Familiesammenføring, andre
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2013 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 27-06-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juni måned 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, og § 9 c, stk. 1, til en cambodjansk ansøger, der på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var 12 år, og som havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende voksne broder. Efter det til sagen oplyste var ansøgerens forældre, der var bosiddende i Cambodja, fattige og ville ikke længere tillade ansøgeren at gå i skole i Cambodja. Ansøgeren håbede derfor på et bedre liv i Danmark hos sin broder. Den herboende broder havde efter det oplyste siden sin indrejse i Danmark i 2009 haft kontakt med ansøgeren via Skype, telefon og e-mail, ligesom han havde besøgt ansøgeren én gang om året i Cambodja. Den herboende broder havde ikke under sit ophold i Danmark bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse i Cambodja.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2 eller 3, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne særlige grunde til, at ansøgeren ikke kunne fortsætte med at have ophold hos sine forældre i Cambodja, hvor ansøgerens øvrige søskende tillige var bosiddende. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren led alvorlig fysisk eller psykisk overlast ved at opholde sig i Cambodja, herunder at ansøgeren var uden omsorgspersoner eller i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i Cambodja. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, at der uanset bestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 30, var grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet fandt, at der endvidere ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om en helt særlig tilknytning mellem den herboende broder og ansøgeren, der lå udover, hvad der fulgte af det oplyste slægtskab. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende broder og ansøgeren siden den herboende broders indrejse i Danmark i 2009 alene havde set hinanden én gang om året og derudover havde haft kontakt via Skype, telefon og e-mail, og at den herboende broder ikke havde bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse i hjemlandet. FAM/2013/18. -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. maj 2013 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 28-05-2013Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en somalisk ansøger, der havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til hendes herboende voksne datter. Den herboende datter havde efter det til sagen oplyste ikke delt husstand med ansøgeren siden 1991 og de pågældende havde efterfølgende alene haft kontakt én gang telefonisk i 1997 og cirka to til tre år forud for afgørelsen i Ethiopien i forbindelse med den herboende datters indgåelse af ægteskab med sin ægtefælle. Ansøgeren oplyste herudover, at den herboende datter sendte 200 US $ om måneden til ansøgeren til forsørgelse, mens den herboende datter oplyste, at hun ikke har forsørget ansøgeren.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og den herboende datter ikke havde delt husstand siden 1991, og at parterne først den 29. juni 2012 havde ansøgt om at blive familiesammenført, samt at parterne siden 1991 havde haft yderst begrænset kontakt. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende datter, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde ved vurderingen endvidere vægt på, at ansøgeren efter det oplyste blev forsørget i Somalia af den herboende datters øvrige søskende, ligesom Udlændingenævnet fandt, at der ikke mellem ansøgeren og den herboende datter forelå et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8, som Danmark måtte anses for nærmest til at beskytte, uanset at den herboende datter måtte have sendt 200 US $ om måneden til ansøgerens forsørgelse. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville være i strid med proportionalitetsprincippet at henvise ansøgeren og dennes datter til at udøve familielivet som hidtil. FAM/2013/21. -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2013 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Dato: 28-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren blev i 1977 meddelt opholdstilladelse her i landet, hvor ansøgeren havde haft fast ophold frem til 2006, hvor ansøgeren og dennes ægtefælle udrejste frivilligt til Tyrkiet. Ansøgeren har fem herboende voksne børn, som alle er danske statsborgere. Ansøgeren havde siden sin ægtefælles død i februar 2011 modtaget penge til forsørgelse, bolig og transport fra den ene søn, ligesom ansøgeren modtog dansk folkepension. Ansøgeren havde endvidere gjort gældende, at hun havde en helt særlig tilknytning, der rækker ud over slægtskabet i sig selv, til den ene af sønnerne, som er spastisk lammet, idet ansøgeren frem til 1996, på hvilket tidspunkt sønnen stiftede selvstændig familie, havde fungeret som primær omsorgsperson for denne, og at ansøgeren fra 1996 til udrejsen i 2006 havde hjulpet og aflastet sønnens ægtefælle i forbindelse med sønnens handicap.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og dennes to sønner eller øvrige voksne børn i Danmark, der ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde blandt andet vægt på, at samtlige ansøgerens børn havde stiftet selvstændig familie, at det sidste af ansøgerens børn fraflyttede ansøgerens adresse i 2006, at ansøgeren siden 2006 havde haft fast bopæl i Tyrkiet, hvortil ansøgeren frivilligt var udrejst med sin ægtefælle efter at have haft opholdstilladelse her i landet i cirka 29 år, at ansøgerens ophold hos den ene søn under visumbesøg her i landet ikke medførte, at ansøgeren havde været en del af dennes husstand, og at der - uanset at ansøgeren frem til 2006 havde fungeret som den primære omsorgsperson for sin handicappede søn - ikke forelå en helt særlig tilknytning, der rækker ud over slægtskabet i sig selv, idet sønnen i 1996 stiftede selvstændig familie, hvorefter dennes ægtefælle havde fungeret som den primære omsorgsperson. FAM/2013/99. -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2013 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 28-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til tre mindreårige afghanske statsborgere, som søgte om familiesammenføring med deres herboende bror. Udlændingenævnet hjemviste samtidig Udlændinge-styrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til de tre afghanske statsborgere. Ansøgernes herboende bror indgav i juni måned 2011 ansøgning om familiesammenføring på vegne af sine brødre. Ansøgerne havde ikke forinden opholdt sig i Danmark. Ansøgerne og deres herboende bror havde ikke været en del af samme husstand siden 2009. Familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, er ikke betinget af, at der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, men alene af, at der er tale om ”nærmeste familie”, og at den herboende person kan forsørge ansøgerne. Ansøgernes herboende bror modtog på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse hjælp efter integrationsloven, men på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse modtog han Statens Uddannelsesstøtte.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, blandt andet vægt på, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgerne og deres bror, der lå ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, idet ansøgerne ikke havde boet sammen med deres bror, siden han forlod deres hjemby i Afghanistan i 2009, og da den herboende bror ikke havde forsørget ansøgerne. Udlændingenævnet fandt således ikke, at der var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem ansøgerne og den herboende bror, som Danmark var nærmest til at beskytte. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, blandt andet vægt på, at der var sket ændringer i den herboende brors økonomiske forhold i forhold til tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, idet han ifølge udtræk fra eIndkomst siden november måned 2012 havde modtaget Statens Uddannelsesstøtte og således ikke længere modtog hjælp efter integrationsloven. Udlændingestyrelsen skulle således tage fornyet stilling til, om betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, herunder forsørgelseskravet, var opfyldt. FAM/2013/6.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet