Beløbsordningen
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2016 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 23-06-2016Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Ukraine, der havde arbejdet som sæsonarbejder for den samme arbejdsgiver siden 2005.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af den tilbudte beskæftigelse som driftsleder hos en navngiven virksomhed. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som driftsleder hos virksomheden ikke opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, herunder kravet om at ansættelsen skulle indebære en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. eller ved en ansættelse af kortere varighed end et år, en månedlig aflønning på brutto 31.250 kr. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2015 under sin ansættelse som driftsleder i samme virksomhed i to ud af i alt fire måneder havde fået en bruttoløn, der lå under 31.250 kr., selv om ansøgerens dagældende opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen var betinget heraf. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i 2015 blev ansat for perioden fra april til oktober, at der ifølge oplysningerne i eIndkomst ikke var indberettet løn for april, maj og oktober 2015, og at det var i strid med betingelserne for ansøgerens tidligere meddelte opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen at udbetale en forholdsmæssig løn på baggrund af aflyste arrangementer. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgik udtrykkeligt af ansøgerens engelsksprogede opholds- og arbejdstilladelse, at det var en betingelse for opholds- og arbejdstilladelsen, at den årlige løn på 375.000 kr. skulle opretholdes, herunder også i forbindelse med perioder med ferieafholdelse uden løn. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde inddraget forhold, der lå forud for ansøgerens meddelelse af hans første opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen i 2015, idet der ved udlændingemyndighedernes vurdering af, om en ansøgning kan imødekommes, skal foretages en samlet vurdering af, om det er sandsynligt, at arbejdsgiveren har viljen og evnen til at opfylde de oplyste løn- og ansættelsesvilkår. I vurderingen heraf kan indgå oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår fra ansøgeren og arbejdsgiveren, ligesom lønoplysninger fra tidligere ansættelser hos samme arbejdsgiver kan sammenlignes med lønindkomster indberettet til eIndkomst. Ansøgeren havde således i perioden fra 2008 til 2014 i gennemsnit pr. måned fået udbetalt brutto mellem 5.971 kr. og 9.928 kr., uagtet at opholds- og arbejdstilladelserne var givet til henholdsvis overenskomstmæssig løn og 18.000/19.000 kr. pr. måned. Dette havde således ikke været tilstrækkeligt, selvom virksomheden derudover havde været forpligtet til også at afholde udgifter til forplejning, transport og logi. Udlændingenævnet fandt således, at forskellen mellem ansøgerens oplyste løn og ansøgerens reelle bruttoløn i de forudgående syv år indikerede, at det ikke var sandsynligt, at ansøgeren under en eventuel ny ansættelse ville modtage den bruttoløn, som var blevet oplyst i ansøgningen. Udlændingenævnet lagde tillige vægt på, at ansøgeren frem til og med 2014 var ansat som tivolispecialist, og siden 2015 havde været ansat som driftsleder, herunder at ændringen i stillingsbetegnelsen skulle kunne medføre en lønstigning på 61 %, og at ansøgeren, siden hans lønvilkår havde været udlændingemyndighederne bekendt, i årene 2009 til 2014 havde skullet modtage en månedlig løn på mellem 18.000 og 19.000 kr. fra den samme arbejdsgiver. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren igennem mange år havde udført arbejde med at opsætte og drive forlystelser for den navngivne virksomhed, hvilket krævede betydelig erfaring og uddannelse for at minimere risiko for personskade, og at ansøgerens arbejdsopgaver således ikke fremstod væsentligt ændrede i forhold til de tidligere år. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at der ikke var fremlagt en egentlig ansættelseskontrakt indgået mellem ansøgeren og den navngivne virksomhed med angivelse af ugentligt timetal, opsigelsesvarsel, ferierettigheder og lønvilkår, underskrevet af såvel ansøgeren som en repræsentant fra virksomheden, men at der alene var fremsendt et eksempel vedrørende en anden arbejdstager, hvis ansættelseskontrakt efter det oplyste var enslydende med ansøgerens. Dette var ifølge udlændingemyndighedernes praksis ikke tiltrækkelig dokumentation, jf. udlændingelovens § 40. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse tillige, at de tidligere fremlagte ansættelsesbeviser fremstod som værende udfærdiget til lejligheden. ERH/2016/63.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 01-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Filippinerne. Det fremgik af sagen, at ansøgeren i juni 2011 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair, og at hun i januar 2013 var blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som handicaphjælper i Danmark på baggrund af beløbsordningen, gældende til oktober 2016. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i juni 2014 var blevet bortvist fra sit arbejde som handicaphjælper. Ansøgeren indgav efterfølgende i perioden fra juli 2014 til februar 2015 fire ansøgninger om opholdstilladelse, herunder tre som handicaphjælper, som hun alle valgte at frafalde, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde anmodet ansøgeren eller virksomheden om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningerne. I april 2015 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som elektronikmedarbejder i en virksomhed ejet af ansøgerens kærestes fader.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af den tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder måtte anses for proforma, og at ansættelsen skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen måtte anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde oplyst, at hun var uddannet sygeplejerske, og at hun ikke havde en uddannelse, der var relevant for den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som elektronikmedarbejder, og at de tilbudte arbejdsopgaver bestod af samling, testning, mærkning, kvalitetskontrol og pakning af elektronik, hvilket efter Udlændingenævnets vurdering måtte antages at være ufaglært arbejde. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren var tilbudt en månedsløn på 31.500 kr. på baggrund af hendes uddannelses- og arbejdsmæssige kvalifikationer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af virksomhedens årsrapport fra 2014, at virksomhedens personaleomkostninger i 2014 udgjorde 705.383 kr., at virksomhedens resultat i 2014 var 69.322 kr., at det fremgik af en udtalelse fra virksomheden, at virksomheden havde fire medarbejdere, og at ansøgeren var tilbudt en årsløn på 378.000 kr. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var proportionalitet mellem de øvrige medarbejderes aflønning og ansøgerens tilbudte aflønning, idet den påtænkte ansættelse og aflønning af ansøgeren ville ske en procentvis stigning i virksomhedens samlede personaleomkostninger på 65 procent. Det forhold, at det var anført i ansøgningsskemaet, at ansøgeren grundet ustabilitet med sine ansættelser som handicaphjælper fik mulighed for at afprøve en ny branche i det private erhvervsliv, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 378.000 kr. årligt med henblik på at opnå en opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/230.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 02-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som ”kok” hos en navngivet virksomhed måtte anses for proforma, og at det afgørende formål med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses for at være med henblik på at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indgav sin ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen få måneder efter, at han havde gennemgået et kokkekursus af fem måneders varighed, at han alene havde været i beskæftigelse som kok i Tyrkiet i ca. fire år og ni måneder, men alene fire måneder som færdiguddannet. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at ansøgeren ikke trods opfordring hertil havde dokumenteret, at en årsløn på 384.000 kr. var realistisk set i forhold til virksomhedens budget og de øvrige medarbejderes aflønning. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens generelle prisniveau på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke naturligt skabte grundlag for den tilbudte høje månedsløn. Udlændingenævnet henviste til, at der var indsendt et driftsbudget for virksomheden, hvoraf det fremgik, at der var kalkuleret med en årlig omsætning på 1.440.000 kr., personaleomkostninger på 660.000 kr., samt et årligt resultat på 189.000 kr., at der udover ansøgerens ansættelse påtænktes ansat en medhjælper og en tjener, hvorefter der fratrukket ansøgerens årsløn alene ville være en samlet årsløn på 276.000 kr. til fordeling mellem de to øvrige medarbejdere, der herefter alene ville have mulighed for at oppebære en månedsløn på 11.500 kr. hver især. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der på afgørelsestidspunktet var ansat fire deltidsansatte, som kunne håndtere cafeservering, at der ikke forelå oplysninger om en kok, og at lønniveauet for de fire deltidsansatte ikke var oplyst. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at den fremsendte ansættelseskontrakt ikke opfyldte udlændingelovens krav, herunder med angivelse af CVR-nummer eller P-nummer indskrevet i kontrakten, samt at det ikke havde været muligt at klarlægge ansøgerens ansættelsesvilkår i forhold til opsigelse og ferie. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ansættelse efter det oplyste tog afsæt i et ønske om at etablere en tyrkisk restaurant, der endnu ikke var drift, mens det ved opslag på internettet fremgik, at der allerede var etableret en restaurant på den adresse, der var anført i ansøgerens ansættelseskontrakt som arbejdssted. Det forhold, at virksomhedens ejer lejede virksomhedens lokaler, og at han ikke kunne afvente svar fra udlændingemyndighederne, da der skulle betales husleje hver måned, hvorfor han havde valgt at benytte lokalerne som café, indtil det var muligt at åbne en tyrkisk restaurant på stedet, og at konceptet ville blive ændret til en tyrkisk restaurant, når der blev ansat en tyrkisk kok, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering, da oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelse med en indtjening over 384.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren ifølge de fremsendte oplysninger var gift med en EU-borger, at arbejdsgiveren havde oplyst til styrelsen, at han var kommet i kontakt med ansøgeren via fælles kontakter i Tyrkiet, mens det under Udlændingenævnets behandling af sagen blev oplyst, at ansøgeren var blevet skilt og var arbejdsgiverens nevø. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgeren og hans onkel havde forsøgt at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2015/159.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 29. november 2013 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 29-11-2013Udlændingenævnet stadfæstede i november 2013 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen som kok på et pizzeria. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren tre gange tidligere var meddelt afslag på opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse som henholdsvis medhjælper og kok, at han en gang var meddelt afslag på familiesammenføring med sin nuværende herboende ægtefælle, at han fik inddraget sin opholdstilladelse som familiesammenført i sit første ægteskab på baggrund af proforma, samt at han er bror til arbejdsgiveren.
Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at pizzeriaet angiveligt blev stiftet knapt fem måneder før ansøgningens indgivelse, at virksomheden ikke var registreret i CVR, og at ansøgerens årlige løn ville udgøre omkring 64 % af de forventede samlede personaleomkostninger for det første driftsår. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at det var anført, at ansøgeren skulle være ansat ved to pizzeriaer, ikke kunne føre til et andet resultat, da hans årlige lønomkostninger ikke kunne indeholdes i personaleomkostningerne, og at der ifølge likviditetsoversigten ikke var afsat 32.000 kr. i lønomkostninger til ham i samtlige måneder. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren er certificeret kok i Tyrkiet, men det kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen, da denne oplysning ikke afkræftede formodningen for, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 375.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Det blev således lagt til grund, at ansøgningen var et forsøg på at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2013/82.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet