Inddragelse
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Erhverv – Praktikanter – Urigtigt grundlag
Dato: 24-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse som praktikant, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 k, stk. 1, til en statsborger fra Ukraine.
Udlændingenævnet fandt, at grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt, og som følge heraf kunne tilladelsen inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Ansøgerens arbejdstilladelse bortfaldt som følge heraf. Udlændingenævnet lagde på baggrund af oplysninger fra Den Danske Ambassade i Ukraine til grund, at ansøgeren ikke havde studeret på den uddannelse i Ukraine, som hun havde anført og vedlagt dokumentation for i forbindelse med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse som praktikant. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at uddannelsesinstitutionen over for ambassaden havde oplyst, at ansøgeren ikke havde studeret på uddannelsen, og at ansøgeren, som var blevet partshørt over oplysningerne, ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte denne oplysning. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå oplysninger omkring sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne bevirke, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages under henvisning hertil. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var født og opvokset i Ukraine, hvor hun havde boet indtil udrejsen til Danmark som 23-årig, og at hun var ukrainsk statsborger. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren fortsat havde en væsentlig tilknytning til sit hjemland. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for styrelsens afgørelse alene havde opholdt sig i Danmark i omkring et år, og at hun således ikke kunne antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af opholdstilladelsen ville være særligt belastende. ERH/2014/146.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse
Dato: 02-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en pakistansk statsborgers opholdstilladelse. Ansøgeren blev i 2009 som 34-årig meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det fremgik af denne opholdstilladelse, at den var betinget af blandt andet, at ansøgeren og hendes herboende ægtefælle ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, frem til ansøgeren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren og ægtefællen havde siden august 2012 modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle havde to fællesbørn født i henholdsvis juni 2008 og marts 2010. Det ældste fællesbarn blev i februar 2009 meddelt opholdstilladelse her i landet. Begge parrets fællesbørn gik i danske institutioner. Ansøgerens ægtefælle havde fem særbørn i Danmark, hvoraf det ene var mindreårigt. Han havde jævnligt samvær med sit mindreårige særbarn hver anden weekend.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da den løbende betingelse om, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ikke måtte modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgeren meddeltes tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke længere var opfyldt, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for hende. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle grundet langtidssygemelding efter endt forløb med sygedagpenge overgik til kontanthjælp, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde boet en stor del af sit voksne liv i Pakistan, at parrets fællesbørn ikke havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at det måtte anses for uproportionalt at henvise ansøgerens ægtefælle og fællesbørnene til at udrejse til Pakistan for dér at udøve familielivet med ansøgeren, og at ansøgerens ægtefælles samvær med sit mindreårige særbarn ikke kunne anses for at have en sådan karakter og et sådant omfang, at dette kunne føre til, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. FAM/2014/71.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Krav om bestået danskprøve
Dato: 15-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse en opholdstilladelse til en jordansk statsborger, der var gift med en herboende ægtefælle. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, var betinget af, at den pågældende bestod en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau indenfor en fastsat frist, jf. udlændingelovens § 19, stk. 30, hvilket klageren ikke gjorde. Udlændingestyrelsen fandt endvidere, at der ikke forelå oplysninger om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse måtte antages at være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, samt at det ikke ville være forbundet med uoverstigelige problemer at henvise parret og deres fællesbarn til at tage ophold i Jordan for dér at udøve familielivet.
Udlændingenævnet fandt, at klageren i december 2012 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med sin herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at opholdstilladelsen blandt andet var betinget af, at klageren bestod prøve i dansk på A1-niveau senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor prøven var blevet etableret. Udlændingenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren havde gennemført en danskprøve på A1-niveau eller en sprogprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden for den af Udlændingestyrelsen meddelte frist. Det forhold, at han havde bestået modultest Danskuddannelse 2, modul 1, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det af klagerens opholdstilladelse fremgik, at han skulle bestå en danskprøve på A1-niveau, og at han ikke sås at have dokumenteret over for hverken Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet, at han havde bestået en prøve i dansk på A1-niveau eller på et højere niveau. Det forhold, at klageren havde anført, at han på grund af sin ægtefælles komplicerede graviditet var nødt til at gå hjemme og passe parrets datter, som på dette tidspunkt var seks måneder gammel, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Som følge af, at klageren ikke havde gennemført prøve i dansk på A1-niveau eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau inden for den af Udlændingestyrelsen meddelte frist, var betingelsen for hans opholdstilladelse således ikke længere til stede, og tilladelsen kunne inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. § 9, stk. 30, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet fandt ikke, at der forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen måtte antages at virke særligt belastende for ham, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde derved vægt på, at klageren indrejste i Danmark første gang efter sin administrative udvisning med indrejseforbud i juni 2004 i december 2012 i en alder af 33 år, og at han i december 2012 blev meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab med en herboende ægtefælle. Han sås således alene at have opholdt sig i Danmark i cirka et år og fem måneder, og han havde alene haft opholdstilladelse i Danmark i ét år og fem måneder. Han kunne derfor ikke på baggrund af længden af sit ophold her i landet antages at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse af den grund ville virke særligt belastende for ham. Udlændingenævnet fandt, at klageren havde bevaret en væsentlig tilknytning til Jordan, hvor han var statsborger, og hvor hans forældre og søskende var bosat. Det forhold, at klageren forventede at starte uddannelse i januar 2014 på bageriskole, at han havde oprettet et rengøringsfirma med CVR-nummer, at han havde en fælles datter på et år med sin ægtefælle, og at parret ventede endnu et barn med forventet fødselstermin i juli 2014, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet fandt således, at klageren ikke på baggrund af en eventuel kommende beskæftigelse og kommende uddannelse kunne anses for at have opnået en sådan fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem, at en inddragelse af hans opholdstilladelse under henvisning hertil måtte antages at virke særligt belastende for ham. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirkede, at parret ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Jordan for at udøve familielivet dér. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FAM/2014/204.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. maj 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Betingelserne for opholdstilladelse er ikke længere til stede
Dato: 14-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2014 om inddragelse af opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren som var statsløs palæstinenser fra Gaza, fik i oktober 2012 opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Opholdstilladelsen var betinget af, at ansøgeren samlevede på fælles bopæl med sin ægtefælle. Der forelå oplysninger om, at ansøgeren var registreret i Det Centrale Personregister dom fraflyttet den fælles bopæl i januar 2013, og at parret blev separeret i juni 2013.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren og den herboende ægtefællen ikke samlevede på fælles bopæl på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, idet parrets samliv blev ophævet i januar 2013, og parret blev i juni 2013 separeret, hvorfor grundlaget for ansøgerens opholdstilladelse ikke længere var til stede, og opholdstilladelsen kunne inddrages. Udlændingenævnet fandt endvidere, at inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse ikke kunne antages at virke særligt belastende for ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fik opholdstilladelse i Danmark i oktober 2012 som 29-årig, og at han havde familie i Gaza, hvor han var født og opvokset og havde haft sin skolegang. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren aldrig havde været i beskæftigelse i Danmark, at han ikke havde taget danskundervisning, og at han ikke kunne tale dansk. Det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at han havde været udsat for vold udøvet af sin ægtefælles far, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde været udsat for overgreb fra sin ægtefælles fars side, og at dette havde været den direkte årsag til samlivsophævelsen, samt at oplysningerne om vold alene stammede fra ansøgeren. Det bemærkedes endvidere, at det var ansøgerens herboende ægtefælle, som efter det oplyste havde ophævet samlivet. FAM/2014/131.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. april 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse
Dato: 14-04-2014Udlændingenævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en brasiliansk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, samt inddragelse af hendes voksne søns opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 c, stk. 1. Moderen blev som 38-årig meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført i marts 2010. Ansøgerens nu voksne søn blev samtidig meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin moder. Moderens opholdstilladelse var betinget af, at hun levede sammen med sin ægtefælle på fælles bopæl, og sønnens opholdstilladelse var betinget af, at moderen var fastboende i Danmark. I november 2012 fraflyttede moderen sin og sin ægtefælles fælles bopælsadresse. Det var oplyst, at moderen havde bestået Prøve i Dansk 2 og havde været i deltidsbeskæftigelse i flere forskellige firmaer, samt at sønnen ligeledes havde bestået Prøve i Dansk 2 og havde gået på VUC.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at inddrage moderens opholdstilladelse var til stede, da grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere var til stede, fordi hun var fraflyttet sin og sin ægtefælles fælles bopæl, og at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at en inddragelse af moderens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for hende. Udlændingenævnet lagde vægt på, at moderen var født og opvokset i Brasilien, at hun først fik opholdstilladelse i Danmark i 2010 som 38-årig, at hun havde familie i Brasilien, hvor hun var statsborger, at hun kun havde opholdt sig i Danmark i cirka fire år, at hun kun havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. to og et halvt år, da hun fraflyttede sin og sin ægtefælles fælles bopælsadresse, og at hun ikke gennem beskæftigelse eller fritidsinteresser i Danmark havde opnået en sådan særlig fast tilknytning til landet, at en inddragelse af hendes opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. Som følge af inddragelsen af moderens opholdstilladelse i Danmark, fandt Udlændingenævnet endvidere, at betingelserne for at inddrage sønnens opholdstilladelse var til stede, da grundlaget for hans opholdstilladelse ikke længere var til stede, idet moderen ikke længere kunne anses for fastboende i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at en inddragelse af sønnens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for ham. Udlændingenævnet lagde vægt på, at sønnen var født og opvokset i Brasilien, at han først fik opholdstilladelse i Danmark som 17-årig, og at han ikke gennem sit ophold eller uddannelse i Danmark havde opnået en sådan særlig tilknytning til landet, at en inddragelse af hans opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende for ham. Det forhold, at han havde bestået Prøve i Dansk 2 og havde gået på VUC, kunne ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/80.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. marts 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse
Dato: 24-03-2014Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en filippinsk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. I oktober 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Samme måned indrejste ansøgeren i Danmark. Opholdstilladelsen blev forlænget i maj 2012. Det fremgik af såvel den oprindelige opholdstilladelse som af forlængelsen af opholdstilladelsen, at ansøgeren og den herboende ægtefælle, frem til ansøgeren meddeltes tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke måtte modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven. I januar 2014 inddrog Udlændingestyrelsen ansøgerens opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 26, stk. 1, da den herboende ægtefælle siden december 2012 havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse ikke læn¬gere var til stede, da den herboende ægtefælle havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, inden ansøgeren var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og at tilladelsen derfor kunne inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 9, stk. 1, nr.1, jf. stk. 5.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at det såvel af den oprindelige opholdstilladelse fra oktober 2010 som af forlængelsen fra maj 2012 udtrykkeligt fremgik, at opholdstilladelsen var betinget af blandt andet, at ansøgeren og den herboende ægtefælle, frem til ansøgeren meddeltes tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke måtte modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende ægtefælle søgte om kontanthjælp i november 2012 på grund af manglende forsørgelsesgrundlag, og at han i den forbindelse af kommunen blev oplyst om, at Udlændingestyrelsen ville blive orienteret herom. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, og lagde herved vægt på, at ansøgeren i oktober 2010 blev meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, og at ansøgeren indrejste i Danmark i oktober 2010 i en alder af 44 år. Ansøgeren sås således alene at have opholdt sig i Danmark i ca. tre og et halvt år, og ansøgeren kunne derfor ikke antages at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af opholdstilladelsen ville virke særligt belastende for hende. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde bevaret en væsentlig tilknytning til Filippinerne, hvor hun var statsborger, og hvor hendes fader og søster var bosiddende. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde anført, at hun siden juli 2011 havde været ansat som serviceassistent, at hun fortsat var i beskæftigelse som serviceassistent, at hun havde bestået modultest 1-5 på Danskuddannelse 2, at hun havde gennemført et fødevarehygiejnekursus, og at hun i sin fritid gik i kirke. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke på baggrund af beskæftigelsen og uddannelsens omfang og karakter kunne anses for at have opnået en sådan fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem, at en inddragelse af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for hende. FAM/2014/98.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. februar 2014 - Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Krav om bestået danskprøve
Dato: 27-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse for en egyptisk statsborger, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 30. I januar 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at han bestod en prøve i dansk på sprogniveau A1 senest seks måneder fra det tidspunkt, hvor han efter at være blevet meddelt opholdstilladelse tilmeldte sig folkeregisteret. Af opholdstilladelsen fremgik det desuden, at prøven først forventedes klar i marts 2013, og at fristen på seks måneder derfor først begyndte, når prøven var færdigudviklet. Ansøgeren blev tilmeldt Det Centrale Personregister i januar 2013. Udlændingestyrelsen havde efterfølgende orienteret ansøgeren om, at fristen for at aflægge prøven var den 1. september 2013.
Udlændingenævnet fandt, at betingelsen for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da ansøgeren ikke havde dokumenteret at have bestået en prøve i dansk på sprogniveau A1. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i februar 2013 oplyste ansøgeren om, at prøven i dansk på sprogniveau A1 kunne aflægges fra den 1. marts 2013, at ansøgerens frist for at aflægge danskprøven således var 6 måneder regnet herfra, dvs. at fristen for at aflægge prøven var den 1. september 2013, og at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have bestået en prøve i dansk på sprogniveau A1. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i januar 2013, og at han ligeledes indrejste i Danmark i januar 2013 i en alder af 32 år, hvorved han alene havde opholdt sig i Danmark i ca. et år. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren derfor ikke kunne antages at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse ville virke særligt belastende for ham. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde bestået danskuddannelse 2, modul 1, at han havde gennemført et kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, og at han siden september 2013 havde været i beskæftigelse som køkkenmedhjælper. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da ansøgeren ikke på baggrund af beskæftigelsen og uddannelsens omfang og karakter kunne anses for at have opnået en sådan fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem, at inddragelse af hans opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for ham. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren havde bevaret en væsentlig tilknytning til Egypten, hvor han var statsborger, og hvor hans forældre og søstre var bosat. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren og hans ægtefælle havde to fællesbørn, der begge var født og opvokset i Danmark, og som begge havde gået i vuggestue/børnehave i Danmark, idet børnene var født henholdsvis i 2009 og i 2010, og idet børnene alene havde opholdt sig i Danmark henholdsvis i ca. fem år og tre og et halvt år. Udlændingenævnet fandt således henset til børnenes alder og længden af deres ophold i Danmark, at børnene ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at der ikke forelå oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirkede, at ansøgeren, hans ægtefælle og parrets fællesbørn ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Egypten for at udøve familielivet dér. FAM/2014/32.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2014 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse
Dato: 17-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en filippinsk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren blev som 44-årig meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført i marts 2012. I oktober 2012 fraflyttede ansøgeren sin og sin ægtefælles fælles bopælsadresse og blev herefter i marts 2013 skilt fra sin ægtefælle. Ansøgeren oplyste til sagen, at hendes ægtefælle havde udsat hende for psykisk vold. Ansøgeren havde efterfølgende indgået et nyt ægteskab med en herboende dansk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse var til stede, da grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere var til stede, fordi hun fraflyttede sin og sin tidligere ægtefælles fælles bopæl, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse måtte antages at virke særligt belastende for hende. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren kun havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. syv måneder, da hun fraflyttede sin og sin tidligere ægtefælles fælles bopælsadresse, at hun ikke havde anden familie i Danmark, at hendes forældre, søskende og børn var bosiddende i Filippinerne, og at hun ikke gennem ophold eller beskæftigelse i Danmark havde opnået en sådan særlig tilknytning til landet, at en inddragelse af hendes opholdstilladelse måtte anses for særligt belastende. Udlændingenævnet fandt det ikke godtgjort, at ansøgerens ægtefælle havde udsat hende for grov psykisk vold, idet den vurdering af den psykiske vold, der blev foretaget af et krisecenter, alene beroede på ansøgerens egne oplysninger herom. Ansøgeren blev vejledt om muligheden for at indgive ansøgning om familiesammenføring med henvisning til sin nye ægtefælle. FAM/2014/113.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2013 – Studie – Inddragelse – Arbejde i strid med arbejdstilladelse
Dato: 30-10-2013Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse som studerende på en videregående uddannelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, jf. 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, til en statsborger fra Nepal.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens opholdstilladelse som studerende i Danmark kunne inddrages henset til, at ansøgeren havde arbejdet i strid med betingelserne for arbejdstilladelsen.
Udlændingenævnet bemærkede hertil, at betingelserne for ansøgerens opholdstilladelse skriftligt havde været tilkendegivet over for ansøgeren, ligesom det var angivet, at tilsidesættelse kunne medføre inddragelse af opholdstilladelsen som studerende. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ifølge oplysninger fra SKAT i to måneder – uden for sommermånederne juni, juli og august – havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer pr. uge. Ansøgeren havde endvidere overfor politiet og overfor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering erkendt at have arbejdet mere end det tilladte – i hvert fald i én måned. Ansøgeren havde desuden oplyst til styrelsen, at ansøgeren havde betalt en bøde på 1000 kr. herfor. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen af opholdstilladelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå oplysninger omkring sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne bevirke, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages under henvisning hertil. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren fortsat havde en væsentlig tilknytning til sit hjemland, og at ansøgeren, der kun havde haft opholdstilladelse i Danmark i omkring 13 måneder på tidspunktet for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse, ikke kunne antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af opholdstilladelsen ville være særligt belastende for ansøgeren. ERH/2013/78. -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. juli 2013 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse
Dato: 03-07-2013Udlændingenævnet omgjorde i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en albansk statsborgers opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, jf. § 26, stk. 1. Udlændingen indrejste i Danmark i 2008, indgik ægteskab med en dansk statsborger og meddeltes opholdstilladelse under henvisning hertil. Udlændingen blev kort tid efter ansat i et håndværksfirma og har efter det oplyste siden været fastansat i denne stilling. Parret, der i 2010 fik et fællesbarn, ophævede samlivet i 2011 efter cirka tre års samliv, og Udlændingestyrelsen inddrog i januar 2012 udlændingens opholdstilladelse.
Udlændingenævnet fandt, at udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fem år, sammenholdt med et – om end begrænset – samvær med fællesbarnet og oplysninger til sagen om, at udlændingen havde modtaget danskundervisning og taler dansk på sin arbejdsplads, indebar, at udlændingen efter en samlet vurdering havde opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at opholdstilladelsen ikke burde inddrages under henvisning til hensynene i udlændingelovens § 26. I Udlændingenævnets vurdering indgik således udlændingens beskæftigelse også efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, der under Udlændingenævnets behandling var tillagt opsættende virkning. FAM/2013/47.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet