Udlændingenævnet stadfæstede i april måned 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 16, til en statsborger fra Ghana, der havde søgt om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende moder. Ansøgers moder indrejste i Danmark i maj 2005 og blev i marts 2009 meddelt opholdstilladelse under henvisning til sin samlever. Ansøger indgav ansøgning om opholdtilladelse under henvisning til sin herboende moder i maj 2013. Det var til sagen oplyst, at ansøger og ansøgers moder havde boet sammen i fra ansøgers fødsel i maj 1999 indtil moderens indrejse i Danmark i maj 2005, at ansøger siden moderens indrejse i Danmark havde boet hos sin mormor i Ghana, og at ansøger grundet mormoren sygdom havde opholdt sig på en kostskole. Det var endvidere oplyst, at ansøgers fader ikke ville have noget med ansøger at gøre, at ansøgers moder og ansøger havde haft daglig kontakt via telefonsamtaler, at ansøgers moder havde besøgt ansøger i Ghana i 2011 og 2012, og at moderen havde betalt for ansøgers skolegang med et beløb på 2.000 kr. hver 3. måned. Det var desuden oplyst, at ansøger havde haft 8 års skolegang i Ghana, at ansøger talte fante og engelsk, og at hun aldrig havde været i Danmark. Moderen oplyst herudover, at hun ikke havde nævnt ansøger overfor de danske myndigheder fordi hendes daværende herboende ægtefælle ikke ville have noget med ansøger at gøre.

Udlændingenævnet fandt, at ansøger ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Eftersom ansøger indgav ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i maj 2013, var der forløbet mere end to år fra det tidspunkt, hvor moderen opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og ansøgeren kunne derfor kun meddeles opholdstilladelse, hvis ansøgeren havde eller havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Udlændingenævnet fandt, at ansøger ikke havde eller havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøger var 14 år på ansøgningstidspunktet, at ansøger havde opholdt sig i Ghana siden fødslen, hvor hun havde haft i hvert fald 8 års skolegang, og at ansøger aldrig havde været i Danmark. Udlændingenævnet lagde på baggrund af det til sagen oplyste endvidere vægt på, at ansøger siden moderens indrejse i Danmark i 2005 havde boet i hvert fald størstedelen af opvæksten henholdsvis hos sin mormor, på en kostskole i Ghana, og hos slægtninge på moderens side af familien i Ghana, hvor hun havde opholdt sig i ferieperioder. Disse bopæle sås ikke at have nogen tilknytning til det danske samfund, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke udover, hvad der fulgte af slægtskabet til moderen i sig selv, havde nogen form for tilknytning her til landet, ligesom hun ikke havde været på besøg i Danmark. Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøger ikke talte dansk, og at hun talte fante og engelsk. Udlændingenævnet fandt, at ansøger ikke under opvæksten var blevet præget af danske værdier og normer i en sådan grad, at ansøger havde eller havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration, da moderen alene havde set ansøger to gange indenfor de seneste tre år og sidst i 2012. Udlændingenævnet tillagde det endvidere vægt, at moderen ikke kunne anses for at have en så stærk tilknytning til det danske samfund, at moderen derved – uanset ansøgers i øvrigt begrænsede tilknytning til Danmark – havde præget ansøger med danske værdier og normer under ansøgers opvækst. Det var indgået i Udlændingenævnets vurdering, at moderen havde været dansk gift og nu havde en dansk samlever, at moderen havde et barn, som var opvokset i Danmark og var dansk statsborger, at moderen havde arbejdet som køkken medhjælper fra 2009-2011, som rengøringsassistent siden 2011, og at moderen gik til danskundervisning. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at moderen ikke kunne anses som så velintegreret, at det kunne opveje ansøgers manglende tilknytning til Danmark og kendskab til danske forhold. Udlændingenævnet henviste herved til, at moderen i alt havde opholdt sig i Danmark i 9 år, og at ansøger på intet tidspunkt sås at have været en del af moderens dagligdag i Danmark. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte for, at ansøger skulle gives opholdstilladelse, selvom ansøger ikke havde eller havde mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der var grundlag for en vellykket integration. Udlændingenævnet fandt, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse til ansøger ikke udgjorde en krænkelse af ansøgers rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, da der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at meddele ansøger afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde til grund, at moderen ikke hele tiden havde haft hensigt til at blive genforenet med ansøgeren. Udlændingenævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at moderen ikke ved sine tidligere ansøgninger om familiesammenføring henholdsvis under henvisning til sin daværende ægtefælle og sin samlever på afgørelsestidspunktet havde oplyst om ansøgeren. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Det forhold, at ansøger på afgørelsestidspunktet boede på en kostskole i hjemlandet, at moderen havde anført, at ansøger i ferieperioder boede hos en fjern slægtning, hvor hun måtte arbejde hårdt for at tjene til sit ophold, at hun var udsat for misundelse fra familiens side, og at hun levede under kummerlige forhold, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at generelle økonomiske og sociale forhold i ansøgerens hjemland ikke kunne føre til, at kravet om vellykket integration i udlændingelovens § 9, stk. 16 ikke burde stilles, idet ansøger fortsat havde sin far og anden familie i hjemlandet. FAM/2014/87.

Senest opdateret: 02-04-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen