Grundlæggende betingelser
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. juni 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – Særlige grunde – Manglende omsorgsperson – § 9, stk. 1, nr. 2, litra e og § 9 c, stk. 1
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til et mindreårigt barn, der havde søgt om familiesammenføring med sin herboende mor.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i januar 2007, og som er statsborger i Syrien, ansøgte i oktober 2020 om familiesammenføring med sin herboende mor, der ligeledes er statsborger i Syrien. Referencen var i august 2017 blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til sin samlever, der er flygtning fra Syrien. Referencen blev oprindeligt meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, men da hendes opholdstilladelse skulle forlænges, blev den i november 2019 ændret til en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Da referencen kom til Danmark i 2017, efterlod hun ansøgeren i Syrien hos ansøgerens mormor. Udlændingestyrelsen meddelte i april 2021 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da referencen ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, om at have opholdstilladelse i Danmark med mulighed for varigt ophold. Udlændingestyrelsen meddelte også afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da der i øvrigt ikke forelå ganske særlige grunde.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet finder ikke, at ansøgeren bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at referencen ikke opfylder den grundlæggende betingelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, om, at hun aktuelt har opholdstilladelse med henblik på varigt ophold.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren bør meddeles opholdstilladelse med henvisning til særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen i august 2017 blev meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hendes opholdstilladelse blev ændret til en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i november 2019, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse om forlængelse af hendes opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at årsagen til, at referencens opholdstilladelse blev ændret fra at være meddelt med henblik på varigt ophold til midlertidigt ophold, skyldes en lovændring, jf. lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvorefter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der fik forlænget en opholdstilladelse i perioden efter den 1. marts 2019 skulle meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke udtrykkeligt fremgår af lovforarbejderne til lovændringen, hvilke konsekvenser lovændringen vil have i forhold til muligheden for familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e.
Udlændingenævnet har derfor lagt vægt på, at referencen opfyldte kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, om, at hun havde en opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, da hun oprindeligt blev meddelt opholdstilladelse, og at der ikke ses at være udtrykkelig lovhjemmel til at begrænse retten til familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e.
På den baggrund er det Udlændingenævnets vurdering, at Udlændingestyrelsen ikke kan give ansøgeren afslag på familiesammenføring til referencen, allerede fordi hun ikke aktuelt har opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e.
På baggrund af ovennævnte tvivl i hjemmelsgrundlaget i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, og på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder finder Udlændingenævnet grundlag for, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da der foreligger ganske særlige grunde.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at det fremgår af CPR-registret, at referencen og hendes samlever har 3 fællesbørn, der er født henholdsvis i december 2014, i oktober 2018 og i januar 2022, at referencens samlever ikke er far til ansøgeren, hvorfor deres fællesbørn er ansøgerens halvsøskende, at referencen og hendes samlever bor på samme adresse og har delt forældremyndighed over 2 af fællesbørnene, mens referencen har forældremyndigheden alene over det ene af fællesbørnene, og at referencens samlever i december 2015 er meddelt opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at ansøgerens far er død, at ansøgeren har boet sammen med referencen i Syrien, indtil hun sammen med ansøgerens ældste halvsøskende tog til Danmark i 2017, at ansøgeren siden 2017 har boet hos sin mormor, at mormoren nu er for syg og for gammel til fortsat at kunne passe på ham, og at han aktuelt er rejst til Tyrkiet med en fremmed mand, der ikke behandler ham godt, og som ikke vil tage sig af ham.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen har indsendt en lægeudtalelse dateret i november 2020, som dokumentation for oplysningen om, at ansøgerens mormor ikke længere kan tage sig af ham.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at referencen har indsendt en lægeudtalelse dateret i november 2020, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har henvendt sig til lægen med åndenød, og at han har det psykisk dårligt, da han savner referencen og sine halvsøskende.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at referencen efter det oplyst har boet sammen med ansøgeren, indtil han var 10 år gammel, og nævnet har i den forbindelse lagt til grund, at hun siden sin indrejse i Danmark i oktober 2017 har haft telefonisk kontakt til ansøgeren og har sendt penge til hans forsørgelse, når det har været muligt.
Udlændingenævnet har på baggrund af ovenstående vurderet, at forholdene for ansøgeren har forandret sig, siden referencen efterlod ham i Syrien, da han ikke længere har omsorgspersoner, der reelt kan passe på ham i Syrien, og da han aktuelt, efter det oplyste, befinder sig i Tyrkiet uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet finder således, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder FN’s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såfremt ansøgeren meddeles opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 04.08.2022 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Dato: 02-08-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2022 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og § 9 c, stk. 1 til en statsborger fra Eritrea under henvisning til hendes herboende mor.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen havde i november 2016 meddelt opholdstilladelse til ansøgeren som familiesammenført under henvisning til referencen. Ansøgeren indrejste imidlertid ikke i Danmark inden for indrejsefristen. I forbindelse med behandlingen af en ny ansøgning om opholdstilladelse indgivet af referencen i juli 2019 havde Udlændingestyrelsen anmodet ansøger og reference om at medvirke til DNA-undersøgelse. Ansøger og reference indvilligede heri. Det fremgik af konklusionerne fra Retsgenetisk Afdeling, at resultaterne talte imod, at ansøger er barn af referencen, og at sikkerheden af udelukkelsen oversteg 99,99%.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2021. Ansøger kan således ikke gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9 c, stk. 1.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 2
Det er en betingelse for, at ansøger kan gives opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til dig efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at ansøger er et mindreårigt barn af dig.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøger er et mindreårigt barn af dig, og hun kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse på det foreliggende grundlag, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at det fremgår af Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020, at resultaterne taler imod, at ansøger er barn af dig, og at sikkerheden af udelukkelsen overstiger 99,99%.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du til sagen har oplyst, at du har fået foretaget en anden DNA-prøve ved A-sygehus i november 2019, idet Udlændingestyrelsen i brev af oktober 2019 henviste dig til at få udtaget mundskrab på B- Sygehus, og idet du ikke har indsendt dokumentation for ovennævnte prøve fra B-Sygehus.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøger blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til dig i november 2016, og at ansøger ikke havde mulighed for at udrejse af Eritrea og indrejse og tage ophold i Danmark inden for indrejsefristen på grund af sin alder. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det påhviler ansøgeren selv at overholde de betingelser, der er fastsat for en meddelt opholdstilladelse, og at Udlændingestyrelsen gentagne gange udsatte indrejsefristen for at give ansøger lejlighed for at rejse ind i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Der henvises til afsnittet om Retsregler ovenfor.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til sagen har indsendt en fødselsattest i Eritrea i december 2008, hvor det fremgår, at ansøger er født i november 2008 i Eritrea og at du er mor til hende, samt at du i øvrigt til sagen har oplyst, at hun er din datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en fødselsattest og erklæringer om slægtskab i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at fastslå slægtskabet, idet det er en grundlæggende betingelse for meddelelse for opholdstilladelse for børn, at den familiemæssige tilknytning i forhold til den herboende forældre kan fastslås, og at adgangen for udlændingemyndighederne til at kræve en dna-undersøgelse har til formål at understøtte fastlæggelsen af slægtskabet, idet resultatet af dna-undersøgelsen udgør et tungtvejende bevismæssigt grundlag.
Af samme årsag kan den indsendte oversættelse af, hvad der angiveligt er din vielsesattest, hvoraf det fremgår, du og [X] indgik ægteskab i Eritrea i maj 2006 ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at nævnet – som anført oven for – har lagt afgørende vægt på resultatet af den foretagne dna-undersøgelse.
Det kan ej heller føre til et ændret resultat, at du til klagen har oplyst, at du har haft daglig kontakt med ansøger siden 2013 først pr. telefon og siden over videochat via Messenger, idet Udlændingenævnet har lagt vægt på, at denne kontakt ikke er dokumenteret.
Det kan endvidere ikke føre til et andet resultat, at du er utilfreds med prøvens resultat, idet Udlændingenævnet ikke finder, at der er fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt, der kan bringe tvivl omkring Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at betingelsen for, at ansøger kan gives opholdstilladelse i Danmark derfor ikke er opfyldt.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at ansøger ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøger skal have opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har vurderet, at forholdet mellem dig og ansøger ikke kan anses for at udgøre et familieliv som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020, hvor resultaterne taler imod, at ansøger er barn af dig, og at sikkerheden af udelukkelsen overstiger 99,99%.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at slægtskabet mellem dig og ansøger i øvrigt ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, idet du alene har fremlagt hendes fødselsattest og en oversat kopi af, hvad der angiveligt er din vielsesattest, der ikke alene kan danne grundlag for gyldig dokumentation for slægtskabet mellem dig og ansøger.
Udlændingenævnet finder, at der i øvrigt ikke foreligger personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at ansøger kan meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Det til sagen oplyste, at ansøgers far er i fængsel og ikke har haft kontakt til hende siden 2013 kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det anførte ikke er dokumenteret eller på anden måde godtgjort.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at hensynet til barnets tarv taler for at sikre, at slægtskabet mellem et barn og en herboende forælder er i overensstemmelse med det af forælderen oplyste.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ikke kan meddele opholdstilladelse til personer, hvor rette identitet ikke er fastlagt, herunder slægtskabet mellem barnet og den herboende reference.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til klagen har oplyst, at du ikke kan vende tilbage til Eritrea på grund af risiko for forfølgelse fra de eritreiske myndigheder. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgers personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet således, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, som søgte om familiesammenføring til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i Filippinerne i marts 2013, søgte om familiesammenføring til sin herboende far. Ansøgerens far, som er filippinsk statsborger, blev i januar 2020 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. I juli 2022 indrejste ansøgeren sammen med sin onkel i Danmark på et besøgsvisum, og i august 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring. I februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgningen om familiesammenføring ikke var indgivet senest 3 måneder efter, at den herboende reference var blevet meddelt opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [ansøgerens] farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, bor i Filippinerne.
Da [referencen] er meddelt opholdstilladelse her i landet [i] januar 2020, skal 3-månedersfristen for indgivelse af [referencens] barns ansøgning om familiesammenføring med [referencen] regnes fra denne dato.
Da [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er indgivet [i] august 2022, er 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke overholdt, og [ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse i Danmark.
Det er [Udlændingestyrelsens] vurdering, at ansøgeren fortsat vil kunne bo sammen med sin farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, i Filippinerne.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgerens] farmor ifølge det oplyste er gammel og med dårligt helbred.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, at [Udlændingestyrelsen] alene har modtaget en erklæring, hvoraf det fremgår, at hun tager den med ro, og at det ikke kan anbefales, at hun tager sig af et barn.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at [referencens] mor ifølge det oplyste skulle have været syg siden juli 2019, men at [referencen] til trods dette valgte at udrejse på dette tidspunkt og efterlade [ansøgeren] under hendes omsorg. [Referencen] valgte endvidere kun at søge om opholdstilladelse i Danmark til sig selv, ligesom [referencen] også valgte ikke at indgive en ansøgning i umiddelbar forlængelse af selv at være meddelt opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at [referencens] mor i maj 2022 ifølge oplysningerne i visum-ansøgningen fortsat var frisk nok til at varetage en forretning samt passe [referencens] 8-årige nevø.
…
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen herudover lagt vægt på, at [referencens] bror ved indgivelsen af ansøgning om visum oplyste, at han også bor sammen med [ansøgeren], at han har forældremyndigheden over [ansøgeren], og at han var den omsorgsperson, som ville skulle ledsage [ansøgeren] til Danmark.
Det er således [Udlændingestyrelsens] vurdering, at også [ansøgerens] onkel værende en del af bopælssamlingen og værende tildelt værgemål af [ansøgerens] mor også har været og fortsat kan være omsorgsperson for [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [referencens] bror ifølge [referencens] oplysninger ikke vil tage ansvaret for [ansøgeren], da han har egen familie.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at der på sagen ikke ses nogen oplysninger om, at omsorgspersonen ikke længere kan eller vil tage sig af [ansøgeren], ud over [referencens] oplysninger herom, og dette kan i sig selv ikke føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at for [ansøgeren] ikke er det eneste barn i husstanden, men at hun også har sin faster på 16 år og sin fætter på 8 år.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endelig, at [ansøgeren] i Filippinerne herudover også har [referencens] stedfar og [referencens] bror på 19 år, hvorfor hun hverken er uden omsorgspersoner eller familiemæssigt netværk.
Efter [Udlændingestyrelsens] vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [ansøgerens] sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at [referencen] reelt ikke siden 2017 har boet sammen med [ansøgeren], idet [referencen] boede i Saudi Arabien fra 2017 til 2019 og herefter samme år rejste til Danmark til [referencens] ægtefælle.
[Udlændingestyrelsens] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] selv har valgt at udøve familielivet således, at [referencen] og [ansøgeren] lever adskilt, da det var [referencens] eget valg først at rejse til Saudi Arabien og sidenhen Danmark og samtidig lade [ansøgeren] blive i Filippinerne hos [referencens] familie, herunder [ansøgerens] farmor, ligesom [referencen] ifølge det oplyste alene har søgt om opholdstilladelse til [ansøgeren], idet [referencen], som følge af oplysningerne om sin mors helbred, følte sig nødsaget hertil.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at [referencen] frivilligt har afbrudt sit beskyttelsesværdige familieliv med [ansøgeren], hvorfor et afslag på opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, og at der dermed ikke er grundlag for at [styrelsen] kan fravige kravet om 3-månedersfristen.
Det forhold, at [referencen] har bidraget økonomisk til forsørgelsen af [ansøgeren], at [referencen] har haft kontakt til [ansøgeren] dagligt og har besøgt [ansøgeren] én gang, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har lagt vægt på, at økonomiske bidrag i sig selv ej heller etablerer et beskyttelsesværdigt familieliv.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at [referencen] fortsat kan forsørge [ansøgeren] fra Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] fortsat kan opretholde den kontakt, som [referencen] har haft med [ansøgeren] siden 2017, hvor [de] valgte at leve adskilt.
Det forhold, at [referencen] ifølge egne oplysninger nu har forældremyndigheden over [ansøgeren], kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r], at vurderingen af, om et barn har omsorgspersoner i hjemlandet, ikke alene baseres på, hvem der har forældremyndigheden.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r] endvidere, at [styrelsen] med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed.
[Udlændingestyrelsen] har endelig lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der gør, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] […] bemærke[r], at dårlige sociale og økonomiske forhold i hjem- eller opholdslandet ej heller, kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
[Udlændingestyrelsen] vurderer derfor, at det ikke vil være disproportionalt at give [ansøgeren] afslag på familiesammenføring og dermed henvise [ansøgeren og referencen] til at udøve deres familieliv, som [de] har gjort indtil nu.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af februar 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid Udlændingenævnets opfattelse, at der fortsat eksisterer et familieliv mellem referencen og ansøgeren som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid ud fra sagens konkrete omstændigheder, at familielivet mellem referencen og ansøgeren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at Danmark er nærmest til at beskytte referencens og ansøgerens familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse overordnet til Udlændingestyrelsens vurdering vedrørende referencens og ansøgerens familieliv, herunder navnlig, at ansøgeren ikke er uden faste omsorgspersoner i Filippinerne.
Det er indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at referencen til klagen har anført, ansøgeren ikke har noget at vende tilbage til i Filippinerne, og at der ikke er nogen familiemedlemmer i Filippinerne, som vil tage ansvar for ansøgeren der, da ansøgerens biologiske mor og tanter opholder sig i Taiwan og da ansøgerens farmor, som tidligere har taget sig af hende, lider af en kronisk sygdom og ikke er i stand til tage sig af ansøgeren.
Disse omstændigheder finder Udlændingenævnet imidlertid ikke kan føre en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke ved de ovenstående oplysninger, herunder vedrørende ansøgerens farmors helbred, kan anses påvist, at ansøgeren i Filippinerne er uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren har været en del af referencens mors husstand siden hun blev født i marts 2013.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen alene kan antages at have boet sammen med ansøgeren i de år, hvor referencen har boet i Filippinerne, herunder i perioden fra fødslen til februar 2017, hvor referencen udrejste til Saudi Arabien i 2 år for at arbejde, da ansøgeren var 3 år og 11 måneder, indtil februar 2019, og at de senest har boet sammen i 2019 – idet det bemærkes, at referencen i løbet af dette år var på besøgsophold i Danmark i ca. 3 måneder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen siden sin indrejse i Danmark i januar 2020 og frem til 2022 ikke har set ansøgeren, idet referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at referencen har opretholdt kontakten med ansøgeren via besøgsophold, og at referencen har besøgt hende i 2022.
Hverken kontakten eller besøget i 2022 er imidlertid dokumenteret.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse tillige, at referencens bror under sin og ansøgerens visumansøgningsproces af juni 2022 til Den Danske Ambassade i Filippinerne har oplyst, at referencen ikke havde besøgt Filippinerne siden sin udrejse.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle i august 2019 uden samtidig at søge om opholdstilladelse til ansøgeren.
Det kunne således ikke udledes af deres ansøgning indgivet i august 2019, at de har haft til hensigt at søge om opholdstilladelse til ansøgeren, idet det alene af referencens ægtefælles del af ansøgningsskemaet fremgår, at parret skulle bo i deres fælles bolig sammen med referencens ægtefælles to særbørn.
Udlændingenævnet har herefter lagt på, at referencen først søgte om opholdstilladelse til ansøger 2 år og 4 måneder efter referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – og således ikke uden ugrundet ophold.
Udlændingenævnet har herved også tillagt det vægt, at det kan udledes af ansøgningsskemaet indgivet i Udlændingestyrelsen den i juni 2022, at det ikke var planlagt at søge om familiesammenføring til ansøgeren, da referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at planen da [ansøgeren] søgte om turistvisum var, at hun skulle på ferie og derefter rejse tilbage til Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen efter det oplyste har opretholdt kontakt til ansøgeren via telefon, e-mail og besøg, samt at referencen har bidraget til hendes forsørgelse med ca. 2000 kr. om måneden afhængig af referencens rådighedsbeløb. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken ansøgeren og referencens kontakt eller referencens forsørgelse er dokumenteret.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at referencens og ansøgerens familieliv ikke har haft en sådan intensitet, at et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, vil være i strid med EMRK artikel 8, idet Udlændingenævnet vurderer, at deres familieliv kan udøves som hidtil, herunder gennem besøgsophold.
Af samme årsag vurderer Udlændingenævnet, at det forhold, at referencens ægtefælle har 2 mindreårige særbørn i Danmark, som hun har samliv og samvær med ikke kan føre til en ændret begrundelse.
Udlændingenævnet har herved tillige lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at henset til det forhold, at ansøgeren i dag er 10 år, at referencen har været udrejst af Filippinerne i flere perioder af ansøgerens liv, herunder navnlig i perioderne fra ansøgeren var knap 4 år til ansøgeren var knap 6 år, da referencen udrejste til Saudi Arabien, og igen da ansøgeren var knap 7 år, da referencen udrejste til Danmark, i forbindelse med at referencen blev familiesammenført, hvor referencen først så ansøgeren igen, da ansøgeren indrejste på turistvisum i juli 2022, da ansøgeren var 9 år gammel, samt det forhold, at ansøgeren alene har opholdt sig i Danmark med referencen og referencens familie siden juli 2022 efter at være blevet meddelt turistvisum, at det vil være bedst i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen at henvise ansøgeren til fortsat at opholde sig i Filippinerne, hvor hun er født og er opvokset, hvor hun har gået skole og har et familiemæssigt netværk, som hun har boet med hele sit liv.
På den baggrund, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Dato: 17-04-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – Børnesammenføring – grundlæggende betingelser – 3 måneders-kravet
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, som søgte om familiesammenføring til sin herboende far.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er født i Filippinerne i marts 2013, søgte om familiesammenføring til sin herboende far. Ansøgerens far, som er filippinsk statsborger, blev i januar 2020 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. I juli 2022 indrejste ansøgeren sammen med sin onkel i Danmark på et besøgsvisum, og i august 2022 indgav ansøgeren en ansøgning om familiesammenføring. I februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på familiesammenføring, da ansøgningen om familiesammenføring ikke var indgivet senest 3 måneder efter, at den herboende reference var blevet meddelt opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Af Udlændingestyrelsens afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at [ansøgerens] farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, bor i Filippinerne.
Da [referencen] er meddelt opholdstilladelse her i landet [i] januar 2020, skal 3-månedersfristen for indgivelse af [referencens] barns ansøgning om familiesammenføring med [referencen] regnes fra denne dato.
Da [ansøgerens] ansøgning om opholdstilladelse er indgivet [i] august 2022, er 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning ikke overholdt, og [ansøgeren] kan derfor ikke få opholdstilladelse i Danmark.
Det er [Udlændingestyrelsens] vurdering, at ansøgeren fortsat vil kunne bo sammen med sin farmor og onkel, som er faste omsorgspersoner, i Filippinerne.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgerens] farmor ifølge det oplyste er gammel og med dårligt helbred.
[Udlændingestyrelsen] har herved lagt vægt på, at [Udlændingestyrelsen] alene har modtaget en erklæring, hvoraf det fremgår, at hun tager den med ro, og at det ikke kan anbefales, at hun tager sig af et barn.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at [referencens] mor ifølge det oplyste skulle have været syg siden juli 2019, men at [referencen] til trods dette valgte at udrejse på dette tidspunkt og efterlade [ansøgeren] under hendes omsorg. [Referencen] valgte endvidere kun at søge om opholdstilladelse i Danmark til sig selv, ligesom [referencen] også valgte ikke at indgive en ansøgning i umiddelbar forlængelse af selv at være meddelt opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at [referencens] mor i maj 2022 ifølge oplysningerne i visum-ansøgningen fortsat var frisk nok til at varetage en forretning samt passe [referencens] 8-årige nevø.
…
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen herudover lagt vægt på, at [referencens] bror ved indgivelsen af ansøgning om visum oplyste, at han også bor sammen med [ansøgeren], at han har forældremyndigheden over [ansøgeren], og at han var den omsorgsperson, som ville skulle ledsage [ansøgeren] til Danmark.
Det er således [Udlændingestyrelsens] vurdering, at også [ansøgerens] onkel værende en del af bopælssamlingen og værende tildelt værgemål af [ansøgerens] mor også har været og fortsat kan være omsorgsperson for [ansøgeren].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [referencens] bror ifølge [referencens] oplysninger ikke vil tage ansvaret for [ansøgeren], da han har egen familie.
[Udlændingestyrelsen] bemærker hertil, at der på sagen ikke ses nogen oplysninger om, at omsorgspersonen ikke længere kan eller vil tage sig af [ansøgeren], ud over [referencens] oplysninger herom, og dette kan i sig selv ikke føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endvidere, at for [ansøgeren] ikke er det eneste barn i husstanden, men at hun også har sin faster på 16 år og sin fætter på 8 år.
[Udlændingestyrelsen] bemærker endelig, at [ansøgeren] i Filippinerne herudover også har [referencens] stedfar og [referencens] bror på 19 år, hvorfor hun hverken er uden omsorgspersoner eller familiemæssigt netværk.
Efter [Udlændingestyrelsens] vurdering foreligger der ikke sådanne ganske særlige grunde i [ansøgerens] sag, herunder hensyn vedrørende familiens enhed, at der er grundlag for at fravige 3-måneders-fristen for indgivelse af ansøgningen.
[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt vægt på, at [referencen] reelt ikke siden 2017 har boet sammen med [ansøgeren], idet [referencen] boede i Saudi Arabien fra 2017 til 2019 og herefter samme år rejste til Danmark til [referencens] ægtefælle.
[Udlændingestyrelsens] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] selv har valgt at udøve familielivet således, at [referencen] og [ansøgeren] lever adskilt, da det var [referencens] eget valg først at rejse til Saudi Arabien og sidenhen Danmark og samtidig lade [ansøgeren] blive i Filippinerne hos [referencens] familie, herunder [ansøgerens] farmor, ligesom [referencen] ifølge det oplyste alene har søgt om opholdstilladelse til [ansøgeren], idet [referencen], som følge af oplysningerne om sin mors helbred, følte sig nødsaget hertil.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at [referencen] frivilligt har afbrudt sit beskyttelsesværdige familieliv med [ansøgeren], hvorfor et afslag på opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, og at der dermed ikke er grundlag for at [styrelsen] kan fravige kravet om 3-månedersfristen.
Det forhold, at [referencen] har bidraget økonomisk til forsørgelsen af [ansøgeren], at [referencen] har haft kontakt til [ansøgeren] dagligt og har besøgt [ansøgeren] én gang, kan ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] har lagt vægt på, at økonomiske bidrag i sig selv ej heller etablerer et beskyttelsesværdigt familieliv.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at [referencen] fortsat kan forsørge [ansøgeren] fra Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har ydermere lagt vægt på, at [referencen] fortsat kan opretholde den kontakt, som [referencen] har haft med [ansøgeren] siden 2017, hvor [de] valgte at leve adskilt.
Det forhold, at [referencen] ifølge egne oplysninger nu har forældremyndigheden over [ansøgeren], kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r], at vurderingen af, om et barn har omsorgspersoner i hjemlandet, ikke alene baseres på, hvem der har forældremyndigheden.
[Udlændingestyrelsen] bemærke[r] endvidere, at [styrelsen] med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om de fremsendte oplysninger opfylder kravet om dokumentation for forældremyndighed.
[Udlændingestyrelsen] har endelig lagt til grund, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der gør, at [ansøgeren] skal have opholdstilladelse i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] […] bemærke[r], at dårlige sociale og økonomiske forhold i hjem- eller opholdslandet ej heller, kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
[Udlændingestyrelsen] vurderer derfor, at det ikke vil være disproportionalt at give [ansøgeren] afslag på familiesammenføring og dermed henvise [ansøgeren og referencen] til at udøve deres familieliv, som [de] har gjort indtil nu.”
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af februar 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført.
Det betyder, at nævnet er kommet frem til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det er imidlertid Udlændingenævnets opfattelse, at der fortsat eksisterer et familieliv mellem referencen og ansøgeren som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid ud fra sagens konkrete omstændigheder, at familielivet mellem referencen og ansøgeren ikke har en sådan karakter eller intensitet, at Danmark er nærmest til at beskytte referencens og ansøgerens familieliv.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse overordnet til Udlændingestyrelsens vurdering vedrørende referencens og ansøgerens familieliv, herunder navnlig, at ansøgeren ikke er uden faste omsorgspersoner i Filippinerne.
Det er indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at referencen til klagen har anført, ansøgeren ikke har noget at vende tilbage til i Filippinerne, og at der ikke er nogen familiemedlemmer i Filippinerne, som vil tage ansvar for ansøgeren der, da ansøgerens biologiske mor og tanter opholder sig i Taiwan og da ansøgerens farmor, som tidligere har taget sig af hende, lider af en kronisk sygdom og ikke er i stand til tage sig af ansøgeren.
Disse omstændigheder finder Udlændingenævnet imidlertid ikke kan føre en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fortsat ikke ved de ovenstående oplysninger, herunder vedrørende ansøgerens farmors helbred, kan anses påvist, at ansøgeren i Filippinerne er uden omsorgspersoner.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgeren har været en del af referencens mors husstand siden hun blev født i marts 2013.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen alene kan antages at have boet sammen med ansøgeren i de år, hvor referencen har boet i Filippinerne, herunder i perioden fra fødslen til februar 2017, hvor referencen udrejste til Saudi Arabien i 2 år for at arbejde, da ansøgeren var 3 år og 11 måneder, indtil februar 2019, og at de senest har boet sammen i 2019 – idet det bemærkes, at referencen i løbet af dette år var på besøgsophold i Danmark i ca. 3 måneder.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen siden sin indrejse i Danmark i januar 2020 og frem til 2022 ikke har set ansøgeren, idet referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at referencen har opretholdt kontakten med ansøgeren via besøgsophold, og at referencen har besøgt hende i 2022.
Hverken kontakten eller besøget i 2022 er imidlertid dokumenteret.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse tillige, at referencens bror under sin og ansøgerens visumansøgningsproces af juni 2022 til Den Danske Ambassade i Filippinerne har oplyst, at referencen ikke havde besøgt Filippinerne siden sin udrejse.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at referencen søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle i august 2019 uden samtidig at søge om opholdstilladelse til ansøgeren.
Det kunne således ikke udledes af deres ansøgning indgivet i august 2019, at de har haft til hensigt at søge om opholdstilladelse til ansøgeren, idet det alene af referencens ægtefælles del af ansøgningsskemaet fremgår, at parret skulle bo i deres fælles bolig sammen med referencens ægtefælles to særbørn.
Udlændingenævnet har herefter lagt på, at referencen først søgte om opholdstilladelse til ansøger 2 år og 4 måneder efter referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark – og således ikke uden ugrundet ophold.
Udlændingenævnet har herved også tillagt det vægt, at det kan udledes af ansøgningsskemaet indgivet i Udlændingestyrelsen den i juni 2022, at det ikke var planlagt at søge om familiesammenføring til ansøgeren, da referencen i ansøgningsskemaet har oplyst, at planen da [ansøgeren] søgte om turistvisum var, at hun skulle på ferie og derefter rejse tilbage til Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen efter det oplyste har opretholdt kontakt til ansøgeren via telefon, e-mail og besøg, samt at referencen har bidraget til hendes forsørgelse med ca. 2000 kr. om måneden afhængig af referencens rådighedsbeløb. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at hverken ansøgeren og referencens kontakt eller referencens forsørgelse er dokumenteret.
Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, at referencens og ansøgerens familieliv ikke har haft en sådan intensitet, at et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20, vil være i strid med EMRK artikel 8, idet Udlændingenævnet vurderer, at deres familieliv kan udøves som hidtil, herunder gennem besøgsophold.
Af samme årsag vurderer Udlændingenævnet, at det forhold, at referencens ægtefælle har 2 mindreårige særbørn i Danmark, som hun har samliv og samvær med ikke kan føre til en ændret begrundelse.
Udlændingenævnet har herved tillige lagt vægt på, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at henset til det forhold, at ansøgeren i dag er 10 år, at referencen har været udrejst af Filippinerne i flere perioder af ansøgerens liv, herunder navnlig i perioderne fra ansøgeren var knap 4 år til ansøgeren var knap 6 år, da referencen udrejste til Saudi Arabien, og igen da ansøgeren var knap 7 år, da referencen udrejste til Danmark, i forbindelse med at referencen blev familiesammenført, hvor referencen først så ansøgeren igen, da ansøgeren indrejste på turistvisum i juli 2022, da ansøgeren var 9 år gammel, samt det forhold, at ansøgeren alene har opholdt sig i Danmark med referencen og referencens familie siden juli 2022 efter at være blevet meddelt turistvisum, at det vil være bedst i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og Børnekonventionen at henvise ansøgeren til fortsat at opholde sig i Filippinerne, hvor hun er født og er opvokset, hvor hun har gået skole og har et familiemæssigt netværk, som hun har boet med hele sit liv.
På den baggrund, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og Børnekonventionen, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 20.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2022 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Dato: 04-08-2022Udlændingenævnets afgørelse af 4. august 2022 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og § 9 c, stk. 1 til en statsborger fra Eritrea under henvisning til hendes herboende mor.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingestyrelsen havde i november 2016 meddelt opholdstilladelse til ansøgeren som familiesammenført under henvisning til referencen. Ansøgeren indrejste imidlertid ikke i Danmark inden for indrejsefristen. I forbindelse med behandlingen af en ny ansøgning om opholdstilladelse indgivet af referencen i juli 2019 havde Udlændingestyrelsen anmodet ansøger og reference om at medvirke til DNA-undersøgelse. Ansøger og reference indvilligede heri. Det fremgik af konklusionerne fra Retsgenetisk Afdeling, at resultaterne talte imod, at ansøger er barn af referencen, og at sikkerheden af udelukkelsen oversteg 99,99%.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 11. marts 2021. Ansøger kan således ikke gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9 c, stk. 1.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 2
Det er en betingelse for, at ansøger kan gives opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til dig efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at ansøger er et mindreårigt barn af dig.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøger er et mindreårigt barn af dig, og hun kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse på det foreliggende grundlag, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at det fremgår af Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020, at resultaterne taler imod, at ansøger er barn af dig, og at sikkerheden af udelukkelsen overstiger 99,99%.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du til sagen har oplyst, at du har fået foretaget en anden DNA-prøve ved A-sygehus i november 2019, idet Udlændingestyrelsen i brev af oktober 2019 henviste dig til at få udtaget mundskrab på B- Sygehus, og idet du ikke har indsendt dokumentation for ovennævnte prøve fra B-Sygehus.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøger blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til dig i november 2016, og at ansøger ikke havde mulighed for at udrejse af Eritrea og indrejse og tage ophold i Danmark inden for indrejsefristen på grund af sin alder. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det påhviler ansøgeren selv at overholde de betingelser, der er fastsat for en meddelt opholdstilladelse, og at Udlændingestyrelsen gentagne gange udsatte indrejsefristen for at give ansøger lejlighed for at rejse ind i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Der henvises til afsnittet om Retsregler ovenfor.
Det er videre indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til sagen har indsendt en fødselsattest i Eritrea i december 2008, hvor det fremgår, at ansøger er født i november 2008 i Eritrea og at du er mor til hende, samt at du i øvrigt til sagen har oplyst, at hun er din datter. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en fødselsattest og erklæringer om slægtskab i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at fastslå slægtskabet, idet det er en grundlæggende betingelse for meddelelse for opholdstilladelse for børn, at den familiemæssige tilknytning i forhold til den herboende forældre kan fastslås, og at adgangen for udlændingemyndighederne til at kræve en dna-undersøgelse har til formål at understøtte fastlæggelsen af slægtskabet, idet resultatet af dna-undersøgelsen udgør et tungtvejende bevismæssigt grundlag.
Af samme årsag kan den indsendte oversættelse af, hvad der angiveligt er din vielsesattest, hvoraf det fremgår, du og [X] indgik ægteskab i Eritrea i maj 2006 ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at nævnet – som anført oven for – har lagt afgørende vægt på resultatet af den foretagne dna-undersøgelse.
Det kan ej heller føre til et ændret resultat, at du til klagen har oplyst, at du har haft daglig kontakt med ansøger siden 2013 først pr. telefon og siden over videochat via Messenger, idet Udlændingenævnet har lagt vægt på, at denne kontakt ikke er dokumenteret.
Det kan endvidere ikke føre til et andet resultat, at du er utilfreds med prøvens resultat, idet Udlændingenævnet ikke finder, at der er fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt, der kan bringe tvivl omkring Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at betingelsen for, at ansøger kan gives opholdstilladelse i Danmark derfor ikke er opfyldt.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Udlændingenævnet vurderer, at ansøger ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøger skal have opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har vurderet, at forholdet mellem dig og ansøger ikke kan anses for at udgøre et familieliv som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på Retsgenetisk Afdelings konklusioner af november 2020, hvor resultaterne taler imod, at ansøger er barn af dig, og at sikkerheden af udelukkelsen overstiger 99,99%.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at slægtskabet mellem dig og ansøger i øvrigt ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, idet du alene har fremlagt hendes fødselsattest og en oversat kopi af, hvad der angiveligt er din vielsesattest, der ikke alene kan danne grundlag for gyldig dokumentation for slægtskabet mellem dig og ansøger.
Udlændingenævnet finder, at der i øvrigt ikke foreligger personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at ansøger kan meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Det til sagen oplyste, at ansøgers far er i fængsel og ikke har haft kontakt til hende siden 2013 kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det anførte ikke er dokumenteret eller på anden måde godtgjort.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at hensynet til barnets tarv taler for at sikre, at slægtskabet mellem et barn og en herboende forælder er i overensstemmelse med det af forælderen oplyste.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at udlændingemyndighederne ikke kan meddele opholdstilladelse til personer, hvor rette identitet ikke er fastlagt, herunder slægtskabet mellem barnet og den herboende reference.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du til klagen har oplyst, at du ikke kan vende tilbage til Eritrea på grund af risiko for forfølgelse fra de eritreiske myndigheder. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet at oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgers personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse.
På baggrund af ovenstående, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet således, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. -
Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2021 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser - Forældremyndighed
Dato: 15-06-2021Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en mindreårig irakisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren er født i juni 2011 i Sverige og er irakisk statsborger. Ansøgeren boede i Sverige med sin mor indtil august 2017, hvor hun indrejste med sin mor i Danmark. I december 2019 søgte hun om familiesammenføring med sin herboende far. Det var i ansøgningen oplyst, at ansøgeren boede sammen med sin mor på et asylcenter på Sjælland i hverdagene, at hun havde regelmæssigt samvær med sin far, der var bosiddende i Østjylland i weekenden, og at hendes forældre havde delt forældremyndighed over hende. Under sagen blev det endvidere oplyst, at ansøgerens forældre ikke havde været gift. Faren, der også er irakisk statsborger, fik i maj 2004 opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark. I juli 2020 gav Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring med sin herboende far, idet han ikke havde dokumenteret, at have del i eller den fulde forældremyndighed over ansøgeren, og idet der ikke var oplyst om særlige grunde til, at ansøgeren alligevel skulle have opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens far er indehaver af forældremyndigheden over ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at ansøgerens forældre ikke kan dokumentere at have fælles forældremyndighed, da de aldrig har indgået et retsgyldigt ægteskab, og at den fulde forældre myndighed som følge heraf tilfaldt ansøgerens mor ved fødslen.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen endvidere er oplyst, at ansøgerens far ikke har mulighed for at blive registreret som forældremyndighedsindehaver over ansøger, idet ansøgeren ikke har et dansk CPR-nummer og ikke kan få et, da hun ikke har opholdstilladelse i Danmark, og at ansøgers far ligeledes ikke kunne registreres som forældremyndighedsindehaver over ansøgeren i Sverige, hvor hun er født, da hun ikke har et svensk CPR-nummer.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, da ansøgerens far fortsat ikke har dokumenteret, at han aktuelt har del i forældremyndigheden over ansøgeren.
Det forhold, at ansøgerens forældre uofficielt har delt forældremyndigheden mellem sig, at ansøgerens far ifølge det oplyste har regelmæssigt samvær med ansøgeren, og at ansøgerens forældre valgte at få foretaget en dna-test, så myndighederne ville anerkende ansøgerens faderskab til ansøgeren, finder Udlændingenævnet, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det fortsat ikke kan lægges til grund, ansøgerens far er indehaver af forældremyndigheden over ansøgeren.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren skal have opholdstilladelse i Danmark under henvisning til samværet med sin far.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Sverige, hvor hun har gået i skole og taler sproget, og hvor hun har boet sammen med sin mor, indtil de indrejste i Danmark i august 2017, at ansøgerens mor altid har været hendes primære omsorgsgiver, og at ansøgerens mor ikke har en opholdstilladelse i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke vil være uden omsorgspersoner, når hun skal udrejse af Danmark og tage ophold i hjemlandet Irak.
Det anførte om, at ansøgeren har tilknytning til Danmark, idet hun har sin far og hele sin fars familie i Danmark, som hun er stærkt knyttet til, ligesom ansøgeren ikke kan tale arabisk og ingen tilknytning har til Irak, kan på baggrund af det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder samtidig, at det ikke er dokumenteret, at ansøgerens far har udøvet samvær med ansøger i et sådant omfang, at ansøger kan meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund heraf. Der henvises i denne forbindelse til udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der alene er fremlagt begrænset dokumentation for det udøvede samvær, idet der til støtte for klagen er fremsendt oplysninger fra Dansk Røde Kors, hvoraf det fremgår, at ansøgeren og hendes mor har ønsket at få bevilget billetter én weekend pr. måned i december og januar 2019, at ansøgerens far også kommer og besøger ansøgeren, og at hun derfor kun har brug for at få bevilget transport til én weekend pr. måned, samt at der løbende over hele perioden fra november 2019, hvor ansøgeren og hendes mor blev indkvarteret på et asylcenter på Sjælland, og frem til november 2020 har været samvær med ansøgerens far, der er bosiddende i en by i Østjylland.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at der hverken foreligger oplysninger om eller dokumentation for det nærmere omfang af det udøvede samvær, herunder f.eks. i form af dokumentation for transport til farens bopæl, ligesom partsrepræsentanten ikke har besvaret Udlændingenævnets anmodninger herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke kan udledes af de pågældende oplysninger fra Dansk Røde Kors, om ansøgeren faktisk har opholdt sig hos sin far, hvornår hun er ankommet, eller hvornår hun er rejst hjem igen, herunder om der har været samvær med overnatning, ligesom det ikke kan udledes, om ansøgerens far faktisk har besøgt ansøger.
Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten og Dansk Røde Kors samstemmende har oplyst, at ansøgeren siden sin indrejse i Danmark i 2017 har haft samvær med sin far gennemsnitligt hver anden weekend samt i forbindelse med skoleferier i et større omfang, at de i øvrigt har haft daglig telefonisk kontakt, og at ansøgerens far bidrager økonomisk til ansøgerens opvækst, idet dette i sig selv ikke dokumenterer, at der reelt er udøvet et samvær, herunder omfanget heraf.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren blev født i juni 2011, og at ansøgerens far først søgte om opholdstilladelse til ansøgeren 8 år og 5 måneder senere i december 2019. Ansøgerens far har således ikke søgt om familiesammenføring med ansøger umiddelbart efter, hun blev født.
Det forhold, at ansøgerens far tidligere har søgt om opholdstilladelse til ansøgeren, og at Udlændingestyrelsen i november 2012 afviste at behandle denne ansøgning, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens far ikke straks fulgte dette op med en ny oplyst ansøgning.
Udlændingenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at der har været udøvet et fast, regelmæssigt og kontinuerligt samvær i et sådant omfang, at der under henvisning hertil foreligger sådanne ganske særlige grunde, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse under henvisning hertil, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Der kan endvidere ikke meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide et samvær.
Udlændingenævnet finder endelig på baggrund af det ovenstående, at der ikke er oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgerens far kan udøve familielivet med ansøgeren via besøgsophold i Irak, ligesom ansøgerens far må antages at kunne fortsætte med at bidrage til forsørgelsen af ansøgeren fra Danmark.
Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder således ud fra en samlet vurdering, at det ikke kan anses for at være uforholdsmæssigt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om retten til familieliv, at meddele ansøger afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet finder i relation hertil, at FN's Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2018 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – DNA
Dato: 07-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. § 40 c, stk. 1, til tre statsborgere fra Eritrea under henvisning til deres herboende fader. Udlændingestyrelsen havde i forbindelse med behandlingen af sagen anmodet ansøgerne om at medvirke til DNA-undersøgelse ved Den Danske Ambassade i Addis Ababa, Etiopien. Ansøgerne mødte aldrig op på Den Danske Ambassade i Addis Ababa, Etiopien.
Udlændingenævnet fandt, at den påberåbte familiemæssige tilknytning mellem den herboende reference og ansøgerne ikke sås dokumenteret. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at ansøgerne ikke var mødt op på Den Danske Ambassade i Etiopien for at få foretaget de nødvendige undersøgelser. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det af referencen anførte om, at ansøgerne adskillige gange havde forsøgt at krydse grænsen fra Eritrea til Etiopien, men hver gang var blevet pågrebet af de eritreiske myndigheder, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse, at ansøgerens identitet må anses for fastlagt, og at dette krav ikke kan fraviges, uanset eventuelle økonomiske, logistiske eller sikkerhedsmæssige udfordringer. Udlændingenævnet fandt desuden, at hensynet til barnets tarv talte for dels at fastslå barnets identitet, dels for at sikre, at slægtskabet mellem et barn og en herboende forælder er i overensstemmelse med det af barnet og forælderen oplyste. Udlændingenævnet fandt således, at kravet om, at ansøgerne skulle deltage i en DNA-undersøgelse, ikke var i strid med Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionens artikel 3. Udlændingenævnet fandt herudover kravet om DNA-undersøgelse begrundet i, at referencen var fremkommet med divergerende oplysninger vedrørende ansøgernes fødselsdatoer under henholdsvis asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen og i selve ansøgningsskemaerne. Hertil kom, at referencen til sagen alene havde fremlagt danske oversættelser af angivelige dåbsattester vedrørende angiveligt ansøgerne med henblik på at dokumentere slægtskabet, men at referencen ikke havde kunnet fremlægge de originale dåbsattester eller kopier heraf til trods for, at den danske tolk måtte have haft adgang til dåbsattesterne for at kunne udfærdige oversættelserne. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke var muligt at fastslå ansøgernes identitet og den påberåbte familiemæssige tilknytning og dermed vurdere, hvorvidt betingelserne for at meddele opholdstilladelse var til stede. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at referencen i sin klage havde anført, at Udlændingestyrelsens afgørelser var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv. Dette kunne imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet det på baggrund af de manglende DNA-undersøgelser og dokumentation af det påberåbte slægtskab ikke var muligt at fastlægge, om der var et beskyttelsesværdigt familieliv. FAM/2018/5.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. september 2017 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – Forældremyndighed
Dato: 07-09-2017Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på familiesammenføring til to mindreårige, togolesiske statsborgere efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingestyrelsen havde meddelt afslag på familiesammenføring under henvisning til, at børnenes herboende moder ikke havde dokumenteret at have del i eller den fulde forældremyndighed over børnene. Børnene havde efter det oplyste ikke samme far.
Udlændingenævnet fandt for så vidt angik vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at børnenes herboende moder var indehaver af forældremyndigheden over børnene, hvorfor børnene ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde i forhold til det ældste barn vægt på, at moderen alene havde fremlagt en Autorisation Parentale, hvori barnets fader havde givet barnet lov til at rejse til Danmark med moderen, og at der således ikke var tale om en retsgyldig overdragelse af forældremyndigheden over barnet fra barnets fader til moderen. Udlændingenævnet lagde i forhold til det yngste barn vægt på, at moderen i forbindelse med klagen havde oplyst, at hun ville fremsende dokumentation fra Togo, hvoraf det fremgik, at hun havde forældremyndigheden over det yngste barn, og at Udlændingenævnet ikke havde modtaget yderligere dokumentation fra moderen vedrørende det yngste barn, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at moderen havde oplyst, at hun havde forældremyndigheden over begge børn, men Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, henset til at moderen ikke havde fremlagt gyldig dokumentation, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, for at hun havde forældremyndigheden over børnene. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at børnenes mormoder og morfader var svækkede af alderdom og sygdom og derfor efter det oplyste ikke kunne tage sig af børnene, at moderens søskende heller ikke kunne tage sig af børnene, og at moderen havde oplyst, at børnene således var uden omsorgspersoner i Togo. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke kunne føre til et andet udfald af sagen, da moderen ikke havde fremlagt dokumentation for, at hun havde del i eller den fulde forældremyndighed over børnene. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, skulle hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke var hensigten med udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, at en biologisk forælder til et ansøgende barn fik en ansøgning om børnesammenføring behandlet efter bestemmelsen, men at vurderingen rettelig skulle foretages efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen i første instans kunne vurdere, om der var ganske særlige grunde til at meddele ansøgerne opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2017/102.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2016 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – Forældremyndighed
Dato: 01-12-2016Udlændingenævnet hjemviste i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på familiesammenføring til tre statsløse palæstinensere fra Syrien efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Udlændingestyrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, at den herboende reference, som var ansøgernes moder, ikke havde dokumenteret at have forældremyndighed over ansøgerne. Udlændingestyrelsen havde endvidere meddelt afslag efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, skulle hjemvises, da der i forbindelse med klagen var indsendt nye oplysninger. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgernes moder havde fremsendt nye dokumenter vedrørende forældremyndigheden over ansøgerne, idet hun under klagesagens behandling havde fremsendt en erklæring fra juni 2016 fra børnenes fader om, at han ikke modsatte sig, at børnene rejste til Danmark eller et hvilket som helst andet europæisk land for at bo sammen med moderen, eller at hun kunne træffe beslutninger vedrørende ansøgerne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, skulle hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at ansøgerne på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke burde meddeles afslag på familiesammenføring under henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til barnets tarv, som talte for, at ansøgerne burde meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det ikke var hensigten med udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, at en biologisk forælder til et ansøgende barn fik en ansøgning om børnesammenføring behandlet efter bestemmelsen, og at vurderingen rettelig skulle foretages efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagerne til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen i første instans kunne vurdere, om der var ganske særlige grunde til at meddele ansøgerne opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2016/101.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. juni 2016 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser – Den herboende forælder udrejst
Dato: 29-06-2016Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en statsborger fra Filippinerne, født i 1999. Udlændingestyrelsen havde meddelt afslag på opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt, at der forelå sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og ansøgerens tarv, der talte for at meddele ansøgeren opholdstilladelse. Af det Centrale Personregister fremgik det, at ansøgerens herboende moder efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse og efter indgivelsen af klagen til Udlændingenævnet over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse var udrejst af Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet det var en grundlæggende betingelse for at kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at den person, der søges familiesammenføring under henvisning til, er bosiddende i Danmark. Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgerens moder ifølge det Centrale Personregister var udrejst af Danmark og derfor ikke længere bosiddende i Danmark. FAM/2016/64.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet