Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Nigeria, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende kæreste.

Sagens faktiske omstændigheder:
 
Ansøgeren var statsborger i Nigeria, men var bosiddende og arbejdede i Ghana, hvor ansøger havde opholdt sig i sammenlagt 20 måneder. Ansøger søgte om Schengenvisum med henblik på at besøge sin herboende kæreste, som var gravid med ansøgers og referencens fællesbarn, og ansøgeren ønskede at deltage ved deres fællesbarns fødsel i Danmark. Referencen og ansøger mødte hinanden primo oktober 2019 i Ghana, og referencen havde boet hos ansøger i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder blandt andet fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige, kortvarige besøg. 

Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der for tiden er placeret i hovedgruppe 4, og det forhold, at ansøgeren har haft opholdstilladelse i Ghana siden november 2021, ikke kan føre til, at han får visum efter praksis for statsborgere i hovedgruppe 3, da han ikke har haft fast, lovligt ophold i Ghana i en længere årrække.

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af primo januar 2022. Ansøgeren kan således ikke få Schengenvisum til Danmark, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13 og § 16, samt bilag 2, idet Udlændingenævnet finder, at der er begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Nigeria, der på ansøgningstidspunktet var placeret i hovedgruppe 4, der omfatter personer, som vurderes at udgøre en høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøger og referencen er kærester, og at der som udgangspunkt ikke meddeles visum til ansøgere fra hovedgruppe 4 med henblik på at besøge en herboende kæreste.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren bor og arbejder i Ghana, som er i hovedgruppe 3. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan medføre, at ansøgerens visumansøgning kan behandles efter praksis for statsborgere fra Ghana, idet ansøger alene har opholdt sig i Ghana i sammenlagt ca. 20 måneder siden juni 2018.

Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke har haft fast ophold i en længere årrække i Ghana, samt at ansøgerens opholdstilladelse til Ghana er erhvervsmæssigt betinget, og opholdet således ikke kan anses for at udgøre en fast tilknytning til Ghana, som vil kunne begrunde en vurdering af ansøgerens visumansøgning efter praksis for statsborgere fra Ghana.

Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren kan meddeles Schengenvisum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, idet der ikke er oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, som kan begrunde visum til Danmark.

Det forhold, at ansøger ønskede at være til stede ved ansøgerens og referencens fællesbarns fødsel i Danmark, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke udgør en ekstraordinær omstændighed efter dansk visumpraksis, som kan begrunde meddelelse af visum.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ifølge oplysningerne i sagen mødte hinanden den primo oktober 2019 i Ghana, og at referencen har boet hos ansøgeren i Ghana i kortere, usammenhængende perioder, herunder bl.a. fra november 2019 til december 2019, fra september 2020 og 4 måneder frem, samt under referencens øvrige besøg i Ghana.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det følger af Udlændingenævnets praksis, at der almindeligvis først efter 1½-2 års samliv på fælles bopæl, kan antages at være etableret et fast samlivsforhold af længere varighed.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at ansøgeren og referencen har haft et fast samlivsforhold af længere varighed.

Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.

Beskyttelsen efter EMRK artikel 8 medfører dog, at visum kan meddeles i tilfælde, hvor der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, og hvor det vil være uproportionalt, herunder være forbundet med uoverstigelige hindringer, at henvise familiemedlemmerne til at udøve familielivet i et andet land.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8, som Danmark er nærmest til at beskytte.

Udlændingenævnet bemærker hertil, at der alene bør meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, f.eks. i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet med henblik på besøg hos et nærtstående familiemedlem, som lider af en livstruende sygdom, eller hvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse.

Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum.

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
VAU/2022/88

Til toppen