Erhverv
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. marts 2016 – Erhverv – Greencardordningen
Dato: 09-03-2016Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, til en statsborger fra Ukraine. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde gennemført uddannelserne Bachelor of Pedagogical Education, Midlle School Teacher of History and Science of Law samt en Master’s Degree in Pedagogy and Methods of Secondary Education, History, begge fra Kharkiv State Pedagogic University, Ukraine. Til ansøgningen var vedlagt Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse af september 2014, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde opnået betinget godkendelse som lærer i folkeskolen og lærer i de gymnasiale uddannelser. Endvidere fremgik det af sagen, at ansøgeren i perioden fra primo september 2010 til ultimo august 2011 havde været fuldtidsbeskæftiget og i perioden fra primo september 2011 til ultimo august 2012 havde været deltidsbeskæftiget som ”teacher of history and social and political disciplines”. Ansøgeren indleverede endvidere Prøvebevis, FVU – læsning trin 2 samt trin 4.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da hun højst ville kunne opnå i alt 85 point, idet hun opnåede 50 point på baggrund af sit uddannelsesniveau, højst 20 point for engelske sprogfærdigheder samt 15 point for alder. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse til i niveau at svare til en dansk bacheloruddannelse plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der var omfattet af positivlisten. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det kræver en professionsbachelor samt offentlig dansk godkendelse for at kunne bestride en stilling som folkeskolelærer, og at det kræver en kandidatgrad og dansk autorisation for at kunne bestride en stilling som gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, og at ansøgeren alene havde opnået betinget godkendelse til at undervise i folkeskolen og i gymnasiet. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for sine danske sprogfærdigheder på baggrund af prøvebeviset for FVU – læsning trin 2 og trin 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der alene gives point for sprogprøver, der figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bekendtgørelsens bilag 2 optrykte sprogprøver. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for danske sprogfærdigheder, da ”FVU – læsning” ikke fremgår af ALTEs liste eller af bilag 2 til greencardbekendtgørelsen. Det forhold, at ansøgerens partsrepræsentant til støtte for klagen havde vedlagt en udskrift fra udlændingemyndighedernes hjemmeside, hvoraf det fremgik, at FVU – læsning, trin 2, trin 3 og trin 4 er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering, da udskriften vedrørte reglerne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, der er et andet regelsæt end greencardordningen, der tjener et andet formål. Udlændingenævnet fandt ydermere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for arbejdserfaring som ”teacher of history and social and political disciplines”. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at point for erhvervserfaring herfor krævede enten en professionsbachelor for at bestride stillingen som folkeskolelærer eller en kandidatgrad for at bestride stillingen som gymnasielærer. Styrelsen for Videregående Uddannelser havde vurderet ansøgerens uddannelse svarende til en dansk bachelorgrad plus et års kandidatstudier med historie som hovedfag. Det forhold, at Styrelsen for Videregående Uddannelser havde meddelt ansøgeren en betinget godkendelse som henholdsvis folkeskolelærer og gymnasielærer, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke herved opfyldte det i praksis fastlagte krav om, at en ansøger skal opfylde uddannelseskravet for at få point for arbejdserfaring omfattet af positivlisten. ERH/2016/14.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelse
Dato: 25-01-2016Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Nepal, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Ansøgeren havde til ansøgningen fremlagt dokumentation for selvforsørgelse i form af en kontoudskrift fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en kontoudskrift fra februar 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., Nepal, hvoraf det fremgik, at indestående på kontoen var fra dagen før datoen på udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren indsendte til støtte for klagen en kopi af kontoudskriften fra januar 2015 fra DNB Bank, Norge, samt en ny kontoudskrift fra juni 2015 fra Nepal Investment Bank Ltd., hvoraf det fremgik, at indeståendet på bankkontoen var fra den samme dato i januar 2015 som udskriften fra DNB Bank, Norge. Ansøgeren havde til støtte for klagen også anført, at det den dag i januar, hvor DNB Bank, Norge have udskrevet kontoudskriften, var helligdag i Nepal, og at den følgende dag var en lørdag, hvorfor bankudskriften fra Nepal var fra februar 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen, da han ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsen § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke under sagens behandling i hverken Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet havde dokumenteret, at han rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at de fremsendte bankudskrifter ikke var dateret samme dag. Det forhold, at bankudskriften fra juni 2015 skulle vise indeståendet fra samme dag i januar 2015, som udskriften fra DNB Bank, Norge, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der udover et krav om samtidighed også gælder et krav om, at oplysningerne ikke må være mere end 30 dage gamle. Henset til, at den nyeste fremsendte bankudskrift var dateret fem måneder efter de først indsendte bankudskrifter, og at der ikke samtidig var fremsendt en ny udskrift fra den anden bank, fandt Udlændingenævnet endelig, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han havde et tilstrækkeligt samlet indestående på de forskellige konti samtidig. ERH/2016/6.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. januar 2016 – Erhverv – Greencardordningen – Selvforsørgelseskravet
Dato: 11-01-2016Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2016 en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse til en indisk statsborger efter greencardordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, 2. pkt.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af greencardordningen, idet ansøgeren ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt., om at kunne forsørge sig selv under sit første år i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Udlændingenævnet, at hun rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der til ansøgningen var vedlagt en udateret udskrift fra en bankkonto i en bank i Indien, som stod i ansøgerens og hendes faders navn. Da udskriften fra banken ikke stod i ansøgerens navn, og idet udskriften i øvrigt ikke sås at være dateret, kunne Udlændingenævnet ikke lægge denne udskrift til grund ved bedømmelsen af, om ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgningen var vedlagt en udskrift fra en bankkonto i en anden indisk bank, som stod i ansøgerens faders navn, og som Udlændingenævnet på denne baggrund ikke kunne lægge til grund som dokumentation for, at ansøgeren rådede over indtægter eller midler, der svarede til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var muligt at inddrage to ”confirmation of deposit” fra henholdsvis juni 2014 og januar 2015 i vurderingen af, hvor mange midler ansøgeren rådede over, idet en deponering efter Udlændingenævnets opfattelse indbefatter, at de deponerede midler er låste og ikke kan anvendes i den periode, hvori de er låste. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at deponeringen både var sket i ansøgerens og hendes faders navn. På den baggrund fandt Udlændingenævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren – og kun ansøgeren alene – rådede over de midler, som var deponeret på kontoen, og ansøgeren kunne derfor ej heller på baggrund af de to ”confirmation of deposit” opfylde selvforsørgelseskravet. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne gøre en forskel, at ”VFS’ Helpline” havde assisteret ansøgeren med ansøgningsprocessen og flere gange havde bekræftet, at ansøgerens økonomiske forhold opfyldte selvforsørgelseskravet, selvom nogle af ansøgerens midler stod i ansøgerens faders navn. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i marts 2015 af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udtrykkeligt var blevet gjort opmærksom på, at dokumentation for de midler, som hun rådede over, kun kunne være en udskrift fra en bankkonto i hendes eget navn, hvoraf blandt andet udstedelsesdatoen tydeligt skulle fremgå. Endelig fandt Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke havde dokumenteret selvforsørgelse ved at fremsende lønsedler fra september 2014, oktober 2014 og december 2014, idet det følger af fast praksis, at lønindtægter fra Danmark svarende til 2015-satsen for enlige forsørgere kan udgøre dokumentation for en greencardansøgers selvforsørgelse, men at ansøgerens lønindtægter hidrørte fra Indien og var fra 2014. ERH/2016/10.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. december 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Sprog
Dato: 23-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en statsborger fra Iran, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde en Bachelor’s Degree in Agricultural Engineering fra Iran samt en Master of Science in Food Technology and Nutrition fra Sverige. I maj 2015 anmodede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dokumentation for gennemført sprogtest. I starten af juli 2015 meddelte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen. Senere i juli 2015 klagede ansøgeren over afgørelsen, og EDU Danmark, Internationale Universitetsstudier, fremsendte kopi af ansøgerens engelske sprogtest gennemført ultimo juni 2015, men udstedt den 10. juli 2015.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter greencardordningen. Udlændingenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren alene kunne opnå højst 85 point, herunder højst 60 point for uddannelsesniveau, 20 point for anerkendt universitet og 5 point for tilpasningsevne. Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne tildeles point for engelske sprogfærdigheder. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke havde fremsendt dokumentation for bestået sprogprøve i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sagsbehandling. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren i juli 2015 havde fremsendt dokumentation for bestået IELTS test gennemført ultimo juni 2015, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af greencardbekendtgørelsen § 3, stk. 1, at der gives point for sprogfærdigheder på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at den fremsendte sprogprøve gennemført ultimo juni, udstedt juli 2015, ikke kunne medregnes, da ansøgeren først efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse havde kunnet fremlægge dokumentation for, at hun havde bestået sprogprøven, selvom hun gennemførte den før Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Udlændingenævnet fandt derfor, at ansøgeren på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse ikke havde dokumentation for sine sprogfærdigheder, og testen kunne derfor ikke medtages i vurderingen. ERH/2015/238.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 01-12-2015Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Filippinerne. Det fremgik af sagen, at ansøgeren i juni 2011 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair, og at hun i januar 2013 var blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som handicaphjælper i Danmark på baggrund af beløbsordningen, gældende til oktober 2016. Det fremgik endvidere, at ansøgeren i juni 2014 var blevet bortvist fra sit arbejde som handicaphjælper. Ansøgeren indgav efterfølgende i perioden fra juli 2014 til februar 2015 fire ansøgninger om opholdstilladelse, herunder tre som handicaphjælper, som hun alle valgte at frafalde, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde anmodet ansøgeren eller virksomheden om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningerne. I april 2015 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som elektronikmedarbejder i en virksomhed ejet af ansøgerens kærestes fader.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen på baggrund af den tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte beskæftigelse som elektronikmedarbejder måtte anses for proforma, og at ansættelsen skabte en formodning for, at det afgørende formål med ansøgningen måtte anses for at være at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningen havde oplyst, at hun var uddannet sygeplejerske, og at hun ikke havde en uddannelse, der var relevant for den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som elektronikmedarbejder, og at de tilbudte arbejdsopgaver bestod af samling, testning, mærkning, kvalitetskontrol og pakning af elektronik, hvilket efter Udlændingenævnets vurdering måtte antages at være ufaglært arbejde. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren var tilbudt en månedsløn på 31.500 kr. på baggrund af hendes uddannelses- og arbejdsmæssige kvalifikationer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af virksomhedens årsrapport fra 2014, at virksomhedens personaleomkostninger i 2014 udgjorde 705.383 kr., at virksomhedens resultat i 2014 var 69.322 kr., at det fremgik af en udtalelse fra virksomheden, at virksomheden havde fire medarbejdere, og at ansøgeren var tilbudt en årsløn på 378.000 kr. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var proportionalitet mellem de øvrige medarbejderes aflønning og ansøgerens tilbudte aflønning, idet den påtænkte ansættelse og aflønning af ansøgeren ville ske en procentvis stigning i virksomhedens samlede personaleomkostninger på 65 procent. Det forhold, at det var anført i ansøgningsskemaet, at ansøgeren grundet ustabilitet med sine ansættelser som handicaphjælper fik mulighed for at afprøve en ny branche i det private erhvervsliv, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endelig, at oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelsen med en indtjening på over 378.000 kr. årligt med henblik på at opnå en opholdstilladelse i Danmark. ERH/2015/230.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 09-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Sydafrika, der havde søgt en stilling som gæstehøjskolelærer. Ansøgeren var tilbudt beskæftigelse som gæstelærer ved en højskole, hvor hun skulle undervise i ”environmental studies”, ”african studies” og ”afro-fusion og afrocontemporary dance”. Ansøgeren havde i 2011 afsluttet en videregående seksårig uddannelse som ”Master of Science in environmental science and natural ressource management”, og i 2012 havde hun afsluttet en ”Master of Sciences and Technology Credential Agronomy and Agri-Foods Speciality Environmental Management of Ecosystems and Tropical Forest” i Frankrig.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som gæstehøjskolelærer ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som gæstehøjskolelærer. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det på baggrund af uddannelse og beskæftigelseserfaring måtte anses for muligt at opnå de fornødne kompetencer for at kunne varetage en stilling som gæstelærer ved højskolen, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig de fornødne kompetencer som gæstelærer. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at højskolen til støtte for sin klage havde anført, at man på højskolen var forundret over, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sin afgørelse havde skrevet, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren besad særlige kompetencer eller andre individuelle kvalifikationer, der var så tæt knyttet til ansøgeren, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Det forhold, at ansøgeren havde gennemført en længere videregående seksårig uddannelse, og at højskolen søgte en gæstelærer, der kunne undervise i fag, der var relateret til ansøgerens uddannelse, fandt Udlændingenævnet ikke ændrede ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke var baseret på ansøgerens særlige individuelle kvalifikationer, som der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde danset i 26 år, herunder modtaget formel dansetræning i 17 år og selv undervist i 12 år, at hun havde oplyst, at hun havde erhvervserfaring inden for området klimaforandringer, og at hun som sydafrikansk statsborger havde særlig kulturel indsigt i afrikanske forhold. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at der ikke herved var oplyst om sådanne forhold, der kunne ændre ved, at også andre personer ville kunne varetage den tilbudte beskæftigelse. Udlændingenævnet bemærkede i relation hertil, at ansøgeren ikke var uddannet lærer, ikke havde erfaring med undervisning eller i øvrigt formelle kompetencer inden for pædagogik, og at hun ikke havde dokumenteret sin erhvervserfaring. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at højskolen i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft også havde mulighed for at anvende beløbsordningen og greencardordningen. ERH/2015/181.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2015 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer
Dato: 09-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7 til en statsborger fra Indien, som søgte opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som kyllingekønsbestemmer ikke – som dette var forudsat i lovbemærkningerne – var knyttet så tæt til ansøgerens person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde med kønssortering. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at det på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring måtte anses for muligt at opnå de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne bestride en stilling som kyllingekønsbestemmer, og at det derfor som udgangspunkt ville være muligt for andre end ansøgeren at tilegne sig tilsvarende kompetencer inden for kønssortering. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at der – uanset at dette efter det oplyste ikke var tilfældet i Europa – fandtes uddannelsesinstitutioner, som udbød en regulær uddannelse som kyllingekønsbestemmer, og at dette i sig selv indikerede, at der ikke var tale om beskæftigelse, som individuelt var knyttet til ansøgeren som person, men derimod sædvanlig faglært arbejde, som kunne tilegnes på grundlag af almindelig uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. Det forhold, at ansøgeren havde en indisk uddannelse som kyllingekønsbestemmer og efterfølgende havde opnået langvarig arbejdserfaring inden for dette felt, at selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, havde specialiseret sig i at beskæftige personer, der besad den særlige uddannelse som kyllingekønsbestemmer, at der var ganske få brancheanerkendte uddannelsessteder i Japan og Indien, at uddannelsen som kyllingekønsbestemmer var så vanskelig og langvarig, at fjerkræproducenter ikke selv uddannede medarbejdere, og at ansatte hos selskabet, som havde tilbudt beskæftigelsen, anvendte en særlig metode til at kønsbestemme – den såkaldte kloak-metode – ændrede ikke ved, at den tilbudte beskæftigelse ikke baserede sig på særlige individuelle kvalifikationer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s forstand. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at det afgørende kriterium med henblik på at meddele en opholdstilladelse og arbejdstilladelse er en vurdering af udlændingens særlige individuelle kvalifikationer. Udlændingenævnet fandt således, at hensynet til en branches behov for arbejdskraft inden for et bestemt område eller en virksomheds økonomiske forhold ikke alene kan begrunde en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt endelig, at eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser for en branche i Danmark set i forhold til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7’s anvendelsesområde ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen, og at afgørelsen byggede på de kriterier, som var forudsat i lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. ERH/2015/207.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Almindeligt lønarbejde – Pendler – Designansvarlig
Dato: 23-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om pendlerarbejdstilladelse som in-house kreativ designansvarlig til en amerikansk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Ansøgeren var blevet tilbudt en stilling på 37,5 timer ugentligt til en månedsløn på 19.500 kr. Ansøgerens arbejdsopgaver skulle primært bestå af optegning af produkter, koncepter, messer, at arbejde med udvikling af design, opdatering af web samt udføre grafisk arbejde generelt. Ansøgeren havde en Bachelor of Fine Arts fra USA og havde ifølge egne oplysninger siden 2009 haft arbejdserfaring inden for salg, interiør, møbler og grafisk design. Ansøgeren havde i perioden fra september 2013 til september 2015 haft en svensk opholds- og arbejdstilladelse. Ansøgeren havde siden maj 2014 arbejdet freelance for samme virksomhed, som nu havde tilbudt hende arbejde som in-house kreativ designansvarlig.
Udlændingenævnet fandt, at den beskæftigelse, som ansøgeren var tilbudt, måtte betragtes som almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejdsmarked. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den tilbudte beskæftigelse som designansvarlig måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde, ligesom ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer, idet det måtte antages, at ansøgeren ikke var den eneste, som ville kunne varetage arbejdet som in-house kreativ designansvarlig hos virksomheden. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde gennemført en Bachelor of Fine Arts i december 2013, og at hun i sin ansøgning havde anført, at hun havde erfaring inden for interiør, møbler og grafisk design. Udlændingenævnet noterede sig i den forbindelse, at der manglede dokumentation for ansøgerens forudgående arbejdserfaring. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren havde haft arbejdserfaring siden 2009, at hun i ansøgningen alene havde givet oplysninger om arbejdserfaring fra 2012, at hun i ansøgningen havde angivet, at hun i perioden fra november 2013 til december 2013 havde været beskæftiget som Sales Associate, og at hun i perioden fra maj 2014 til november 2014 havde været selvstændig erhvervsdrivende som interiør- og grafisk designer, hvor hun havde hjulpet firmaer med grafisk design og design af interiør. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at ansøgeren havde begrænset relevant arbejdserfaring til den tilbudte stilling som in-house kreativ designansvarlig, idet det endvidere måtte antages, at praktikopholdet i perioden fra juni 2012 til september 2012 var sket som led i hendes uddannelse og dermed primært havde et uddannelsesmæssigt sigte. Udlændingenævnet tillagde det herudover vægt, at der måtte anses for at være tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark og EU/EØS-landene. Udlændingenævnet lagde afslutningsvis vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 37,5 timer ugentligt til en månedsløn på 19.500 kr., hvilket Udlændingenævnet fandt talte for, at der ikke var tale om beskæftigelse på baggrund af særlige kvalifikationer. ERH/2015/172.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. september 2015 – Erhverv – Greencardordningen – Indberetning i SIS
Dato: 23-09-2015Udlændingenævnet omgjorde i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen til en pakistansk statsborger i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgeren var registreret i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket i Schengenlandene.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse i medfør af greencardordningen under henvisning til, at han var indberettet som uønsket i Schengenlandene. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ud fra de af Udlændingenævnet indhentede oplysninger fra Rigspolitiets Sirenekontor ikke kunne lægges til grund, at registreringen i SIS vedrørte ansøgeren, idet Udlændingenævnet fandt, at det af Rigspolitiet fremsendte foto ikke umiddelbart var sammenligneligt med de af ansøgeren fremsendte pasfotos i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ud fra oplysningerne fra Rigspolitiet ikke kunne lægges til grund, at det reelt var ansøgeren, der var registreret i SIS og ikke en anden person fra Pakistan. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter greencardordningen var opfyldt. ERH/2015/162.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. september 2015 – Erhverv – Beløbsordningen – Proforma
Dato: 02-09-2015Udlændingenævnet stadfæstede i september 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, til en statsborger fra Tyrkiet.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder grund til at antage, at ansøgerens tilbudte ansættelse som ”kok” hos en navngivet virksomhed måtte anses for proforma, og at det afgørende formål med hans ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse måtte anses for at være med henblik på at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren indgav sin ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen få måneder efter, at han havde gennemgået et kokkekursus af fem måneders varighed, at han alene havde været i beskæftigelse som kok i Tyrkiet i ca. fire år og ni måneder, men alene fire måneder som færdiguddannet. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at ansøgeren ikke trods opfordring hertil havde dokumenteret, at en årsløn på 384.000 kr. var realistisk set i forhold til virksomhedens budget og de øvrige medarbejderes aflønning. Udlændingenævnet fandt endvidere, at virksomhedens generelle prisniveau på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke naturligt skabte grundlag for den tilbudte høje månedsløn. Udlændingenævnet henviste til, at der var indsendt et driftsbudget for virksomheden, hvoraf det fremgik, at der var kalkuleret med en årlig omsætning på 1.440.000 kr., personaleomkostninger på 660.000 kr., samt et årligt resultat på 189.000 kr., at der udover ansøgerens ansættelse påtænktes ansat en medhjælper og en tjener, hvorefter der fratrukket ansøgerens årsløn alene ville være en samlet årsløn på 276.000 kr. til fordeling mellem de to øvrige medarbejdere, der herefter alene ville have mulighed for at oppebære en månedsløn på 11.500 kr. hver især. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der på afgørelsestidspunktet var ansat fire deltidsansatte, som kunne håndtere cafeservering, at der ikke forelå oplysninger om en kok, og at lønniveauet for de fire deltidsansatte ikke var oplyst. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at den fremsendte ansættelseskontrakt ikke opfyldte udlændingelovens krav, herunder med angivelse af CVR-nummer eller P-nummer indskrevet i kontrakten, samt at det ikke havde været muligt at klarlægge ansøgerens ansættelsesvilkår i forhold til opsigelse og ferie. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ansættelse efter det oplyste tog afsæt i et ønske om at etablere en tyrkisk restaurant, der endnu ikke var drift, mens det ved opslag på internettet fremgik, at der allerede var etableret en restaurant på den adresse, der var anført i ansøgerens ansættelseskontrakt som arbejdssted. Det forhold, at virksomhedens ejer lejede virksomhedens lokaler, og at han ikke kunne afvente svar fra udlændingemyndighederne, da der skulle betales husleje hver måned, hvorfor han havde valgt at benytte lokalerne som café, indtil det var muligt at åbne en tyrkisk restaurant på stedet, og at konceptet ville blive ændret til en tyrkisk restaurant, når der blev ansat en tyrkisk kok, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering, da oplysningerne ikke afkræftede formodningen om, at ansøgeren alene var blevet tilbudt ansættelse med en indtjening over 384.000 kr. med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren ifølge de fremsendte oplysninger var gift med en EU-borger, at arbejdsgiveren havde oplyst til styrelsen, at han var kommet i kontakt med ansøgeren via fælles kontakter i Tyrkiet, mens det under Udlændingenævnets behandling af sagen blev oplyst, at ansøgeren var blevet skilt og var arbejdsgiverens nevø. Udlændingenævnet lagde således til grund, at ansøgeren og hans onkel havde forsøgt at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. ERH/2015/159.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet