Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – primær bevægelighed – familiemedlemmer – betingelser ej opfyldt 

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på en tredjelandsstatsborgers ansøgning om ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen som familiemedlem til en unionsborger på baggrund af fast samlivsforhold.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren, som var statsborger i Irak, indgav oprindelig en ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne som person med tilstrækkelige midler, hvilken SIRI gav afslag på, fordi ansøgeren ikke var unionsborger. Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2021 sagen til fornyet behandling hos SIRI, idet SIRI skulle vurdere, om ansøgeren opfyldte betingelserne for ophold efter EU-reglerne som familiemedlem til sin samlever, der var unionsborger og arbejdede i Danmark. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren og unionsborgeren (referencen) havde været samlevende i en årrække i Letland, og at de var religiøst viet, men at de ikke kunne indgå et borgerligt ægteskab, idet ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i et tredjeland og ikke kunne blive skilt fra denne. I september 2022 gav SIRI afslag med den begrundelse, at ansøgeren ikke som ægtefælle til én person kunne blive familiesammenført med en anden, idet dette ville stride imod medlemsstaternes sociale normer og retsordener.

I forbindelse med klagesagen blev det oplyst bl.a., at ansøgeren havde indledt en skilsmisseprocedure i Letland.

Udlændingenævnets afgørelse: 

”Udlændingenævnet fastholder SIRIs afgørelse fra september 2022. 

Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2 som arbejdstager.

Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [referencen], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Det ville således stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv med en unionsborger til en person, der er gift med en tredjeperson.

Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at det fremgår af de til klagesagen fremsendte oplysninger, at myndighederne i Letland har kompetence til at opløse [ansøgerens] ægteskab, at [ansøgeren] har indledt en skilsmisseprocedure ved domstolene i Letland med henblik på at få opløst sit ægteskab med tredjepersonen, og at det således er muligt for [ansøgeren] at blive skilt.

Udlændingenævnet finder derfor ikke anledning til at vurdere, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har haft et fast samliv, som under normale omstændigheder ville kunne danne grundlag for en afledt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Af samme grunde, som anført ovenfor, kan [ansøgeren], selv såfremt [ansøgerens] og [referencens] religiøse vielse ville kunne anerkendes som et retsgyldigt ægteskab, heller ikke meddeles opholdsret som ægtefælle til [referencen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.

Udlændingenævnet finder videre, at spørgsmålet om, hvorvidt [ansøgerens] og [referencens] faste samliv kan anses for at være omfattet af begrebet ”familieliv” som omhandlet i EMRKs artikel 8, og EU-Chartrets artikel 7, ikke kan inddrages ved vurderingen af, om [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsreglerne om fri bevægelighed.

Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at EMRKs artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRKs artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.

Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRKs artikel 8 eller EU-Chartrets artikel 7 at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”


EU/2023/87

Til toppen