Kriminelle forhold begået mod børn

Udlændingenævnets afgørelse af 18. december 2013 – Børnesammenføring – Barnets tarv

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til et mindreårigt barn født i 2013, som er statsborger i Pakistan, jf. udlændingelovens § 9, stk. 19. Den herboende fader blev i 2009 idømt fængsel i et år og seks måneder for blandt andet at have udøvet vold samt seksuelle krænkelser imod sin tidligere ægtefælles datter, som på gerningstidspunktet var mindreårig, samt for at have udøvet vold samt trusler om vold imod sin tidligere ægtefælle. Den herboende fader indgik herefter et nyt ægteskab med ansøgerens moder, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til ansøgerens fader. Ansøgerens fader oplyste i forbindelse hermed, at han tidligere havde haft et alkoholproblem, som han mente var årsagen til, at han havde begået de forhold, som han var dømt for i 2009, og at han nu var fuldstændig kureret for sit alkoholproblem. Ansøgerens moder blev i april 2013 meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgerens fader inden for de sidste 10 år var blevet idømt en frihedsstraf for vold begået imod en tidligere ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 10. I juni 2013 fødte ansøgerens moder parrets fælles barn, ansøgeren, i Danmark, og i september 2013 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at faderen i 2009 var blevet idømt fængselsstraf for at have udøvet vold samt seksuelle krænkelser imod et mindreårigt barn.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 19, og stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde på baggrund af de foreliggende oplysninger til grund, at de af ansøgerens fader begåede forhold, som han i 2009 blev fundet skyldig i, ikke kunne tilskrives hans angivelige alkoholmisbrug. Det forhold, at ansøgerens fader havde anført, at han havde regelmæssigt samvær med et særbarn på 11 år to gange om ugen, og at særbarnet overnattede hos ham, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til et andet resultat. FAM/2013/90.