august 2011 til marts 2014. Der var ikke vedlagt en lønseddel for juli 2011. Af lønsedlerne fremgik det, at ansøgeren i disse perioder havde arbejdet mellem fem og 288,5 timer om måneden, og at han løbende havde optjent feriedage, men ikke havde fået udbetalt feriepenge eller havde afholdt sin optjente ferie. Ved Udlændingenævnets opslag i eIndkomst fremgik det, at der ikke var registreret nogen indkomst i juli 2011, og at der endvidere ikke var registreret nogen indkomst i form af sygedagpenge. Ved Udlændingenævnets opslag i Hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet 2012-2014 indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, fremgik det, at den effektive arbejdstid for fuldtidsansatte fordeles over fire uger med 148 timer svarende til 37 timer per uge i gennemsnit. Det fremgik endvidere, at der i den enkelte uge maksimalt kan vagtplaneres 60 timers effektiv arbejdstid, men at der aldrig i to på hinanden følgende uger kan vagtplaneres med mere end 96 timers effektiv arbejdstid. Herudover fremgik det, at det ved ansættelse af deltidsansatte i hvert enkelt tilfælde aftales det fast garanterede timetal per fire uger, samt at den daglige arbejdstid mindst skal udgøre fire timer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som køkkenmedhjælper efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, idet betingelserne vedrørende månedlig arbejdstid og lovpligtig ferieordning i ansættelseskontrakten fra marts 2011 vurderedes ikke at være overholdt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansættelseskontrakten fra marts 2011, at den månedlige arbejdstid minimum skulle udgøre 100 timer inklusiv rengøring, og at den lovpligtige ferieordning ville være gældende, men at ansøgeren i månederne februar 2012, juli 2012, januar 2013, februar 2013, marts 2013 og juli 2013 havde arbejdet mindre end 100 timer per måned inklusiv rengøring, og at han på intet tidspunkt fra starten af sin ansættelse i marts 2011 havde fået udbetalt feriepenge eller havde afholdt sin optjente ferie. Udlændingenævnet fandt således, at betingelserne for ansættelsesforholdet ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det følger af praksis, at der skal være tale om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde, og at det fremgik af Hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet 2012-2014 indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, at den effektive arbejdstid for fuldtidsansatte fordeles over fire uger med 148 timer svarende til 37 timer per uge i gennemsnit. Da ansøgerens arbejdstider siden starten af hans ansættelse i marts 2011 således havde været meget vekslende og havde ligget mellem fem timer og 288,5 timer månedligt, vurderede Udlændingenævnet, at der ikke var tale om sædvanlig fuldtidsbeskæftigelse inden for det pågældende arbejdsområde. ERH/2014/145.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. november 2014 – Positivlisten – Uddannelseskrav
Dato: 10-11-2014Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Ghana. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren i den seneste årrække havde opholdt sig i Danmark som pædagogstuderende, at hun netop havde afsluttet sit studium på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, og at hun ville modtage sit bachelordiplom i juni 2014. Det fremgik endvidere, at ansøgeren fra august 2014 var blevet tilbudt arbejde som pædagog i en institution.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse som pædagog. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingen som pædagog, der er omfattet af positivlisterne fra januar 2014 og juli 2014. Det fremgår af positivlisterne, at uddannelseskravet er en professionsbachelor. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Rudolf Steiner Seminariet til Udlændingenævnet havde oplyst, at seminariet ikke udbyder professionsbacheloruddannelser, og at det fremgik af Undervisningsministeriets Uddannelsesguide på hjemmesiden www.ug.dk, at en Rudolf Steiner-uddannelse ikke er en professionsbacheloruddannelse. Udlændingenævnet fandt således, at en uddannelse som Rudolf Steiner-pædagog ikke opfylder uddannelseskravet til en stilling som pædagog på positivlisten, og at ansøgeren allerede af denne årsag ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som pædagog, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. ERH/2014/144.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Urigtige oplysninger
Dato: 30-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., til en statsborger fra Pakistan. Styrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren havde fremlagt erklæringer vedrørende sit ansættelsesforhold, som fremstod som utroværdige og konstruerede til lejligheden.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på, at ansøgeren havde afgivet urigtige oplysninger samt fremlagt dokumentation, der var konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen og klagen havde fremlagt arbejdsgivererklæringer med flere stave- og grammatiske fejl. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens høringssvar indeholdt de samme grammatiske, syntaks- og stavefejl. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at arbejdsstedets adresse, der fremgik af brevpapiret, ikke stemte overens med den adresse, der fremgik af arbejdsstedets facebookside. Endelig lagde Udlændingenævnet vægt på, at der var uoverensstemmelse i arbejdsstedets navn på den kuvert, som blev fremsendt til Udlændingenævnet under sagens behandling. ERH/2014/150.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Jobsøgningsophold – Rettidig indgivelse af ansøgning
Dato: 03-10-2014Udlændingenævnet omgjorde i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som jobsøgende efter uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8. Styrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, at ansøgningen ikke var indgivet rettidigt, idet ansøgningen ikke var indgivet umiddelbart efter, at ansøgerens tidligere ansættelsesforhold var ophørt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde modtaget gebyrbetalingen for ansøgningen fredag den 28. februar 2014, men modtog først ansøgningen om jobsøgningsophold mandag den 3. marts 2014. Ansøgeren havde gjort gældende, at hun ansøgte ved personlig henvendelse i styrelsen den efterfølgende hverdag efter ansættelsesforholdets ophør, at hun forgæves havde forsøgt at ansøge elektronisk på dagen for ansættelsesforholdets ophør, og at hun derfor alene på dagen for ansættelsesforholdets ophør betalte klagesagens gebyr.
Udlændingenævnet fandt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse skulle ændres med hensyn til vurderingen af rettigheden af ansøgningens indgivelse. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgeren den 28. februar 2014 forsøgte at ansøge digitalt, samt at hun den 28. februar 2014 havde sidste arbejdsdag ved sin tidligere arbejdsgiver og i den forbindelse arbejdede til sent på aftenen. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren den 28. februar 2014 betalte gebyret for ansøgningen, samt at hun den 3. marts 2014 personligt mødte i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og indgav ansøgningen. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde udvist vilje og intention med hensyn til rettidigt at indgive ansøgningen om opholdstilladelse som jobsøgende efter uforskyldt ledighed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, og at ansøgningen efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder var indgivet rettidigt. ERH/2014/121.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2014 – Erhverv – Traineeophold – Væsentlige beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn
Dato: 03-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som trainee, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til en statsborger fra Kina. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren var blevet tilbudt et traineeophold som revisor ved en dansk virksomhed, og at ansøgeren efter endt traineeophold skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens kunder som revisor. Der forelå en uddannelsesplan for traineeopholdet på samlet to år udarbejdet af den danske virksomhed, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle gennemgå forskellige forløb i tilknytning til traineeopholdet, herunder et tre måneders revisionsforløb. Ansøgeren havde gjort gældende, at den danske virksomhed var påbegyndt etablering af et selskab i Kina. Desuden havde ansøgeren anført, at de primære kunder ville være danskere, som etablerer sig i Kina med behov for rådgivning, og at ansøgeren ikke skulle være specialiseret revisor men en generel økonomisk og finansiel medarbejder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren skulle meddeles afslag på ansøgningen om opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke var dokumenteret væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret et strategisk samarbejde mellem den danske virksomhed og en etableret virksomhed i Kina, og at planerne for stiftelsen af et kinesisk selskab ikke var tilstrækkeligt fremskredne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var dokumenteret en etableret kundekreds i Kina, som ansøgeren efter endt traineeophold efterfølgende kunne betjene. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var tilstrækkeligt underbygget, at ansøgeren efter traineeopholdets ophør reelt var tiltænkt at skulle rejse tilbage til Kina med henblik på at betjene virksomhedens danske kunder i Kina. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren som led i traineeopholdet på samlet to år alene skulle gennemgå et egentligt revisionsforløb af en varighed på tre måneder, og at ansøgeren ikke havde dokumenteret forudgående relevant uddannelse eller erhvervserfaring for det tilbudte traineeophold som revisor. ERH/2014/122.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Arbejdserfaring
Dato: 16-09-2014Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan. Vedlagt ansøgningen om opholdstilladelse var blandt andet en arbejdsgivererklæring fra januar 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren siden april 2012 havde været beskæftiget som ”COE” og Business Controller i virksomheden. Arbejdsgivererklæringen var underskrevet af ansøgeren selv som Chief Executive Officer og Business Controller. Vedrørende sit arbejde oplyste ansøgeren blandt andet, at hans virksomhed bestod af otte faste medarbejdere, seks medarbejdere ansat på kommission og fire medarbejdere ansat som business koordinatorer. Endvidere havde ansøgeren indsendt en beskrivelse af sine arbejdsopgaver som Business Controller ved virksomheden ligeledes underskrevet af ham selv som CEO og Business Controller. I marts 2014 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen.
Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren på det foreliggende grundlag højst kunne opnå i alt 90 point, idet han opnåede 50 point på baggrund af sit højeste uddannelsesniveau, 20 point for sine engelske sprogfærdigheder, højst fem point for sin tilpasningsevne og 15 point på baggrund af sin alder på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet fandt blandt andet, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som CEO og Business Controller i sin egen virksomhed, da han primært måtte anses for at være ejer og administrerende direktør (CEO) af firmaet. Udlændingenævnet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at point for arbejdserfaring efter positivlisten kræver arbejde af væsentligt omfang i den stilling, som påberåbes. Uanset om indholdet af ansøgerens stilling som Business Controller måtte kunne svare til stillingsbetegnelsen på positivlisten, vurderede Udlændingenævnet konkret og individuelt, at ansøgeren ikke kunne være ansat som Business Controller i væsentligt omfang samtidig med, at han fungerede som administrerende direktør i sin egen virksomhed. Udlændingenævnet lagde herved vægt på blandt andet, at ansøgeren selv havde oplyst, at han som CEO havde ansvaret for den daglige ledelse af firmaet og ansvaret for at efterkomme ledelsens mål for salg og profit. Udlændingenævnet vurderede således, at ansøgerens hovedopgave og størstedel af tid måtte bestå af daglig ledelse af virksomheden. Da ansøgeren endvidere ikke havde dokumenteret at have haft mindst tre års arbejde inden for de seneste fem år forud for ansøgningens indgivelse, kunne han ligeledes ikke tildeles 5 point for anden erhvervserfaring, der ikke er omfattet af positivlisten. ERH/2014/90.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2014 – Erhverv – Greencardordningen – To deltidsstillinger vil sammenlagt kunne udgøre arbejde af væsentligt omfang
Dato: 14-09-2014Udlændingenævnet hjemviste i september 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Iran og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde i marts 2014 meddelt ansøgeren og ansøgerens ægtefælle afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen og som medfølgende ægtefælle til ansøgeren, idet ansøgeren opnåede 95 point, herunder 60 point for uddannelse, 20 point for sprogfærdigheder og 15 point for alder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, ikke var opfyldt. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde fremsendt en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011 havde været beskæftiget på fuldtid, og at denne arbejdserfaring ikke var indgået i grundlaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde vedlagt en arbejdsgivererklæring fra en arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde været i beskæftigelse som English Instructor, en arbejdsgivererklæring fra en anden arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i en periode på to år forud for datoen for erklæringen til datoen for erklæringen havde været i beskæftigelse på deltid som English Language Teacher, samt en arbejdsgivererklæring fra en tredje arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde været i beskæftigelse som Commercial Administrator. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet havde anført, at ansøgeren i perioden fra april 2012 til april 2013 havde arbejdet 24 timer og i perioden fra februar 2013 til april 2013 havde arbejdet 5 timer om ugen ved den ene arbejdsgiver, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2013 havde arbejdet 24 timer, i perioden fra 2013 til januar 2014 havde arbejdet fem timer om ugen og i perioden fra januar 2014 til ansøgningstidspunktet havde arbejdet 24 timer om ugen ved den anden arbejdsgiver, samt at ansøgeren perioden fra februar 2013 til januar 2014 havde arbejdet 45 timer om ugen ved den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren havde således oplyst, at ansøgeren havde haft fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra oktober 2009 til oktober 2011, og i perioden fra februar 2013 til januar 2014, hvilket svarede til omkring to år og ti måneder, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til januar 2013 havde haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet noterede sig, at det ikke fremgik af to af ansøgerens arbejdsgivererklæringer, hvor mange timer ansøgeren havde arbejdet hos virksomhederne. Udlændingenævnet noterede sig endvidere, at ansøgeren fra 2009 og frem til oktober 2011 havde arbejdet 45 timer om ugen, og havde studeret, og at der ikke forelå en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, hvordan studiet havde været tilrettelagt for at tage hensyn til en person, som var i fuldtidsbeskæftigelse, samt at ansøgeren i perioden fra april 2012 til juni 2012 havde været studerende og haft to deltidsstillinger. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i første instans skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren nu opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. ERH/2014/91.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesniveau
Dato: 10-06-2014Udlændingenævnet hjemviste i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren kunne tildeles samlet maksimalt 95 point, herunder maksimalt 60 point for uddannelsen Doctorate of Medicine. Ansøgeren besad endvidere en Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases. Styrelsen for Videregående Uddannelser var ikke blevet hørt over ansøgerens højeste uddannelsesniveau.
Udlændingenævnet fandt på det foreliggende grundlag, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgerens Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases i uddannelsesniveau svarede til en dansk ph.d. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne opnå 100 point efter greencardordningen og herunder i fornødent omfang anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau. ERH/2014/120.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelse 0 point
Dato: 10-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om afslag på opholdstilladelse i Danmark efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan og afslag på opholdstilladelse til ansøgerens ægtefælle og barn som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sit uddannelsesniveau og derfor ikke kunne opnå mindst 100 point, da de øvrige pointgivende færdigheder i henhold til greencardordningen tilsammen udgjorde højst 75 point. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet, at ansøgerens uddannelser i niveau ville svare til henholdsvis to år af en dansk bacheloruddannelse inden for naturvidenskab og et år af en dansk professionsbacheloruddannelse inden for det pædagogiske område. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, om ansøgeren kunne tildeles point for sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne eller alder henset til, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for uddannelsesniveau og dermed ikke kunne opnå 100 point, hvilket er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen. Udlændingenævnet fandt endvidere, at betingelserne for at meddele ansøgerens ægtefælle og barn opholdstilladelse som medfølgende familie ikke var til stede, idet Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren efter greencardordningen. ERH/2014/41.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelseskravet
Dato: 10-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Pakistan.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i greencardbekendtgørelsens § 1, stk. 2, om, at ansøgeren skal opnå mindst 100 point for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde vurderet ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering havde oplyst, at der var tale om en videregående uddannelse med fokus på farmaci. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmakonom, idet ansøgeren var universitetsuddannet inden for farmakologi, hvorfor der ikke var tale om en farmakonomuddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at farmakonomuddannelsen er en treårig teoretisk-praktisk uddannelse rettet mod arbejde ved apoteker, hvorimod en farmaceutuddannelse er en akademisk uddannelse primært rettet mod medicinalindustrien. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det forhold, at ansøgeren havde gennemført en uddannelse, som ifølge ansøgeren selv kunne kvalificere ham til at arbejde som farmakonom, ikke kunne føre til en ændret vurdering henset til, at det inden for greencardordningen er et krav, at ansøgerens uddannelse åbenbart lægger op til stillingsbetegnelsen på positivlisten. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy inden for farmakologi (farmaceut) ikke åbenbart lagde op til stillingsbetegnelsen farmakonom henset til, at der var tale om to forskellige uddannelsesretninger. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens uddannelse Doctor of Pharmacy var vurderet til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse samt et år af en dansk kandidatuddannelse, at uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut på positivlisten fra januar 2013 er en kandidatuddannelse samt en dansk autorisation, hvorfor ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmaceut og dermed ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning omfattet af positivlisten for stillingsbetegnelsen farmaceut. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen havde anført, at han ikke kunne opnå en dansk autorisation som farmaceut uden en opholdstilladelse i Danmark, idet uddannelseskravet ifølge praksis tillige omfatter autorisationskravet. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring inden for et område, der er omfattet af positivlisten, fordi ansøgeren ikke opfyldte uddannelseskravet til stillingsbetegnelsen farmakonom. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det er en betingelse for at opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, at uddannelseskravet er opfyldt, og at ansøgeren – uanset om han kunne varetage de samme arbejdsopgaver som en farmakonom – ikke kunne opnå point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten, idet ansøgeren ud over den relevante arbejdserfaring endvidere skulle opfylde uddannelseskravet. ERH/2014/95.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet