Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en ukrainsk statsborger. Ansøgeren, der var født i maj 1997, søgte om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ansøgerens herboende moder. Ansøgerens moder blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark i juni 2002. Ansøgerens moder blev efter sin indrejse i Danmark meddelt opholdstilladelse gentagne gange på flere forskellige grundlag. Ansøgerens moder blev senest i marts 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring. Det blev oplyst af ansøgeren, at ansøgeren boede sammen med sin bedstemoder i Ukraine, og at ansøgeren, forinden moderen rejste til Danmark i 2002, boede med moderen i Ukraine. Det blev af ansøgerens moder oplyst, at ansøgerens fader, som var bosat i Ukraine, ikke havde haft kontakt med ansøgeren i fem år, og at ansøgerens mormoder ikke længere havde råd til at have ansøgeren boende. Ansøgeren havde besøgt sin moder i Danmark to gange, og derudover var det oplyst, at ansøgeren og ansøgerens moder havde været i kontakt hver dag. Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark i september 2013 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Det blev af parterne oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren led af muskelspasmer i nervesystemet, og at ansøgeren behøvede neurologisk og kardiologisk observation. Det blev yderligere oplyst, at ansøgerens mormoder var diagnosticeret med ledbrusksygdom og rygslitage, og at mormoderen ikke længere kunne tage sig af ansøgeren.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde levet hele sit liv i Ukraine, hvor ansøgeren også havde gået i skole i mindst ti år, at ansøgerens moder efter eget valg var flyttet til Danmark, at ansøgerens moder efterfølgende havde stiftet selvstændig familie i Danmark, og at ansøgerens moder først ti år efter, at hun havde fået opholdstilladelse i Danmark, havde ansøgt om at blive forenet med ansøgeren. Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens moder fortsat kunne udøve familielivet med ansøgeren i samme omfang som tidligere. Det forhold, at ansøgerens mormoder efter det oplyste ikke længere kunne forsørge ansøgeren, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da Udlændingenævnet lagde til grund, at generelt dårlige økonomiske og sociale forhold i en ansøgers hjemland ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet var over 16 år gammel, og således i højere grad end mindre børn var i stand til at tage vare på sig selv. Udlændingenævnet fandt desuden, at FN’s Børnekonvention ikke kunne føre til et andet resultat, idet konventionen ikke indebærer en videre ret til familiesammenføring, end den der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet fandt endelig, at ansøgerens personlige eller helbredsmæssige forhold ikke kunne begrunde opholdstilladelse til ansøgeren og lagde herved vægt på, at ansøgeren havde adgang til relevant lægelig, herunder medicinsk, behandling i Ukraine. FAM/2014/139.

Senest opdateret: 17-02-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen