Forsørgelseskrav
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2017 – Børnesammenføring – Forsørgelseskrav
Dato: 24-08-2017Udlændingenævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til fire somaliske statsborgere efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 15. Den herboende fader blev meddelt opholdstilladelse her i landet i oktober 2014 som familiesammenført, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgerne var født i henholdsvis 2001, 2002, 2004 og 2006, og den herboende fader havde i marts 2015 søgt om opholdstilladelse til dem under henvisning til ham.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde stillet krav om, at den herboende fader ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 15. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader ikke havde boet sammen med ansøgerne siden 2007, og at han havde set ansøgerne i 2011, hvor han efter egne oplysninger også var ophørt med at forsørge ansøgerne, ligesom han ikke havde oplyst om ansøgerne i forbindelse med sin egen familiesammenføringssag. Udlændingenævnet bemærkede i forlængelse heraf, at den herboende fader havde oplyst divergerende i forhold til årstallet for skilsmissen fra børnenes moder, da han i forbindelse med sin familiesammenføringssag havde oplyst, at han blev skilt i 1995, at han i børnenes familiesammenføringssag havde oplyst, at årstallet var 2007, og at der i forbindelse med klagen var oplyst, at årstallet for skilsmissen var 2008. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at den herboende fader på tro og love havde underskrevet ansøgninger om familiesammenføring såvel medio marts 2014 som primo juli 2015, og at det påhviler en udlænding i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at den herboende fader og ansøgerne ikke havde haft regelmæssig kontakt i en længere periode, og at der derfor forelå væsentlige hensyn, der talte for at stille krav om, at den herboende fader ikke modtog ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det forhold, at den herboende fader efter det oplyste skulle have haft kontakt med ansøgerne to til tre gange om måneden, indtil han kom til Danmark, og at det i klagen var anført, at han dagligt havde kontakt med ansøgerne, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det var den herboende faders eget valg at forlade ansøgerne, ligesom der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at den herboende fader kunne opretholde kontakten med ansøgerne i samme omfang, som han hidtil havde gjort, siden han indrejste i Danmark. Det forhold, at ansøgernes moder havde forladt dem, at de ikke havde nogen slægtninge, der kunne tage sig af dem, og at ansøgerne havde trange kår hos deres tidligere nabo, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerne ikke var uden omsorgspersoner. Udlændingenævnet henviste herved til, at ansøgerne havde boet sammen med deres tidligere nabo, siden deres moder forlod dem cirka 18 måneder før ansøgningens indgivelse, og at alle ansøgerne var meddelt afslag på familiesammenføring og derfor fortsat kunne udgøre et familiært netværk for hinanden. Udlændingenævnet fandt derfor, at der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, herunder hensynet til barnets tarv, som kunne bevirke, at det ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at FN’s børnekonvention efter Udlændingenævnets opfattelse ikke giver en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8. Det anførte om, at den herboende fader havde oplyst om sine børn allerede ved første samtale med kommunen, at den herboende faders familieguide havde oplyst, at familieguiden havde været den herboende faders familieguide siden primo december 2014, og at den herboende fader hele tiden havde talt om børnene, at han havde arbejdet på, at hans børn kunne familiesammenføres med ham, ligesom der blev henvist til, at den herboende fader havde oplyst om børnene i et asyldokument fra regeringen i Uganda af medio juni 2014, kunne ikke føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde herefter vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at den herboende fader siden december 2014 havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks § 25, og at der herved ikke var tale om enkeltstående ydelser. FAM/2017/99.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2017 – Børnesammenføring – Forsørgelseskrav
Dato: 05-04-2017Udlændingenævnet omgjorde i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til to egyptiske statsborgere efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 15. Ansøgerne var født i 2006 og 2009 og søgte i december 2016 om opholdstilladelse under henvisning til deres herboende moder. Ansøgerne og moderen havde efter det oplyste boet sammen fra ansøgernes fødsel og indtil moderens indrejse i Danmark i august 2014. Ansøgerne havde herefter boet hos deres mormoder, idet ansøgernes fader ikke ville have noget med ansøgerne at gøre. Den ældste ansøger havde således ikke siden 2008 haft kontakt med faderen, mens den yngste ansøger slet ikke var bekendt med faderen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at deres moder havde modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 15. Udlændingenævnet lagde herved vægt på sagens konkrete omstændigheder, herunder at ansøgernes moder var indrejst i Danmark i august 2014, at hun i januar 2015 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, at hun herefter havde set børnene personligt en gang i perioden fra februar 2015 til marts 2015, at hun i juli 2015 havde fået et barn med sin nuværende ægtefælle, at moderen og ansøgerne efter det oplyste derudover havde haft kontakt flere gange om dagen via Skype, Viber, Imo og Whatsapp, og at ansøgerne havde opholdt sig i Danmark siden september 2016. FAM/2017/55.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. oktober 2015 – Børnesammenføring – Forsørgelseskrav
Dato: 12-10-2015Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en somalisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 15, og § 9 c, stk. 1. Den herboende fader blev meddelt opholdstilladelse her i landet i marts 2013 som familiesammenført, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren var født i 2009 og søgte i januar 2014 om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende fader. Den herboende fader havde i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse oplyst, at han aldrig havde set ansøgeren, idet faderen flygtede fra Somalia før ansøgeren blev født, at ansøgeren var bosiddende hos sin farmoder, at ansøgerens moder havde opgivet ham til ansøgerens farmoder cirka et år efter, at ansøgeren blev født, og at ansøgerens moder ikke ville kendes ved ansøgeren, men at ansøgeren og hans moder havde begrænset kontakt til hinanden.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet væsentlige hensyn talte for at stille krav om, at den herboende fader ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil han meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 15. Udlændingenævnet lagde herved lagt vægt på, at den herboende fader allerede var udrejst af Somalia, da ansøgeren blev født, at faderen aldrig havde set ansøgeren, og at han af egen fri vilje valgte at rejse fra Somalia i 2009. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at den herboende fader og ansøgeren ikke havde haft regelmæssig kontakt i en længere periode, og at der derfor forelå væsentlige hensyn, der talte for at stille krav om, at faderen ikke modtog ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet lagde herefter vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at faderen fra november 2013 til september 2015 havde modtaget kontanthjælp. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, da der i sagen ikke forelå oplysninger, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier efter EMRK artikel 8 ikke havde en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var født og havde levet hovedparten af sit liv i Somalia, hvor han havde været bosiddende hos henholdsvis sin moder og sin farmoder, og at ansøgeren siden januar 2015 igen var bosiddende hos sin farmoder. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det til sagen var oplyst, at den herboende fader og ansøgeren aldrig havde boet sammen, da faderen flygtede fra Somalia, før ansøgeren blev født, at faderen og ansøgeren efter det oplyste aldrig havde besøgt hinanden, at faderen og ansøgeren efter det oplyste alene havde talt i telefon sammen, og at der i sagen ikke var oplyst om væsentlige forhindringer for, at faderen kunne fortsætte med at udøve familielivet med ansøgeren i samme omfang som hidtil ved telefonopkald og eventuelle besøgsophold. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det var den herboende faders eget valg at søge opholdstilladelse i Danmark og efterlade ansøgerens moder og ufødte søn i hjemlandet. Den herboende fader havde således frivilligt opgivet familielivet med ansøgeren, idet faderen selv havde truffet beslutningen om at rejse til Danmark uden ansøgeren, ligesom faderen selv havde valgt ikke at se ansøgeren, efter at han blev født. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader allerede var udrejst af Somalia, da ansøgeren blev født, at han havde stiftet ny familie, at faderen og hans herboende ægtefælle i perioden fra januar 2004 til starten af 2009 havde haft et samliv hos faderens forældre i Mogadishu, at faderen i marts 2013 søgte om familiesammenføring fra Malaysia, at faderen ikke tidligere i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse i 2013 havde oplyst om ansøgeren, og at faderen først ca. et år efter, at han blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, havde ansøgt om opholdstilladelse til ansøgeren. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren havde boet hos sin moder i sit første leveår, at ansøgerens moder efter det oplyste ikke længere ville kendes ved ansøgeren, at ansøgeren efter det oplyste havde boet hos sin farmoder, at ansøgeren ifølge det oplyste i faderens klage fra september 2014 ikke længere kunne bo hos sin farmoder, da hun var blevet for gammel til at passe ham, at ansøgeren efter det oplyste rejste til Kenya med faderens ven, hvor ansøgeren efter ca. to til tre måneders ophold blev syg med malaria, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet igen var bosiddende hos sin farmoder. Det forhold, at den herboende fader til sagen havde oplyst, at han var flygtet fra Somalia, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at faderen var meddelt opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark og dermed ikke som flygtning efter udlændingelovens §§ 7 eller 8. På den baggrund fandt Udlændingenævnet det ikke urimeligt at henvise den herboende fader til samvær med ansøgeren eventuelt via besøgsophold i hjemlandet eller telefonisk som hidtil. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende fader til brug for en dna-undersøgelse havde oplyst ansøgerens moders telefonnummer, da Udlændingestyrelsen havde anmodet om kontaktoplysninger på ansøgeren. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren og ansøgerens moder antageligt havde kontakt i et vist omfang, idet faderen havde oplyst hendes kontaktoplysninger, da faderen blev spurgt om kontaktoplysningerne til ansøgeren. Det indgik desuden i Udlændingenævnets vurdering, at den herboende fader i sin klage havde anført, at ansøgeren var syg og havde behov for lægelig behandling i Danmark. Udlændingenævnet bemærkede, at faderen ikke havde oplyste yderligere om ansøgerens helbredsmæssige tilstand end det af faderen telefonisk oplyst, herunder oplyst hvilken lægelig behandling han måtte have behov for i Danmark. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke kunne føre til, at der kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren fortsat havde familie i Somalia, herunder sin farmoder, sine fastre og onkler, sine kusiner og fætre og sin moder, og at ansøgeren således ikke var uden omsorgspersoner i hjemlandet. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at der som udgangspunkt ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at indlede eller fortsætte et behandlingsforløb i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at den herboende fader havde oplyst, at ansøgeren havde modtaget behandling mod malaria på et sygehus i Somalia. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der i sagen ikke var oplyst om ganske særlige forhold, herunder alvorlige personlige og helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at det ville være uproportionalt som stridende imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, ligesom Udlændingenævnet fandt, at det ikke ville være i strid med barnets tarv efter FN’s børnekonvention at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark. FAM/2015/166.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juli 2015 – Børnesammenføring – Forsørgelseskrav
Dato: 13-07-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 15, til to statsborgere fra Vietnam, der havde søgt om opholdstilladelse under henvisning til deres herboende fader. Den herboende fader blev i 1992 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført og indgik i 2010 på ny ægteskab med ansøgernes moder i Vietnam. Ansøgerne, der var født i henholdsvis 2001 og 2006, havde besøgt Danmark i tre måneder i 2010, ligesom den herboende fader havde besøgt ansøgerne årligt i Vietnam, hvor ansøgerne havde gået i skole. Ansøgernes moder havde i forbindelse med ansøgningen oplyst, at hun ikke så sig i stand til at tage sig af ansøgerne grundet økonomiske vanskeligheder. Den herboende faders bopælskommune erklærede i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse, at den herboende fader løbende havde modtaget offentlig støtte efter lov om aktiv socialpolitiks § 25.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet væsentlige hensyn talte for at stille krav om, at den herboende fader ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil ansøgerne kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 15, jf. § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det til sagen var oplyst, at den herboende fader allerede var udrejst af Vietnam inden ansøgernes fødsel, at han så børnene én gang om året, at ansøgerne efter det oplyste alene havde været i Danmark i 2010, at den herboende fader alene havde været i Vietnam i en kortere periode i 2013, og at han herudover inden for de seneste to år alene havde set ansøgerne i forbindelse med deres nylige indrejse i Danmark i juni 2014. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerne og deres fader ikke havde haft regelmæssig kontakt i en længere periode, og at der derfor forelå væsentlige hensyn, der talte for at stille krav om, at den herboende fader ikke modtog ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnet lagde herefter vægt på, at det fremgik af det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, at den herboende fader siden januar 2008 havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks § 25, og at den herboende faders bopælskommune havde erklæret, at den herboende fader løbende havde modtaget offentlig støtte efter lov om aktiv socialpolitiks § 25. Udlændingenævnet fandt således, at den herboende fader ikke opfyldte kravet i udlændingelovens § 9, stk. 15, 1. pkt. Det forhold, at ansøgernes moder var udrejst af Vietnam og kort forinden hendes og ansøgernes seneste indrejse i Danmark i juni 2014 havde erklæret, at hun overdrog forældremyndigheden til den herboende fader grundet økonomiske vanskeligheder, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerne siden deres fødsel havde boet i Vietnam, at ansøgernes moder i hele denne periode havde haft forældremyndigheden, og at hun således fortsat måtte anses som værende den reelle forældremyndighedsindehaver og primære omsorgsperson, ligesom den herboende faders kontakt til ansøgerne havde været meget begrænset. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at det ikke ville være i strid med barnets tarv at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt, at det ikke var uproportionalt og i strid med Danmarks internationale forpligtelser at henvise den herboende fader til at udøve samværet med ansøgerne i samme omfang som hidtil og at henvise ansøgerne til at tage ophold sammen med deres moder. FAM/2015/141.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet