Beløbsordningen
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – Erhverv - Beløbsordningen – formodning for proforma – ej relevant uddannelse som chefkok og begrænset erhvervserfaring – Danmarks internationale forpligtelser - § 9 p
Dato: 24-10-2022Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 SIRI’s afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen og som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok til en tyrkisk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i december 2019 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse som chefkok på en restaurant. Ansøgeren havde ingen relevant uddannelse, men havde 3 års erhvervserfaring fra den pågældende restaurant. SIRI traf i december 2019 afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at den tilbudte ansættelse måtte anses for proforma, ligesom der ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, at der ikke er tale om proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, som chefkok hos virksomhed A.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som chefkok hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et forsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har tillagt det vægt, at ansøgeren med den tilbudte bruttoløn på 36.000 kr. lønmæssigt netop vil kunne blive omfattet af beløbsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 2, samt at lønnen forekommer usædvanlig høj, henset til virksomhedens karakter og omfang sammenholdt med ansøgernes arbejdsopgaver.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ses at have en uddannelse, der relaterer sig til den tilbudte stilling som chefkok. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at ansøgeren ikke har en relevant uddannelse.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har 3 års erhvervserfaring på en restaurant, at dette efter partsrepræsentantens opfattelse er tilstrækkelig erfaring til at kunne tilegne sig de færdigheder, som kræves for at kunne tilberede retterne hos virksomhed A, og at der ikke er grund til at betvivle ansøgerens færdigheder.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren har kendskab til netop den form for restaurant, som virksomhed A er, idet restauranten minder meget om hendes tidligere ansættelse hos en restaurant i udlandet, og at den høje løn skyldes, at ansøgeren skal dække lange vagter, som andre medarbejdere ikke er interesseret i, og at dette sparer restauranten for nogle lønudgifter, idet timelønnen typisk er højere på disse tidpunkter.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke ændrer ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse må anses at være for at opnå et længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den tilbudte månedsløn på 36.000 kr. forekommer usædvanlig høj sammenlignet med ansøgerens uddannelsesniveau, erhvervserfaring og alder, idet ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 21 år og ifølge ansøgerens egne oplysninger ikke havde en uddannelse, at ansøgeren alene havde 3 års erhvervserfaring som kok, samt taget i betragtning af at virksomhed A er en familiedrevet restaurant/kebabforretning, som serverer retter til priser mellem ca. 45-250 kr.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at der er en formodning for, at ansøgeren alene er blevet tilbudt ansættelsen med en årlig indtjening på 432.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, er opfyldt ved et ansættelsestilbud, vil der kunne meddeles afslag på op-holds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Ansøgeren kan afslutningsvis heller ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens § 9 p, stk. 1, allerede fordi Danmarks internationale forpligtelser ikke beskytter beskæftigelse, når er er en formodning for proforma, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 03-10-2022Udlændingenævnets afgørelse af 3. oktober 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Brasilien.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i oktober 2019 om opholds- og arbejdstilladelse som værkstedsarbejder på baggrund af beløbsordningen. I december 2019 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ansøgeren afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, idet der var grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder måtte anses for proforma.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra december 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse efter beløbsordningen som værkstedsarbejder hos virksomhed A, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (nugældende § 9 a, stk. 2, nr. 3).
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at der er grundlag for at antage, at den tilbudte ansættelse som værkstedsarbejder hos virksomhed A må anses for proforma, idet der er en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen er at opnå et fortsat og længerevarende ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at den tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden, svarende til 432.000 kr. om året, medfører, at ansøgeren netop er omfattet af beløbskravet til beløbsordningen, som på ansøgningstidspunktet i 2019 var 426.985,06 kr., og at lønniveauet på 36.000 kr. om måneden forekommer uforholdsmæssigt højt i forhold til lønniveauet på 30.138,35 kr. om måneden for den eneste ansatte i virksomheden, som er arbejdsgiveren og ansøgerens papfar.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren, som også er kapitalejer, ikke tjener de samme penge, som ansøgeren, idet kapitalejeren har en række lønfordele og supplerende kan udtage årligt et udbytte på ca. 108.000 kr. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er proportionalitet mellem ansøgerens månedsløn på 36.000 kr. og den tilbudte beskæftigelse som værkstedsarbejder, idet det fremgår af ansættelseskontrakten og svaret fra arbejdsgiverens revisor, at ansøgeren skal assistere med produktion af møbler og skumprodukter samt opgaver med planlægning, håndtering, fragt og afsendelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, som var 36 år på ansøgningstidspunktet, i ansøgningsskemaet ikke har angivet oplysninger om hans eventuelle uddannelse eller relevante arbejdserfaring, at ansøgeren ikke ses at have fremlagt dokumentation herfor, ligesom ansøgeren i ansøgningsskemaet har oplyst, at han ikke er i gang med en uddannelse, der er relevant for det tilbudte arbejde.
Det forhold, at arbejdsgiveren mener, at ansøgeren har de kvalifikationer, der netop skal bruges i virksomheden, at arbejdsgiveren har et stort behov for pålidelig arbejdskraft, og at arbejdsgiveren kan betro ansøgeren med firmaets pengekasse, fordi arbejdsgiveren er gift med ansøgerens mor, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med beløbsordningen er at tiltrække højuddannet arbejdskraft og udlændinge til ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer, der er efterspurgte af virksomheder i Danmark, hvilket Udlændingenævnet ikke finder, at ansøgerens kvalifikationer eller ansættelsens indhold opfylder.
Det er til støtte for klagen anført, at arbejdsgiverens andet firma har en ufaglært ansat 4 dage om ugen til 28.000 kr. om måneden, hvorfor ansøgerens tilbudte løn på 36.000 kr. om måneden er et passende lønniveau.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat, da der ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse kun tages stilling til den pågældende virksomheds økonomi og drift, og dermed ikke til andre virksomheder, som arbejdsgiveren eventuelt ejer ved siden af.
Udlændingenævnet har noteret sig, at ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra CVR-registreret har virksomhed A altid haft 1 årsværk ansat siden 2. kvartal 2012 og kun i 2019 har besluttet at ansætte en værkstedsarbejder, at arbejdsgiveren ifølge ansøgningsskemaet er gift med ansøgerens mor, og at ansøgeren har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark knap 1 år efter, at hans mor flyttede til Danmark. Dette bestyrker efter Udlændingenævnets opfattelse indikationerne for proforma, og at formålet med ansøgerens ansættelse netop er, at ansøgeren skal opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det ved vurderingen af, om der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, ikke kun vurderes, om de formelle krav, her under om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, er opfyldt, men at det også indgår i vurderingen, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og reelt indhold, herunder på baggrund af oplysninger om ansøgerens uddannelse, kvalifikationer og alder. Det følger af Udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset at de formelle krav, herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb er opfyldt, vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen må anses for at opnå et længerevarende ophold i Danmark, som han ellers ikke ville kunne opnå.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Ej sædvanlig løn
Dato: 28-07-2022Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2022 – Erhverv – Beløbsordningen – Ej sædvanlig løn
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i september 2020 en ansøgning til Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI) om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som developer. Ansøgeren havde 14 års relevant erhvervserfaring, en uddannelse vurderet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse svarende til en dansk kandidatuddannelse som civilingeniør, og han var tilbudt en månedsløn på 36.500 kr. Efter at have modtaget en udtalelse om ansættelsesvilkårene fra Prosa, gav SIRI afslag under henvisning til, at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. Det var til støtte for klagen anført, at den anvendte beregning af gennemsnitslønnen var usikker, samt at den hørte fagforening havde en interessekonflikt.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra marts 2021. Ansøgeren får således ikke opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som developer hos en dansk virksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet finder efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at løn- og ansættelsesvilkårene, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er sædvanlige.
Udlændingenævnet vurderer således, at den tilbudte månedsløn på 36.500 kr. brutto er for lav i forhold til ansøgerens uddannelses- og erhvervserfaring.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Prosa ved udtalelse fra november 2020 konkret har vurderet, at ansøgerens løn- og ansættelsesforhold ikke er sædvanlige efter danske forhold, da medianlønnen for en ansat inden for erhvervsområdet web- og multimedieudvikling med DISCO-koden 251300 med 10-14 års erhvervserfaring udgør 48.057 kr. inklusiv eget pensionsbidrag i Region Hovedstaden. Den tilbudte løn er således væsentligt under de sædvanlige danske lønvilkår for denne type stilling.
Udlændingenævnet henviser også til, at selv hvis der tages udgangspunkt i nedre kvartil frem for medianlønnen i statistikken fra DA’s lønstatistik, så skulle lønnen udgøre 43.661 kr., hvilket fortsat er langt over ansøgerens tilbudte løn.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har en uddannelse fra 2005 som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har vurderet svarende til en dansk kandidatuddannelse som civilingeniør i informationsteknologi.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har dokumenteret relevant arbejdserfaring på mere end 14 år. Han har således arbejdet som Chief Infrastructure Officer i perioden fra januar 2006 til februar 2019, og herefter som program- og systemudvikler for en dansk virksomhed fra september 2019 til juni 2020.
Det forhold, at gennemsnitslønnen i jobindex og HK’s lønstatistikker inden for området web- og multimedieudvikling er på samme niveau, som den tilbudte løn, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at stillingen som web- og multimedieudvikler, og det dertilhørende lønniveau ikke kan sidestilles med det faktum, at ansøgeren har en kandidatuddannelse som civilingeniør, og har 14 års erfaring, hvoraf 13 af disse har været som Chief infrastructure Officer.
Det fremgår desuden af HK’s lønstatistik, at den beregnes på baggrund af medlemmernes egne oplysninger, ligesom det fremgår af jobindex.dk, at lønniveauet er beregnet ud fra lønoplysninger fra CV'er i en database oplyst af brugerne selv, og at der ikke kan garanteres for nøjagtigheden.
Det til støtte for klagen anførte om, at det ikke er muligt at få indblik i Prosas beregning af gennemsnitslønnen, og at dette er en fagforening, der har sine egne interesser og beskæftiger sig med danske programmører, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at SIRI har hørt både HK og Prosa i forbindelse med vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige på det danske arbejdsmarked, og at Prosa er en fagforening, hvis medlemmer arbejder med it og it-systemer i en bred forstand, jf. Prosas hjemmeside https://www.prosa.dk/medlemskab/hvem-kan-blive-medlem .
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at Prosa i høringssvaret har benyttet DA’s lønstatistik, som konkret bl.a. tager udgangspunkt i ansøgerens erhvervserfaring, hvor generelle lønberegnere og statistikker tager udgangspunkt i et gennemsnit uagtet erfaring, alder og uddannelsesbaggrund, inden for branchen web- og multimediedesigner.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det af lovbemærkningerne udtrykkeligt fremgår, at det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår efter danske forhold, og at SIRI kan høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endelig noteret sig, at Prosa har udtalt, at der i kontrakten er indsat en kunde- og konkurrenceklausul, som efter Prosas vurdering er ugyldig, da den ikke følger reglerne om kompensation.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder, at løntilbuddet, der danner grundlag for ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, ikke er sædvanligt efter danske forhold.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. maj 2019 – Erhverv – Beløbsordningen – garanteret lønindtægt
Dato: 15-05-2019Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra april 2018 om afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en afghansk statsborger. Ansøgeren var tilbudt ansættelse som handicaphjælper, og det fremgik af ansøgningsskemaet, at månedslønnen udgjorde 35.382,42 kr.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som handicaphjælper. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret et ansættelsesforhold med en garanteret årlig lønindkomst på mindst 408.800 kr. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af ansættelseskontrakten fra marts 2018, at ansøgerens arbejdstimer udgjorde et gennemsnitligt interval på 30-37 timer pr. uge, ligesom det også fremgik, at ansøgeren var tilbudt en timeløn på mellem 126,89 kr. og 166,86 kr. i hverdagene, 162,42 kr. og 197,95 kr. om lørdagen samt 190,34 kr. og 230,31 kr. om søndagen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der alene kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 408.800 kr., ligesom det også følger af fast praksis på området, at der skal være tale om en fast garanteret time- eller årsløn, der på ansøgningstidspunktet mindst svarede til 408.800 kroner årligt, således at variable arbejdstimer og timeløn derfor ikke var tilstrækkelige, da lønnen ikke var garanteret. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at der ved beregningen af, om en minimumsløn var opfyldt, krævedes en fast garanteret løn. Det forhold, at ansøgerens partsrepræsentant til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren ville kunne oppebære en årlig lønindtægt på 408.800 kr. ved eksempelvis at tage natte- og ekstravagter bredt ud over året, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ville være nødsaget til at arbejde langt over 37 timer ugentligt for at nå op på beløbsgrænsen, og at sædvanlig arbejdstid i Danmark er 37 timer ugentligt, ligesom det udtrykkeligt fremgår af lovbemærkningerne til beløbsordningen, at ansættelser skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse også til oplysningerne om, at det var arbejdslederen og således ikke arbejdsgiveren, der bestemte arbejdstiden. ERH/2019/12. -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. april 2019 – Erhverv – Beløbsordningen
Dato: 16-04-2019Udlændingenævnet stadfæstede i april 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse til en kinesisk statsborger om afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til at arbejde som køkkenchef, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2. Ansøgeren søgte i juli 2015 om studietilladelse i Danmark. Ansøgeren oplyste under et interview i forbindelse med sin ansøgning, at hendes eneste erhvervserfaring havde været som klaverlærer. I juli 2015 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse i Danmark som studerende. I oktober 2017 indgav partsrepræsentanten en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af beløbsordningen. Det fremgik af ansøgningsskemaet og et vedlagt Recommendation letter, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet befandt sig i Kina, at ansøgeren havde gennemført en bachelor i Preschool Education i 2015, at ansøgeren havde gennemført seks måneders Cook Qualification i 2017, at ansøgeren fra juli 2012 til august 2015 havde arbejdet deltid som sushichef assistent i Kina, og at ansøgeren fra januar 2017 til oktober 2017 havde arbejdet fuldtid som sushichef ved den samme restaurant.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 2, nr. 2, idet der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren uden for landet havde begået en lovovertrædelse, som efter dansk ret kunne medføre udvisning efter udlændingelovens § 24, og idet der i øvrigt forelå omstændigheder, som ville kunne medføre udvisning, jf. kapitel 4, ved over for en dansk myndighed at have fremlagt en falsk arbejdsgivererklæring med henblik på at opnå opholdstilladelse her i landet. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om studietilladelse i juli 2015 ikke havde oplyst at have arbejdet som kok, men at ansøgeren alene havde oplyst om erhvervserfaring som klaverlærer. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning fra oktober 2017 havde indleveret et Recommendation letter, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet fuldtid i restauranten i sommer- og vinterferier, mens ansøgeren studerede, i perioden fra juli 2012 til august 2015, at ansøgeren havde arbejdet i restauranten igen fra januar 2017, og at ansøgerens ansættelse i restauranten ikke kunne verificeres. Udlændingenævnet lagde hertil vægt på, at Det Danske Generalkonsulat havde ringet til restauranten på det telefonnummer, som var registreret på internettet, hvor konsulatet talte med en kvinde, som ikke kendte ansøgeren som værende køkkenchef, at konsulatet derefter havde ringet til det telefonnummer, som fremgik af arbejdsgivererklæringen, hvor konsulatet havde talt med en mand, der hævdede at være manager på hotellet, og som oplyste, at ansøgeren havde arbejdet som køkkenchef på hotellet fra 2012 til 2016, og at ansøgeren ikke arbejdede der længere. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at hun ikke oplyste om sin tidligere erhvervserfaring i forbindelse med studieansøgningen, idet ansøgeren ikke havde fundet det relevant på det tidspunkt, henset til at ansøgeren, direkte adspurgt under interviewet, havde oplyst, at hendes eneste erhvervserfaring havde været som klaverlærer. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, at der efterfølgende var modtaget et brev fra ejeren af restauranten, hvori det var oplyst, at ansøgeren var restaurantens sushichef, at konsulatet havde talt med ejerens ægtefælle, som ikke var involveret i den daglige drift af restauranten og dermed ikke vidste, hvem der var ansat, at ansøgeren havde arbejdet som sushichef assistent fra 2012 til 2015, og at ansøgeren fra januar 2017 havde arbejdet fuldtid som sushichef, idet disse oplysninger ikke kunne verificeres mundtligt. Udlændingenævnet lagde hertil vægt på, at den kvinde, som konsulatet havde talt med, oplyste, at managerens navn havde været et andet, end det som ansøgeren oplyste, og at det måtte være forventeligt, at ejerens ægtefælle, som besvarede virksomhedens telefon, kendte navnet på manageren, som stod for den daglige drift. Det kunne heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at det var anført, at ejerens ægtefælle ikke havde haft et overblik over, hvilket personale, der var ansat i restauranten, og at ægtefællen var gået i panik og derfor havde svaret afvigende. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at der var oplyst divergerende om ansøgerens ansættelse i henholdsvis ansøgningsskemaet, det vedlagte Recommendation letter, de telefoniske oplysninger og det efterfølgende brev fra ejeren af restauranten. Udlændingenævnet fandt på baggrund heraf, at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren havde fremlagt en falsk arbejdsgivererklæring over for en dansk myndighed med henblik på at opnå opholdstilladelse her i landet. Udlændingenævnet lagde endvidere ved afgørelsen vægt på, at der ikke var oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte for, at ansøgeren ikke skulle meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 2, nr. 2, idet ansøgeren ikke havde boet i Danmark i en længere årrække, og da ansøgeren ikke havde familiemæssig tilknytning her til landet. ERH/2019/4.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. april 2019 – Erhverv – Beløbsordningen
Dato: 11-04-2019Udlændingenævnet stadfæstede i april 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse til en kinesisk statsborger om afslag på opholdstilladelse med henblik på jobsøgning efter uforskyldt ledighed og afgørelse om inddragelse af opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgningen om opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed hos den tidligere, nu konkursramte, arbejdsgiver ikke var indgivet rettidigt. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren havde modtaget løn fra den konkursramte arbejdsgiver via Lønmodtagernes Garantifond frem til ultimo september 2017, at ansøgeren ifølge sin kontrakt med den nye arbejdsgiver og eIndkomst var påbegyndt arbejdet hos den nye arbejdsgiver i august 2017, at ansøgeren i november 2017 havde oplyst til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at ansøgeren var påbegyndt arbejdet hos den nye arbejdsgiver, hvorfor det måtte antages, at ansøgeren havde været ansat hos den konkursramte arbejdsgiver senest frem til ultimo september 2017, men at ansøgeren først havde indgivet sin ansøgning om opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed til Styrelsen for International Rekruttering og Integration primo december 2017. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke havde indgivet sin ansøgning om jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed senest umiddelbart efter, at ansættelsesforholdet hos den konkursramte arbejdsgiver var ophørt. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgik af bemærkningerne til dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 8, at umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør normalt måtte anses for at være en til to dage efter ansættelsesforholdets ophør. Det forhold, at ansøgerens partsrepræsentant til støtte for klagen havde anført, at ansøgeren søgte om opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed på baggrund af sin ansættelse hos den nye arbejdsgiver, og hertil havde vedlagt sin opsigelse fra ultimo oktober 2017 fra den nye arbejdsgiver, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der efter Udlændingenævnets opfattelse alene kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed på baggrund af en allerede stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a stk. 2, nr. 1 eller 2 eller nr. 12, litra a-c, eller stk. 3, som i ansøgerens tilfælde var opholds- og arbejdstilladelsen som kok hos den konkursramte arbejdsgiver. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke, med henvisning til sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som sushichef hos den nye arbejdsgiver, kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed, allerede fordi ansøgeren ikke havde haft en stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af sit job som sushichef hos den nye arbejdsgiver. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det fremgik af lovbemærkninger om jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed, at en ansøgning herom skulle indgives senest umiddelbart efter, at udlændingens hidtidige ansættelsesforhold ophørte, men at Udlændingenævnet fandt, at en udlændings hidtidige ansættelsesforhold måtte forstås som en allerede stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse omfattet af jobsøgningsbestemmelsen. Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt, at partsrepræsentanten havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren søgte opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed på baggrund af sin ansættelse hos den nye arbejdsgiver, men at ansøgeren i december 2017 i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om jobsøgningsophold til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde vedlagt en skrivelse fra partsrepræsentanten fra juni 2017, hvoraf det fremgik, at den tidligere arbejdsgiver var under konkurs, således at det måtte antages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at ansøgningen om jobsøgningsophold efter uforskyldt ledighed var på baggrund af ansættelsen hos den konkursramte arbejdsgiver. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af ansættelse som kok hos den tidligere, nu konkursramte arbejdsgiver, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, med rette var blevet inddraget, idet grundlaget for opholds- og arbejdstilladelsen ikke længere var til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. § 26, stk. 1. ERH/2019/25. -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. juli 2018 – Erhverv – Beløbsordningen – Sygedagpenge
Dato: 18-07-2018Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse efter beløbsordningen til en tyrkisk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, om, at det var en betingelse for opholdstilladelse givet i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at ansøgeren i sin ansættelse havde en årlig indtægt på 375.000 kr. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren i 2015 og 2016 ikke havde en årlig lønindtjening på 375.000 kr.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ifølge oplysninger fra e-Indkomst ikke havde en lønindtægt i januar og februar 2015, hvor han havde modtaget sygedagpenge i en periode fra medio januar 2015 til medio marts 2015, at ansøgeren havde modtaget en halv løn i marts 2015, ingen løn havde modtaget i maj 2016 på trods af, at der kun blev udbetalt sygedagpenge for en periode ultimo maj 2016, og kun havde modtaget en halv løn i juni 2016 på trods af, at der ikke var blevet udbetalt sygedagpenge i juni 2016. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren således i 2015 alene havde haft en lønindtægt svarende til 303.100 kr. og i 2016 svarende til 334.958 kr. Inklusive sygedagpenge havde ansøgeren i 2015 haft et indtægtsgrundlag på 339.888 kr. og i 2016 på 337.434 kr. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i en periode havde været uarbejdsdygtig og havde modtaget sygedagpenge, idet det fremgik af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der skulle være tale om en ansættelse, som indebar en årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb, at dette mindstebeløb var på 375.000 kr., og at denne beløbsgrænse var ufravigelig og skulle overholdes uafhængigt af ansættelsesvilkårene. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at selv hvis de modtagne sygedagpenge blev sidestillet med en lønindtægt og blev indregnet som en del af ansøgerens indtægt for 2015 og 2016, ville beløbsgrænsen på 375.000 kr. ikke være opfyldt. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren i 2015 og 2016 ikke havde haft den nødvendige indtægt svarende til mindst 375.000 kr. årligt, og som følge heraf var betingelsen for opholdstilladelsen ikke længere til stede, og tilladelsen kunne inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. 9 a, stk. 2, nr. 3. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at der i klagen var henvist til ansøgerens rettigheder efter Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet i forhold til inddragelsen af ansøgerens opholdstilladelse fra ultimo juli 2014. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens opholdstilladelse var blevet inddraget, idet ansøgeren ikke opfyldte de betingelser, der var knyttet til opholdstilladelsen. Udlændingenævnet henviste til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i afgørelsen om inddragelse havde vejledt ansøgeren om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet eller stand still-klausulen, og at ansøgeren primo september 2017 var blevet meddelt opholdstilladelse i henhold til stand still-klausulen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddragelsen måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. ERH/2018/21. -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. marts 2018 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 05-03-2018Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra april 2017 om afslag på opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren hverken kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, eller som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 9 p, stk. 1. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som ”pizzabager” hos en navngivet virksomhed måtte anses for proforma, og at det afgørende formål med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses for at være med henblik på at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens og virksomhedsejerens egne oplysninger om, at ansøgeren i 1982 havde afsluttet fem års grundskole, at han herudover ikke havde nogen uddannelse, at han i perioden fra september 2014 til og med juni 2015 havde arbejdet som kok i Tyrkiet, at han i perioden fra juli 2015 til og med oktober 2015 havde arbejdet som pizzabager i Tyrkiet, at ansøgeren var virksomhedsejerens onkel eller broder, at virksomhedsejeren siden oktober 2016 havde været sygemeldt, at han i samme periode havde haft flere pizzabagere ansat, som havde skuffet ham, at virksomhedsejeren håbede, at ansøgeren kunne være en stabil pizzabager, og at virksomhedsejeren derfor var villig til at betale mere end det sædvanlige. Udlændingenævnet lagde herefter til grund, at ansøgeren hverken havde dokumenteret en uddannelse eller erhvervserfaring, som kunne begrunde en ansættelse med en månedsløn på 34.500 kr., og at ansøgeren var tilbudt ansættelse hos nær familie. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at der på baggrund af den omhandlede virksomheds regnskabstal og virksomhedens karakter ikke var grundlag for en ansættelse af den pågældende karakter, hvilket understøttedes af årsresultatet for 2016. Udlændingenævnet fandt derfor, at der var en formodning for, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen, og at ansøgeren og virksomhedsejeren dermed havde forsøgt at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen havde anført, at virksomhedsejeren havde haft sin virksomhed i over tyve år, at hvis han havde haft til hensigt at hente ansøgeren til Danmark, ville han have gjort det mange år tidligere, da reglerne om arbejdstilladelse i Danmark var mere lempelige, og at ansøgeren havde de grundlæggende egenskaber for en pizzabager. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at det følger af udlændingemyndighedernes administrative praksis, at uanset, at de formelle krav – herunder kravet om årlig aflønning på et fastsat mindstebeløb – er opfyldt, vil der kunne meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, såfremt det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse må antages at være at opnå et opholdsgrundlag i Danmark. ERH/2018/13.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2017 – Erhverv – Beløbsordningen
Dato: 04-09-2017Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Serbien. Klageren havde til sagen fremsendt et brev fra en navngiven virksomhed, hvoraf det fremgik, at han var ansat i virksomheden på akkord, og at han på årsbasis ville oppebære en indkomst på højst 253.000 – 276.000 kr. Klageren havde endvidere oplyst til sagen, at han havde søgt job flere steder, og at han ville være i stand til at have to ansættelser med en sammenlagt årlig indkomst på 400.000 kr.
Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret et ansættelsesforhold med en årlig lønindkomst på mindst 400.000 kr. Udlændingenævnet bemærkede, at akkordløn ikke ville være tilstrækkeligt, da lønnen skulle være garanteret og minimum 400.000 kr. (2016 niveau). Det af klageren anførte om, at han ville kunne være i stand til at få endnu en ansættelse og således have to ansættelser med en sammenlagt årlig indkomst på 400.000 kr., kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet der, jf. ordlyden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, skulle være tale om en årlig indkomst i det samme ansættelsesforhold, hvorfor den sammenlagte årlige indkomst fra eventuelt flere ansættelsesforhold ikke kunne indgå i vurderingen. Udlændingenævnet fandt af samme årsag, at det af klageren anførte om, at han håbede, at han udover sin aktuelle ansættelse ville få yderligere en stilling på deltid eller i weekenderne, og at han havde søgt arbejde flere steder, men var blevet afvist, da han ikke havde et dansk CPR-nummer, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet oplyste hertil, at klageren havde søgt en stedfæstet arbejdstilladelse hos en navngiven virksomhed, og at han således ikke lovligt ville kunne arbejde andre steder end dertil, hvor han måtte blive meddelt arbejdstilladelse. ERH/2017/138.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. april 2017 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 24-04-2017Udlændingenævnet hjemviste i april 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse som supervisor hos et rengøringsfirma efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Bangladesh.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse burde meddeles afslag på opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde vægt på oplysningerne i sagen vedrørende ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring, herunder at ansøgeren besad en Bachelor of Business Administration fra 2013 og et Post Graduate Diploma fra 2015, hvor ansøgeren efter det oplyste blandt andet havde haft fag inden for human ressource management, og at ansøgeren efter det oplyste havde arbejdet som teamleder og med arbejdstilrettelæggelse inden for rengøring, hvor ansøgeren havde haft en koordinerende rolle. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at der var en naturlig sammenhæng mellem ansøgerens uddannelser, tidligere kvalifikationer og den tilbudte stilling som supervisor for et rengøringsfirma. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens omsætning på 6-7 millioner kr. om året understøttede, at der i virksomheden kunne være et behov for en funktion som supervisor eller lignende. Udlændingenævnet fandt således, at der efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder ikke var grundlag for at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som supervisor måtte anses for proforma, og at ansættelsen ikke skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2017/16.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet